“Ikke Grand Cognac, ikke Fine Cognac, ikke Champagne Cognac. Men Grande Champagne, den eneste Cognac med ret til at kalde sig 1.Cru. Séguinot er en af de gode, og Gérards far yndede at sige, at “Cognac er selve vinens destillerede sjæl” -den eneste værdige måde at afslutte en god middag på.
På et kort fylder Cognac ganske meget, men den hjertet er Grande Champagne, et ganske lille område syd for selve byen Cognac. Den er sjælden og -normalt- kostbar, men så sandelig også den bedste Cognac, der kan fås.
Familien kom fra til Cognac fra Norden i 1200-tallet og har lavet vin i hjertet af Cognac siden 1850. Jorden er ren, hvid kalk -det bedste til Cognac -og Séguinot har hele 90 hektarer.
Den færdige vin destilleres om vinteren, og Gérard sover jævnligt ved siden af de to smukke “alambics” i ren kobber. Siden lagrer hans Cognac i egefade, store som små, indtil tapning.
Vi har købt Séguinots gamle Cognac siden 1982 -lige siden årene, hvor det meste af husets Cognac blev solgt til Rémy Martin. Men i dag sælges ca. 120.000 flasker udsøgt Cognac til det meste af Verden. Og der er Cognac nok at få.
Familien har lager til op mod 20 års salg! Derfor har hans Cognac mere alder end de fleste -hans VSOP er 8 år (loven kræver 4 år), mens Réserve er over 1 år (mod lovens 5 år). De ældste er af ukendt alder!
Det smukke Gascogne er berømt for sin gastronomi, sin Armagnac -og i dag også sin vin. Men for ikke så længe siden var området trods sin frodige skønhed præget af fattigdom. Men så kom Plaimont.
André Dubosc kom i 1970erne tilbage til sin hjemby og grundlagde i 1979 Plaimont som forening af tre små kooperativer. Han knyttede en gammel skolekammerat -mesterkokken André Daguin- til kælderen. I 1987 var to gange André i Californien og smagte her vin af druen colombard. “Den kan vi lave bedre hjemme”, mente de.
En af husets genkendelige vine er serien Colombelle Sélection, der laves i både hvid, rosé og rød. Den laves i dag af den unge Cédric Garzuel, som lægger vægt på at bevare den rige frugt og sprøde friskhed.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Plaimont siden 1990. Producteurs Plaimont er et af verdens mest veldrevne kooperativer lige nord for Pyrenæerne, hvor 1000 vinbønder arbejder sammen om at levere kvalitet hvert år. Varme dage og kolde nætter er et godt udgangspunkt for spændstig og saftig vin. Der høstes om natten for at bevare syren. Det store kooperativ er i konstant udvikling m.h.t. bæredygtig drift. Blade mod øst tages af vinstokkene for at give den kølige morgensol adgang til druerne, knopper fjernes for at holde udbyttet nede, og i hver anden række vinstokke vokser der græs for at hæmme deres virilitet og få rødderne til at søge længere ned. Man er på spring med de første økologisk certificerede vine.
Castelfort er fra et gammelt kooperativ i Nogaro, som laver både armagnac og bordvine. Der er 60 dyrkere med 900 ha. marker tilsluttet. Deres tre alambic’s / destillationsapparater hedder Athos, Porthos og Aramis efter “De Tre Musketerer”, som er en væsentlig del af egnens identitet. Destillatet lagres i egefade fra Gascogne, Vogeserne og Allier skovene; enkelte fade er meget store men langt de fleste er på 400 l. De har et stort lager af meget gammel armagnac med en fin, nuanceret smag. Armagnac er en spændende drik med et væld af smagsnuancer, og meget ældre end cognac, som den ofte nævnes som alternativ til. Mht. druerne er de nærtstående, men fremstillingsprocessen ligner mere maltwhisky, og den fås i meget gamle årgange. I lagret armagnac er ofte duft- og smagsindtryk som kandiseret frugt, orangeskal, karamel, vanilje, nødder, dadel, peber og tørrede svesker.
Armagnac har hjemme i Gascogne i Sydvestfrankrig. Omkring 10 druetyper er tilladt, men i praksis er det, ligesom cognac, hovedsageligt Ugni Blanc, Folle Blance og Colombard, basisvinen laves på; plus den meget lokale Baco: En hybrid mellem Folle Blanche og den amerikanske Noah, oprindeligt skabt til at være resistent mod vinlusen. Druerne høstes ret tidligt, med en potentiel alkoholprocent på 9-10, for at bevare en frisk syre.
Destillationen sker kun én gang i en lokal “pot-still” kaldet alambique, sammenligneligt med malt whisky, hvor cognac destilleres to gange. Derfor bliver flere af vinens smagselementer i destillatet, der får en mere rustik, stoflig karakter med en forunderlig frugtighed, selv i meget gamle versioner. Den lagres oftest et par år i delvist nye, toastede egefade og overføres så til ældre, neutrale fade i resten af lagringstiden, der kan være årtier.
Lagringsbetegnelserne ligner cognac’s: VS, VSOP, Napoléon, XO/Hors d’Age (begge 10 år), men armagnac fra én årgang er dens særkende. Armagnac vokser fantastisk i kompleksitet med mange år i egefadene, og de gamle er derfor selvskreven til markering af mærkedage.
Distriktet er delt i: Bas-Armagnac, der har mest lerblandet sandjord med et stort indhold af jern. Det regnes generelt for at give de bedste vine, og er størst. Tenarèze med mere kalksten i lerjord er næststørst og giver en mere fast struktureret drik, der kan have lidt mindre finesse. Haut-Armagnac længst mod øst er lille med mest kalksten i jorden. Der produceres ca 6 mill. flasker / år, hvor der laves ca. 25 gange så meget cognac.
Idéelt serveres armagnac ved stuetemperatur i et stort rundt glas – det giver både luft til drikken, så duften af alkohol forsvinder og åbner op for drikkens vidunderlige duft af frugt, blomster og brændte toner og krydderier, og samtidig bidrager det med en fantastisk visuel oplevelse pga. drikkens flotte mahogni-farve.
Som drik er armagnacs fordøjelsesdyder ubestridelige, men lad dig ikke begrænse af kun at nyde den efter en middag. Armagnac gør sig fortrinligt som akkompagnement til et ostebord eller desserter med mørk chokolade. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Castelfort siden starten af 1980’erne.