Beaux Frères startede i 1986, da den kendte vinkritiker Robert Parker Jr. og hans svoger Michael G. Etzel købte en nedlagt 88 hektar grisefarm i Willamette Valley i Oregon i det nordvestlige USA med den filosofi at skabe verdensklasse Pinot Noir fra et lille udbytte af perfekt moden valafbalanceret Pinot Noir. De plantede deres første Pinot Noir vinstokke i 1988, og i 1991 lavede de deres første årgang. I 2017 købte Henriot-gruppen majoriteten af vingården.

Klonerne er Pommard, Wadenswil og Dijon. Vingården er inspireret af biodynami. I kælderen får vinen lov til at gære spontant på vildgær, og man benytter sig af både “punch down” og “pump over” via håndkræft både i løbet af dagen og natten. Vinen føres til franske egetønder, og der anvendes fra 30-50% ny eg afhængig af årgangen. Efter 10-12 måneder på fad kommer vinen på flaske.

Beaux Frères ligger på toppen af Ribbon Ridge AVA i Willamette Valley, Newberg i staten Oregon i det nordvestlige USA.

Willamette Valley ligger i staten Oregon i det nordvestlige USA ikke langt fra Stillehavet. Dalen ligger i nord-/sydlig retning og er beskyttet mod Stillehavets kulde og regnstorme mod øst af Coast Range bjergene. Mod vest giver Cascade Range bjergene en naturlig afskærmning fra det tørre, ørken-agtige klima fra det østlige Oregon.

Willamettes klima er karakteriseret af et langt forår, som hjælper druerne med at får en god start på sæsonen, efterfulgt af varme somre med kølige aftner og et langt efterår, der sikrer fuld modning af druerne.

Der er ni appellationer i Willamette Valley. Ribbon Ridge AVA er den mindste appellation. Det er et homogent område både hvad angår geografi, højdemeter og vækstbetingelser. Jorden er maritim aflejring kaldet “Willakenzie”, de fleste vingårde i AVA’en kunstvander ikke deres marker, og Pinot Noir er den mest plantede drue (med 68,3%).

*American Viticultural Area er navnet for appellationssystemet i USA.

Bliss begyndte med Irv Bliss, der var farmer i Sonoma først i 1930-erne og drømte om at få en vingård nordpå i Mendocino, som han mente mest velegnet til vindyrkning. I 1943 kom muligheden, da en 180 hkt. vingård, han tidligere havde set længselsfuldt på, kom til salg.

Efter 35 års hårdt arbejde overtog hans svigersøn Leonardo Brutocao i slutningen af 70-erne. Han udgav den første vin under eget navn i 1980. I 1991 blev et helt nyt vineri bygget, og hans tre sønner indgik i driften og specialiserede sig i hhv. markarbejde, vinifikation og afsætning. Hoss Milone, der er 4.-generations vinmager i Mendocino, stødte til i 2009. Der laves to serier vine: En med det originale navn Bliss og de allerbedste som Brutocao.

Brutocao begyndte med Irv Bliss. Han var farmer i Sonoma først i 1930’erne og drømte om at få en vingård nordpå i Mendocino, som han mente var det mest velegnede område til vindyrkning. I 1943 kom muligheden, da en 180 hkt. vingård, han tidligere havde set længselsfuldt på, kom til salg.

Efter 35 års hårdt arbejde overtog hans svigersøn Leonardo Brutocao i slutningen af 70’erne. Han udgav den første vin under eget navn i 1980. I 1991 blev et helt nyt vineri bygget, og hans tre sønner indgik i driften og specialiserede sig i hhv. markarbejde, vinifikation og afsætning. Hoss Milone, der er 4.-generations vinmager i Mendocino, stødte til i 2009. I dag laver huset to serier vine: En med det originale navn Bliss og de allerbedste som Brutocao.

Mendocino County ligger ved den nordlige del af Californiens kyst, nord for Sonoma og ca. 160 km. fra San Francisco. Området har et meget varieret terræn, både i højde og retning til solen, og er kendt for at have en af de største døgntemperaturforskelle af alle vinområder i Californien, hvilket fremmer frisk syre og aromaudvikling i vinene. Især den kystnære halvdel, hvor ejendommen ligger, er præget af de kølige aftentåger fra havet, der driver ind langs Navaro flodens løb. (Fænomenet kendes af mange fra billeder af Golden Gate Bridge).

Der er en stærk tradition for naturlig dyrkning. Fx blev Mendocino i 2004 det første County i USA, som forbød GMO-afgrøder / genmodificerede organismer i landbrug og vindyrkning. Pga. klimaet sammenlignes vinene ofte mere med de nordligere fra Oregon og Washington State end med det øvrige Californien.

De utroligt mange variationer i jordbund, højdeforhold og soleksponeringer gør, at der er en stor variation af druesorter, da man har sjældent gode muligheder for at vælge en placering, der netop tilgodeser den enkelte sort. I begge vinserier laves vinene hovedsageligt på enkeltdruer på klassiske druer som bl.a. Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Pinot Noir og Sauvignon Blanc.

Ejer Stig Hansen arbejdede i årrække for Erik Sørensen Vin og fik en stor kærlighed til Bourgogne. Han blev biokemiker og kom i top af sit fag.

Han har givet vingården navnet Whistler efter hustru Jennifer. Vingården ligger kun et par miles fra Stillehavet på blide skråninger af sandsten – og det giver et klima så køligt som i Bourgogne. Driften er økologisk, men ikke certificeret. Han tapper kun den bedste vin selv – resten sælges til Dailla, og år efter år er Dalila’s Whistler i top for Pinot. 2012 var på WineEnthusiasts Top 100, 2011 fik 94p/WineEnthusiast og 93p/Parker. 2012 er høstet 29. september. Druerne macererer i 5 dage før en kontrolleret gæring og lagrer siden 14 måneder i små fade af fransk eg (25 % nye). Vinen tappes uden klaring eller filtrering.

Dutcher Crossing ligger i Dry Creek Valley, vest for Geyserville i Sonoma County, godt 30 km. fra Stillehavet. Dry Creek Valley er en dal på kun 2×16 miles med mere end 100 dyrkere og 65 vingårde; en af de første mindre appellationer: AVA / American Viticultural Area, der blev godkendt. Klimaet er omtrent som i Bordeaux med en smule højere dagtemperaturer i gennemsnit og kølig natteluft fra havet, der giver en god balance og syre i vinene.

Da Debra Mathy overtog i 2007, var der 14 ha; nu udvidet til 30, hvoraf enkelte parceller er i Napa, Mendocino og Russian River. Vingården har den traditionelle “farmhouse style”, næsten helt i træ, og har udsigt mod dalen, hvor Dry Creek og Dutcher Creek mødes, og vingårdens navn stammer fra.

I vinifikationen er den centrale tankegang de tre V’er: Vintage, vineyard og varietal. Vinen skal give det optimale samspil mellem den konkrete drue, jordbunden på netop det sted og årgangens karakter. Derfor er der mange lokalvine og enkeltmarksvine i programmet. “Håndværkervin” er deres eget ord for det. Kenny Damskey, der har stået for vinene i mange år, er ved langsomt at overdrage ansvaret for markerne til Enrique Reyes og vinifikationen til Nick Briggs.

Ligesom de fleste af dalens producenter driver man “sustainable farming” i stadigt stigende grad. Bl.a. minimalt gødningsforbrug, hvis overhovedet nogen, styrkelse af jordbundens biologiske liv, solcelleenergi, minimering af vandforbrug, bæredygtig affaldshåndtering og gode arbejdsforhold for de ansatte.

Samlet set er vinene præget af en nuanceret smag med et californisk frugttryk, der holdes i tømme af en fast struktur og god syrebalance.

Sojourn Cellars ligger i Sonoma nord for San Francisco tæt på Napa Valley. Huset blev grundlagt i 2001 af de to tennisvenner Craig Haserot og Erich Bradley, som delte en passion for to ting: Stor vin og tennis. Fra starten var planen at producere små mængder Cabernet Sauvignon fra ekstraordinære vinmarker. Huset har hurtigt opnået stor anerkendelse, og i dag producerer de 21 unikke vine til kunder verden over.

Sojourn lægger vægt på at få hvert parcel fra markerne med over i flasken. Huset opkøber druer i Napa og Sonoma fra dyrkere, som de har et tæt samarbejde med, og som besidder bestemte kombinationer af jord, klima, hældning og retning, og hvor udbyttet holdes lavt.

Flere af markerne i Sonoma Coast ligger i egne, som er svære at nå, som Sangiacomo, Gap’s Crown og Rodgers Creek. Det er unikke parceller som hver spiller en rolle i vinenes succes.

Hvad der startede med et dedikeret venneprojekt har i dag vokset sig til en førsteklasses “boutique” vingård med et lille velfungerende team, der skaber højkvalitets Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon, hvoraf flere vine sælges via allokation.

Oakville AVA blev sin egen under-appellation under Napa Valley i 1993. I dette lille distrikt findes den største koncentration af Napa Valleys fremtrædende producenter af Cabernet Sauvignon. Oakville ligger i 150 til 300 meters højde. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Sojourn Cellars siden 2019.

Lucas & Lewellen er et resultat af mødet mellem en 3. generations druedyrker og en højesteretsdommer med en brændende interesse for vin (!). Louis Lucas har dyrket druer i Santa Barbara County i Californien siden 1970 og havde set mange vine, baseret på hans druer, få flotte anmeldelser, da han mødte dommeren Royce Lewellen i Rotary og det lokale Wood & Wine Society. De udviklede et nært venskab; bl.a. forrettede dommeren Lucas’ vielse til sin kone Jill, og de blev enige om et finansielt partnerskab for at lave vinen selv. Det begyndte i lånte faciliteter i 1998, og de byggede derefter en helt ny vingård i Buellton i Santa Ynez Valley, tæt på Lucas’ hjem i Solvang, hvor deres tasting room også ligger på Copenhagen Drive. Det blev valgt til dalens bedste i 2017 af “Santa Ynez Valley News”.

Markerne ligger ret kystnært i Santa Barbera County nordvest for Los Angeles. Der er i alt 161 ha. i tre dale med forskellige klimaprofiler: Santa Ynez er den sydligste og luneste med sydvendte skråninger ned mod floden af samme navn. Los Alamos Valley er længere mod nord og har et moderat klima med dalen vendt øst-vest, så de kølige vinde fra havet blæser over markerne, og nætterne er kølige. Samme retning har Santa Maria Valley i den nordligste del af Santa Barbera; en meget kølig tunneldal, hvor vinstokke er plantet mellem 90 og 240 m. oppe på skråningerne, og tåge fra havet bliver ofte liggende op ad dagen, så vækstsæsonen her er meget lang.

Dyrkningen er “sustainable” / miljøvenlig og “old world style”, som de udtrykker det. I 2006 kom Megan McGrath til som vinmager. Hun har stadig i dag hovedansvaret for vinifikationen sammen med Louis Lucas.

Bag Roar står en familie, der gennem 4 generationer har været landmænd. Huset plantede deres første vinmark i 1996 og kaldte den for Rosella. Gary’s Vineyard kom til i 1997 i partnerskab med Pisoni familien. Siden er det blevet til to marker yderligere: Sierra Mar i 300 meters højde og Soberanes på et af områdets ældste parceller. I 2001 kom ROAR-serien til.

Hos Roar lægges der vægt på detaljerne. De udtrykker det således:
“This skill is part art, part science. Everything from pruning to harvesting is done by people, not mechanized. This means that we are touching each vine and cluster every 12 to 14 days. This allows us to farm tailored to the weather the vintage brings… In the winery oak is meant to be complimentary, and cellar operations are designed to enhance vineyard expression and maintain complexity.”

Der bruges meget tid i marken. Der tyndes ud i skud, blade og druer for at give mere koncentration og kompleksitet til de resterende druer. I vineriet bruges brede gæringskar til de røde druer, så en større andel af mosten får skindkontakt. Det trækker den smag, textur og farve ud, som er Roars signatur. Den hvide gærer i tønder og præges dermed tidligere af egen. Det hjælper med at blødgøre smagen og tanninerne og giver en fuldendt integration i vinen under lagringen.

Navnet Roar er inspireret af familiens passion for arbejde og leg og er en hilsen både til vinden syd for San Francisco i Monterey Bay, der “hyler” gennem vinmarkerne, og til “tordenbrølet” der lyder, når tusindevis af sportsfans på områdets stadiums jubler. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Roar Wines siden 2008.