Nénin har i de senere år været en af de mest intense og fast byggede vine i Pomerol. Det gælder også for 2020. Den intense frugt har rigtigt mange nuancer: Blåbær, brombær, sorte blommer, lavendel, anis, jern, lakrids, mørk chokolade og blomstertoner er associationer, der nævnes i den unge vin. Her er i den grad stof til udvikling i en mørktonet men blød stil. Der er de tanniner, der skal være, men de maskeres meget af frugtens tæthed. "Structured for the long run" som Georgina Hindle / Decanter udtrykker det. "A real head turner" siger Lisa Perrotti-Brown / Decanter. Gem gerne mindst til 2025-26.
Hovedvinen, der kun stammer fra ca. 1/3 af markarealet, består i 2020 af 68% Merlot, høstet midt i september, og 32% Cabernet Franc, høstet sidst i måneden. På den ret fede jord, var der vand nok, også gennem tørkeperioden. Vinen er lagret i 40% nye barriques.
Château Nénin ligger i den midt-østlige del af Pomerol med Le Pin og Trotanoy's marker som naboer. Arealet er usædvanligt stort for lilleput-kommunen med 32 ha. i alt. Det er dog kun 8-10 ha., 30-35 m.o.h., med grusblandet ler på plateauet, der bruges til hovedvinen. Resten går i 2.vinen "Fugue de Nenin". Delon familien, der også har Ch. Leoville Las Cases og Ch. Potensac på venstre bred, købte slottet i 1997 fra sin fætters familie Despujol, der havde haft det i 140 år, bygget slottet og sat det vinmæssigt på landkortet. Slottet er nærmest imposant sammenlignet med de mindre, mere landlige bygninger, der er flest af i Pomerol.
Både gæringskælderen og lagringskælderen blev renoveret og udvidet med temperaturkontrol, man lagde flere dræn i markerne og ændrede beskærings- og opbindingsmetoder. Kvaliteten er blevet yderligere forbedret og mere konsistent i de senere år. Den samlede druefordeling er i dag 75% Merlot, 24% Cabernet Franc og 1% Cabernet Sauvignon, plantet med en tæthed fra 6300 - 7100 vinstokke / ha., tættest i de nyere plantninger. Gennemsnitsalderen er 28 år, men mange vinstokke på det bedste areal til 1.vinen er meget ældre. Mosten vinificeres i rustfri ståltanke og lagres i barriques i ca. 18 mdr.; oftest ikke mere end 30% nye fade.
Pomerol er blevet et af de stærkeste vin-brands overhovedet, men det er, sammenlignet med Médoc og Saint Emilion, et meget nyere område. De 800 ha. kun ca. 3x4 km. lige nord for havnebyen Libourne, var kun sporadisk plantet med vin indtil op i 1700-tallet. Selv om arealet med grus i den vestlige- og sydlige del er større end det med lerjord i den østlige del, har lerområdet fået særlig kultstatus, da de allerdyreste og mest feterede ejendomme ligger her. Jernbanen til Paris i 1853 og en række medaljer på Parisudstillingen i 1878 skubbede på, men det var først slotsejer og vinkøbmand Jean-Pierre Moueix' utrættelige promovering af vinene fra 1937, der fik priserne til efterhånden at stige, og Robert Parkers anmeldelser af den eksotiske årgang 1982, der fik dem til at eksplodere.
Pomerol blev afgrænset i 1928 og fik sin appellation i 1936. Der er ingen klassifikation som i Médoc, Graves og St. Emilion. De fleste ejendomme er ret små, og med en lille produktion fra området, er efterspørgslen altid større end udbuddet. Satellitkommunerne mod øst, der løbende forbedrer deres vinkvalitet bl.a. med investorer fra de kendte naboer, kommer derfor mere og mere i søgelyset.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater, der kom efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
