Pierre Meurgey er 4. generation af en passioneret vinfamilie fra Bourgogne. Han har lavet vin under eget navn siden 1990, mens han sideløbende har hjulpet til hos Clos de la Chapelle i Volnay.

Fra 2013 har han startet en ny produktion af hvidvine under navnet Meurgey-Croses i Mâconnais, hvor hans mor er født, og deres familiehus ligger. Disse vine afspejler vigtigheden af terroir, som han prøver at udtrykke i alle sine vine. Druerne kommer fra familiens naboer, som de har kendt i årtier, men altid kun fra én vindyrker pr. appellation han producerer. Det sikrer, at han kan styre timingen af høsten og transporten til det moderne vineri i Mâcon.

De røde vine, som han laver under navnet Pierre Meurgey, kommer fra Pommard, Vosne-Romanée samt Côte de Nuits-Villages. Disse vinificeres med respekt for hvert terroir i hans kælder under Château de Bligny-les-Beaune.

Det lille domæne med fremragende ry ligger i kommunen Chavignol i Sancerre i Loire. Pascal Cotat ejer blot 2.5 ha vinstokke, heraf er 0,1 ha Pinot Noir og resten Sauvignon Blanc med en gennemsnitlig alder på 40 år.

Cotat Sancerre har ry for at være noget af det mest rene Sauvignon Blanc i verden. Lige som sin bror, skaber Pascal Cotat fabelagtige vine, som trodser både tid og definition. Vinene kan uden problemer lagre i årtier, og de forener en overdådig rigdom med en knivskarp profil og energi.

Siden 2. verdenskrig har Cotat familien dyrket både Sauvignon Blanc og Pinot Noir på de berømte Mont Damnés skråninger i Chavignol. I 1990 overdrog de to Cotat-brødre, Paul og Francis, familiedomænet til deres sønner, hhv. Francois og Pascal. I dag er der to vingårde, en i Chavignol og en i Sancerre.

Jorden er en kombination af kalk og ler. Pascal presser modenheden af druerne til det ekstreme, hvilket er med til at give vinene den tyngde og kompleksitet, de er kendt for.

Pascal Cotat er ikke økologisk certificeret, men han driver domænet efter økologiske principper. Han bruger ikke pesticider, han anvender kun naturlig gær til gæring, og han følger målekalenderen til vinificeringen. Vinene gærer i ældre egetønder og lagrer videre i større fade. Alle vine tappes ufiltreret.

Pascals rosévin har ikke appellation Sancerre pga. nogle uoverensstemmelser med de lokale myndigheder, så den må Pascal sælge som bordvin.

Bonnaire er en familieejendom, som kun laver champagne af egne druer. Oldefar til brødrene Jean-Emmanuel og Jean-Étienne Bonnaire, som laver vinen i dag, begyndte egen produktion i 1932 under den store krise efter Wall Street 1928, hvor det var næsten umuligt for dyrkerne at leve af druesalg.

Domænet ligger i Cramant i distriktet Côte des Blancs syd for Marne floden og næsten stik syd for den ene af de to hovedbyer Epernay. Kommunen har Grand Cru status og er særligt kendt for fremragende Chardonnayvine. Huset har 22 ha. i Cramant og omliggende kommuner. Blandt de kendteste af disse er Avize og Le Mesnil. Enkelte parceller er “kun” 1. Cru. Derudover 6 ha. nordligere marker med røde druer, som tilhører moderens familie Clouet. De to domæner blev lagt sammen i 1992 for at sikre arvefølgen.

Brødrenes far Jean-Louis Bonnaire har lavet over 50 årgange, så der har været solid erfaring i brødrenes oplæring, og søn Jean-Ètienne har arbejdet med vin forskellige steder i verden for at få en bredere horisont. Brødrene anser det omhyggelige markarbejde som nøglen til vinenes kvalitet, og niveauet er konstant højt. Der bruges kun egne druer, og de fleste vine gærer i ståltanke, så man kan opnå den renhed og mineralitet, som huset stræber efter. Deres vine er generelt karakteriseret ved de eftertragtede Chardonnay champagners klassiske dyder: En løftet, elegant stil med renhed, mineralitet og et fint udviklingspotentiale, der bringer stadig flere nuancer af fx. smør, svampe, nødder og brioche frem i dem. Syren er sprød og fin men føles ikke så barberblads skarp pga. den store frugtfylde. Den kendte Champagne anmelder Richard Juhlin har kaldt Bonnaries champagner for noget af det mest crèmede, jeg har smagt.”

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte “Les Caillerets” i Volnay. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d’Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard Père & Fils.

Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – et topmoderne vineri men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne.

Ledelsen varetages nu af Henriot’s nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager er Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.

Husets adelsmærke er, at man – trods det store udvalg – formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

Bouchard Père & Fils har til huse i Château de Beaune – det gamle kongeslot i Beaune by bygget i det 15. århundrede af Konge Louis XI. Under slottet ligger lagringskældre, hvilket giver ideelle naturlige opbevaringsforhold for Bouchard Père & Fils fine vine. Vinene ligger på op til 10 meters dybde og udvikler sig og ældes uforstyrret. Her er bl.a. en unik samling på over 2.000 flasker fra det 19. århundrede. En uvurderlig historisk arv med, som ikon, den ældste vin – en Meursault Charmes 1846, der stadig bevarer sin glans.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Servin siden 2006. Domænet har en lang historie i Chablis. De nævnes som ejere af vinmarker i Chablis allerede i det 16. århundrede.

I dag ejer huset fire Grand Crus: Blanchots, Bougros, Les Clos og Preuses foruden seks Premier Crus: Butteaux, Les Forets, Montee de Tonnerre, Monts de Milieu, Vaucoupin og Vaillons. Domænets 37 hektar marker ligger i Chablis by udelukkende på Kimmeridge kalk, og de anvender et balanceret mix af traditionelle og moderne teknikker. Domænet eksporterer 85% af deres produktion til hele verden.

Domænet ledes af François Servin, der er uddannet ønolog og desuden oplært af sin far og farfar. Han har ledet domænet siden 1998, og til at hjælpe sig med at lave vinen, har han den dygtige winemaker Marc Cameron, som kommer fra Australien.

Hovedparten af vinstokkene er gamle. De er uklonede, hvilket giver mere autentiske aromaer, og udbyttet holdes nede. Når der skal plantes nye vinstokke bruges uklonede stiklinger, og de bliver plantet tæt, så rødderne tvinges ned i jorden efter næring. Metoderne er bæredygtige, når det kommer til brug af sprøjtemidler og bekæmpelse af skadedyr. Høsten foregår i hånden på de bedste marker i hht. tradition, og hvert parcel vinificeres separat for at få dets udtryk frem. Moderne teknologi sikrer en unik Servin-stil samt en konsistent høj kvalitet i vinene. Målet er rene vine, der hver i sær skal udtrykke den specifikke mark, de kommer fra.

I september 2023 udtalte William Kelley/Robert Parker:
“The 30-hectare Domaine Servin, ably directed by proprietor François Servin and Australian-born winemaker Marc Cameron, continues to number among Chablis’s most reliable addresses…here’s an emphasis on massal selections of Chardonnay in the vineyards and long élevage on the lees in the winery. What’s more, Servin’s palate of appellations is enviable.”

Kreydenweiss kaldes i Gastro ”Den oversete ekstremterrorist”, mens ansete Tim Atkin kalder domænet “et af Alsace’s mest undervurderede”. Le Classement har dog opdaget domænet “Perfektionisten i Alsace”. Biodynamisk vin i særklasse!

Landsbyen Andlau ligger i bjergene bag Dambach og er bygget op omkring benediktiner-kloster fra 800-tallet. Kreydenweiss passede vinstokke for munkene, men fik efter revolutionen deres eget domæne.

Marc var pioner for biodynamisk drift i Alsace og et forbillede for mange biodynamikere i dag. Sønnen Antoine overtog ledelsen i 1999, hvor Marc rykkede til domænet i Rhône. Vinene er bestemt ikke blevet ringere under Antoine.

Metoderne er strengt biodynamiske med med minimum eller ingen svovl i vinene. Udbyttet fra vinstokkene er under det halve af gennemsnittet i Alsace. Antoine leverer vine med længde og dybde samt en markant aroma og elegance. Vinen får næsten mere karakter fra jorden end fra druesorten. Det ses på etiketten, hvor navnet på druesorten i reglen står med små bogstaver på bagetiketten -i front er navn på vinbjerg og domæne!

Kenderne er begejstrede, 2 stjerner af tre fra le Classement i Revue du Vin. Etiketten skifter hvert år, hvor en ny kunstner har tegnet etiketten. Salget er allokeret.

Kreydenweiss leverer Alsace i verdensklasse. Marc har dog altid elsket de røde vine fra Rhône, så da muligheden bød sig, købte han en biodynamisk vingård i Nîmes, hvor han i dag leverer nogle af Rhônes store vine. Desværre i alt for små mængder.

Marc Kreydenweiss (f. 1948) var allerede som ung fascineret af stjernelegemer og deres betydning for væksten af vinen.

I 1980erne begyndte han således langsomt at omstille sin produktion til biodynamisk drift. Han er en af fædrene til de biodynamiske vinbrug, som vi kender det i dag.

Vingården ved Nîmes er (2000) certificeret biodynamisk. En ny kælder blev bygget i 2001, frs starten biodyanmisk, mursten, ikke beton! I marken nyder druerne godt af meget gamle vinstokke, der nyder godt af en mager jord dækket af rullesten. Vinen gærer og lagrer i egefade, ofte uden svovl.

Resultatet er magtfulde vine, som dog har en mineralsk kerne og overdådig, animalsk aroma , som skiller dem ud fra anden Rhône. En stil, som begejstrer kendere med i reglen omkring 90p/100. Perrières fik 6 glas i første årgang, som Politiken smagte.

“Ikke Grand Cognac, ikke Fine Cognac, ikke Champagne Cognac. Men Grande Champagne, den eneste Cognac med ret til at kalde sig 1.Cru. Séguinot er en af de gode, og Gérards far yndede at sige, at “Cognac er selve vinens destillerede sjæl” -den eneste værdige måde at afslutte en god middag på.

På et kort fylder Cognac ganske meget, men den hjertet er Grande Champagne, et ganske lille område syd for selve byen Cognac. Den er sjælden og -normalt- kostbar, men så sandelig også den bedste Cognac, der kan fås.

Familien kom fra til Cognac fra Norden i 1200-tallet og har lavet vin i hjertet af Cognac siden 1850. Jorden er ren, hvid kalk -det bedste til Cognac -og Séguinot har hele 90 hektarer.

Den færdige vin destilleres om vinteren, og Gérard sover jævnligt ved siden af de to smukke “alambics” i ren kobber. Siden lagrer hans Cognac i egefade, store som små, indtil tapning.

Vi har købt Séguinots gamle Cognac siden 1982 -lige siden årene, hvor det meste af husets Cognac blev solgt til Rémy Martin. Men i dag sælges ca. 120.000 flasker udsøgt Cognac til det meste af Verden. Og der er Cognac nok at få.

Familien har lager til op mod 20 års salg! Derfor har hans Cognac mere alder end de fleste -hans VSOP er 8 år (loven kræver 4 år), mens Réserve er over 1 år (mod lovens 5 år). De ældste er af ukendt alder!

Familien Rousseau har ejet domænet siden sidst i 1800-tallet og har i dag et domæne på 18 hektar på skråninger i Touraine ved Indre, biflod til Loire nær Tours syd for Vouvray. Bernard og Michel Rousseau leder domænet i dag, og huset har specialiseret sig i Pinot Noir druen. Loven tillader ikke ren Pinot Noir, så derfor må vinen -uanset sine kvaliteter- ikke sælges som Touraine.

Domænet har i mange år være drevet bæredygtig med bevidst lavt udbytte og omhu i detaljen. Fra årgang 2023 er huset blevet økologisk certificeret. De foretager grøn høst i løbet af sommeren, hvor der tyndes ud i druer og klaser for at give mere luft til vinstokkene og mere koncentration til druerne. Pinot Noir druerne får en lang, kold maceration (2-4 dage) før gæring og siden lagring sur lie indtil tapning.

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden. Her laves mest rødvin og rosé, men mange kender først og fremmest Loire for de tørre Sancerre og Pouilly-Fumé på Sauvignon Blanc samt fremragende vine på Chenin Blanc og Cabernet Franc. Jorden varierer mellem granit, skifer, flint, sandsten og kalk til ler og grus – og de fleste vine laves på en enkelt druesort, som varierer afhængig af det specifikke område. I regionen Touraine betragtes klimaet stadig som maritimt men dog med kontinental indflydelse. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Rousseau siden 2016.

Armand Rousseau er en legendarisk Bourgogneproducent, der laver vine fra absolut øverste hylde, som sælges ekstremt allokeret – kun til udvalgte få.

Kvalitetsmæssigt sammenlignes Rousseau med bl.a. Romanée-Conti og Leflaive, og år efter år fremstiller huset fuldkomne og komplette vine, som er med til at give Bourgogne det eftertragtede ry, som mange mennesker higer efter og mange Pinot Noir producenter verden over stilmæssigt drømmer om at efterligne.

Rousseau har 15,3 hektar egen jord i bl.a. Le Chambertin, Chambertin Clos de Bèze, Mazy Chambertin, Clos Saint Jacques, En Champs og Lavaux St-Jacques mv. – alle i Gevrey-Chambertin, samt Grand Cru Clos de la Roche i Morey-St. Denis.

Vinstokkene er gamle og udbyttet meget lille for at sikre så stor koncentration til druerne som muligt. I alle led af vinfremstillingen gås der minutiøst til værks. Der tyndes meget ud i druerne, vinstokke udskiftes løbende for at bibeholde den høje gennemsnitsalder, og efter høst sorteres druerne strengt. Vinene lagrer 18 måneder ført de tappes, og de frigives til salg, når de er 2 år gamle.

Domænet blev grundlagt af Armand Rousseau, der som 18-årig arvede forskellige parceller i Gevrey Chambertin. Gennem sit giftermål fik han flere vinmarker foruden det sted, hvor domænet ligger i dag. Først solgte han sin vin i bulk, men senere besluttede han sig for at flaske sine bedste vine selv, og med hjælp fra Raymond Badouin, grundlægger af magasinet Revue des Vins de France, fik han hurtigt en kundekreds blandt restauranter og private. Sønnen Charles overtog vingården i 1959, efter Armands død. Han fortsatte med at udvikle domænet, bl.a. ved at øge eksporten til en mange lande verden over.

I 1982 begyndte Charles’ søn, Eric, at arbejde på domænet. Han har bl.a. introduceret flere økologisk principper til arbejdet. Nu har han travlt med at overdrage stafetten og al sin viden til datteren Cyrielle, der begyndte at arbejde side om side med Eric i 2014. Familiens værdier og høje arbejdsmoral føres videre fra en generation til næste; værdier som fornøjelse, præcision, kærlighed til vinstokkene og nydelse. Rousseau familien er stolte af deres kendetegnende Bourgogne vine. Familien holder fast i enkeltheden i arbejdet og ønsket om at lave fantastiske store vine, hvor man kan nyde slutproduktet.

J’aime le Pinot – C’est la faute a Rousseau (Jeg elsker Pinot – og det er Rousseaus skyld).

Det smukke Gascogne er berømt for sin gastronomi, sin Armagnac -og i dag også sin vin. Men for ikke så længe siden var området trods sin frodige skønhed præget af fattigdom. Men så kom Plaimont.

André Dubosc kom i 1970erne tilbage til sin hjemby og grundlagde i 1979 Plaimont som forening af tre små kooperativer. Han knyttede en gammel skolekammerat -mesterkokken André Daguin- til kælderen. I 1987 var to gange André i Californien og smagte her vin af druen colombard. “Den kan vi lave bedre hjemme”, mente de.

En af husets genkendelige vine er serien Colombelle Sélection, der laves i både hvid, rosé og rød. Den laves i dag af den unge Cédric Garzuel, som lægger vægt på at bevare den rige frugt og sprøde friskhed.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Plaimont siden 1990. Producteurs Plaimont er et af verdens mest veldrevne kooperativer lige nord for Pyrenæerne, hvor 1000 vinbønder arbejder sammen om at levere kvalitet hvert år. Varme dage og kolde nætter er et godt udgangspunkt for spændstig og saftig vin. Der høstes om natten for at bevare syren. Det store kooperativ er i konstant udvikling m.h.t. bæredygtig drift. Blade mod øst tages af vinstokkene for at give den kølige morgensol adgang til druerne, knopper fjernes for at holde udbyttet nede, og i hver anden række vinstokke vokser der græs for at hæmme deres virilitet og få rødderne til at søge længere ned. Man er på spring med de første økologisk certificerede vine.

Domaine de Mourchon havde 17 ha. med gamle vinstokke men ingen vinifikationsanlæg, da skotske Walter McKinlay købte det i 1998. Det fik han hurtigt bygget i to etager under ejendommen og 7 ha. flere marker blev tilkøbt. Med tiden har domænet erhvervet flere marker, så arealet nu er 35 ha.

Mourchon ligger i en højtliggende dal i bjergmassivet bag Séguret i retning mod Mont Ventoux. Markerne er placeret i tre områder i hhv. 270, 320 og 350 m.s højde, hvilket giver ret kølige nætter, selv i de varme perioder, hvilket er vigtigt for at få et afbalanceret syreindhold i druerne. Jordbunden er varierede blandinger af kalk, mergel og ler, der har en god evne til at holde på vandet i undergrunden i tørkeperioder.

Domænet drives i dag af McKinlays datter Kate sammen med den dygtige vinmager Sébastian Magnouac, der har været med næsten fra starten. Vingården bruger ingen kemi i markerne, pløjer mod ukrudt og gøder med komposteret druekvas fra sidste års produktion – og fra 2020 årgangen er domænet økologisk certificeret.

Familiens første vin blev kaldt Tradition, og den er stadig i dag domænets bestseller. I Séguret har domænet marker beplantet med Grenache, Syrah og Carignan. Der laves otte forskellige vine, herunder også hvid- og rosévin samt rødvin fra Châteauneuf-du-Pape. Rødvinene få maceration med drueskallerne i ca. tre uger, hvor farve og tanniner trækker ud i vinen. Efter gæringen bliver vinene lagret – for størstedelens vedkommende i cementtanke, mens vinen fra de ældste parceller får lidt tid på franske egetræsfade. Her kan vinen ånde, mens den ældes, så tanninerne bliver blødere og mere behagelige.

Séguret, der er på listen over mest pittoreske landsbyer i Frankrig, er en af Rhône-Villages kommunerne, der har en særlig ret til at sætte kommunenavnet på etiketten som tegn på, at deres gennemsnitskvalitet er et nøk over de øvrige.

Da den verdenskendte vinanmelder Robert Parker havde besøgt domænet, skrev han: “En af referencerne i Rhône syd… En tour de force i vinmageri. Kudos til Mourchon”.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine de Mourchon siden 2003.

Mayne Vieil har i over 150 år hørt til de bedste vine fra Fronsac og nød indtil 1940erne et ry større endog end naboerne Saint Émilion og Pomerol.

“Det gamle Herresæde” -Mayne Vieil- tilhørte 1500-1809 den adelige familie du Paty, der byggede de store kældre i 1600-tallet.

I 1809 overtog den berømte familie Fontemoing slottet og opførte i 1860 det elegante chartreuse, der kan ses i dag. Det var her, Fontemoing kreerede ”den nye Bordeaux”, et svar på den succes, som de store Médoc vine fik efter 1855-klassifikationen.

Familien anså Mayne-Vieil for bedre end vinen fra deres slot i Saint Émilion, i dag kendt som Canon, 1.Grand Cru. Mayne-Vieil var også dyrere. Faktisk nød Mayne-Vieil som andre af Fronsac’s topslotte et større ry end naboen Pomerol indtil 1940erne.

Siden 1918 har Mayne Vieil tilhørt familien de Sèze. Bertrand Sèze overtog som ung slottet sammen med sin søster og er en begavet og sympatisk herre, der selv bor på slottet (en sjældenhed i nutidens Bordeaux).

Vingården dækker 50 hektar og er plantet med merlot og en smule cabernet-franc, der gror på grus lige som Pomerol. Midt gennem vinmarken går kommunegrænsen, så en del af vinen, Buisson-Redon, sælges som “Bordeaux”. Jord og druer er dog identiske, så denne vin er et fremragende køb. “Aliénor” er en prestigevin fra de ældste merlot vinstokke, som lagres i ny eg.

Hugh Johnson er en af mange, der har opdaget Mayne-Vieil: ”En af de bedste i Fronsac… dybt farvet, har krop og virkelig finesse” (mærket med * som særligt god).

.

En legendarisk, næsten myteomspunden, Châteauneuf-du-Pape-producent i absolut verdensklasse.

Selve Hr. Henri Bonneau døde som 77-årig i 2016, men hans vin lever videre gennem Henris mangeårige business-partner, Daniel Combin.

Henri var den sidste tilbage af helt jordnære, ærlige, vinbønder på “gammeldags manér”. Han boede i et meget beskedent hus, og vinkælderen lå godt gemt væk under huset. Henri Bonneau begyndte allerede som 14-årig i 1938 at hjælpe sin far på vingården. i 1956 lavede han sin første årgang. 12. generation havde nu taget over.

Huset ejer 5.25 ha. jord i La Crau, der menes at være Châteauneufs fineste terroir, og 0.75 ha. nær Couthézon i den nordøstlige del af appellationen. Huset laver 3 cuvéer – Henri Bonneau, Marie Beurrier og Reserve des Célestins – men ikke alle bliver lavet hvert år. Huset beslutter først hvilke cuvéer, der skal laves, efter vinen har ligget på fad i flere år. I 1990 og 1998 lavede huset en Cuvée Speciale. Udbyttet holdes på et minimum og vinificeringen er traditionel med en blanding af trækar og mindre fade. Normalt lagrer vinene 3-4 år, før de tappes ufiltreret. Nogle fade får lov til at ligge 6, 8, eller helt op til 10 år.

Vinene er i en liga for sig selv. Kort og godt sublime og en kæmpe oplevelse – hvis du er så heldig at skaffe en flaske. De sælges nemlig ekstremt allokeret. Vinene er lavet hovedsageligt på Grenache (80-90%) med mindre mængder af Mourvèdre og de mere sjældne Counoise og Vaccarèse. Høsten foregår så sent som muligt, så druerne er ekstremt modne.

Hos Henri Bonneau har man dyb respekt for og lovpriser Grenache-druens kvaliteter, og man tilføjer andre druevarianter og årgange, som der nu er tilgængeligt, og som findes både færdiglagret og egnet til cuvéen. Vinkælderen er så langt fra det topmoderne, som vi ellers hører om fra andre vingårde. Små rum, snørklede gange, meget gamle fade og fugtigt med kældermug på væggene.
En ny æra er nu begyndt men håbet er, at vinene lever videre i legenden.

“Jacquesson Mania”, skriver Vinum, der fortsætter: “Jacquesson er cream of the crop, når det gælder ædel champagne. Med sin kompromisløse stil, som bryder med tom tradition, har Jean-Hervé og Laurent Chiquet forårsaget en minirevolition”. Og med Gastro’s ord:  ”Jacquesson er ved at udvikle sig til en ny Krug, helt uden for standard og uden svagheder, ikke mindst. Siden 1988 har Jacquesson kun arbejdet sig en vej -opad” -Gastro.

Jacquesson har over 200 år bag sig. Napoléon var god kunde og serverede Champagnen til sit bryllup med Marie-Louise af Østrig. Han havde den med på felttog til Wagram og Moskva. Adolphe Jacquesson opfandt det trådnet, der holder proppen på plads i Champagne den dag i dag. En vis Joseph Krug lærte faget her og giftede sig med en Jacquesson. I dag ledes huset af brødrene Chiquet, der har ført huset til den absolutte top.

Jacquessons nyere 700-vine sammenlignes af Revue du Vin med Krug og Selosse. Målet er at overgå selv disse… Nogle mener, at målet er nået med de seneste cuvées. Huset bruger ekstremt kostbare metoder og har skåret ned på høst og salg, hvor andre har mangedoblet salget. Huset bruger kun egne druer og ingen kunstgødning eller insektgifte. Druerne høstes sent for fuld modenhed. Derfor er chaptalisation ganske ukendt. Hele høsten gærer og lagrer sur lie i eg indtil tapning uden klaring eller filter før andengæring på flaske med bundfaldet i 4-5 år uden klaring eller filter. Resultatet er mirakuløst mineralske, intense og helt tørre vine -Champagne i en klasse for sig! ”Jacquesson er en af topvinene i Champagne” -Galloni i Vinous.

Castelfort er fra et gammelt kooperativ i Nogaro, som laver både armagnac og bordvine. Der er 60 dyrkere med 900 ha. marker tilsluttet. Deres tre alambic’s / destillationsapparater hedder Athos, Porthos og Aramis efter “De Tre Musketerer”, som er en væsentlig del af egnens identitet. Destillatet lagres i egefade fra Gascogne, Vogeserne og Allier skovene; enkelte fade er meget store men langt de fleste er på 400 l. De har et stort lager af meget gammel armagnac med en fin, nuanceret smag. Armagnac er en spændende drik med et væld af smagsnuancer, og meget ældre end cognac, som den ofte nævnes som alternativ til. Mht. druerne er de nærtstående, men fremstillingsprocessen ligner mere maltwhisky, og den fås i meget gamle årgange. I lagret armagnac er ofte duft- og smagsindtryk som kandiseret frugt, orangeskal, karamel, vanilje, nødder, dadel, peber og tørrede svesker.

Armagnac har hjemme i Gascogne i Sydvestfrankrig. Omkring 10 druetyper er tilladt, men i praksis er det, ligesom cognac, hovedsageligt Ugni Blanc, Folle Blance og Colombard, basisvinen laves på; plus den meget lokale Baco: En hybrid mellem Folle Blanche og den amerikanske Noah, oprindeligt skabt til at være resistent mod vinlusen. Druerne høstes ret tidligt, med en potentiel alkoholprocent på 9-10, for at bevare en frisk syre.

Destillationen sker kun én gang i en lokal “pot-still” kaldet alambique, sammenligneligt med malt whisky, hvor cognac destilleres to gange. Derfor bliver flere af vinens smagselementer i destillatet, der får en mere rustik, stoflig karakter med en forunderlig frugtighed, selv i meget gamle versioner. Den lagres oftest et par år i delvist nye, toastede egefade og overføres så til ældre, neutrale fade i resten af lagringstiden, der kan være årtier.

Lagringsbetegnelserne ligner cognac’s: VS, VSOP, Napoléon, XO/Hors d’Age (begge 10 år), men armagnac fra én årgang er dens særkende. Armagnac vokser fantastisk i kompleksitet med mange år i egefadene, og de gamle er derfor selvskreven til markering af mærkedage.

Distriktet er delt i: Bas-Armagnac, der har mest lerblandet sandjord med et stort indhold af jern. Det regnes generelt for at give de bedste vine, og er størst. Tenarèze med mere kalksten i lerjord er næststørst og giver en mere fast struktureret drik, der kan have lidt mindre finesse. Haut-Armagnac længst mod øst er lille med mest kalksten i jorden. Der produceres ca 6 mill. flasker / år, hvor der laves ca. 25 gange så meget cognac.

Idéelt serveres armagnac ved stuetemperatur i et stort rundt glas – det giver både luft til drikken, så duften af alkohol forsvinder og åbner op for drikkens vidunderlige duft af frugt, blomster og brændte toner og krydderier, og samtidig bidrager det med en fantastisk visuel oplevelse pga. drikkens flotte mahogni-farve.

Som drik er armagnacs fordøjelsesdyder ubestridelige, men lad dig ikke begrænse af kun at nyde den efter en middag. Armagnac gør sig fortrinligt som akkompagnement til et ostebord eller desserter med mørk chokolade. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Castelfort siden starten af 1980’erne.

 

Familien Groult har produceret Calvados i 5 generationer. Huset laver både klassiske blends, som 3-, 8-, og 12-års Calvados – og X.O. blends. Jean-Roger Groult står for distilleriet i dag. Han er begyndt at eksperimentere med produktion af bl.a. Vintage og gourmet ciders.

Roger Groult har 27 hektar plantage plantet med mere end 6000 æbletræer. De har 15 hektar højstammede træer og 12 hektar lavstammede træer.

Huset anvender 30 varianter af æbler, hvoraf de 70% er bitre og bittersøde sorter, 20% er søde og 10% er syrlige æbler. Alle æbler sorteres med hånden og vaskes før de brygges. De brygger mellem 400 og 600 ton æbler hvert år. Gennemsnitsudbyttet er 650 liter cider pr. 1 ton æbler. Først brygger huset cider, der sidenhen destilleres. Huset bruger “Pot Stills” for dobbeltdestillering.

Efter destillering skal Calvados’en blendes og lagre. Lagringskælderen hos Roger Groult er fyldt med 400 tønder og fade af fransk eg, som kan rumme fra 100 liter op til 13.000 l. Husets klassiske blends lagrer ved brug af “perpetual” blending, også kendt som “solera” (fra Sherry-fremstilling), hvor ældre vin blandes med yngre. Hvert år tappes kun en vis del af hvert fad, som så fyldes op med yngre vin. Alderen på den Calvados, der til sidst står på flasken, som f.eks. 3-, 8-, eller 12-års, svarer til den yngste årgang i blendet.

Roger Groult flytter jævnligt Calvados fra tønde til tønde for at give brændevinen luft. Denne metode sammen med brugen af meget gamle tønder, der er lav i tannin, giver elegante og frugtige Calvados.

Hos Groult er æbletræerne indhegnet – for under træerne græsser også køer, som leverer gødning til træerne. Gamle æbletræer bruges til at fyre op for ilden til destillation i gamle alambics. Årligt laves blot 60.000 fl. fordelt på 8-10 æblebrændevine – og huset har lager til godt 25 års salg. Hver flaske er forsynet med fadnummer og tappemåned.

Calvados ligger i det nordvestlige Frankrig og består af tre appellationer: AOC Calvados, AOC Pays d’Auge Calvados og AOC Calvados Domfrontais, hvoraf Pays d’Auge anses for at være den bedste.

Den bedste Calvados kan, som Cognac og Armagnac, lagre i mange år.

Gastronomisk kan Calvados både nydes som digestif, og til f.eks. æblekage og frugttærter, samt til “Trou Normand” – “normannisk hul” for at rense smagen og gøre plads til mere mad mellem retterne i et tungt eller langt måltid. Calvados fremtræder også i nogle cocktails. Se f.eks. Vénérable Old Fashion med Roger Groult Vénérable.

Nyd den enten efter middagen eller i en cocktail. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Roger Groult siden 1984.

”Hvis jeg skulle give et tip til en vindyrker i stjerneklassen, ville det blive den kompromisløse Pascal Cuisset fra Eyssards”, skriver Andrew Jefford. De fremragende vine fra slottet er (endnu) ikke opdaget af kenderne, men kvaliteten er ekstrem høj og prisen særdeles rimelig.

Bergerac i Périgord har mange traditioner -Cyrano de Bergerac, trøflerne og de søde hvidvine.

Byen ligger idyllisk ved Dordogne floden ikke langt fra St.Émilion. Her er dog ikke nær så mange turister. Undervejs kommer man til det lille Saussignac, og her ligger et vinslot, som er et besøg værd. Især for vinens skyld!

Eyssards har tilhørt familien Cuisset siden 1929 og har altid haft et ry for rødvin tættere på St.Émilion og Pomerol end disse bryder sig om.

I 1990erne overtog 3. generation Pascal Cuisset vingården. Han er en stor mand -tæt på 2 meter!- og det præger vinene, som har masser af frugt og kraft.

Domaine Marc Colin & Fils er et topdomæne i Bourgogne, specielt kendt for deres førsteklasses hvidvine. I hvidvinene søger de efter renhed, elegance og længde, mens de fokuserer på friskhed, sprød frugt og silkebløde tanniner i de røde vine. Husets vine udmærker sig ved deres renhed og kombinerer kraft med elegance. Måske lidt subtile i deres ungdom men med et enormt lagringspotentiale.

Domænets rødder går tilbage til 1970’erne, hvor Marc Colin som 26-årig overtog nogle parceller og grundlagde domænet. Marc gik på pension for mange år siden, og i mange år drev hans børn, Pierre-Yves, Joseph, Damien og Caroline vingården sammen. I 2005 grundlagde Pierre-Yves sit eget domæne, efterfulgt af Joseph, som startede for sig selv i 2016.

Så siden 2016 har Damien og Caroline stået i spidsen for domænet, der ligger i Saint-Aubin og har 12 hektar vinmarker i Côte de Beaune appellationer som Saint-Aubin, Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Santenay og Pernand-Vergelesses. De har udvidet faciliteterne således, at de kan gå endnu mere detaljeret til værks i vinifikationen. Gamle fade er efterhånden blevet udskiftet med nye og mindre fade, og vinene fremstår mere rene, koncentrerede og ærlige end tidligere. Dette giver dem mulighed for at modne deres vine længere end hidtil. Vinene modner nu 18 måneder før aftapning – hhv. 12 måneder på fad og 6 med gærresterne i karret – hvilket er med til at styrke kvaliteten af vinene endnu mere.

Vinmarkerne dyrkes efter økologiske principper men er ikke certificerede. Domænet er åben for innovation men holder fast i en traditionel stil og stræber for eksempel efter optimal friskhed i hvidvinene og undgår det trædominerede Chardonnay-udtryk.

Marc Colins vine er meget eftertragtede, og de fleste findes i begrænsede mængder og sælges derfor efter allokation. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Marc Colin siden 2002.