En stor charmør, der kan nydes som ung, men som har et stort potentiale ved lagring. Opulent, elegance, utrolig rund og blød. Druerne er 80% Merlot, 20% Cabernet Franc, der er dyrket bæredygtigt efter økologiske principper. Druerne er håndhøstet og de har gæret i ståltanke før lagring 18-24 måneder.
I det 18. århundrede var Clos L'Église et stort domæne i Pomerol. Dets historie er tæt forbundet med markerne hos Clinet - et navn der er kendt som både et sted og et ejerskab. På et tidspunkt blev domænet delt i to med det oprindelige domæne, Clos L'Eglise på den ene side og Clos L'Eglise-Clinet på den anden.
Clos L'Eglise ligger på kanten af Pomerol Plateauet, der er hjemsted for de bedste Pomerol-huse. Slottet har 5.90 ha. af Merlot og Cabernet Franc, der vokser på en kombination af ler og grus på en jernholdig skråning, som giver vinen dens unikke karakter.
Hélène Garcin og Patrice Levêque driver domænet med den største omhu, og med deres sans for detaljer er slottet igen en af de største i appellationen.
Pomerol er blevet et af de stærkeste vin-brands overhovedet, men det er, sammenlignet med Médoc og Saint Emilion, et meget nyere område. De 800 ha. kun ca. 3x4 km. lige nord for havnebyen Libourne, var kun sporadisk plantet med vin indtil op i 1700-tallet. Selv om arealet med grus i den vestlige- og sydlige del er større end det med lerjord i den østlige del, har lerområdet fået særlig kultstatus, da de allerdyreste og mest feterede ejendomme ligger her.
Jernbanen til Paris i 1853 og en række medaljer på Parisudstillingen i 1878 skubbede på, men det var først slotsejer og vinkøbmand Jean-Pierre Moueix' utrættelige promovering af vinene fra 1937, der fik priserne til efterhånden at stige, og Robert Parkers anmeldelser af den eksotiske årgang 1982, der fik dem til at eksplodere.
Pomerol blev afgrænset i 1928 og fik sin appellation i 1936. Der er ingen klassifikation som i Médoc, Graves og St. Emilion. De fleste ejendomme er ret små, og med ca. 35-3600 kasser vin/år fra området, er efterspørgslen altid større end udbuddet. Satellitkommunerne mod øst, der løbende forbedrer deres vinkvalitet bl.a. med investorer fra de kendte naboer, kommer derfor mere og mere i søgelyset.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
