I år er det 90 år siden Pierre Amadieu kravlede op ad de stejle skråninger af bjergryggen Dentelles de Montmirail i Gigondas og besluttede sig for at anlægge vinmarker. Ingen andre var interesseret i at anlægge vinmarker i 400 meters højde, men Pierre Amadieu mente, at den lidt køligere lokation i bjergene – i modsætning til den varmere Rhône dal – var det perfekte sted at dyrke formidabel vin. Læs historien om vingården i Gigondas og vinene, som har været i Erik Sørensen Vins sortiment siden 1980´erne.

Pierre Amadieu l Gigondas.

Pierre Amadieu er et familieejet domæne, som blev grundlagt tilbage i 1929. Dengang lavede vingården Pierre Amadieu vin fra sølle 7 hektar i Gigondas. Gigondas blev hurtigt et mere eftertragtet vinområde, hvilket de 100 vinproducenter i en by med kun 500 indbyggere da også vidner om; de fleste, der bor i den lille by beskæftiger sig åbenlyst med vin.

De 7 hektar marker blev givet videre til næste generation, og i 1950’erne besluttede man at udvide forretningen. Familien købte de to store parceller La Machotte og Grand Romane, så domainet kom til at råde over 137 hektar vinmarker alt i alt. Derved er Pierre Amadieu den største jordbesidder i hele Gigondas. Pierre Amadieu var allerede i 1960’erne en stor fortaler for naturlige dyrkningsmetoder, og huset købte 1200 får, som i mange år græssede og gødede naturligt i Machotte og Grand Romane.”

Vinstokkene hos Pierre Amadieu er 45 år i gennemsnit, hvilket sikrer en meget høj kvalitet af druemateriale. Udbyttet er meget lavt, og faktisk bliver druer fra én vinstok forvandlet til kun en enkelt flaske vin. Pierre Amadieu sigter efter friskhed i vinene, som stort set altid er baseret på druen Grenache, men de har har også Cinsault, Syrah, Mouvedre og Clairette plantet på deres marker. Vinene lagres mellem 12 og 24 måneder på en blanding af store og små gamle fade, alt afhængig af vin. Det er dog altid et meget diskret fadpræg, da Pierre Amadieu vil vise, hvad terroir kan i Gigondas.

Huset laver i dag tre kvaliteter af Gigondas, og med årene er huset også begyndt at lave Côtes du Rhône-vine foruden vin fra andre Rhône distrikter som Vacqueyras, Cairanne og Châteauneuf-du-Pape. Med disse vine er Pierre Amadieu kommet i mål med ønsket om at kunne tilbyde et bredt sortiment af vine i klassisk stil fra en stor del af Rhône.

Vinkonsulent Allan Brinksby anbefaler:

Cairanne les Hautes Rives
, Pierre Amadieu
Cairanne blev ophøjet til Cru i 2015. Grunden hertil siger sig selv; det er forbandet god vin, der kommer fra denne by. Før dette var Cairanne ”kun” en Côtes du Rhône Villages Appellation.

Grenache, Mouvèdre og Syrah fra den højere del af Cairanne, som er helt klassisk Rhône med fokus på røde skovbær og grenet aromatisk tørt kvas. Spændstig og frisk smag med greb fra Mouvèdre og Syrah og tilpas sødmefuld frugtighed fra Grenache. Køligt udtryk uden at miste forbindelsen til Sydens varme.

vinkonsulent-AllanBrinksby.jpg

Gigondas Romane Machotte, Pierre Amadieu
Gigondas har været en af de 17 Cru’er siden 1971. Gigondas er for mange klassisk value for money, da du får vine som tit kan lægge sig ud med de dyrere Châteauneuf-du-Pape vine, som du finder 30 km længere sydpå.

Romane Machotte er Gigondas med klasse, fylde og karakter. En saftig og lækker vin med provencalske krydderier, en snært af peber og en dejlig lang afslutning. Frugtfylde og elegance mellem Grenache og Syrah i smuk forening.
 Der er mere power i denne vin, end der er i Cairanne, så prøv at servér den til eksempelvis et godt stykke mørkt kød med rosmarin, hvidløg og masser af provencalske urter.

Gå på opdagelse i vinene fra Pierre Amadieu

Når forretning bliver til venskab

Siden Erik Sørensen Vin i 1980 fik vinene fra Pierre Amadieu i sortiment, har samarbejdet udviklet sig til et venskab, der går på tværs af både ledelse og medarbejdere begge steder. I juni 2019 var teamet fra Erik Sørensen Vin inviteret til Pierre Amadieus 90 års jubilæum i Gigondas. En begivenhed, der bød på 3 dages forkælelse, rundvisning i Gigondas, på vingården og i markerne, præsentation og smagning af vinene, madoplevelser af en anden verden og hyggelige stunder. Vi ser frem til endnu flere gode år i selskab med Pierre Amadieu.

Du kan finde vinene fra Pierre Amadieu på eriksorensenvin.dk eller i Erik Sørensen Vins butikker. Du er altid velkommen til at kontakte din vinkonsulent på vin@eriksorensenvin.dk, tlf. +45 43 46 99 00, hvis du vil vide mere om vinene fra Pierre Amadieu.