Ejer Stig Hansen arbejdede i årrække for Erik Sørensen Vin og fik en stor kærlighed til Bourgogne. Han blev biokemiker og kom i top af sit fag.

Han har givet vingården navnet Whistler efter hustru Jennifer. Vingården ligger kun et par miles fra Stillehavet på blide skråninger af sandsten – og det giver et klima så køligt som i Bourgogne. Driften er økologisk, men ikke certificeret. Han tapper kun den bedste vin selv – resten sælges til Dailla, og år efter år er Dalila’s Whistler i top for Pinot. 2012 var på WineEnthusiasts Top 100, 2011 fik 94p/WineEnthusiast og 93p/Parker. 2012 er høstet 29. september. Druerne macererer i 5 dage før en kontrolleret gæring og lagrer siden 14 måneder i små fade af fransk eg (25 % nye). Vinen tappes uden klaring eller filtrering.

Sojourn Cellars ligger i Sonoma nord for San Francisco tæt på Napa Valley. Huset blev grundlagt i 2001 af de to tennisvenner Craig Haserot og Erich Bradley, som delte en passion for to ting: Stor vin og tennis. Fra starten var planen at producere små mængder Cabernet Sauvignon fra ekstraordinære vinmarker. Huset har hurtigt opnået stor anerkendelse, og i dag producerer de 21 unikke vine til kunder verden over.

Sojourn lægger vægt på at få hvert parcel fra markerne med over i flasken. Huset opkøber druer i Napa og Sonoma fra dyrkere, som de har et tæt samarbejde med, og som besidder bestemte kombinationer af jord, klima, hældning og retning, og hvor udbyttet holdes lavt.

Flere af markerne i Sonoma Coast ligger i egne, som er svære at nå, som Sangiacomo, Gap’s Crown og Rodgers Creek. Det er unikke parceller som hver spiller en rolle i vinenes succes.

Hvad der startede med et dedikeret venneprojekt har i dag vokset sig til en førsteklasses “boutique” vingård med et lille velfungerende team, der skaber højkvalitets Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon, hvoraf flere vine sælges via allokation.

Oakville AVA blev sin egen under-appellation under Napa Valley i 1993. I dette lille distrikt findes den største koncentration af Napa Valleys fremtrædende producenter af Cabernet Sauvignon. Oakville ligger i 150 til 300 meters højde. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Sojourn Cellars siden 2019.