En sand perle og et kunstværk i vinmageri fra en isoleret dal i det sydøstlige Ribera del Duero. For 600 år siden byggede man her vingårde direkte i kalkklipperne. I 1999 videreførte Dominio de Atauta traditionen med et moderne vinhus skåret ind i klippesiden 1000 meter over havets overflade. Udefra ligner det en beskeden bondegård, men huset har 3 etager under sig. På hver etage sker et trin i vinifikationen. Tyngdekraft erstatter dermed pumper og transporterer vinen til næste led i vinifikationen en etage længere nede.
Byen Atauta ligger i Soria regionen i den sydøstlige del af Ribera del Duero og har kun ca. 1000 indbyggere men en lang vinhistorie.
I vinsammenhæng er dalen Atauta unik, idet den undgik vinlusen Phylloxera, som fra 1860’erne og ind i 1900-tallet hærgede Europa. Derfor findes her vinstokke ældre end 150 år. Den isolerede beliggenhed og et lag af sand øverst i jordbunden er nok de vigtigste årsager til, at vinlusen ikke fandt vej hertil. Atautadalen er kun 1×4 km., hvor vingården har 15 ha. samt styrer dyrkningen og får druer fra yderligere 30 ha. Jorden er inddelt i ca. 600 små markstykker mellem 980 og 1050 m. over havet, med mange variationer i jordbund og soleksponering, som giver et spændende men kompliceret puslespil, når vinene skal komponeres. Varme dage og kolde nætter modner druerne langsomt og sikrer den kombination af frugtdybde og saftighed, der komplementerer hinanden så godt i vinene.
Dyrkningsmetoderne er biodynamiske og økologiske men ikke certificerede. Alle druer høstes manuelt og placeres i små beholdere (ikke større end 15 kg) for at sikre, at druerne ikke beskadiges. Domænet benytter en kombination af gæringskar i forskellige materialer, som træ, beton og rustfrit stål og i størrelser, der varierer fra 1.000 til 10.000 liter.
Efter den malolaktiske gæring føres vinene til lagringskælderen, hvor vinene lagrer i 100% fransk eg. Tønderne fornyes med jævne mellemrum for at få de bedste mineralske egenskaber frem i hver vin.
Bodegas Obalo er en moderne vingård, der laver moderne Rioja. Vingården hører til blandt den nye stil i Rioja, “las modernistas”, som ønsker at få mere frugt frem i vinen frem for den mere ege-prægede stil, som distriktet historisk har været kendt for. Huset arbejder udelukkende med druen Tempranillo til dets rødvine.
Vingården er nybygget fra 2006 og ligger højt på bjergsiden på grænsen mellem Rioja Alta- og Alavesa ved landsbyen Obalos, med Sierra Cantabria bjergkæden, der skærmer mod kulde nordfra, i ryggen. Sonsierrabjergene leder samtidig Atlanterhavsluft ind fra vest, som mildner ekstremer i klimaet. Vinstokkenes beliggenhed i 400-700 m.s højde sikrer den vitale forskel mellem dag- og nattemperaturer, der giver elegance og syrespil, selv i kraftige vine.
Druerne kommer fra forskellige parceller med varierende jordbund af kalk, mergel, sandsten og ler, som dræner godt. Vinstokkene er mellem 40 og 90 år gamle, og de højest beliggende marker er plantet i terrasser. Der tages hensyn til de enkelte parcellers mikroklima og soleksponering ved altid at håndhøste, dobbeltsortere og vinificere hvert parcel for sig selv. Druerne fra de forskellige parceller holdes hver for sig lige indtil den afsluttende blanding.
Mosten udbløder med overpumpninger, ift. hvad der er optimalt for det enkelte parti druers karakter, før gæring dels i stål, dels i store træfade. Vinen lagrer i fransk eg – ingen amerikansk eg her! – mindst 12 mdr. og 2 år på flaske efter blanding af den endelige vin. Bodegaen har ca. 900 franske fade med forskellig toastning og alder fra nye til 3 år, så der er rige muligheder for en afbalanceret lagring af den enkelte vin.
Den tætte kontakt med lokale traditionsbundne druedyrkere kombineret med det moderne vineri, giver Obalo de bedste betingelser for at skabe komplette og moderne Rioja vine.
Àlvaro Domecq nåede at blive en levende legende, men årsagen var ikke kun vinen, han lavede, men i lige så høj grad hans ry som tyrefægter! I dag laver sønnen -også Àlvaro- små mængdeer Sherry af højeste kvalitet.
Sherry laves i Andalusien omkring Jerez. Hvidvinen får en lang gæring -ofte under et gærlag, “flot”- før lagring i det traditionelle solera-system, hvor den unge vin blandes med ældre i et århundredgammelt solera system.
Àlvaro Domecq (1917-2005) blev tidligt leder af familiehuset Pedro Domecq -han mistede sin mistede sin moder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20. Han forlod jura studiet og arbejdede sig op i Pedro Domecq, som han gjorde til det måske mest kendte hus i Jerez.
Men samtidig var han tyrefægter -som 17-årig var han i ringen første gang. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange! Han forlod først ringen i 1950, da han så vennen Manoleto dø i ringen. Sønnen Àlvaro fulgte dog efter faderen i arena’en, og siden sønnesønnen Luis. Àlvaro gjorde La Ina og Celebration samt Fundador og Carlos I til verdensmærker.
Men i 1994 solgte familien -mod hans vilje- huset til Pernod-Ricard, som slog huset sammen med deres andre huse. Derfor købte Àlvaro i 1998 Fermín Aranda, et lille hus med et stort lager af gamle vine (Almacenista).
I dag leverer sønnen Àlvaro små mængdeer Sherry, som er lagret markant længere end anden Sherry. Huset leverer også brandy og en en hvid Rueda, som familien hidtil har været serveret familien.
Bodegas Naia ligger nordøst for byen La Seca i nordspanske Rueda, 7-8 km. fra Dueroflodens bred. Vingården blev bygget i 2002 for at udnytte det store potentiale i meget gamle vinstokke af Verdejo-druen på den originale klon, som findes netop her. Nogle er så gamle, at de stammer fra før vinlusen hærgede (ca. 1900), og som få vinstokke i Europa vokser på egne, originale rødder. Det skyldes bl.a. markernes højde: 700 – 800 m. og det meget tørre klima.
Naia har selv 23,5 ha. marker, hvoraf 20 ha. har vinstokke over 40 år. Langt det meste er Verdejo, men huset har også vinstokke med Sauvignon Blanc og Viura. Der er opbygget faste relationer med andre, lokale dyrkere, som bl.a. leverer en del druer fra ekstremt gamle marker til Bodega Naias topvin. Kombinationen af højde og kontinentalklima giver jævnlige variationer i temperaturen – både mellem dag og nat og set over året som helhed – her næsten 50 grader. Disse vækstbetingelser kombineret med fuld sol og ret høje dagtemperaturer i eftersommeren, er vitalt for kombineringen af modenhed og syre i druer. Vinmager Laura Sanz bruger en variation af ståltanke og store egekar til gæringen, og til lagring bruges ståltanke plus franske egefade, med forskellige grader af toastning, på 225, 500 og 600 l.
Rueda er blevet et af Spaniens mest højprofilerede hvidvinsområder med ca. 13000 ha. i den nordlige provins Valladolid. Cantabriabjergene, lige nord for, lukker for det meste af den maritime indflydelse fra Biscayabugten, så klimaet er mest kontinentalt, hvilket forstærkes af markernes høje beliggenhed. Jorden er meget næringsfattig og dræner vand glimrende.
Bodegas Piqueras er en familie vingård, der blev stiftet i 1915 og i dag ledes af 4. generation. I de første mange år solgte huset deres vin i bulk til andre områder i Spanien, men i 50’erne skiftede de fokus og besluttede sig for selv at sælge vin. Huset solgte sin første flaske i 1961 og har eksporteret siden 1987.
Da tilstrækkelig udvidelse af faciliteterne ikke kunne følge med vinenes succes, blev et helt nyt vineri bygget i 2002. Produktionsudstyret er topmoderne samtidig med at man holder fast i områdets traditioner og egnstypiske stil.
Produktionen har været økologisk i mange år, hvilket ikke er svært her, hvor klimaet sjældent giver anledning til sygdom i vinstokkene.
Markerne afgræsses af får, der samtidig gøder jorden. Man producerer selv al sin energi med solpaneler på hele vineriet, anvender ret lette flasker og emballage med minimalt forbrug af pap. I det omfang, der vandes (til yngre vinstokke), er det med opsamlet vand i gamle regnvandscisterne fra maurernes tid.
Piqueras ligger i Almansa i den sydøstlige del af Spanien, næsten stik vest for Valencia, i udkanten af den store La Mancha højslette syd for Madrid. Området har knapt 7000 ha. marker på en højslette med næringsfattig jord, hovedsageligt kalk, grus og sand. Klimaet er semi-kontinentalt med store temperaturforskelle mellem dag og nat i de vigtige måneder inden høst; ikke mindst pga. højden. De fleste marker er på fladt land, hvilket fungerer fint, da jorden dræner godt, nedbørsmængden er lille og soltimerne mange. Området har haft appellation / D.O. siden 1964.
Vinene fra Bodegas Piqueras har så bred appel, at 80% af distriktets produktion eksporteres; det er en producent, der leverer høj og stabil kvalitet i sin klasse.
Olivier Rivíère leverer små mængder vin, som skiller sig ud. Ikke kun i etiket, men især i smag. Vinene er tæt på kult…
Olivier er dog ikke spansk – som andre, der har været med til at ændre spansk vin (listen omfatter bl.a. Domecq, Pingus og Vega Sicilia). Han kom til verden i Cognac og fik en grad som vinmager i Saint Émilion.
Han blev “udlært” i Bourgogne hos Leroy og naturvinmager i Saint Romain. Han blev overbevist økologist og kom til Spanien i 2004 som konsulent for Telmo Rodriguez i Ribera del Duero. Han blev dog træt af at lave vin for andre og lavede sin første “egen” vin i 2006, 6000 flasker fra 1,2 hektar lejet i Rioja Alavesa.
I 2009 købte han sine første vinstokke -i Arlanza, et ekstremt lovende område ved siden af Ribera del Duero. Hans filosofi er enkel:
“Jeg arbejder med økologiske eller biodynamiske metoder, som for mig er den eneste måde at få et områdes sande “terroir” frem. Men ikke “naturvin”. For mig er ingen vin er naturlig. Hvis du ikke hjælper vinen på vej, leverer druerne eddike! Vinen skal hjælpes på vej med gæring, maceration osv. Stor vin er et resultat af et samarbejde med mennesket ! Mange vil nok kalde mig en naturvinmager. Men alt for ofte et naturvin en undskyldning for at sælge en dårlig vin med fejl”, siger Olivier.
I stedet bruges lavt udbytte og masser af arbejde for at få det bedste ud af druerne. “He is a breath of fresh air for Rioja” -Parker.
Ved enden af ”caminoen” i det grønne, våde og kølige Galicien laves Spaniens bedste hvidvin. Den fineste laves på den lokale drue Albariño -måske bedst fra det fine domæne Nora.
Caminoen er pilgrimmenes vej til Santiago de Compostela i Galicien med den imponerende domkirke over Sct. Jakobs grav. Lidt syd herfor laves modner den lokale Albariño langsomt i -Rias Baixas (”De nedre floder”) ikke langt fra det kolde Atlanterhav.
Det siges, at tyske munke havde druen Albariño med sig -måske identisk med Riesling- med sig til Santiago de Compostela. De to druer har flere fælles træk -en rig aroma, sprød friskhed og fine syrer.
Viña Nora er et af de større domæner med 15 hektar på skråninger over flden Minho, der danner grænsen til Portugal -som faktisk kan ses fra domænet. 100% Albariño. Ejes i fællesskab af den respekterede vinmager Javier Alen og Victor Rodriguez med fortid på det ansete magasin, Vino y Gastronomía.Vinene laves af den unge begavede vinmager Susana Perez, der sørger for ekstrem omhu med de sarte druer.
Vinen? ”Ukendt for de flste herhjemme men det er synd. I duften mødes man af citrus og lime og det fortsætter i smagen med et mineralsk udtryk og en knivskarp afslutning. På den ene side så let i udtrykket og på den anden med en flt dybde”, skrev Rydberg i Ekstrabladet. Rydberg er også forfatter til bogen “Spanske Vine”.
Pinoso ligger i bjergene over Alicante og er måske Spaniens vigtigste økologiske vingård, kendt for vine af høj kvalitet til ofte særdeles rimelige priser.
Alicante ligger mellem Valencia og Màlaga og er kendt som et sandsynligt fødested for druen mourvèdre (som selv i små mængder giver karakter til bl.a. Châteauneuf du Pape), som lokalt kendes som monastréll.
Den hyggelige by var også en kort tid hovedstad i Spanien, indtil Franco besatte byen og afsluttede borgerkrigen i 1939. Indtil for nylig var vinen herfra mest kendt for at give “krop” til vinen fra andre regioner, men i dag er en række lovende vingårde begyndt at levere stor vin.
Pinoso i byen af saem navn solgte før hele høsten til et stort kooperativ, men tapper i dag den bedste vin selv. Vinene får stadig mere ros, bl.a. takket være den unge vinager Ana Amat.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Ritme siden 2016. Ritme og Acústic Celler er Albert Jané’s værk. Han arbejdede i mange år på sin fars vingård i Penedès men begyndte for sig selv ved køb af marker med meget gamle vinstokke i Montsant i 2004. Han har marker flere steder i området. Det er vigtigere for ham, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 – 90 år, end at områderne hænger sammen. Hans vineri i Marcà, lige syd for grænsen til Priorat, er over 200 år gammelt i flere etager, så vinifikationens processer kan foregå ved tyngdekraft.
Vineriet i Priorat, der kom til lidt senere, ligger i den lille flække La Vilella Alta nord for Gratallops, næsten midt i distriktet. Det er ca. 370 m. over havet. Vinstokkene på de forskellige marker er 35 – 80 år gamle.
Navnene på de to vingårde er hans associationer for vin der spiller, men naturligt/akustisk uden kunstig forstærkning. Han har fra starten arbejdet økologisk og er certificeret fra 2014. Hans hovedsynspunkt er, at vinen primært laves i marken, ikke i kælderen. Han bruger helt traditionelle metoder: Alt markarbejde udføres ved håndkraft, og høsten er manuel i små 20 kg. kasser. Han bruger meget små egefade, men let toastede indvendig og ikke nyere, end det er i harmoni med frugten. “Et godt egefad er det, du ikke kan smage”, siger han. (Den indvendige svidning af træet gøres i flere grader). Vinene klares og filtreres ikke. Det gennemgående for vinene er den fine afstemning af høj frugtintensitet med mineralitet og frisk syre. Intensitet uden klodset tyngde.
Montsant, “det hellige bjerg”, omringer næsten Priorat på bjergskråninger ned mod floderne Siurana og Montsant i Catalonien. Et imponerende landskab, der nu også er nationalpark. Området fik først appellation (DO) i 2001 og har udviklet sig meget de senere år. Der er ca. 2000 ha. vinmarker, og antallet af producenter stiger. Markerne ligger i 200 – 700 m.s højde; højest mod bjergene i sydvest og nordvest. Jordbunden er dels den specielle Llicorella af skifer og den eroderede kvarts: mica, som karakteriserer Priorat, dels områder med mere ler, granitsand og rullesten.
Priorat/Priorato ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien (Catalonien). Området har fået sit navn efter det gamle Kloster af Guds Trappe (Priorato de Scala Dei), og vi er fysisk tæt på Gud her, da vinmarkerne ligger højt i op til over 700 meters højde på stejle terrasse. Højden giver et køligt natteklima, der bevirker, at druerne ikke bliver kogte og overmodne af varmen om dagen. Vinstokkene vokser i en speciel jordbund af skiftende skifer og kvarts kaldet Llicorella, hvilket giver vinene et udtalt mineralsk udtryk, der tøjler den intense frugt og høje alkoholprocent. Den ekstremt næringsfattige overjord tvinger vinstokkenes rødder ned i skifersprækkerne for at søge næring og væde.
Området var før ret ukendt og fik først sin appellation (DO) i 1954. Vinfolk fra Rioja så potentialet i området omkring 1980, og nogle imponerende vine skabte fra 90’erne en så usædvanligt hurtig stigning i områdets status, at det, med Rioja, i dag er de eneste områder med den nye super-appellation DOCa / DOQ på Catalansk.
Hovedforskellen på Montsant og Priorat er i følge Albert Jané, at vinene fra Montsant er friske, frugtige og runde, hvorimod vinene fra Priorat har mere charme, intensitet og dybde. Hoveddruerne er Garnatxa/Grenache og Carinyena/Carignan, som er rygraden i de traditionelle rødvine. Der dyrkes også Cabernet Sauvignon, Morlot og Syrah samt Monastrell/Mourvedre. Blandt hvide druer er Grenache Blanc og Macabeo de traditionelle, sammen med den aromatiske Pansal / Xarel-lo, som ikke er tilladt i Priorat.
Autòcton er Albert Jané’s sidste nye projekt: I 2020 gennemførte han et køb og udlever nu sin drøm med at lave vin fra en gammel vingård, Finca Mas Vilellai, i den lille by La Bisbal del Penedès i Catalonien, 60 km. syd for Barcelona.
Vingården har marker i to distrikter, Baix Penedès og Alt Camp, og Albert har 8 af vingårdens 20 hektar marker. De er beplantet med de lokale – og næste uddøde – druesorter Sumoll, Malvasia de Sitges samt Xarel-Lo – både rød og hvid. Markerne har jord af porøs ler og kalk og ligger i 300-500 meters højde.
Bygningen daterer tilbage til det 16. århundrede og har en vidunderlige gammel vinkælder, der er perfekt til lagring af vin.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Acústic siden 2016. Acústic og Ritme Celler er Albert Jané’s værk. Han arbejdede i mange år på sin fars vingård i Penedés, men begyndte for sig selv ved køb af marker med meget gamle vinstokke i Montsant i 2004. Han har marker flere steder i området. Det er vigtigere, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 – 90 år, end at områderne hænger sammen. Hans vineri i Marcà, lige syd for grænsen til priorat, er over 200 år gammelt i flere etager, så vinifikationens processer kan foregå ved tyngdekraft.
Vineriet i Priorat, der kom til lidt senere, ligger i den lille flække La Vilella Alta nord for Gratallops, næsten midt i distriktet. Det er ca. 370 m. over havet. Vinstokkene på de forskellige marker er 35 – 80 år gamle.
Navnene er hans associationer for musik der spiller, men naturligt /akustisk uden kunstig forstærkning. Han har fra starten arbejdet økologisk, og flere af vinene er i dag certificerede økologiske. Hans hovedsynspunkt er, at vinen primært laves i marken, ikke i kælderen. Han bruger helt traditionelle metoder: Alt markarbejde udføres ved håndkraft, og høsten er manuel i små 20 kg. kasser. Han bruger meget små egefade, men let toastede indvendig og ikke nyere, end det er i harmoni med frugten. “Et godt egefad er det, du ikke kan smage”, siger han. (Den indvendige svidning af træet gøres i flere grader). Vinene klares og filtreres ikke. Det gennemgående for vinene er den fine afstemning af høj frugtintensitet med mineralitet og frisk syre. Intensitet uden klodset tyngde.
Montsant “det hellige bjerg” omringer næsten Priorat (s.d.) på bjergskråninger ned mod floderne Siurana og Montsant i Catalonien. Et imponerende landskab, der nu også er nationalpark. Området fik først appellation (DO) i 2001 og har udviklet sig meget de senere år. Der er ca. 2000 ha. vinmarker, og antallet af producenter stiger. Markerne ligger i 200 – 700 m.s højde; højest mod bjergene i sydvest og nordvest. Jordbunden er dels den specielle Llicorella af skifer og den eroderede kvarts: mica, som karakteriserer Priorat (s.d.) dels områder med mere ler, granitsand og rullesten.
Der er marker med ekstremt gamle vinstokke af især Garnatxa / Grenache og Carinyena / Carignan, som er rygraden i de traditionelle rødvine; (her de catalanske stavemåder). Der dyrkes også Cabernet Sauvignon, Morlot og Syrah samt Monastrell / Mourvedre. Blandt hvide druer er Grenache Blanc og Macabeo de traditionelle, sammen med den aromatiske Pansal / Xarel-lo, som ikke er tilladt i Priorat.
Det temmelig fastlandsagtige klima med store temperaturvariationer, også mellem dag og nat, deler Montsant med Priorat, og vinenes stil er tæt på hinanden, når de er lavet på samme druer. Området er dog lidt mindre omsværmet og vinene ofte noget mere moderate i pris. Topversioner kan være meget elegante og koncentrerede på samme tid og kan modne i mange år.
Canals Nadal er et mindre familieejet Cavahus, der ligger i bjergene lige øst for Barcelona. Den årlige høst er 50.000 fl/år, hvilket er omtrent hvad de store huse præsterer på bare én arbejdsdag. Det startede med Antoni Canals Nadal, der producerede sine første Cava’er i 1986 sammen med sine sønner; de har i dag taget over mens Antoni holder øje fra sidelinjen.
Canals Nadal ejer selv 4 hektar marker mens de passer yderligere 10 hektar, som ejes af folk med tæt relation til familien Canals Nadal. Druerne til Cava-produktionen er Macabeu, Xarel-lo, Parellada, Chardonnay og Trepat. Udover Cava producerer huset også 4 rødvine.
Fra begyndelsen har huset haft som mål at levere det bedst mulig produkt med de resourcer, de havde tilgængelig. Først og fremmest har familien haft en stor forkærlighed for druen Xarel.lo, fordi den har været en interessant variant, rund, kompleks og med lagringspotentiale. Derfor har huset altid haft en høj procent af druen in deres basisvine.
Joan Miquel Canals Bosch er husets vinmager, som har været med fra starten. Han arbejder målbevidst i kælderen, hvor presning og den forsigtige håndtering af mosten fra de hvide druer til Cavaproduktionen kræver en sans for detaljer.