Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada. Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved at arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir-projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav Pascal den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har nyindrettet en kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med “Bourgogne Aujourd’hui” blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. “Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden…”.

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende vertikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 – 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke, og filtrering meget sjældent. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Marchand-Tawse siden 2018.

Seks generationer Confuron har haft jord under neglene i Côte de Nuits, de sidste tre med dette domæne, som blev skabt af farfar til Edouard, der i disse år er ved at overtage ansvaret og tegne vinenes stil. Hans far Francois og frue Claudine Gindre har sat deres efternavne på etiketterne fra 1989. Udover Francois’ marker i Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges har Claudine Gindre tilført arealer i Gevrey-Chambertin og Bourgogne AOP, så det samlede markareal nu er ca. 13 ha. Domænet har hjemme i Vosne-Romanée på grænsen til Nuits-Saint-Georges.

Francois har i årevis været inspireret af biodynamien og er certificeret med “Agriculture raisonnée” for sin produktion. Den grundlæggende opfattelse er, at arbejdet i marken og sikring af vinstokkenes trivsel og naturlige modstandskraft mod sygdomme er næsten vigtigere end vinifikationen. Profylaktiske metoder, som han kalder det. Det handler bl.a. om omsorg for det mikrobiologiske liv i jorden, ingen kemiske sprøjtemidler samt rigtig beskæring og udtynding under hensyn til månekalenderen.

Sønne Edouard kom tilbage “til rødderne” fra et vinprojekt i Sydafrika i 2015. Fra 2016-årgangen har han arbejdet ved siden af sin far, og han har stille og roligt implementerer sine ideer til yderligere forbedring af vinene. Hans ledestjerner er maksimal klarhed i frugten og størst muligt præg af netop det “lieu dit”/konkrete markområde, druerne har vokset på. Det indbefatter delvis brug af hele klaser i gæringen, mere begrænset “pigeage”/nedtrykning af faststofferne i mosten før- og under gæringen for at mindske overførsel af grønne tanniner til vinen, og en reduceret brug af nye egefade. For yderligere at bringe terroir-præget i vinene i front vil de 2,37 ha. i Vosne-Romanée, som ligger forskellige steder i kommunen, i de kommende årgange blive opdelt i mindre partier vine, der afspejler deres helt konkrete voksested. På xlburgundy’s producentoversigt er domænet, som få andre, mærket med “Valeur sûre” / et sikkert valg.

Sideløbende med at føre vinene videre under Confuron-Gindre-navnet, hvor Edouard sætter sit præg på domænets vinene, har Edouard startet en serie af vine under eget navn, Domaine Edouard Confuron, også i Vosne og ved at bruge nogle af vinmarkerne fra familiens ejendom. Under sit eget navn er han fri til at følge sin vision og lave de vine, han selv kan lide, uden begrænsninger. Han begyndte i 2021. Det var ikke det nemmeste år, men det var en spændende begyndelse, der viser interessante vine. Produktionen er stadig meget begrænset.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Confuron-Gindre siden 2018.

Pierre Meurgey er 4. generation af en passioneret vinfamilie fra Bourgogne. Han har lavet vin under eget navn siden 1990, mens han sideløbende har hjulpet til hos Clos de la Chapelle i Volnay.

Fra 2013 har han startet en ny produktion af hvidvine under navnet Meurgey-Croses i Mâconnais, hvor hans mor er født, og deres familiehus ligger. Disse vine afspejler vigtigheden af terroir, som han prøver at udtrykke i alle sine vine. Druerne kommer fra familiens naboer, som de har kendt i årtier, men altid kun fra én vindyrker pr. appellation han producerer. Det sikrer, at han kan styre timingen af høsten og transporten til det moderne vineri i Mâcon.

De røde vine, som han laver under navnet Pierre Meurgey, kommer fra Pommard, Vosne-Romanée samt Côte de Nuits-Villages. Disse vinificeres med respekt for hvert terroir i hans kælder under Château de Bligny-les-Beaune.

Det lille domæne med fremragende ry ligger i kommunen Chavignol i Sancerre i Loire. Pascal Cotat ejer blot 2.5 ha vinstokke, heraf er 0,1 ha Pinot Noir og resten Sauvignon Blanc med en gennemsnitlig alder på 40 år.

Cotat Sancerre har ry for at være noget af det mest rene Sauvignon Blanc i verden. Lige som sin bror, skaber Pascal Cotat fabelagtige vine, som trodser både tid og definition. Vinene kan uden problemer lagre i årtier, og de forener en overdådig rigdom med en knivskarp profil og energi.

Siden 2. verdenskrig har Cotat familien dyrket både Sauvignon Blanc og Pinot Noir på de berømte Mont Damnés skråninger i Chavignol. I 1990 overdrog de to Cotat-brødre, Paul og Francis, familiedomænet til deres sønner, hhv. Francois og Pascal. I dag er der to vingårde, en i Chavignol og en i Sancerre.

Jorden er en kombination af kalk og ler. Pascal presser modenheden af druerne til det ekstreme, hvilket er med til at give vinene den tyngde og kompleksitet, de er kendt for.

Pascal Cotat er ikke økologisk certificeret, men han driver domænet efter økologiske principper. Han bruger ikke pesticider, han anvender kun naturlig gær til gæring, og han følger målekalenderen til vinificeringen. Vinene gærer i ældre egetønder og lagrer videre i større fade. Alle vine tappes ufiltreret.

Pascals rosévin har ikke appellation Sancerre pga. nogle uoverensstemmelser med de lokale myndigheder, så den må Pascal sælge som bordvin.

Bonnaire er en familieejendom, som kun laver champagne af egne druer. Oldefar til brødrene Jean-Emmanuel og Jean-Étienne Bonnaire, som laver vinen i dag, begyndte egen produktion i 1932 under den store krise efter Wall Street 1928, hvor det var næsten umuligt for dyrkerne at leve af druesalg.

Domænet ligger i Cramant i distriktet Côte des Blancs syd for Marne floden og næsten stik syd for den ene af de to hovedbyer Epernay. Kommunen har Grand Cru status og er særligt kendt for fremragende Chardonnayvine. Huset har 22 ha. i Cramant og omliggende kommuner. Blandt de kendteste af disse er Avize og Le Mesnil. Enkelte parceller er “kun” 1. Cru. Derudover 6 ha. nordligere marker med røde druer, som tilhører moderens familie Clouet. De to domæner blev lagt sammen i 1992 for at sikre arvefølgen.

Brødrenes far Jean-Louis Bonnaire har lavet over 50 årgange, så der har været solid erfaring i brødrenes oplæring, og søn Jean-Ètienne har arbejdet med vin forskellige steder i verden for at få en bredere horisont. Brødrene anser det omhyggelige markarbejde som nøglen til vinenes kvalitet, og niveauet er konstant højt. Der bruges kun egne druer, og de fleste vine gærer i ståltanke, så man kan opnå den renhed og mineralitet, som huset stræber efter. Deres vine er generelt karakteriseret ved de eftertragtede Chardonnay champagners klassiske dyder: En løftet, elegant stil med renhed, mineralitet og et fint udviklingspotentiale, der bringer stadig flere nuancer af fx. smør, svampe, nødder og brioche frem i dem. Syren er sprød og fin men føles ikke så barberblads skarp pga. den store frugtfylde. Den kendte Champagne anmelder Richard Juhlin har kaldt Bonnaries champagner for noget af det mest crèmede, jeg har smagt.” Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne Bonnaire siden 2003.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d’Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.

I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.

Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Samtidig traf de en markant beslutning om at stoppe produktionen af negociantvin, hvilket reducerede deres årlige produktion fra 2 mio. flasker til 600.000-700.000 flasker. Dette var et vigtigt skridt i deres bestræbelser på at positionere sig som en af de førende producenter i Côte de Beaune. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.

Husets adelsmærke er, at man – trods det store udvalg – formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

Bouchard Père & Fils har til huse i Château de Beaune – det gamle kongeslot i Beaune by bygget i det 15. århundrede af Konge Louis XI. Under slottet ligger lagringskældre, hvilket giver ideelle naturlige opbevaringsforhold for Bouchard Père & Fils fine vine. Vinene ligger på op til 10 meters dybde og udvikler sig og ældes uforstyrret. Her er bl.a. en unik samling på over 2.000 flasker fra det 19. århundrede. En uvurderlig historisk arv med, som ikon, den ældste vin – en Meursault Charmes 1846, der stadig bevarer sin glans. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bouchard Père & Fils siden 2006.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Servin siden 2006. Domænet har en lang historie i Chablis. De nævnes som ejere af vinmarker i Chablis allerede i det 16. århundrede.

I dag ejer huset fire Grand Crus: Blanchots, Bougros, Les Clos og Preuses foruden seks Premier Crus: Butteaux, Les Forets, Montee de Tonnerre, Monts de Milieu, Vaucoupin og Vaillons. Domænets 37 hektar marker ligger i Chablis by udelukkende på Kimmeridge kalk, og de anvender et balanceret mix af traditionelle og moderne teknikker. Domænet eksporterer 85% af deres produktion til hele verden.

Domænet ledes af François Servin, der er uddannet ønolog og desuden oplært af sin far og farfar. Han har ledet domænet siden 1998, og til at hjælpe sig med at lave vinen, har han den dygtige winemaker Marc Cameron, som kommer fra Australien.

Hovedparten af vinstokkene er gamle. De er uklonede, hvilket giver mere autentiske aromaer, og udbyttet holdes nede. Når der skal plantes nye vinstokke bruges uklonede stiklinger, og de bliver plantet tæt, så rødderne tvinges ned i jorden efter næring. Metoderne er bæredygtige, når det kommer til brug af sprøjtemidler og bekæmpelse af skadedyr. Høsten foregår i hånden på de bedste marker i hht. tradition, og hvert parcel vinificeres separat for at få dets udtryk frem. Moderne teknologi sikrer en unik Servin-stil samt en konsistent høj kvalitet i vinene. Målet er rene vine, der hver i sær skal udtrykke den specifikke mark, de kommer fra.

I september 2023 udtalte William Kelley/Robert Parker:
“The 30-hectare Domaine Servin, ably directed by proprietor François Servin and Australian-born winemaker Marc Cameron, continues to number among Chablis’s most reliable addresses…here’s an emphasis on massal selections of Chardonnay in the vineyards and long élevage on the lees in the winery. What’s more, Servin’s palate of appellations is enviable.”

Kreydenweiss kaldes i Gastro ”Den oversete ekstremterrorist”, mens ansete Tim Atkin kalder domænet “et af Alsace’s mest undervurderede”. Le Classement har dog opdaget domænet “Perfektionisten i Alsace”. Biodynamisk vin i særklasse!

Landsbyen Andlau ligger i bjergene bag Dambach og er bygget op omkring benediktiner-kloster fra 800-tallet. Kreydenweiss passede vinstokke for munkene, men fik efter revolutionen deres eget domæne.

Marc var pioner for biodynamisk drift i Alsace og et forbillede for mange biodynamikere i dag. Sønnen Antoine overtog ledelsen i 1999, hvor Marc rykkede til domænet i Rhône. Vinene er bestemt ikke blevet ringere under Antoine.

Metoderne er strengt biodynamiske med med minimum eller ingen svovl i vinene. Udbyttet fra vinstokkene er under det halve af gennemsnittet i Alsace. Antoine leverer vine med længde og dybde samt en markant aroma og elegance. Vinen får næsten mere karakter fra jorden end fra druesorten. Det ses på etiketten, hvor navnet på druesorten i reglen står med små bogstaver på bagetiketten -i front er navn på vinbjerg og domæne!

Kenderne er begejstrede, 2 stjerner af tre fra le Classement i Revue du Vin. Etiketten skifter hvert år, hvor en ny kunstner har tegnet etiketten. Salget er allokeret.

Marc Kreydenweiss startede ud med at lave vin i Alsace. Som en af de første blev han certificeret biodynamisk i 1989. Efter mere end 40 år i Alsace overdrog han domænet i 2007 til sin søn Antoine for at starte et nyt biodynamisk projekt op sammen med sin hustru Emmanuelle – nu på rødvin. De købte den gamle ejendom “Domaine des Perrières” i landsbyen Manduel mellem Nîmes og Arles på Rhônes højre bred. Her var allerede gamle vinstokke af Carignan, Grenache og Syrah. Marc plantede selv Mourvedre og en række hvide druer.

Efter bedste biodynamiske forskrifter, blev kælderen bygget af naturmaterialerne træ og mursten.

Siden 2017 har unge Jean Kreydenweiss deltaget i den daglige drift på vingården, og han har nu overtaget ansvaret med vingården. Fra 2020 årgangen er Grimaudes skiftet fra appellationen Costières de Nîmes til “IGP Coteaux du Pont du Gard”, som dækker vine i Sydfrankrig, der ligger i krydsfeltet mellem Rhône og Languedoc. “Denne betegnelse udstråler dynamik, og vi synes, at stilen i vores vine passer bedre til denne betegnelse.” – udtaler Jean Kreydenweiss.

Markarbejdet er helt traditionelt og solidt: Kraftig beskæring af vinstokkene og udtynding af klaser efter blomstringen. Til bekæmpelse af sygdom bruges kun midler af naturlige grundstoffer. Altid manuel høst, oven i købet ofte i “tries”/ flere gennemgange af samme mark. Druerne undergår to sorteringer, og kun den gær, der naturligt sidder på druerne, bruges. Projektet er grundlæggende det samme som i Alsace: at jordbunden og klimaet skal tale gennem druerne. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Kreydenweiss siden 2014.

“Ikke Grand Cognac, ikke Fine Cognac, ikke Champagne Cognac. Men Grande Champagne, den eneste Cognac med ret til at kalde sig 1.Cru. Séguinot er en af de gode, og Gérards far yndede at sige, at “Cognac er selve vinens destillerede sjæl” -den eneste værdige måde at afslutte en god middag på.

På et kort fylder Cognac ganske meget, men den hjertet er Grande Champagne, et ganske lille område syd for selve byen Cognac. Den er sjælden og -normalt- kostbar, men så sandelig også den bedste Cognac, der kan fås.

Familien kom fra til Cognac fra Norden i 1200-tallet og har lavet vin i hjertet af Cognac siden 1850. Jorden er ren, hvid kalk -det bedste til Cognac -og Séguinot har hele 90 hektarer.

Den færdige vin destilleres om vinteren, og Gérard sover jævnligt ved siden af de to smukke “alambics” i ren kobber. Siden lagrer hans Cognac i egefade, store som små, indtil tapning.

Vi har købt Séguinots gamle Cognac siden 1982 -lige siden årene, hvor det meste af husets Cognac blev solgt til Rémy Martin. Men i dag sælges ca. 120.000 flasker udsøgt Cognac til det meste af Verden. Og der er Cognac nok at få.

Familien har lager til op mod 20 års salg! Derfor har hans Cognac mere alder end de fleste -hans VSOP er 8 år (loven kræver 4 år), mens Réserve er over 1 år (mod lovens 5 år). De ældste er af ukendt alder!

Familien Rousseau har ejet domænet siden sidst i 1800-tallet og har i dag et domæne på 18 hektar på skråninger i Touraine ved Indre, biflod til Loire nær Tours syd for Vouvray. Bernard og Michel Rousseau leder domænet i dag, og huset har specialiseret sig i Pinot Noir druen. Loven tillader ikke ren Pinot Noir, så derfor må vinen -uanset sine kvaliteter- ikke sælges som Touraine.

Domænet har i mange år være drevet bæredygtig med bevidst lavt udbytte og omhu i detaljen. Fra årgang 2023 er huset blevet økologisk certificeret. De foretager grøn høst i løbet af sommeren, hvor der tyndes ud i druer og klaser for at give mere luft til vinstokkene og mere koncentration til druerne. Pinot Noir druerne får en lang, kold maceration (2-4 dage) før gæring og siden lagring sur lie indtil tapning.

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden. Her laves mest rødvin og rosé, men mange kender først og fremmest Loire for de tørre Sancerre og Pouilly-Fumé på Sauvignon Blanc samt fremragende vine på Chenin Blanc og Cabernet Franc. Jorden varierer mellem granit, skifer, flint, sandsten og kalk til ler og grus – og de fleste vine laves på en enkelt druesort, som varierer afhængig af det specifikke område. I regionen Touraine betragtes klimaet stadig som maritimt men dog med kontinental indflydelse. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Rousseau siden 2016.

Armand Rousseau er en legendarisk Bourgogneproducent, der laver vine fra absolut øverste hylde, som sælges ekstremt allokeret – kun til udvalgte få.

Kvalitetsmæssigt sammenlignes Rousseau med bl.a. Romanée-Conti og Leflaive, og år efter år fremstiller huset fuldkomne og komplette vine, som er med til at give Bourgogne det eftertragtede ry, som mange mennesker higer efter, og mange Pinot Noir producenter verden over stilmæssigt drømmer om at efterligne.

Rousseau har 15,3 hektar egen jord i bl.a. Le Chambertin, Chambertin-Clos de Bèze, Mazy-Chambertin, Clos Saint-Jacques, En Champs og Lavaux St-Jacques mv. – alle i Gevrey-Chambertin, samt Grand Cru Clos de la Roche i Morey-St. Denis.

Vinstokkene er gamle og udbyttet meget lille for at sikre så stor koncentration til druerne som muligt. I alle led af vinfremstillingen gås der minutiøst til værks. Der tyndes meget ud i druerne, vinstokke udskiftes løbende for at bibeholde den høje gennemsnitsalder, og efter høst sorteres druerne strengt. Vinene lagrer 18 måneder ført de tappes, og de frigives til salg, når de er 2 år gamle.

Domænet blev grundlagt af Armand Rousseau, der som 18-årig i begyndelsen af 1900-tallet arvede forskellige parceller i Gevrey-Chambertin. Gennem sit giftermål fik han flere vinmarker foruden det sted, hvor domænet ligger i dag. Først solgte han sin vin i bulk, men senere besluttede han sig for at flaske sine bedste vine selv, og med hjælp fra Raymond Badouin, grundlægger af magasinet Revue des Vins de France, fik han hurtigt en kundekreds blandt restauranter og private. Sønnen Charles overtog vingården i 1959, efter Armands død. Han fortsatte med at udvikle domænet, bl.a. ved at øge eksporten til mange lande verden over.

I 1982 begyndte Charles’ søn, Eric, at arbejde på domænet. Han har bl.a. introduceret flere økologiske principper til arbejdet. Nu har han travlt med at overdrage stafetten og al sin viden til datteren Cyrielle, der begyndte at arbejde side om side med Eric i 2014. Familiens værdier og høje arbejdsmoral føres videre fra en generation til næste; værdier som fornøjelse, præcision, kærlighed til vinstokkene og nydelse. Rousseau-familien er stolte af deres kendetegnende Bourgogne vine. Familien holder fast i enkeltheden i arbejdet og ønsket om at lave fantastiske store vine, hvor man kan nyde slutproduktet.

J’aime le Pinot – C’est la faute a Rousseau (Jeg elsker Pinot – og det er Rousseaus skyld).

Gevrey-Chambertin i den nordlige del af Côte de Nuits er kommunen med den højeste koncentration af Grand Cru marker, hvis legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze vine blev nydt af Napoleon. Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.

Vinen vokser i ca. 220 – 380 m.s højde. Grand Cru markerne ligger i et bælte på midtskråningen syd for byen med de fleste Premier Cru’er lige under og nord for, tæt på byen. Med et vinareal på 435 ha., udover Grand Cru’erne, er produktionen relativ stor, men efterspørgslen altid større! Navnet “Chambertin” har været brugt siden 1200-tallet og indgår i alle ni Grand Cru navne.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Armand Rousseau siden 1999.

Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.

Det smukke Gascogne er berømt for sin gastronomi, sin Armagnac -og i dag også sin vin. Men for ikke så længe siden var området trods sin frodige skønhed præget af fattigdom. Men så kom Plaimont.

André Dubosc kom i 1970erne tilbage til sin hjemby og grundlagde i 1979 Plaimont som forening af tre små kooperativer. Han knyttede en gammel skolekammerat -mesterkokken André Daguin- til kælderen. I 1987 var to gange André i Californien og smagte her vin af druen colombard. “Den kan vi lave bedre hjemme”, mente de.

En af husets genkendelige vine er serien Colombelle Sélection, der laves i både hvid, rosé og rød. Den laves i dag af den unge Cédric Garzuel, som lægger vægt på at bevare den rige frugt og sprøde friskhed.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Plaimont siden 1990. Producteurs Plaimont er et af verdens mest veldrevne kooperativer lige nord for Pyrenæerne, hvor 1000 vinbønder arbejder sammen om at levere kvalitet hvert år. Varme dage og kolde nætter er et godt udgangspunkt for spændstig og saftig vin. Der høstes om natten for at bevare syren. Det store kooperativ er i konstant udvikling m.h.t. bæredygtig drift. Blade mod øst tages af vinstokkene for at give den kølige morgensol adgang til druerne, knopper fjernes for at holde udbyttet nede, og i hver anden række vinstokke vokser der græs for at hæmme deres virilitet og få rødderne til at søge længere ned. Man er på spring med de første økologisk certificerede vine.

Domaine de Mourchon havde 17 ha. med gamle vinstokke men ingen vinifikationsanlæg, da skotske Walter McKinlay købte det i 1998. Det fik han hurtigt bygget i to etager under ejendommen og 7 ha. flere marker blev tilkøbt. Med tiden har domænet erhvervet flere marker, så arealet nu er 35 ha.

Mourchon ligger i en højtliggende dal i bjergmassivet bag Séguret i retning mod Mont Ventoux. Markerne er placeret i tre områder i hhv. 270, 320 og 350 m.s højde, hvilket giver ret kølige nætter, selv i de varme perioder, hvilket er vigtigt for at få et afbalanceret syreindhold i druerne. Jordbunden er varierede blandinger af kalk, mergel og ler, der har en god evne til at holde på vandet i undergrunden i tørkeperioder.

Domænet drives i dag af McKinlays datter Kate sammen med den dygtige vinmager Sébastian Magnouac, der har været med næsten fra starten. Vingården bruger ingen kemi i markerne, pløjer mod ukrudt og gøder med komposteret druekvas fra sidste års produktion – og fra 2020 årgangen er domænet økologisk certificeret.

Familiens første vin blev kaldt Tradition, og den er stadig i dag domænets bestseller. I Séguret har domænet marker beplantet med Grenache, Syrah og Carignan. Der laves otte forskellige vine, herunder også hvid- og rosévin samt rødvin fra Châteauneuf-du-Pape. Rødvinene få maceration med drueskallerne i ca. tre uger, hvor farve og tanniner trækker ud i vinen. Efter gæringen bliver vinene lagret – for størstedelens vedkommende i cementtanke, mens vinen fra de ældste parceller får lidt tid på franske egetræsfade. Her kan vinen ånde, mens den ældes, så tanninerne bliver blødere og mere behagelige.

Séguret, der er på listen over mest pittoreske landsbyer i Frankrig, er en af Rhône-Villages kommunerne, der har en særlig ret til at sætte kommunenavnet på etiketten som tegn på, at deres gennemsnitskvalitet er et nøk over de øvrige.

Da den verdenskendte vinanmelder Robert Parker havde besøgt domænet, skrev han: “En af referencerne i Rhône syd… En tour de force i vinmageri. Kudos til Mourchon”.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine de Mourchon siden 2003.

Mayne Vieil har i over 150 år hørt til de bedste vine fra Fronsac og nød indtil 1940erne et ry større endog end naboerne Saint Émilion og Pomerol.

“Det gamle Herresæde” -Mayne Vieil- tilhørte 1500-1809 den adelige familie du Paty, der byggede de store kældre i 1600-tallet.

I 1809 overtog den berømte familie Fontemoing slottet og opførte i 1860 det elegante chartreuse, der kan ses i dag. Det var her, Fontemoing kreerede ”den nye Bordeaux”, et svar på den succes, som de store Médoc vine fik efter 1855-klassifikationen.

Familien anså Mayne-Vieil for bedre end vinen fra deres slot i Saint Émilion, i dag kendt som Canon, 1.Grand Cru. Mayne-Vieil var også dyrere. Faktisk nød Mayne-Vieil som andre af Fronsac’s topslotte et større ry end naboen Pomerol indtil 1940erne.

Siden 1918 har Mayne Vieil tilhørt familien de Sèze. Bertrand Sèze overtog som ung slottet sammen med sin søster og er en begavet og sympatisk herre, der selv bor på slottet (en sjældenhed i nutidens Bordeaux).

Vingården dækker 50 hektar og er plantet med merlot og en smule cabernet-franc, der gror på grus lige som Pomerol. Midt gennem vinmarken går kommunegrænsen, så en del af vinen, Buisson-Redon, sælges som “Bordeaux”. Jord og druer er dog identiske, så denne vin er et fremragende køb. “Aliénor” er en prestigevin fra de ældste merlot vinstokke, som lagres i ny eg.

Hugh Johnson er en af mange, der har opdaget Mayne-Vieil: ”En af de bedste i Fronsac… dybt farvet, har krop og virkelig finesse” (mærket med * som særligt god). Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Mayne Vieil siden 1994.

.

Henri Bonneau (1938-2016) var en legendarisk, næsten myteomspunden, Châteauneuf-du-Pape-producent i absolut verdensklasse. Selve Hr. Henri Bonneau var 12. generation af vinavlere, og han lavede sin første årgang i 1956. Han døde i 2016, men hans vin lever videre gennem hans mangeårige business-partner, Daniel Combin.

Domænet dækker kun 6 ha. hovedsageligt beplantet med Grenache, der normalt tæller mere end 90% af blandingen og tilsat små mængder Mourvèdre, Counoise og Vaccarèse. Vinmarkerne er fordelt på 5,25 ha i La Crau (formentlig Châteauneuf-du-Papes fineste terroir) og 0,75 ha på mere stenet jord nær Couthézon i den nordøstlige del af appellationen.

Huset laver 3 cuvéer, men ikke alle bliver lavet hvert år. Huset beslutter først hvilke, der skal laves, efter vinen har ligget på fad i flere år. Normalt lagrer vinene 3-4 år, før de tappes ufiltreret. Nogle fade får lov til at ligge 6, 8, eller helt op til 10 år. Vinene er i en liga for sig selv. Kort og godt sublime og en kæmpe oplevelse. ”Hemmeligheden” til den uovertrufne kvalitet er et meget lavt udbytte, omkring 10-12 hl./ha., meget sen høst og en ikke overdrevet maceration.

Efter Henri Bonneau’s død drives domænet videre af hans enke, Jacqueline Bonneau (f. 1940), sønnen Marcel Bonneau (f. 1971) og Regis Charmasson (f. 1971). Regis Charmasson har i mange år været ansvarlig for vinmarkerne, og har hjulpet til i kælderen. Han er en af de få, der har et indgående kendskab til Henri Bonneaus arbejdsmetoder. Han er en slags direktør for foretagendet, mens Daniel Combin er den eneste agent, der sælger og distribuerer vinene. En ny æra er nu begyndt men vinene lever videre i legenden.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Henri Bonneau siden 2004.

Champagnehuset blev overtaget af brødrene Jean-Hervé og Laurent Chiquet i 1988. De har, med målrettet arbejde, fået husets kvalitet og ry op på øverste hylde og nyder international anerkendelse. Deres hovedfokus har været maksimering af basisvinenes kvalitet ved omhyggeligt, rettidigt markarbejde og skrap sortering. “En middelmådig vin er en middelmådig vin, uanset om den har bobler eller ej”, siger de. Kunstgødning, insektgifte og chaptalisering / sukkertilsætning til mosten bruges ikke. Chiquet-brødrenes ihærdige og fokuserede arbejde blev anerkendt af det franske vinmagasin, La Revue du vin de France, i december 2024. Magasinet udgiver ca. hvert 10. år en liste over de 50 bedste champagnehuse, og i december 2024 opnåede Jacquesson pladsen som 3. bedste på listen over de bedste champagnehuse.

Jacquessons unikke karakter er ikke så meget forbundet med de specifikke druer (Chardonnay, Pinot og Pinot Meunier), der indgår i vinen, men mere til de steder de kommer fra. Domænets marker er beplantet med 50% Chardonnay, 35% Pinot Noir og 15% Meunier. Da husets Cuvée 700 repræsenterer mere end 97% af domænets totale produktion, er vinen normalt lavet på samme druefordeling. Variationer i %-fordelingen kan dog forekomme fra år til år pga. evt. dårlig høst af nogle druer fra specifikke marker. Her justerer Jacquesson så druefordelingen, men vinen rammer stilmæssigt altid deres kendte præcise stil.

Et af Jacquessons kardinalpunkter er kontrol med druematerialet, så andelen af indkøbte druer minimeres og ikke udgør mere end 20% i nogle årgange – og druerne kommer udelukkende fra nabodyrkere til deres egne parceller, så druerne kan presses hurtigt og lokalt efter høsten.

Egne marker er parceller i Valée de la Marne: Aÿ, Grand Cru, Dizy og Hautvillers, Premier Cru. Marker med et varierende indhold af ler og mergel, udover kalk, vendt mod øst, syd og sydvest. I Côte de Blancs: Avize og Oiry, begge Grand Cru, sydvendt med dyb kalkjord.

Druerne presses lokalt i vertikale kurvepresser, som er gode til ikke at rive drueskindene op og tilføre farve fra de røde druer til mosten, ligesom stilkene forbliver hele. Tanninerne i dem modner sjældent helt så højt mod nord og kan tilføre bitre toner til mosten, hvis de knækkes. 2. pres sælges altid videre; af og til også dele af 1. pres, hvis kvaliteten ikke er høj nok.

Gæringen sker i ældre egefade 3 – 4 mdr., og vinen lagrer videre uden omstikning med batonnage / omrøring ugentligt. Vinene klares og filtreres ikke. Når enkeltmarksvine laves, kommer de på flaske til 2. gæring omkring juli efter høsten. 700-serien først efter næste høst. Lagring af basisvinen på eg er medansvarlig for, at vinene kan være knastørre og alligevel have en forunderligt, luftig og rund mildhed i eftersmagen.

Cuvée 700 serien er, for hvert nyt nummer, baseret på en årgangs grundkarakter med ca. 20% reservevine (ældre vine), som tilfører ekstra dybde, nuancer og kan justere lidt på fx. syreniveau uden at tage årgangsidentiteten fra vinen. Ideen kom fra en gammel kælderbog, hvor cuvée nr. 1 blev lavet i 1898 for at fejre husets 100-års jubilæum. Den moderne implementering af systemet begyndte med Cuvée 728 og årgang 2000.

700-vinene har altid forrang for enkeltmarksvine, der kun produceres når 700-cuvéen ikke derved mister kvalitet. Fx. blev Corne Boutay 2011 (100% Chardonnay fra Dizy) lavet, men endte med at komme i Cuvée 739 for at gøre den bedre. Den første Cuvée 700-DT / Degorgement Tardif kom på markedet i 2014. Disse er samme vine som den oprindelige, der har ligget på gæren dobbelt så længe, hvorved de får øget kompleksitet og aromanuancer uden at frugtens vitalitet ældes samtidig.

For at sikre fremtiden af Champagne Jacquesson, indgik brødrene Chiquet i 2022 et samarbejde med Artémis Domaines, der endte med at købe Champagnehuset i december ’22. Champagne Jacquesson passer perfekt i Artémis Domaines’ portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, hovedsageligt i Frankrig, hvor der lægges vægt på familietraditioner, know-how og fokus på detaljen.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne Jacquesson siden 2003.

Castelfort er fra et gammelt kooperativ i Nogaro, som laver både armagnac og bordvine. Der er 60 dyrkere med 900 ha. marker tilsluttet. Deres tre alambic’s / destillationsapparater hedder Athos, Porthos og Aramis efter “De Tre Musketerer”, som er en væsentlig del af egnens identitet. Destillatet lagres i egefade fra Gascogne, Vogeserne og Allier skovene; enkelte fade er meget store men langt de fleste er på 400 l. De har et stort lager af meget gammel armagnac med en fin, nuanceret smag. Armagnac er en spændende drik med et væld af smagsnuancer, og meget ældre end cognac, som den ofte nævnes som alternativ til. Mht. druerne er de nærtstående, men fremstillingsprocessen ligner mere maltwhisky, og den fås i meget gamle årgange. I lagret armagnac er ofte duft- og smagsindtryk som kandiseret frugt, orangeskal, karamel, vanilje, nødder, dadel, peber og tørrede svesker.

Armagnac har hjemme i Gascogne i Sydvestfrankrig. Omkring 10 druetyper er tilladt, men i praksis er det, ligesom cognac, hovedsageligt Ugni Blanc, Folle Blance og Colombard, basisvinen laves på; plus den meget lokale Baco: En hybrid mellem Folle Blanche og den amerikanske Noah, oprindeligt skabt til at være resistent mod vinlusen. Druerne høstes ret tidligt, med en potentiel alkoholprocent på 9-10, for at bevare en frisk syre.

Destillationen sker kun én gang i en lokal “pot-still” kaldet alambique, sammenligneligt med malt whisky, hvor cognac destilleres to gange. Derfor bliver flere af vinens smagselementer i destillatet, der får en mere rustik, stoflig karakter med en forunderlig frugtighed, selv i meget gamle versioner. Den lagres oftest et par år i delvist nye, toastede egefade og overføres så til ældre, neutrale fade i resten af lagringstiden, der kan være årtier.

Lagringsbetegnelserne ligner cognac’s: VS, VSOP, Napoléon, XO/Hors d’Age (begge 10 år), men armagnac fra én årgang er dens særkende. Armagnac vokser fantastisk i kompleksitet med mange år i egefadene, og de gamle er derfor selvskreven til markering af mærkedage.

Distriktet er delt i: Bas-Armagnac, der har mest lerblandet sandjord med et stort indhold af jern. Det regnes generelt for at give de bedste vine, og er størst. Tenarèze med mere kalksten i lerjord er næststørst og giver en mere fast struktureret drik, der kan have lidt mindre finesse. Haut-Armagnac længst mod øst er lille med mest kalksten i jorden. Der produceres ca 6 mill. flasker / år, hvor der laves ca. 25 gange så meget cognac.

Idéelt serveres armagnac ved stuetemperatur i et stort rundt glas – det giver både luft til drikken, så duften af alkohol forsvinder og åbner op for drikkens vidunderlige duft af frugt, blomster og brændte toner og krydderier, og samtidig bidrager det med en fantastisk visuel oplevelse pga. drikkens flotte mahogni-farve.

Som drik er armagnacs fordøjelsesdyder ubestridelige, men lad dig ikke begrænse af kun at nyde den efter en middag. Armagnac gør sig fortrinligt som akkompagnement til et ostebord eller desserter med mørk chokolade. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Castelfort siden starten af 1980’erne.

 

Familien Groult har produceret Calvados i 5 generationer. Huset laver både klassiske blends, som 3-, 8-, og 12-års Calvados – og X.O. blends. Jean-Roger Groult står for distilleriet i dag. Han er begyndt at eksperimentere med produktion af bl.a. Vintage og gourmet ciders.

Roger Groult har 27 hektar plantage plantet med mere end 6000 æbletræer. De har 15 hektar højstammede træer og 12 hektar lavstammede træer.

Huset anvender 30 varianter af æbler, hvoraf de 70% er bitre og bittersøde sorter, 20% er søde og 10% er syrlige æbler. Alle æbler sorteres med hånden og vaskes før de brygges. De brygger mellem 400 og 600 ton æbler hvert år. Gennemsnitsudbyttet er 650 liter cider pr. 1 ton æbler. Først brygger huset cider, der sidenhen destilleres. Huset bruger “Pot Stills” for dobbeltdestillering.

Efter destillering skal Calvados’en blendes og lagre. Lagringskælderen hos Roger Groult er fyldt med 400 tønder og fade af fransk eg, som kan rumme fra 100 liter op til 13.000 l. Husets klassiske blends lagrer ved brug af “perpetual” blending, også kendt som “solera” (fra Sherry-fremstilling), hvor ældre vin blandes med yngre. Hvert år tappes kun en vis del af hvert fad, som så fyldes op med yngre vin. Alderen på den Calvados, der til sidst står på flasken, som f.eks. 3-, 8-, eller 12-års, svarer til den yngste årgang i blendet.

Roger Groult flytter jævnligt Calvados fra tønde til tønde for at give brændevinen luft. Denne metode sammen med brugen af meget gamle tønder, der er lav i tannin, giver elegante og frugtige Calvados.

Hos Groult er æbletræerne indhegnet – for under træerne græsser også køer, som leverer gødning til træerne. Gamle æbletræer bruges til at fyre op for ilden til destillation i gamle alambics. Årligt laves blot 60.000 fl. fordelt på 8-10 æblebrændevine – og huset har lager til godt 25 års salg. Hver flaske er forsynet med fadnummer og tappemåned.

Calvados ligger i det nordvestlige Frankrig og består af tre appellationer: AOC Calvados, AOC Pays d’Auge Calvados og AOC Calvados Domfrontais, hvoraf Pays d’Auge anses for at være den bedste.

Den bedste Calvados kan, som Cognac og Armagnac, lagre i mange år.

Gastronomisk kan Calvados både nydes som digestif, og til f.eks. æblekage og frugttærter, samt til “Trou Normand” – “normannisk hul” for at rense smagen og gøre plads til mere mad mellem retterne i et tungt eller langt måltid. Calvados fremtræder også i nogle cocktails. Se f.eks. Vénérable Old Fashion med Roger Groult Vénérable.

Nyd den enten efter middagen eller i en cocktail. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Roger Groult siden 1984.