.

.

Adèle Germain og Simon Messager er to børn af terroiret. Han er fra Côte de Nuits, og hun er fra Côte de Beaune, begge fra vinfamilier.

Simon begyndte at arbejde med sin far i en tidlig alder og udviklede hurtigt en passion for vindyrkning. Han tog en uddannelse på Lycée Viticole de Beaune og fortsatte med at arbejde for berømte slotte som Huguenot, Domaine Bart og R. Groffier. Adèle er også uddannet fra Lycée viticole de Beaune. Hun har arbejdet i Portugal, Sydafrika og New Zealand samt i flere år på Château de Pommard og Joseph Drouhin, hvilket har givet hende en grundig viden indenfor faget både internationalt og i Frankrig. De fandt sammen og skabte i 2023 deres eget domæne med Simons fars vinstokke (1,5 ha) og udviklede desuden samarbejdet med druedyrkere.

Med udgangspunkt i de værdier, de har arvet fra deres familier, kombinerer Simon og Adèle traditionelle vindyrkningsmetoder med moderne teknikker og skaber vine af høj kvalitet. De søger at tilpasse sig den moderne forbrugers smag og tilbyder vine, der både er friske og tilgængelige som unge, samtidig med at de bevarer et exceptionelt lagringspotentiale. Denne subtile modernisering afspejler vingårdens ønske om at forblive tro mod deres arv og samtidig følge med tidens trend.

I dag strækker vingården sig over 4 hektar med 4 appellationer: Côteaux Bourguignons, Bourgogne, Marsannay og Fixin. De har en speciel ambition om at placere Fixin blandt de store navne i Côte de Nuits gennem deres knowhow og passion. Derfor behandles hvert vinareal med den største omhu med absolut respekt for terroiret. Ud over deres egne parceller, sikrer samarbejdet med druedyrkere dem kontinuitet med Côte de Nuits appellationer som Côte de Nuits by, Nuits-St-Georges, Morey-St-Denis og Gevrey-Chambertin.

Arbejdet i marker og kælder udføres udelukkende af Adèle og Simon, altid med samme præcision og omhyggelighed. Alt arbejde udføres økologisk, dog uden certificering. Det giver druer med rigere, mere udtryksfulde og eksplosive aromaer. Hver appellation og hver parcel er vinificeret og modnet med den største respekt for terroirets oprindelse og identitet. Husets vine genkendes på deres delikate udtryk, elegance og store finesse.

Både de grønne og blå druer høstes omhyggeligt i hånden i små 15 kg kasser for ikke at beskadige de hele klaser. Til hvidvinene presses druerne skånsomt for at få en gradvis ekstraktion af saften og bevare druernes aromaer og friskhed. Ejendommen favoriserer naturlig vinificering uden tilsætning af sulfitter. Druerne presses hele, hvilket tillader mosten at oxidere naturligt for at beskytte saften. Denne miljø- og frugtvenlige tilgang giver det mest autentiske udtryk af terroiret.

Til rødvinene sorteres druerne i kælderen for kun at beholde de bedste druer. De afstilkes, eventuelt med op til 30% af hele høsten afhængig af årgang og appellation, for at bringe struktur og karakter til vinene. Gæring foregår med naturlig gær, med naturlige temperaturstigninger, hvilket tillader et autentisk udtryk af terroiret. Under vinificeringen er indgrebene minimale, hvilket favoriserer blid overpumpning for at undgå overdreven ekstraktion af tanniner. Efter malolaktisk gæring tilsættes en lille mængde svovl efterfulgt af lagring i 12 måneder på 228 liters egetræsfade. Der anvendes maksimalt 30% nye fade, for at vinene kan udvikle hele deres kompleksitet og struktur, samtidig med at frugtens naturlige udtryk respekteres. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Messager-Germain siden 2024.

Domaine la Barroche er en superstjerne i Châteauneuf-du-Pape. Domænet har været en del af Châteauneu-du-Pape siden 1700-tallet, men det er med den nye generation med Julien Barrot og søster Laetitia ved roret siden starten af 00’erne, at domænet har gjort sig særligt bemærket. De ejer mindre end 15 hektar vinstokke fordelt over en række forskellige terroirs i hhv. den nordlige og nordøstlige del af appellationen, men det er meget gamle vinstokke med forskellige druesorter, som vokser på varierende jordbund. Kombineret med familiens ekspertise giver de vinene den karakter, der har gjort domænet kendt.

Domænet blev grundlagt i 1703, da Alexandre Barrot købte den første jord, der omfatter det nuværende domæne, og lige siden er huset gået i arv fra far til søn. Siden starten af 00’erne har søskendeparret Julien & Laetitia Barrot stået for domænet. De er dybt engagerede i domænet og lokalområet.

Julien tilhører den nye, dybt engagerede og involverede generation af vinmagere, som er meget fordomsfri til trods for respekten for terroir og traditioner knyttet til vingården. Julien har bl.a. udpeget de specifikke kvaliteter ved hver parcel, hvilket har ført til skabelsen af forskellige cuvéer med hver deres egen individuelle karakter: Julien Barrot, Pure, Fiancée og Liberty. Juliens ihærdige arbejde har resulteret i, at husets Châteauneuf-du-Pape Pure, der kun laves i begrænsede mængder og i særlige årgange, har opnået de magiske 100 point af Robert Parker to gange (hhv. årgang 2005 og 2010).

Barroche anvender flere druesorter, som Grenache, Mourvèdre, Syrah, Cinsault, Clairette Blanche og Vaccarèse, men de dyrker også et par gamle, sjældne sorter som Terret Noir og Clairette Rose. Grenache er dog ”kongen” – den vigtigste druesort – der får det hele til at spille elegant sammen. De fleste af Grenache-vinstokkene er fra begyndelsen af det 19. århundrede, dvs. over 100 år gamle.

Jorden på Barroche’ parceller er atypisk for Châteauneuf-du-Pape, da næsten 80% har et lag af sandet muldjord, der ligger oven på et dybere lag af kalksten. Området er ellers generelt kendt for deres terroir af rullesten. Resten af domænets jord består af rødt ler, rullesten og rød sandsten. De forskellige terroirs giver dybde og subtilitet til husets vine og tillader, at de forskellige druesorter kan udtrykke sig forskelligt og afspejle det unikke fra hver parcel. Domænet er kendt for komplekse og homogene vine, overdådige og velafbalancerede med et friskt, elegant, fløjlsagtigt og blomstrede udtryk.

Huset anvender ikke kemiske ukrudtsmidler, og de praktiserer omhyggelig udtynding af vinstokkene for at kontrollere udbyttet. Høsten foregår i hånden og varer næsten en måned fra den tidligste til den seneste modning. I 2015 byggede huset en ny vinkælder ind i bjergsiden, og det giver dem mulighed for at vinificere hver parcel separat og flytte druer og most rundt via tyngdekraft.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine La Barroche siden 2024.

Pascal og Laurent Borgeot er 4. generations vinmagere. De grundlagde domænet i 1985 og startede ud med et par nøgleparceller i Santenay, som de havde arvet fra deres far, og domænet er siden vokset til en af de mest respekterede vingårde i Côte de Beaune. Gennem smarte vinmarkerhvervelser og investeringer har de nu en imponerende liste over parceller i anerkendte appellationer og arbejder også med køb af druer fra mindre bønder ved siden af. 5. generation af familien står klar i kulissen med Pascals talentfulde datter, Julia Borgeot.

Domaine Borgeot holder til i landsbyen Remigny. De arbejder med druer fra 48 hektar vinstokke, halvdelen blå druer, halvdelen grønne druer, hvor de fleste er minimum 30 år gamle. Deres parceller af Santenay ‘Les Gravieres’ og Santenay ‘Vieilles Vignes’ er ældre end 50 år. De har i mange år arbejdet efter økologiske principper, hvilket bl.a. indebærer brug af organisk gødning og bearbejdning af jorden om vinteren for at holde ukrudt nede og øge den mikrobakteriologiske aktivitet. Når de genplanter, vælger de vinstokke med lavt udbytte. Alle disse tiltag, sammenkoblet med et detaljeret fokus på de lokale jordbundsforhold, bidrager med at begrænse udbyttet og give sunde druer og i sidste ende med at producere fantastisk vin.

Brødrene er perfektionister, og hvert trin i vinfremstillingsprocessen bliver nøje studeret. I kælderen gør de brug af både traditionelle metoder og moderne forståelse. Al høst foregår i hånden og i kælderen sorteres druerne yderligere på sorteringsbånd. Druerne afstilkes inden færing for at undgå grønne tanniner i vinen. Vinificeringen er “traditionel”, hvilket vil sige, at de får en kold maceration i 10 til 12 dage op til gæringen.

To gange dagligt pumpes mosten tilbage over samlingen af drueskaller i toppen af gæringstanken. De bruger en pneumatisk presse og temperaturstyring i vinificeringen for at bevare frugtigheden fra druerne og for at få så meget terroir med over i vinen som muligt. Alle vine, undtagen Aligoté, lagrer på eg. Mængden af træ og alderen på fadene afhænger af vinen og årgangen (25% ny eg er gennemsnittet) Vinene filtreres let inden tapning på flaske.

Domaine Borgeots strejf af hvid Bourgogne fra den ‘gyldne trekant’: Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault er blandt de mest delikate, der findes. Vinene er ikke smørfede, eg’ede og toastede; tværtimod er Borgeot-vinene blomster- og citrusagtige i deres ungdom, og efterhånden som de udvikler sig, kommer krydderi- og honning-noter til. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Borgeot siden 2024.

MAÏA er indbegrebet af kystnær Provence-elegance. Den afspejlier kærligheden til havet – vinen laves i de solbeskinnede bakker i Provence med udsigt over Saint Tropez-bugten, hvor havets brise smelter sammen med vinmarkerne og resulterer i en forfriskende, velafbalanceret rosé.

Duften er forførende med en fyldig aroma af modne ferskner, kirsebær og ribs. Smagen er saftig, ren og præcis og byder på solmodne vilde sommerbær, litchi og citrusskal og med en tiltalende rundhed. Det er en rosé, der inviterer til et glas mere. En rigtig alsidig rosé, der passer til frisk fisk og skaldyr, salater, lyst kød og retter i provencalsk stil, der er rige på smag som oliven og hvidløg.

MAÏA er udviklet af Master of Wine, Liam Steevenson i samarbejde med de mest talentfulde vinbønder i regionen og hos en af de få Cru Classé slotte i Provence. Der gås detaljeret til værks i mark og kælder. Kun de bedste druer vælges, og de håndhøstes, når de er perfekt modne. Vinen er et elegant blend af Cinsault, Grenache, Syrah, Rolle og Mourvèdre.

.

.

Pierre Hugots familie har dyrket vin i Cramant siden 1891. Han er søn af Françoise Le Doeuil og oldebarn af Hélène Wanner. Pierre arbejdede i flere år for nogle velrespekterede domæner i Frankrig, inklusive Comte Liger-Belair, Chavy-Chouet, Jean-Marc Roulot og Vaccelli, inden han vendte hjem til Champagne og overtog ganske få rækker med vinstokke i Champagnes mest ikoniske crus: Cramant, Oiry, Chouilly og Cuis, hvorfra han laver få flasker eksklusiv champagne. Her var han hurtig til at implementere biodynamiske principper for bedst at kunne udtrykke renheden fra Grand Cru’ernes kalkstensjord, og han går til vindyrkning med samme vision som sine oldeforældre. Han beskærer sent og pløjer ikke dybt. Vinene er udelukkende lavet på Chardonnay, og i kælderen lagrer vinen ekstra længe på bærme. Med Hélène ønsker Pierre at ære sin families arv. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne d’Hélène siden 2024.

Allerede som 20-årig overtog den unge vinkomet Maxime Cheurlin Noëllat i 2010 et af Vosne-Romanées legendariske huse, Domaine Georges Noëllat. Maxime er 5. generation i vinfamilien og oldebarn af Georges Noëllat. Maxime lægger vægt på at fremhæve terroiret i sine vine. De særlige forhold ved hvert parcel og hver årgang respekteres. Han skaber friske vine, der er så rene som muligt, og hvor kompleksiteten bliver endnu tydeligere med vinens alder. Vinstokkene dyrkes bæredygtigt uden brug af ukrudtsmidler, og lagringen foregår på egetræsfade med 30% – 100% ny eg. Maxime Cheurlin Noëllat har allerede skabt sig sit eget navn som en af Bourgognes lovende vinmagere.

Domaine Maxime Cheurlin Noëllat ligger i Vosne-Romanée og dækker ca. 10 hektar i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Nogle af domænets vinstokke er 100 år gamle. Hvert parcel nyder godt af et unikt terroir med forskellige jordbundsforhold, højder og eksponeringer.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Maxime Cheurlin Noëllat siden 2024.

Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet.

Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug “polyculture”,som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.

Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.

Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: “Ecocert” økologisk i 2012 og “Demeter” biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er “millarge”: nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.

Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største “Grand Clos” på 16 ha. og den mindre “Clos du Noyer”, omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke. Man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding “guyot poussard”, hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus’en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.

Vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.

Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr. flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.

Cabernet Franc er for de fleste danskere nok mest kendt fra Bordeaux: som støttedrue på venstre bred og en hoveddrue på højre bred / Saint-Emilion, Pomerol. Genetisk er den forfader m/k til både Merlot og Cabernet Sauvignon, og har været hovedaktør i Midt-Loire siden 1600-tallet. Der kaldes den ofte “Breton” efter en abbed, som arbejdede målbevidst med druens kvaliteter og gjorde den populær i Loire.

Den modner tidligere end Cabernet Sauvignon; en fordel med det køligere efterårsklima hér. De primære smagsassociationer er ofte hindbær, skovjordbær, grøn peber, krydderurter og stenmineraler. Med alder også lakrids, tobaksblad og læder. Garvesyren er moderat høj, men lavere end Cabernet Sauvignon, og udtrykket i vinen er afhængigt af, hvordan den laves. Den kan være let, sprød og druenær, til at nyde ung, men også særdeles koncentreret og lagringsegnet uden at miste friskheden. Selv i varmtonede vine fra Californien er dens urtede sprødhed ofte et kendetegn, der hænger ved. Den har i århundreder været brugt til stegt svine- og lammekød, fyldige supper med linser og bønner samt krydrede salater, -og det virker stadig formidabelt! Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022.

César Márquez er en kommende stjerne i Bierzo, hvor han kombinerer sit arbejde på familiens vingård, Castro Ventosa, med sit eget soloprojekt, hvor han laver vin i DO for både landsby og Vinos de Paraje (små parceller/lieux-dits), herunder nogle single-vineyard vine.

César kommer fra en vinfamilie. Han er ønolog og har arbejdet side om side med sin kendte onkel, Raúl Pérez, på familiens vingård gennem mange år, før han overtog tøjlerne i familiens kælder i 2017.

I 2015 restaurerede César en gammel vinkælder i sin hjemby, Valtuille de Abajo og startede en vinserie under eget navn. Her fokuserer han på at lave solide vine fra egne marker. Han ejer vinstokke i forskellige parceller, som han har fået fra familien, foruden en halv hektar i San Juan de Paluezas. Hans ambition er at lave en rødvin af højeste kvalitet, som får prædikatet Vino de Viña Calificada (svarende til en cru classé), og som er lavet på den unikke og sjældne hvide kalkholdige jord i Bierzo. Med sine Vinos de Paraje går César efter at lave vine fra unikke steder uden for Valtuille de Abajo.

Med sine enkelt-parcel vinifikationer håber César, at han kan danne grundlaget for en kortlægning af regionen, som på sigt kan anvendes til sammenligning af Cru appellationerne andre steder i verden. César anvender ikke udelukkende egne druer. Han køber også druer til nogle af sine vine. Druerne kommer fra sandede marker som Villegas, El Llano eller El Val, plus El Rapolao eller La Vega.

Alle rødvine laves med varierende mængder af stilke fra drueklaserne. Ved at forsøge sig frem, har César fundet, at han får det bedste resultat, når han høster tidligere og frugten er sprød, snarere end sød. Dermed kan han holde alkoholen under 13,5 % vol. og tilsætte stilke efter behov for at balancere vinene og opnå ekstra kompleksitet. Vinene taler for sig selv, og de har placeret César Márquez blandt Bierzos mest fremtrædende vinmagere.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med César Márquez siden 2024.

Domaine Olivier blev grundlagt i slutningen af 1960’erne af Hervé Olivier, der havde fået overdraget nogle vinstokke fra sin bedstefar. Gennem årene udvidede Hervé domænet gennem køb af eksisterende parceller og ved beplantning af nye vinstokke – først i appellationen Santenay og sidenhen Savigny-les-Beaune, Pommard og for nylig Rully.

Nogle af de eksisterende parceller er gamle terroirs, der har givet domænet mulighed for at producere gedigne røde og hvide vine, der har vundet anerkendelse i Bourgogne. Domænet har specielt været interesseret i at fremme gamle terroirs i Santenay, der historisk har været kendt for produktionen af hvidvin, og det har bidraget med at gøre domænet til den vigtigste producent af hvidvine i Santenay.

I 2003 overtog Antoine Olivier vingården efter sin far. Antoine har fortsat det omhyggelige arbejde med at lave gedigne vine, hvor nøgleordene er respekt for miljøet og glæden ved at lave stor vin for andre. Fra mark til kælder lægges der konstant vægt på kvalitet og fornøjelse. Ifølge Antoine begynder kvalitet med respekt for og gennem et sundt terroir og miljø. Antoine har i flere år dyrket markerne økologisk af respekt for miljøet og for at kunne give en sund arv videre til sine efterkommere, og fra 2023-årgangen er vinene certificeret økologisk.

Høsten foregår i hånden og druerne lægges i små kasser, så de ikke beskadiges under transporten til vineriet. Her sorteres de blå druer omhyggeligt, før de lægges i gæringskarret. Druerne afstilkes enten helt eller delvist afhængig af druernes modenhed og den ønskede vinstil. Vinificeringen varer omkring 3 uger i åbne rustfrie stålkar med jævnlig overpumpning af mosten. Herefter føres vinen på fade, hvor den ligger i minimum 12 måneder.

Til hvidvinene presses druerne direkte med en traditionel mekanisk presse, og mosten føres til tønder, hvor gæringen finder sted i løbet af nogle uger. Mosten omrøres jævnligt under gæringen og bliver efter endt gæring liggende 12 måneder på tønder med bærme. Efter endt lagring stabiliseres vinene i kar i nogle måneder inden tapning, som sker ca. 18 måneder efter høst. De røde vine klares og filtreres ikke. Hvidvinene filtreres let. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Olivier siden 2024.

Domaine Gauffroy, beliggende midt i Meursault by, har eksisteret siden 1938. Stort set al fokus er på hvidvine – primært fra Meursault og Puligny. Nicolas Gauffroy repræsenterer 3. generation i vinfamilien, og han arbejder nu side om side med sin far i både mark og kælder. Ved siden af familiedomænet har Nicolas nu lavet sin egen serie af vine under eget navn, hvor han kombinerer traditioner med nye idéer og viden, som han bl.a. har opnået gennem 5 års arbejde i andre vinregioner i Frankrig, før han vendte tilbage til familiens vingård.

Nicolas’ vine udstråler således modernitet og ungdom. Vinene har en frisk og livlig stil men besidder stadig et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale og vigtigst af alt – et præg, der signalerer klassisk Bourgogne. Nicolas formår at tilpasse sig og omfavne de forandringer han møder samtidig med, at han tilgodeser traditionerne.

Al høst foregår i hånden, og druerne udvælges med omhu. I kælderen anvendes kun naturlig gær, andelen af nye fade er begrænset, og huset lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i vinene. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Gauffroy siden 2024.

Domaine Billard Père et Fils har været et familiedomæne i fire generationer med base i La Rochepot, 15 km. syd for Beaune. Siden 1999 har Jérôme Billard stået i spidsen for vingården, og han er ved at oplære sønnen Louis Billard i familiens knowhow, efter at denne har arbejdet to år på vingårde i bl.a. Sydafrika og Australien samt hos Romanée Conti.

Domænet lægger vægt på kvalitet og på at vise appellationernes individuelle terroirs, typicitet og kvaliteter. Vingården dækker 17 hektar og spænder over fire AOC’er (Aligoté, Hautes Côtes de Beaune Blanc og Rouge samt Crémant), fem AOC-landsbyer og tre Premier Crus (Saint-Aubin Blanc og Rouge samt Beaune). Domaine Billard følger biodynamiske principper med brug af månekalenderen, og i markerne er arbejdet skånsomt, hvor pløjning foregår med enten hest eller en lille traktor.

Høsten sker i hånden, og i kælderen sorteres druerne yderligere. Til rødvinene afstilkes druerne, og de får en kold maceration før gæring. De grønne druer presses langsomt i en pneumatisk presse for at opnå størst mulig aromatisk renhed. De anvender kun naturlig gær.For nylig blev et helt nyt vineri bygget, hvor vinen transporteres ved hjælp af tyngdekraft uden brug af pumper, hvilket er skånsomt for vinen.

Regions-appellationerne modnes helt eller delvist i rustfri ståltanke for at opnå en direkte og frugt-forward-stil, der skal drikkes unge. Village- og Premier Cru appellationer modnes i finkornede medium-toastede egefade, der langsomt giver ilt til vinen, runder den af og giver smidige, fyldige vine.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Billard Père et Fils siden 2024.

Bertrand Bachelet er 4. generation i rækken af vinbønder i familien i Bourgogne. Hans passion for vin drev ham til at overtage ejendommen i 2011 fra sin far, Jean-Louis. Domænet ligger i Dezize-les-Maranges, hvor familien har flere marker, men de har også fantastiske besiddelser i Saint Aubin, Santenay og Chassagne-Montrachet. Alt i alt ejer de 13 hektar, hvorfra de laver en rækker af seriøs høj-kvalitetsvine. Maranges tegner sig for den største del af slottets produktion.

Bertrand har tilføjet nye, moderne teknikker i vinfremstillingen for at lave endnu skarpere vine, der præcist udtrykker det bedste fra hvert terroir. Der lægges stor vægt på et omhyggeligt arbejde i marken for at skabe så sunde druer som muligt. Et sundt druemateriale af høj kvalitet er et afgørende fundament til at skabe store vine. Alt arbejde i marken, fra beskæring til høst, foregår manuelt. Vinificering udføres efter de traditionelle metoder med så lidt indgreb som muligt, for at fremhæve det unikke og komplekse af hvert terroirs.

Til hvidvinene presses druerne straks, når de kommer til karrummet. Efter forsigtig presning og en let bundfældning føres mosten direkte til forskellige typer fade (10 – 30% nye fade afhængig af vinen). Hvidvinene lagrer i gennemsnit et år, efterfulgt af flere måneders stabilisering i kar før aftapning.

Til rødvinene sorteres druerne strengt før delvis eller hel afstilkning. Graden afhænger af den specifikke vin og årgangens karakteristika. Herefter udbløder druerne i ca. tre uger. Udvindinger af farve og aromaer udføres med minimal indgriben; en gang i mellem skubbes samlingen af druer øverst i karret ned i mosten foruden at mosten omrøres nu og da. Rødvinene modner på træfade i ca. 12 måneder med varierede andele af ny eg efterfulgt af tre til seks måneder i kar før aftapning. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bertrand Bachelet siden 2024.

.

.

Château Cambon, der ligger på grænsen mellem de to sydligste Beaujolais Grand Cru’er, Morgon og Brouilly, begyndte som et projekt af to naturvinspionerer: Jean-Claude Chanudet og den nu afdøde Marcel Lapierre. I 1990’erne overtog de slottet med 19 hektar på tre forskellige parceller, der oprindeligt blev plantet i 1914 og har en sammensætning af granit, sandet kalksten og ler. Med årene blev beplantningen udvidet, så de med de forskellige jordbundssammensætninger var i stand til at formidle stedets harmoni og forskellighed. De var passionerede indenfor fremstilling af naturvine, der udtrykker terroiret, og som er friske og behagelige, og de var med til at vise verden, at der var langt mere i Beaujolais end ‘Nouveau’.

Faktisk beskrives Marcel Lapierre ofte som naturvinenes fader og som en drivkraft indenfor naturvin siden 1980’erne. Han var en af de første til at omfavne biodynamik, vildgær og minimal brug af svovl, og hans arbejde har inspireret en generation af vinmagere. Marcel bragte nyt liv til Beaujolais vinene, og hans vine blev et ubestridt benchmark for Beaujolais.

Efter Marcel Lapierres død førte Jean-Claude Chanudet vingården videre med Marcels hustru, Marie Lapierre i en årrække. I starten af 2020’erne besluttede de sig for at sælge Château Cambon, og det er nu den tidligere vinmager, Alexandre Iwasuila, der fører slottet videre. Han følger vingårdens samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Druerne er Gamay, vinificeret via “maceration carbonique” (kulsyremaceration), samt Chardonnay. Druerne høstes i hånden, der bruges kun naturlig gær i kælderen, og vinene får lov til at moden længe på de 200 år gamle store fade.

Brouilly er den største af Beaujolais’ Grand Crus, og sammen med Côte de Brouilly er de de sydligste af Beaujolais’ 10 Grand Cru’er. Brouilly fik sin AOC i 1938. Jorden er unikt homogent i området. Den består af granit, skifer, sten og en smule ler. Vinens farve har normalt mørke lilla nuancer. Næsen domineres af modne røde frugtaromaer, og smagen er elegant og finesserig med bløde tanniner. Jorden består af lyserød granit, kalkholdige blå sten og mergel.

Gamay er hoveddruen i Beaujolais. Den har altid hørt til i Bourgogne, men den overskygges ofte af Pinot Noir. Tidligere havde vine på Gamay ry for at være simple, lette og frugtige, men når vinene laves med druer fra gamle vinstokke, specielt fra Cru’erne, har de stort potentiale til at blive mindeværdige og komplekse med røde og mørke frugter, krydderier og florale komponenter.

* Ved kulsyremaceration placeres hele drueklaser i en gæringstank, som derefter forsegles. Druer i bunden af karret brister på grund af vægten af klaserne ovenfor, og den naturlige gær, der sidder på skallerne, får gæringen til at begynde. Inden længe fylder kuldioxid, et biprodukt fra gæring, resten af tanken. Efterhånden som dette sker, vil enzymer i resten af druerne nedbryde sukker og skabe alkohol inde i selve bærrene. Vindrueskallerne brister, når saften indeni når omkring 2 % alkohol.

Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk og resten af druerne presses, og de to blandes nu og gærer færdig herfra. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais

Når hele processen er færdig, presses drueklaserne, og saften får lov til at hvile i tanken. Vine fremstillet på denne måde er meget karakteristiske. Da en betydelig del af gæringen finder sted inde i druerne, får vinen et levende udtryk med en stor mængde frugt, som tropisk punch med et kick. Derudover betyder den meget lavere grad af skindkontakt færre og blødere tanniner. Resultatet er en vin med lave niveauer af syrer og tanniner og med meget frugtige aromaer.

Denne vinifikationsteknik fungerer bedst med frugtdrevne druesorter som Gamay. Vinene er generelt er beregnet til at blive drukket unge. Herudover anbefales det at servere Beaujolais køligt, ved ca. 12 grader.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Cambon siden 2024.

Domaine Moly er kulminationen på Etienne og Aurelia Molys drøm om egen vingård. Etienne boede i 15 år i New Zealand, inden hans passion for vin førte ham tilbage til Frankrig i 2020. Her arbejdede han 2 år hos den ikoniske Loire-producent Romain Guiberteau, og det var imens han var her, at han fandt den smukke ejendom med nogle gamle vinstokke, som han nu har købt.

Domaine Moly er frem for alt et ønske om at lave og producere en fantastisk håndværksvin. Her går alkymien mellem planten og mennesket, komplementariteten af arbejdet i vinmarken og kælderen, op i en højere enhed for Etienne og hustru Aurelia. Vingården er under konvertering til økologisk vindyrkning.

Etienne har altid været utrolig passioneret omkring vin – ikke hvilken som helst vin, men god vin. Når man hører Etienne fortælle om sit livsværk, kan man ikke undgå at se og høre hans begejstring for det, han laver og hans indædte ønske om at dele denne glæde med andre. Etienne og Aurelia er utroligt stolte af det, de nu producerer. Smukke Chenin Blancs og Cabernet Francs, der afspejler deres terroir, deres personlighed og deres fantastiske arbejdsmoral og passion. Domaine Moly kaldes allerede en stigende stjerne af Saumur!

Domaine Moly holder til i Saumur i den centrale del af Loire, hvor hovedruerne er Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Domaine Moly laver et par rødvine fra appellationen Saumur-Champigny, der er specielt kendt for deres friske og vidunderligt duftende udtryk. Vinstokkene vokser tæt på stejle skråninger af Loires sydlige bred, og jorden her er den lokale Loire-kalkstensjord, “Tuffeau”, som er specielt velegnet til at lave rødvine af høj kvalitet.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Moly siden 2024.