Når sommeren og varmen står for døren, skænker vinkonsulent Kim Jørgensen helst en let og frugtig vin i sit vinglas. Selv når han griller rødt kød forener en garvesyreholdig “bamse” sig sjældent med hans smagsløg. Kim fortæller her om den vin, som han helt sikkert kommer til at nyde mange gange gennem sommeren.
”Jeg har altid haft en forkærlighed for druen Gamay. Særligt den elegante frugt og insisterende syre, som jeg synes, har en perfekt balance af fyldighed og friskhed, komplimenterer forår- og sommermad. Så derfor vælger jeg at pege på en Beaujolais nyhed fra Erik Sørensen Vins sortiment.
Nyhed! Beaujolais fra Jean-Etiénne Chermette
Igennem mine snart 13 år som vinkonsulent hos Erik Sørensen Vin, er jeg blevet præsenteret for nogle dejlige producenter fra Beaujolais, men jeg kan med ren ærlighed i stemmen sige, at Jean-Etiénne Chermette er noget af det bedste, jeg har smagt. Han laver primært vine på Gamay, både Cru vine og Beaujolais Village, og en enkelt Pinot Noir fra det nordligste Beaujolais på grænsen til Bourgogne. Alle vinene har en dybde og elegance som kendetegner området, men der, hvor jeg virkelig synes, at han excellerer, er på dybden af sine vine.
Vinanbefaling: 2019 Fleurie Les Deux Granites, Jean-Etienne Chermette
Vinen, som viser det bedst, er Fleurie “Les Deux Granites”, som starter meget klassisk ud med at være læskende, saftig og rund, men som efter en time pludselig giver en helt anden flæsket og frugtig stil, hvor syren pludselig ikke renser, men giver modspil og balance. Jeg er dybt imponeret over den tyngde og alle de lag som hans vine – og særlig denne – giver. Der lægges lag på, time efter time, og vinen bare giver og giver.
“Fleurie er i min optik noget af det bedste Beaujolais, jeg nogensinde har smagt”.
Jeg er tæt på at sige, at jeg hellere vil drikke Fleurie “Les deux Granites” end en 1. Cru fra Bourgogne, og det skal ikke ses som en sviner til 1. Cru vine, men et udtryk for den høje klasse og det enorme potentiale Jean-Etiénne Chermettes vine har.
Find vinen og se udvalget fra Jean-Etiénne Chermette.
Vil du vide mere om vinene fra Jean-Etiénne Chermette eller Erik Sørensen Vins sortiment, så kontakt os på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00. Kig forbi Erik Sørensen Vins butik eller gå på opdagelse på www.eriksorensenvin.dk
Hvilken vin er din favorit for tiden? Vinkonsulent Uwe Lassen, der har været i Erik Sørensen Vin siden 2017, er gået på opdagelse i sortimentet for at finde en vin, som han synes fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Valget er faldet på “forår på flaske” i form af Oak Valleys Sauvignon Blanc.
“Forår på flaske, solen presser sig igennem skyerne og folket valfarter til fortovscaféerne. Nu vil vi ikke vente længere, vi vil ud, nyde livet, smage på livet igen og det vil denne her knivskarpe Sauvignon Blanc dæleme også.
Den er så frisk og sprød, at den knitrer på tænderne. Hyldeblomsten som en rigtig Sauvignon Blanc skal dufte af, lader sig heller ikke fornægte. Jeg bliver simpelthen i så sindssygt godt humør af denne vin. Skynd jer og køb den inden der er udsolgt. Nyd den på terrassen eller til friske asparges med håndpillede fjordrejer, mest af alt bare nyd den og solen vil automatisk skinne…og smilet på læben vil være stort.”
– lyder anbefalingen fra Uwe Lassen, der til daglig tager sig godt af Erik Sørensen Vins restaurantkunder, når de har brug for vin til vinkortet eller skal have kælderen fyldt op.
Om vingården Oak Valley – Med vinmarker i 500 meters højde over havets overflade er vingården kendt for sine “cool-climate” vine.
I Sydafrikas køligste vinregion – Elgin – finder du vingården Oak Valley. Med sine 30 hektar vinmarker i 500 meters højde over havets overflade er vingården kendt for sine “cool-climate” vine, der byder på stor elegance, friskhed og balance. Oak Valley blev introduceret i sortimentet hos Erik Sørensen Vin i 2018 og fandt hurtigt sin plads hos både kunder og anmeldere – selv hos de mere kræsne vindrikkere, der ikke normalt søger mod Sydafrika for at finde sine vine.
Sir Antonie Viljoen købte i 1898 den store ejendom, der senere skulle blive til Oak Valley, på en auktion for blot 40.000 kroner. Første ordre fra hans hånd blev dog ikke lagt i vinstokke, men derimod i 100 Ben Davis æbletræer, som gjorde Antonie til pioner som frugtavler i Elgin. Der skulle gå små 10 år før de første vinstokke blev plantet, men her blev til gengæld sat 50.000 små vinstokke i jorden på grunden. Her stod de smukt blandt Antonies mange yndlingstræer, som også var blevet plantet løbende – heriblandt egetræer…
Vil du vide mere om vinene fra Oak Valley eller Erik Sørensen Vins sortiment, så kontakt os på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00. Kig forbi Erik Sørensen Vins butik eller gå på opdagelse på www.eriksorensenvin.dk
Har du en favorit fra vinhylden? I denne uge har vi bedt vinkonsulent Thomas Meilvang om at gå på opdagelse og finde sin favorit i det spanske sortiment hos Erik Sørensen Vin. Valget faldt på en spansk hvidvin, som han selv betegner som “min første kærlighed”.
“Da jeg startede hos Erik Sørensen Vin 1. maj 2017, var jeg på min første arbejdsdag med til den årlige Vinfestival, som hvert år bliver holdt på lageret i Kokkedal. Her stod jeg og skænkede dejlige, spanske vine ud til de glade gæster, og blandt de mange velsmagende vine var der én bestemt vin – nemlig Nora Albariño, Viña Nora, Rias Baixas, der stod ud som værende noget helt specielt for mig. Her er tale om en hvidvin, der er lavet på den spanske drue Albariño, der “skal” komme fra Rias Biaxas i det Nord-vestlige Spanien. Både drue og område var på det tidspunkt ukendte for mig – måske var det netop derfor at Nora vækkede min interesse.
“Nora har lidt af det hele. En ret kølig stil med frisk syre, lime, grape og citrus. Men den bliver balanceret af at 10% vin bliver lagret i træfade, så du får lidt fylde og noter af kamille og melon”.
Jeg synes, at vinen er perfekt til fisk og skaldyr. Serveres den dejlig kølig, kan du ikke nøjes med et enkelt glas. Alt i alt er super godt glas vin til dig, der er på udkig efter nye gode venner.” – fortæller Thomas.
Vingården Vina Nora, Rias Baixas og Albarino
Vina Nora er en af de lidt større producenter med 16 ha. egne marker i terrasser ned mod floden Minho. De har også druekontrakter med flere små dyrkere i et område, der er meget opsplittet i små parceller. Ejendommen ligger i underområdet “Candado do Tea”, som er den del af Rias Baixas, der er længst væk fra Atlanterhavet og har væsentligt mindre regn end de mest kystnære dele. Da hele området er frodigt, grønt og ret fugtigt, er vinstokkene opbundet pergola-agtigt som et “tag” på høje pæle for at sikre maksimal solpåvirkning og mindre fugt. Det er især vigtigt at bestemme, hvilken mængde blade der skal fjernes, for at give den rette solpåvirkning af druerne, og at vælge det høsttidspunkt, der er optimalt for modenhed, og alligevel undgå efterårsregnen.
Druerne håndhøstes og vinen får lang kontakt med resterne fra gæringen for at give mere dybde og nuancer men stadig bevare druens livlige, syresprællende karakter i alle udgaver. Under halvdelen af produktionen sælges under Nora-navnet.
Rias Baixas området er kendt for Albarino druen, som står for ca. 90% af beplantningerne. Den hører hjemme her og trives i det atlantiske klima med forholdsvis megen regn, hvor nærheden til floden og Golfstrømmen modererer stærke udsving i vejret. Vinene er blevet mere kendte og populære med årene, og der er nu ca. 3500 ha. vin i regionens fem underområder. Druen er ganske aromatisk, men på en kølig og letbenet måde i de fleste udgaver, hjulpet af et naturligt højt syreniveau. Den lader sig, med succes, vinificere både luftigt og elegant i stål, og bredere og fyldigere med fadlagring.
Se udvalget af vine fra Spanien
Vil du have flere vinanbefalinger og inspiration, så kontakt din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00 eller kom forbi Erik Sørensen Vins butik.
Det er ingen hemmelighed, at vinskonsulent Lasse Krogh elsker at servere spansk vin. Det var derfor ikke en svær opgave, da vi bad ham om at løfte sløret for en af sine favoritvine fra Erik Sørensen Vins spanske sortiment. Ugens vinanbefaling er moderne Rioja fra Obalo.
“Okay – jeg må hellere begynde med en forklaring af billedet til dette blogindlæg. Til daglig er jeg vinkonsulent hos Erik Sørensen Vin, men i min fritid spiller jeg fodbold for 2 divisionsklubben Vanløse IF, hvor jeg for et par uger siden rundede 100 kampe for klubben. Hos Erik Sørensen Vin støtter vi op om Vanløse IF i form af jubilæums gaver – og det er så sjovt nok mig, der vælger vinen” – fortæller Lasse, der altså i denne omgang selv var den heldige modtager af vingaven.
Power, sødme, tanniner og syre…
..er hvad jeg søger i en spansk vin, og derfor faldt mit valg på Obalo Crianza, Rioja, Spanien, der er 100% Tempranillo. Selvom vinen har masser af power og sødme i sig, så har den stadig struktur i form af tanniner og syre. Vi har her at gøre med Rioja i den moderne stil – den traditionelle Rioja-stil, som du sikkert kender fra tidligere, er mere fadet og garvesyreholdig.
“Obalo er elegant – til den kraftige side med en dejlig duft, smag af mørke bær, men også en skøn mineralitet”.
Jeg anbefaler dig at servere Obalo Crianza, Rioja, Spanien til efterårets gryderetter og krydrede retter. Obalo kommer også i Magnum størrelse, så der er rødvin nok til alle. Rigtig god fornøjelse”.
Om vingården
Obalo er en af de yngste (2006) og bedste vingårde i Rioja, der hører til den nye stil, der går under betegnelsen “los modernistas”. Vingården ligger højt på bjergsiden på grænsen mellem Rioja Alta- og Alavesa ved landsbyen Obalos, med Sierra Cantabria bjergkæden, der skærmer mod kulde nordfra, i ryggen. Sonsierrabjergene leder samtidig Atlanterhavsluft ind fra vest, som mildner ekstremer i klimaet. Vinstokkenes beliggenhed i 400-700 m.s højde sikrer den vitale forskel mellem dag- og nattemperaturer, der giver elegance og syrespil, selv i kraftige vine. Her favoriseres Tempranillo-druen og fransk eg i stedet for amerikansk.
Jordbunden er i alle marker variationer af limsten, mergel, sandsten og ler, som dræner godt. Vinstokkene er mellem 40 og 90 år gamle, og de højestliggende marker er i terrasser. Der tages hensyn til de enkelte parcellers mikroklima og soleksponering ved altid at håndhøste, dobbeltsortere frugten og vinificere hver parcel for sig selv. Bodegaen har ca. 900 franske fade med forskellig toastning og alder fra nye til 3 år, så der er rige muligheder for en afbalanceret lagring af den enkelte vin.
Se alle vinene fra Obalo
Se udvalget af spanske vine
Vil du have flere vinanbefalinger og inspiration, så kontakt din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00 eller kig forbi Erik Sørensen Vins butik.
Hvilken vin er din favorit for tiden? I denne uge har vi bedt vinkonsulent Lasse Krogh, der har været i Erik Sørensen Vin siden 2013, om at gå på opdagelse i sortimentet og vise os hans yndlingsvin.
“Jeg kan ganske enkelt ikke komme i tanke om nogen anden hvidvins producent, jeg elsker mere end Zind- Humbrecht fra Alsace. Uanset om det er i den tørre eller søde ende, så laver Humbrecht vine i en tårnhøj kvalitet. Den vin, jeg har valgt som min anbefaling, er Riesling Roche Granitique 2016 som er lavet på druer fra Humbrechts ikoniske Grand Cru mark Brand. Årsagen til navnet skyldes jordbunden, som er granitholdig og giver vinen en god mineralitet”.
“Jeg har valgt Riesling Roche Granitique 2016, fordi den er en perfekt introduktion til verdensklasse vin, den har en fornuftig pris, og så viser den bare hvor fantastisk vin Zind Humbrecht laver.”
“Vinen er i den tørre ende, men med en virkelig dejlig, frugtig aroma, som går igen i smagen. Den har stadig masser af fylde og kompleksitet samt en lækker læskende syre. Vinen smager rigtig flot nu her med 3 år på bagen, hvor du kan smage, at den har fået små modne noter. Jeg er ikke i tvivl om, at du sagtens kan gemme den i yderligere mange år. Det er endnu en fantastisk ting med Zind-Humbrecht, uanset hvornår du åbner hans vine, så smager de altid vildt godt. God fornøjelse – SKÅL!”
Mød vingården – Domaine Zind-Humbrecht
Domaine Zind-Humbrecht fra Alsace nyder et godt ry verden over og er kendt for sine sublime hvidvine med ekstrem høj standard og nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Siden 1976 har Erik Sørensen Vin haft en tæt samarbejde med domænet og “Master of wine” – vinmager Olivier Humbrecht. Det er med stor stolthed, at vi følger udviklingen i vinene, der år efter år høster anmeldernes ros verden over. Erik Sørensen Vin er eneimportør af Zind-Humbrechts vine i Danmark.
Se vinene fra Zind-Humbrecht
Læs mere om vingården