Pascal og Laurent Borgeot er 4. generations vinmagere. De grundlagde domænet i 1985 og startede ud med et par nøgleparceller i Santenay, som de havde arvet fra deres far, og domænet er siden vokset til en af de mest respekterede vingårde i Côte de Beaune. Gennem smarte vinmarkerhvervelser og investeringer har de nu en imponerende liste over parceller i anerkendte appellationer og arbejder også med køb af druer fra mindre bønder ved siden af. 5. generation af familien står klar i kulissen med Pascals talentfulde datter, Julia Borgeot.
Domaine Borgeot holder til i landsbyen Remigny. De arbejder med druer fra 48 hektar vinstokke, halvdelen blå druer, halvdelen grønne druer, hvor de fleste er minimum 30 år gamle. Deres parceller af Santenay ‘Les Gravieres’ og Santenay ‘Vieilles Vignes’ er ældre end 50 år. De har i mange år arbejdet efter økologiske principper, hvilket bl.a. indebærer brug af organisk gødning og bearbejdning af jorden om vinteren for at holde ukrudt nede og øge den mikrobakteriologiske aktivitet. Når de genplanter, vælger de vinstokke med lavt udbytte. Alle disse tiltag, sammenkoblet med et detaljeret fokus på de lokale jordbundsforhold, bidrager med at begrænse udbyttet og give sunde druer og i sidste ende med at producere fantastisk vin.
Brødrene er perfektionister, og hvert trin i vinfremstillingsprocessen bliver nøje studeret. I kælderen gør de brug af både traditionelle metoder og moderne forståelse. Al høst foregår i hånden og i kælderen sorteres druerne yderligere på sorteringsbånd. Druerne afstilkes inden færing for at undgå grønne tanniner i vinen. Vinificeringen er “traditionel”, hvilket vil sige, at de får en kold maceration i 10 til 12 dage op til gæringen.
To gange dagligt pumpes mosten tilbage over samlingen af drueskaller i toppen af gæringstanken. De bruger en pneumatisk presse og temperaturstyring i vinificeringen for at bevare frugtigheden fra druerne og for at få så meget terroir med over i vinen som muligt. Alle vine, undtagen Aligoté, lagrer på eg. Mængden af træ og alderen på fadene afhænger af vinen og årgangen (25% ny eg er gennemsnittet) Vinene filtreres let inden tapning på flaske.
Domaine Borgeots strejf af hvid Bourgogne fra den ‘gyldne trekant’: Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault er blandt de mest delikate, der findes. Vinene er ikke smørfede, eg’ede og toastede; tværtimod er Borgeot-vinene blomster- og citrusagtige i deres ungdom, og efterhånden som de udvikler sig, kommer krydderi- og honning-noter til. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Borgeot siden 2024.
MAÏA er indbegrebet af kystnær Provence-elegance. Den afspejlier kærligheden til havet – vinen laves i de solbeskinnede bakker i Provence med udsigt over Saint Tropez-bugten, hvor havets brise smelter sammen med vinmarkerne og resulterer i en forfriskende, velafbalanceret rosé.
Duften er forførende med en fyldig aroma af modne ferskner, kirsebær og ribs. Smagen er saftig, ren og præcis og byder på solmodne vilde sommerbær, litchi og citrusskal og med en tiltalende rundhed. Det er en rosé, der inviterer til et glas mere. En rigtig alsidig rosé, der passer til frisk fisk og skaldyr, salater, lyst kød og retter i provencalsk stil, der er rige på smag som oliven og hvidløg.
MAÏA er udviklet af Master of Wine, Liam Steevenson i samarbejde med de mest talentfulde vinbønder i regionen og hos en af de få Cru Classé slotte i Provence. Der gås detaljeret til værks i mark og kælder. Kun de bedste druer vælges, og de håndhøstes, når de er perfekt modne. Vinen er et elegant blend af Cinsault, Grenache, Syrah, Rolle og Mourvèdre.
.
.
Pierre Hugots familie har dyrket vin i Cramant siden 1891. Han er søn af Françoise Le Doeuil og oldebarn af Hélène Wanner. Pierre arbejdede i flere år for nogle velrespekterede domæner i Frankrig, inklusive Comte Liger-Belair, Chavy-Chouet, Jean-Marc Roulot og Vaccelli, inden han vendte hjem til Champagne og overtog ganske få rækker med vinstokke i Champagnes mest ikoniske crus: Cramant, Oiry, Chouilly og Cuis, hvorfra han laver få flasker eksklusiv champagne. Her var han hurtig til at implementere biodynamiske principper for bedst at kunne udtrykke renheden fra Grand Cru’ernes kalkstensjord, og han går til vindyrkning med samme vision som sine oldeforældre. Han beskærer sent og pløjer ikke dybt. Vinene er udelukkende lavet på Chardonnay, og i kælderen lagrer vinen ekstra længe på bærme. Med Hélène ønsker Pierre at ære sin families arv. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne d’Hélène siden 2024.
Allerede som 20-årig overtog den unge vinkomet Maxime Cheurlin Noëllat i 2010 et af Vosne-Romanées legendariske huse, Domaine Georges Noëllat. Maxime er 5. generation i vinfamilien og oldebarn af Georges Noëllat. Maxime lægger vægt på at fremhæve terroiret i sine vine. De særlige forhold ved hvert parcel og hver årgang respekteres. Han skaber friske vine, der er så rene som muligt, og hvor kompleksiteten bliver endnu tydeligere med vinens alder. Vinstokkene dyrkes bæredygtigt uden brug af ukrudtsmidler, og lagringen foregår på egetræsfade med 30% – 100% ny eg. Maxime Cheurlin Noëllat har allerede skabt sig sit eget navn som en af Bourgognes lovende vinmagere.
Domaine Maxime Cheurlin Noëllat ligger i Vosne-Romanée og dækker ca. 10 hektar i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Nogle af domænets vinstokke er 100 år gamle. Hvert parcel nyder godt af et unikt terroir med forskellige jordbundsforhold, højder og eksponeringer.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Maxime Cheurlin Noëllat siden 2024.
Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet.
Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug “polyculture”,som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.
Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.
Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: “Ecocert” økologisk i 2012 og “Demeter” biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er “millarge”: nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.
Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største “Grand Clos” på 16 ha. og den mindre “Clos du Noyer”, omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke. Man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding “guyot poussard”, hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus’en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.
Vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.
Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr. flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.
Cabernet Franc er for de fleste danskere nok mest kendt fra Bordeaux: som støttedrue på venstre bred og en hoveddrue på højre bred / Saint-Emilion, Pomerol. Genetisk er den forfader m/k til både Merlot og Cabernet Sauvignon, og har været hovedaktør i Midt-Loire siden 1600-tallet. Der kaldes den ofte “Breton” efter en abbed, som arbejdede målbevidst med druens kvaliteter og gjorde den populær i Loire.
Den modner tidligere end Cabernet Sauvignon; en fordel med det køligere efterårsklima hér. De primære smagsassociationer er ofte hindbær, skovjordbær, grøn peber, krydderurter og stenmineraler. Med alder også lakrids, tobaksblad og læder. Garvesyren er moderat høj, men lavere end Cabernet Sauvignon, og udtrykket i vinen er afhængigt af, hvordan den laves. Den kan være let, sprød og druenær, til at nyde ung, men også særdeles koncentreret og lagringsegnet uden at miste friskheden. Selv i varmtonede vine fra Californien er dens urtede sprødhed ofte et kendetegn, der hænger ved. Den har i århundreder været brugt til stegt svine- og lammekød, fyldige supper med linser og bønner samt krydrede salater, -og det virker stadig formidabelt! Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022.
Domaine Olivier blev grundlagt i slutningen af 1960’erne af Hervé Olivier, der havde fået overdraget nogle vinstokke fra sin bedstefar. Gennem årene udvidede Hervé domænet gennem køb af eksisterende parceller og ved beplantning af nye vinstokke – først i appellationen Santenay og sidenhen Savigny-les-Beaune, Pommard og for nylig Rully.
Nogle af de eksisterende parceller er gamle terroirs, der har givet domænet mulighed for at producere gedigne røde og hvide vine, der har vundet anerkendelse i Bourgogne. Domænet har specielt været interesseret i at fremme gamle terroirs i Santenay, der historisk har været kendt for produktionen af hvidvin, og det har bidraget med at gøre domænet til den vigtigste producent af hvidvine i Santenay.
I 2003 overtog Antoine Olivier vingården efter sin far. Antoine har fortsat det omhyggelige arbejde med at lave gedigne vine, hvor nøgleordene er respekt for miljøet og glæden ved at lave stor vin for andre. Fra mark til kælder lægges der konstant vægt på kvalitet og fornøjelse. Ifølge Antoine begynder kvalitet med respekt for og gennem et sundt terroir og miljø. Antoine har i flere år dyrket markerne økologisk af respekt for miljøet og for at kunne give en sund arv videre til sine efterkommere, og fra 2023-årgangen er vinene certificeret økologisk.
Høsten foregår i hånden og druerne lægges i små kasser, så de ikke beskadiges under transporten til vineriet. Her sorteres de blå druer omhyggeligt, før de lægges i gæringskarret. Druerne afstilkes enten helt eller delvist afhængig af druernes modenhed og den ønskede vinstil. Vinificeringen varer omkring 3 uger i åbne rustfrie stålkar med jævnlig overpumpning af mosten. Herefter føres vinen på fade, hvor den ligger i minimum 12 måneder.
Til hvidvinene presses druerne direkte med en traditionel mekanisk presse, og mosten føres til tønder, hvor gæringen finder sted i løbet af nogle uger. Mosten omrøres jævnligt under gæringen og bliver efter endt gæring liggende 12 måneder på tønder med bærme. Efter endt lagring stabiliseres vinene i kar i nogle måneder inden tapning, som sker ca. 18 måneder efter høst. De røde vine klares og filtreres ikke. Hvidvinene filtreres let. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Olivier siden 2024.
Domaine Gauffroy, beliggende midt i Meursault by, har eksisteret siden 1938. Stort set al fokus er på hvidvine – primært fra Meursault og Puligny. Nicolas Gauffroy repræsenterer 3. generation i vinfamilien, og han arbejder nu side om side med sin far i både mark og kælder. Ved siden af familiedomænet har Nicolas nu lavet sin egen serie af vine under eget navn, hvor han kombinerer traditioner med nye idéer og viden, som han bl.a. har opnået gennem 5 års arbejde i andre vinregioner i Frankrig, før han vendte tilbage til familiens vingård.
Nicolas’ vine udstråler således modernitet og ungdom. Vinene har en frisk og livlig stil men besidder stadig et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale og vigtigst af alt – et præg, der signalerer klassisk Bourgogne. Nicolas formår at tilpasse sig og omfavne de forandringer han møder samtidig med, at han tilgodeser traditionerne.
Al høst foregår i hånden, og druerne udvælges med omhu. I kælderen anvendes kun naturlig gær, andelen af nye fade er begrænset, og huset lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i vinene. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Gauffroy siden 2024.
Domaine Billard Père et Fils har været et familiedomæne i fire generationer med base i La Rochepot, 15 km. syd for Beaune. Siden 1999 har Jérôme Billard stået i spidsen for vingården, og han er ved at oplære sønnen Louis Billard i familiens knowhow, efter at denne har arbejdet to år på vingårde i bl.a. Sydafrika og Australien samt hos Romanée Conti.
Domænet lægger vægt på kvalitet og på at vise appellationernes individuelle terroirs, typicitet og kvaliteter. Vingården dækker 17 hektar og spænder over fire AOC’er (Aligoté, Hautes Côtes de Beaune Blanc og Rouge samt Crémant), fem AOC-landsbyer og tre Premier Crus (Saint-Aubin Blanc og Rouge samt Beaune). Domaine Billard følger biodynamiske principper med brug af månekalenderen, og i markerne er arbejdet skånsomt, hvor pløjning foregår med enten hest eller en lille traktor.
Høsten sker i hånden, og i kælderen sorteres druerne yderligere. Til rødvinene afstilkes druerne, og de får en kold maceration før gæring. De grønne druer presses langsomt i en pneumatisk presse for at opnå størst mulig aromatisk renhed. De anvender kun naturlig gær.For nylig blev et helt nyt vineri bygget, hvor vinen transporteres ved hjælp af tyngdekraft uden brug af pumper, hvilket er skånsomt for vinen.
Regions-appellationerne modnes helt eller delvist i rustfri ståltanke for at opnå en direkte og frugt-forward-stil, der skal drikkes unge. Village- og Premier Cru appellationer modnes i finkornede medium-toastede egefade, der langsomt giver ilt til vinen, runder den af og giver smidige, fyldige vine.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Billard Père et Fils siden 2024.
Bertrand Bachelet er 4. generation i rækken af vinbønder i familien i Bourgogne. Hans passion for vin drev ham til at overtage ejendommen i 2011 fra sin far, Jean-Louis. Domænet ligger i Dezize-les-Maranges, hvor familien har flere marker, men de har også fantastiske besiddelser i Saint Aubin, Santenay og Chassagne-Montrachet. Alt i alt ejer de 13 hektar, hvorfra de laver en rækker af seriøs høj-kvalitetsvine. Maranges tegner sig for den største del af slottets produktion.
Bertrand har tilføjet nye, moderne teknikker i vinfremstillingen for at lave endnu skarpere vine, der præcist udtrykker det bedste fra hvert terroir. Der lægges stor vægt på et omhyggeligt arbejde i marken for at skabe så sunde druer som muligt. Et sundt druemateriale af høj kvalitet er et afgørende fundament til at skabe store vine. Alt arbejde i marken, fra beskæring til høst, foregår manuelt. Vinificering udføres efter de traditionelle metoder med så lidt indgreb som muligt, for at fremhæve det unikke og komplekse af hvert terroirs.
Til hvidvinene presses druerne straks, når de kommer til karrummet. Efter forsigtig presning og en let bundfældning føres mosten direkte til forskellige typer fade (10 – 30% nye fade afhængig af vinen). Hvidvinene lagrer i gennemsnit et år, efterfulgt af flere måneders stabilisering i kar før aftapning.
Til rødvinene sorteres druerne strengt før delvis eller hel afstilkning. Graden afhænger af den specifikke vin og årgangens karakteristika. Herefter udbløder druerne i ca. tre uger. Udvindinger af farve og aromaer udføres med minimal indgriben; en gang i mellem skubbes samlingen af druer øverst i karret ned i mosten foruden at mosten omrøres nu og da. Rødvinene modner på træfade i ca. 12 måneder med varierede andele af ny eg efterfulgt af tre til seks måneder i kar før aftapning. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bertrand Bachelet siden 2024.
.
.
Château Cambon, der ligger på grænsen mellem de to sydligste Beaujolais Grand Cru’er, Morgon og Brouilly, begyndte som et projekt af to naturvinspionerer: Den afdøde Marcel Lapierre og Jean-Claude Chanudet. I 1990’erne overtog de slottet med 19 hektar på tre forskellige parceller, der oprindeligt blev plantet i 1914 og har en sammensætning af granit, sandet kalksten og ler. Med årene blev beplantningen udvidet, så de med de forskellige jordbundssammensætninger var i stand til at formidle stedets harmoni og forskellighed. De var passionerede indenfor fremstilling af naturvine, der udtrykker terroiret, og som er friske og behagelige, og de var med til at vise verden, at der var langt mere i Beaujolais end ‘Nouveau’.
Faktisk beskrives Marcel Lapierre ofte som naturvinenes fader og som en drivkraft indenfor naturvin siden 1980’erne. Han var en af de første til at omfavne biodynamik, vildgær og minimal brug af svovl, og hans arbejde har inspireret en generation af vinmagere. Marcel bragte nyt liv til Beaujolais vinene, og hans vine blev et ubestridt benchmark for Beaujolais.
Efter Marcel Lapierres død førte Jean-Claude Chanudet vingården videre med Marcels hustru, Marie Lapierre i en årrække. I starten af 2020’erne besluttede de sig for at sælge Château Cambon, og det er nu den tidligere vinmager, Alexandre Iwasuila, der fører slottet videre. Han følger vingårdens samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Druerne er Gamay, vinificeret via “maceration carbonique” (kulsyremaceration), samt Chardonnay. Druerne høstes i hånden, der bruges kun naturlig gær i kælderen, og vinene får lov til at moden længe på de 200 år gamle store fade.
Brouilly er den største af Beaujolais’ Grand Crus, og sammen med Côte de Brouilly er de de sydligste af Beaujolais’ 10 Grand Cru’er. Brouilly fik sin AOC i 1938. Jorden er unikt homogent i området. Den består af granit, skifer, sten og en smule ler. Vinens farve har normalt mørke lilla nuancer. Næsen domineres af modne røde frugtaromaer, og smagen er elegant og finesserig med bløde tanniner. Jorden består af lyserød granit, kalkholdige blå sten og mergel.
Gamay er hoveddruen i Beaujolais. Den har altid hørt til i Bourgogne, men den overskygges ofte af Pinot Noir. Tidligere havde vine på Gamay ry for at være simple, lette og frugtige, men når vinene laves med druer fra gamle vinstokke, specielt fra Cru’erne, har de stort potentiale til at blive mindeværdige og komplekse med røde og mørke frugter, krydderier og florale komponenter.
* Ved kulsyremaceration placeres hele drueklaser i en gæringstank, som derefter forsegles. Druer i bunden af karret brister på grund af vægten af klaserne ovenfor, og den naturlige gær, der sidder på skallerne, får gæringen til at begynde. Inden længe fylder kuldioxid, et biprodukt fra gæring, resten af tanken. Efterhånden som dette sker, vil enzymer i resten af druerne nedbryde sukker og skabe alkohol inde i selve bærrene. Vindrueskallerne brister, når saften indeni når omkring 2 % alkohol.
Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk og resten af druerne presses, og de to blandes nu og gærer færdig herfra. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais
Når hele processen er færdig, presses drueklaserne, og saften får lov til at hvile i tanken. Vine fremstillet på denne måde er meget karakteristiske. Da en betydelig del af gæringen finder sted inde i druerne, får vinen et levende udtryk med en stor mængde frugt, som tropisk punch med et kick. Derudover betyder den meget lavere grad af skindkontakt færre og blødere tanniner. Resultatet er en vin med lave niveauer af syrer og tanniner og med meget frugtige aromaer.
Denne vinifikationsteknik fungerer bedst med frugtdrevne druesorter som Gamay. Vinene er generelt er beregnet til at blive drukket unge. Herudover anbefales det at servere Beaujolais køligt, ved ca. 12 grader.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Cambon siden 2024.
Domaine Moly er kulminationen på Etienne og Aurelia Molys drøm om egen vingård. Etienne boede i 15 år i New Zealand, inden hans passion for vin førte ham tilbage til Frankrig i 2020. Her arbejdede han 2 år hos den ikoniske Loire-producent Romain Guiberteau, og det var imens han var her, at han fandt den smukke ejendom med nogle gamle vinstokke, som han nu har købt.
Domaine Moly er frem for alt et ønske om at lave og producere en fantastisk håndværksvin. Her går alkymien mellem planten og mennesket, komplementariteten af arbejdet i vinmarken og kælderen, op i en højere enhed for Etienne og hustru Aurelia. Vingården er under konvertering til økologisk vindyrkning.
Etienne har altid været utrolig passioneret omkring vin – ikke hvilken som helst vin, men god vin. Når man hører Etienne fortælle om sit livsværk, kan man ikke undgå at se og høre hans begejstring for det, han laver og hans indædte ønske om at dele denne glæde med andre. Etienne og Aurelia er utroligt stolte af det, de nu producerer. Smukke Chenin Blancs og Cabernet Francs, der afspejler deres terroir, deres personlighed og deres fantastiske arbejdsmoral og passion. Domaine Moly kaldes allerede en stigende stjerne af Saumur!
Domaine Moly holder til i Saumur i den centrale del af Loire, hvor hovedruerne er Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Domaine Moly laver et par rødvine fra appellationen Saumur-Champigny, der er specielt kendt for deres friske og vidunderligt duftende udtryk. Vinstokkene vokser tæt på stejle skråninger af Loires sydlige bred, og jorden her er den lokale Loire-kalkstensjord, “Tuffeau”, som er specielt velegnet til at lave rødvine af høj kvalitet.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Moly siden 2024.
Langlois er en specialist i Crémant de Loire. De holder til i Saumur i Loire og er et af de historiske Crémant de Loire huse og et referencepunkt til vinen. Det hele begyndte i 1885 med Édouard Langlois og hans hustru Jeanne Chateau, der grundlagde vingården mhb. på at skabe uimodståelige udgaver af Crémant de Loire, og de har i dag opnået et ry som en af de seriøse producenter af Crémant de Loire. Champagnehuset Bollinger var så imponeret over kvaliteten af Langlois’ mousserende vine, at de slog sig sammen med Langlois i 1973. Siden da er flere mindre vinhuse i Loire kommet under paraplyen – og sidst med Sancerre-specialisten Hubert Brochard fra Chavignol.
Langlois laver vin fra 62 ha. marker spredt over Saumur, hvor jordbunden er kalk og vejret tempereret med indflydelse fra Atlanterhavet. Bæredygtighed og socialt ansvar er meget vigtigt for dem, og siden 2000 har de været medlem af foreningen Terra Vitis, som er fortalere for ansvarsfuld vindyrkning. De forventer økologisk certificering af deres druer fra 2025. Da der indgår reservevin i vinene, går der en del år, før selve vinene bliver certificerede.
Chenin Blanc er den vigtige drue i de fornemme vine. Druen viser den perfekte balance mellem finesse og aromatisk dybde i Langlois’ vine, hvor druens syre raffineret ledsager til de friske bobler og sammen med andre typiske Loire druevarianter, som bl.a. Cabernet Franc, giver en kompleks aromapalette med mange nuancer.
Crémant de Loire kan komme fra hele den centrale del af Loire: Anjou, Saumur, Touraine og Chevery, men Saumur betragtes som hjertet for fremstillingen af vinen og der, hvor Loires bedste mousserende vine laves. Mousserende Saumur er den originale mousserende vin fra Loire-dalen, der dateres tilbage til 1830’erne, og byen har derfor en historie indenfor fremstillingen af mousserende vin. Saumur er for Loire, som Reims er for Champagne: Byen er omgivet af vinstokke og bygget over et væld af kilometerlange underjordiske huler bygget ind i den lokale “tuffeau” kalksten, som danner baggrund for en perfekt naturlig opbevaring af vinene.
Crémant de Loire fik sin AOC i 1975. Ifølge reglerne skal en Crémant de Loire laves efter “Méthode Traditionnelle” med andengæring på flaske, og den skal lagre mindst 12 måneder med gærresterne. Stilmæssigt afspejler Crémant de Loire dalens stille vine. Vinene har den samme friskhed og svævende lethed, de er aldrig for frugtagtige og besidder altid en tiltrækkende syre – ofte med et mineralsk præg. Det er en alsidig mousserende vin, der kommer til sin ret både som apéritif og som ledsager til fisk og skaldyr. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Langlois siden 2024.
Se direktør Francois-Régis de Fourgeroux for Maison Langlois-Chateau præsentere vingården. Videoen åbner i Maison Langlois-Chateau.
Amirault er en familieejet vingård i den lille landsby Saint Nicolas de Bourgueil i hjertet af Loire lige mellem Tours og Angers. Amirault holder til på ejendommen Clos des Quarterons, der har været i familiens besiddelse i over 180 år. I dag står Agnès og Xavier i spidsen for vingården.
Domaine Amirault lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i deres vine. Vingården er både certificeret økologisk (Ecocert) og certificeret biodynamisk ved Demeter for AOP vinene. Familiens dybe overbevisning er, at biodynami opretholder den naturlige balance i hele ejendommen – at økosystemet er i centrum for de energier, der kommer fra jorden (rødder) og rummet (blomster, blade og frugter). Det er med til at skabe den daglige balance og rytme i interaktionen mellem naturen og de ansatte på vingården. Den biodynamiske tankegang følger desuden Amiraults ønske om at bevare naturen og alt det storslåede, som den giver os, til fremtidige generationer. Hoveddruen er Cabernet Franc, som Amirault bruger til at skabe en række meget forskellige rødvine, alt afhængig af terroir og alder på vinstokkene. Herudover dyrker de også Chenin Blanc og Chardonnay, som de bl.a. anvender til deres hvide og Crémant de Loire.
Amirault har tre forskellige stile af vine i sortimentet: En lang række AOP vine, en serie af naturvine, samt nogle Pet-Nat vine. Vingården arbejder ud fra mottoet: “Der er ikke mennesker på den ene side og naturen på den anden side – mennesker er naturen”, Pierre Rabhi, fransk forfatter, landmand og miljøforkæmper.
Saint-Nicolas de Bourgueil er sin egen rødvinsappellation, der hører under rødvinsdistriktet Bourgeuil i midt-Loire på højre bred af Loire-floden, vest for Tours. Amiraults hvide vin har appellation Anjou. Det er en regions-appellation i den vestelige del af Loire. Der fremstilles både hvid, rød og rosé. Chenin Blanc er den store hvide drue og skal udgøre minimum 80% af vinen. Herudover kan der også benyttes Chardonnay (Max 20%) og Sauvignon Blanc. Da appellationen Anjou ikke dækker Orangevin, sælges husets Orangevin som Vdf (Vin de France).
Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden.
Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).
Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Amirault siden 2024.
Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.
Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.
Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora’er på 320 – 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.
Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden. Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine’s “Top 100 wineries all over the world”.
Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil. Der er fem Grand Cru marker, hvis man medregner den del af Bonnes-Mares, som ligger her; 20 1.crus, og village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.
Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 – hele 360 m. Topmarkerne, ligger typisk på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik østvendt. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne. Cisterciensermunke har dyrket vin her fra 1100-tallet og havde deres eget vineri i 1306. “Morey” stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og “Clos Saint-Denis” Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet “Musigny” og “Chambertin” til deres landsbynavne.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022.
Tolaini står som et fantastisk udtryk af Chianti Classico. Chianti Classico er et stort og varieret område, der strækker sig fra de nordlige forstæder af Firenze til udkanten af Sienna mod syd.
Tolaini Estate er grundlagt af Pier Luigi Tolaini. Vingården ligger i Castelnuovo Berardenga – den sydligste kommune i Chianti Classico – hvor vinene kombinerer kraft og intensitet med en fantastisk elegance og lang levetid. Huset anvender bæredygtige principper i vinfremstillingen for at tage hensyn til miljøet og biodiversiteten.
Efter druerne er ankommet til vineriet, bliver de afstilket og scannet af en optisk scanner, så kun de bedste druer er tilbage. De hele druer får en kold udblødning, før gæringen sættes i gang. Det meste af vinificeringen foregår i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. De bedste druer fra hver høst gærer i åbne gæringskar af fransk eg for at give ekstra kompleksitet til vinene.
Gæringen forgår mellem 7-10 dage. For at give vinene endnu mere smag og struktur, macererer vin og skaller yderligere i 10-15 dage, før vinen flyttes til tønder og undergår malolaktisk gæring.
Hvert år køber Tolaini nye Allier- og Troncais egefade. De fleste har en medium- til medium-plus ristning, men enkelte har en mørk ristning. De mange typer og størrelser af gæringskar- og tanke tillader Tolaini at vinificere alle parceller separat indtil de skal blendes til sidst.
Det specielle “Y” symbol på flasken stammer fra det etruskiske alfabet og svarer til et moderne “T”. Med det ældre bogstav, signalerer Tolaini, at de forbinder ældre elementer i vinfremstilling med nye.
Den hovedansvarlige for at sætte retningen for vine er Francesco Rosi. Han arbejder tæt sammen med konsulenten Ruggero Mazzilli, som har startet sit eget firma med fokus på at udvikle bæredygtig og økologisk vinfremstilling. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Tolaini siden 2024.
Didier Amiot er både navn på vingård, ejer og vinmager. Han startede for sig selv i 2020. Didier er søn af Pierre Amiot, der grundlagde Domaine Pierre Amiot et Fils i 1951 i Morey-Saint-Denis i Côte-de-Nuits med parceller i Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Didier og hans bror, Jean-Louis, førte vingården videre fra deres far, før de i 2020 reorganiserede og dannede to nye vingårde: Didier Amiot og Amiot & Fils.
Didier har arvet ca. 3.1 ha, inklusive den eksklusive Grand Cru Clos de la Roche og Premier Cru Morets i Morey-Saint-Denis foruden et parcel i Gevrey-Chambertin.
Didier ønsker at lave vine, der til fulde udtrykker det terroir, de kommer fra. Han bruger delvist hele klaser til sine vine. Andelen afhænger af den specifikke vin, ligesom vinifieringen sker i en kombination af cement, eg (både ny og med alder) og ståltanke – også afhængig af den specifikke vin. Vinen filtreres ikke. I kælderen får Didier hjælp af konsulent Pierre Milleman, der også arbejder for DRC, Duja og Gaja.
Familien har altid anvendt bæredygtige principper, og Didier er blevet økologisk certificeret med 2023 årgangen. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Didier Amiot siden 2024.