Jean-Etienne Chermette er en ung mand i Beaujolais, som hører til en ny generation af unge vinbønder, der er ved at komme på banen. De eksperimenterer med nye idéer som bl.a. et stigende fokus på at få de unikke forskelle i de lokale terroirs frem i vinen – vinificering med naturlig gær og ingen chaptalisering – og fokus på økologi og bæredygtighed.

Jean-Etienne kommer fra familien Chermette, hvis historie indenfor vinavl går flere hundrede år tilbage. Efter endt uddannelse inden for både ønologi, international handel og marketing kombineret med arbejdserfaring fra flere vindistrikter i både Frankrig og udlandet, begyndte Jean-Etienne at arbejde på familievingården i 2017.

I 2018 besluttede han sig for at lave sin egen vinserie med sit eget navn og egen stil. Jean-Etiennes higen efter yderligere diversitet og specialisering førte ham til at skabe sin egen vinserie, hvor han kan introducere andre terroirs og vine, end dem hans familie laver. Hans filosofi er at skabe vine så naturligt som muligt med respekt for de lokale terroirs og for at få så frugtige og delikate vine som muligt. Alle Jean-Etiennes vine er certificeret bæredygtige.

“I practice a winemaking process as natural as possible and respectful of the terroir to obtain wines with fruit and delicacy.” siger Jean Etienne Chermette.

Familievingården ligger i den sydlige del af Beaujolais og hed oprindeligt Vissoux. Jean-Etiennes far, Pierre-Marie, blev i 1980’erne kendt for sin Beaujolais Cuvée Traditionelle Vieilles Vignes. Vinen blev fremstillet i hht. oprindelige Beaujolais traditioner: Den var ikke chaptaliseret, og der blev ikke tilsat gær. Vinen grundlagde den stil, som huset i dag er kendt for. Fra midten af 1990’erne udbyggede Pierre-Marie vingården ved bl.a. at købe marker i Beaujolais Cru’erne Fleurie og Moulin-à-Vent og sidenhen også i Brouilly.

Allerede i 2000 introducerede Pierre-Marie bæredygtige principper i både mark og kælder for at fremhæve terroiret i vinene. Huset var nu ikke længere et lokalt foretagende, og i 2018 ændrede familien navnet på huset til Domaines Chermette for at signalere de mange appellationer, terroirs, produktserier samt mænd og kvinder, der er med til at skabe Chermette stilen.

Til Beaujolais vinene anvender Jean-Etienne de traditionelle Beaujolais-principper i kælderen med delvis maceration carbonique (kulsyre maceration). De hele klaser af vindruer kommes på tank. Efter to dages maceration omrøres mosten 10 min. hver morgen og aften, mens tanken er åben og mosten får frisk luft. Juicen i bunden pumpes over toppen af mosten. Macerations-tiden er 5 dage for Beaujolais og 9 dage for Cru’erne. Når den alkoholiske gæring er færdig, bliver druerne presset i en pneumatisk presse.

Vinen afslutter sin alkoholiske og malolaktiske gæring i tanke eller fade, afhængig af den specifikke vin. Denne fremstillingsmetode med hele klaser og pumpe-over-mosten giver struktur, farve og frugt til vinen og meget bløde tanniner.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Etienne Chermette siden 2021.

Hos Pierrick Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i seks generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay – en lille by i hjertet af Côte d’Or – som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.

Næste generation, Pierrick tog over fra 2018-årgangen. Han har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev “Meilleur Jeune Vigneron” i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept “lutte raisonnèe”. Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.

Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke “climats” skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.

Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.

Jeff Carrel er kendt for at lave originale vine med unikke etiketter til overkommelige priser. Vinene har deres eget univers med deres egen historie og en stærk identitet. Det er lettilgængelige vine, der er både seriøse og uhøjtidelige på samme tid.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-François – også kaldet Jeff – Carrel siden 2011. Jeff er født i Paris i 1969 og opvokset i Goutte d’Or, som er et multikulturelt arbejderkvarter ved foden af Montmartre, og han kommer således ikke fra en familie, der har historie inden for vindyrkning. Jeff studerede kemi, men som 22-årig droppede han kemien til fordel for en karriere som vinmager. Han arbejdede først i Anjou i Loire, siden i Sydfrankrig, og i løbet af 10 år lavede han langt over 100 millioner liter vin som vinmager for andre rundt om i verden og i forskellige franske vinområder. Senere har han lavet sin egen vin med lejet jord eller købte druer og på lånt kælderudstyr i hele Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig; drevet af sin vedholdende ambition og interesse.

I 2017 har han endelig kunnet indrette sit eget domicil i en gammel vinkælder fra 1857 i Corbières, med 31 tanke og diverse egefade, men laver stadigvæk mange af sine vine på andre vingårde. Han ser druesorter, jordbunde, lokale klimaforhold og vinifikationsteknikker som et gigantisk puslespil, han kan udnytte til at lave vine i den stil, han kan lide.

At Raveneau er Chablis udenfor kategori, er en beskrivelse, nogen næppe vil stille spørgsmålstegn ved. Domaine Francois Raveneau er for Chablis, hvad Petrus er for Pomerol og d’Yquem for Sauternes, men på en meget underspillet måde. Et ry, der er oparbejdet ved sublimt håndværk siden 1948 i en lille, undselig kælder med et gammelt metalskilt over døren, hvor man yderst sjældent modtager besøg og ikke engang har en hjemmeside. Der er under 10 hkt. marker, og alt sælger sig selv – strengt allokeret. Som Robert Parker’s WineAdvocate har udtrykt det: “Usually, when it comes to naming the greatest exponent of any wine region, there will be some variance of opinion. As to Chablis there is one answer: Raveneau”.

Erik Sørensen Vin har importeret fra domænet i meget små mængder siden 1982, hvor Francois Raveneau stadig var ved roret. Nu er det et tremandsteam m/k: sønnerne Jean-Marie, der har været med siden sin vinuddannelse og overtog hovedansvaret i 1984, samt Bernard, som vendte hjem fra andet job i vinbranchen, da faderen gik fra i 1995. Bernards datter, Isabelle, er tredje generation.

Deres succes kommer gennem omhyggeligt og rettidigt markarbejde, dybt lokalkendskab, stor tæft for de rigtige beslutninger og en arbejdsom vej til deres resultater. Små udbytter, præcise høsttidspunkter for at bevare den vitale syre, kun naturgær, malolaktisk gæring / æble-mælkesyregæring i vinens eget tempo og ca. 1½ år i brugte egefade. Selv de “mindre” af disse store vine udvikler sig meget ved lagring og skal helst have lov at blive mindst 6-8 år. De største kan leve i årtier.

Peter Dean fra “TheBuyer” skrev efter årgangssmagning af 2015 i kælderen  – en meget usædvanlig begivenhed: “What was so striking was that after having tasted some 250 different Chablis over three days, and having visited a dozen properties, the Raveneau samples stood out a country mile from the previous wines tasted – just through their overall presence.”

Domaine Le Vieux Donjon er et lille familiedomæne i Châteauneuf-du-Pape, hvor stifteren Marcel Michel har lavet vin siden 1966. I 1979 overtog Marcels søn, Lucien Michel dog driften, og lavede vin her frem til 2008. Siden da er det nu 3. generation anført af Claire Fabre, der med hård hånd styrer produktionen sammen med sin bror, François, som kom til i 2013. Donjon ejer 15 hektar i Châteauneuf-du-Pape, hvor af den ene hektar er beplantet med grønne druer til domænets hvidvin. Donjon laver én rød og én hvid, så al fokus er udelukkende på at lave disse to vine af så høj kvalitet som muligt.

Domænet har 14 hektar med druer til deres rødvin med henholdsvis Grenache, Syrah, Mouvèdre og Cinsault til deres rødvine. Den sidste hektar er beplantet med Rousanne, Grenache Blanc og Clairette, som benyttes til deres mere sjældne hvide Châteauneuf-du-Pape. Gennemsnitsalderen for domænets vinstokke er over 50 år, men faktisk er 33 % af domainets vinstokke mere end 100 år gamle. De røde druer afstilkes inden vinifikationen, der foregår i traditionelle betontanke. Alle druer gærer sammen med undtagelse af Mouvèdre, som vinificeres i en tank for sig selv. Der laves i alt ca. kun 50.000 flasker vin fra Le Vieux Donjon.

Henry Fuchs er et lille domæne fra 1922 i historiske Ribeauvillé med i alt 10,5 ha., inklusive parceller i Bergheim og Hunawihr. Paul Fuchs og børn leverer vine af høj kvalitet, der forener ren økologi (certificeret 2011) med begavet håndværk. De lægger vægt på skånsomt markarbejde, hvor jordens mikrobiologiske liv generes så lidt som muligt.

F.eks. er der naturligt ukrudt som bunddække mellem vinstokkene, som slås og ikke pløjes. Kemisk gødning og ukrudtsmidler bruges ikke. Henry Fuchs holder udbyttet af druer nede for at give de resterende druer ekstra kraft. Vinstokkenes rødder tvinges til at søge dybt ned i jorden for at få den nødvendige næring, som ikke er tilgængelig i det øverste lag jord, og dette er med til at give vinene deres mineralske karakter. Der høstes i hånden, druerne presses meget blidt før gæringen, og brug af svovl minimeres.

Husets stil er rendyrket, elegante vine, der er meget tilgængelige, og de reflekterer druernes sande udtryk med en tydelig Alsace profil.

Château Henri Bonnaud ligger ved Le Tholonet tæt på Aix-en-Provence ved foden af Sainte-Victoire bjerget. Skråningerne er sydvendte af kalk med kridt og eroderet klippe, som sammen skaber unikke forhold. Den ene halvdel af vingården er Palette, den ældste Grand Cru i Provence, den anden del ligger i Provence. Appellationen Côtes de Provence Sainte-Victoire blev skabt i 2005 efter nøje udvælgelse af parceller ved foden af Sainte-Victoire, hvor jordbunden og mikroklimaet er specielt med sydvendte, højtliggende kalkskråninger, hvor forskellene i døgntemperatur er ret store. Markerne ligger i form som et amfiteater, der beskytter mod Mistralvinden.

Stéphane Spitzglous er 3. generation og står i spidsen for vingården. Han er født dér og opfostret af sin bedstefar, som lavede vinen i 43 år. Han laver traditionel vin på egnens gamle druer og ærer sin bedstefar, Henri Bonnaud, der skabte domænet, gennem sin vin og ved at give ejendommen hans navn. Han har bygget nye kældre, omlagt til økologisk drift fra 2012 og skifter fx. enkelte vinstokke ud, når det er nødvendigt, for at holde gennemsnitsalderen høj. En meget seriøs og ærekær dyrker.

Familien Galhaud stammer fra Saint-Emilion, men i begyndelsen af 1990’erne købte Jean-Francois Galhaud vingården i Languedoc-Roussillon. Han gik sammen med en meget ung Jeff Carrel, og sammen lavede de “Grenache Noir Vieilles Vignes”. Jeff Carrel startede siden for sig selv, og i dag er det ønologen Hervé Sabardeil, der laver vinen.

Grenache Noir har været en del af Erik Sørensen Vins sortiment siden årtusindeskiftet. Jean-Francois Galhaud skabte Grenache Noir i 2000 ud fra idéen om at lave en vin i fransk Amarone-stil eller en kraftig Châteauneuf-du-Pape type. De 40-60 årige vinstokke beskæres så udbyttet holdes nede, og druerne får lov at hænge på vinstokke langt ind i oktober, før de høstes i hånden. Mosten udblødes med skallerne før en lang, kølig gæring. Minimum filtrering, ingen klaring. Klimaet er perfekt: varmt om dagen og kolde nætter. Det er en vin med rig, varm, krydret duft og fløjlsagtig smag.

Domaine Fond Croze blev grundlagt af Charles Long i 1918 i landsbyen Saint Roman de Malegarde nord/nordøst for Cairanne og nordvest for Vaison La Romaine. I 1997 tog de to brødre fra 3. generation over: Daniel styrer markerne, der gennem årene er forøget til 80 ha., og de laver i dag vin fra de 6 appellationer: Rasteau, Cairanne, Côtes du Rhône Villages Vaison la Romaine, Côtes du Rhône Villages, Côtes du Rhône et I.G.P. Méditerranée. Bruno er ønologuddannet og ansvarlig for kælderen. Kvalitetsfanen holdes højt, og vinstokkene får lov at blive gamle. Der er ikke brugt sprøjtegift og kunstgødning i årtier, og vingården omlagde man helt til økologi i 2009 med certifikat i 2012. Siden 2017 har 4. generation med Daniels søn, Guillaume, været en del af den daglige drift.

Huset dyrker en bred palet af druer; hovedvægten er på Grenache og Syrah, men de har også en meget delikat hvid Viognier. Den meget respekterede konsulent Philippe Cambie har været tilknyttet ejendommen i mange år.

Maison Henriot blev grundlagt i 1808 af Apolline Henriot og var i familiens eje helt frem til 2022. Efter en kort periode med omstruktureringer og organisationsændringer kom Maison Henriot i marts 2023 under paraplyorganisationen Terroirs et Vignerons de Champagne (TEVC), som repræsenterer flere Champagnebønder, -kooperativer og -huse. Under denne paraply, får Champagne Henriot adgang til alverdens kontakter og knowhow, men Champagne Henriot opererer som selvstændig producent med egen ledelse, hvor de kan fokusere 100% på at vedligeholde deres eksklusive Champagnebrand.

Vinmager for Henriot er den højtrespekterede Alice Tétienne, der blev ansat i 2020. Hun kom fra en stilling hos Maison Krug og er en af Champagnes mest specialiserede vinmagere med flere uddannelelser inden for Champagne og ønologi.

Henriot fokuserer på Chardonnay, men benytter også Pinot Noir og Pinot Meunier til at opnå den ønskede, meget elegante og raslende sprøde, stil. Huset benytter sig af en imponerende høj mængde Premier og Grand Crus
fra de bedste Chardonnay parceller. Disse terroirs bidrager til vinenes lange holdbarhed.

Husets top cuvée, Cuvée 38, er et strålende eksempel på den friskhed, dybde, kompleksitet og ultimative udtryk af terroir, som kældermesteren skaber. Samme oplevelse af renhed og elegance går igen i Henriots Blanc de Blancs.

Maison Henriot beskriver selv deres stil som “chiseled” – mejslet! Deres Blanc de Blancs er mineralske og komplekse, og Brut Souverain, på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, er præcis og balanceret. Huset er under økologisk konvertering, men der går nogle år, før vinene bliver certificerede, da der indgår reservevin i vinene. Certificeringen ønskes af miljømæssige årsager, foruden at den er 100% i overensstemmelse med et af Maison Henriots mål: At fremme mangfoldigheden og dermed rigdommen af de forskellige unikke terroirs.

Vinene høster store anmelderroser over hele verden. Det er et champagnehus i den absolutte top. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Henriot siden 2017.

“Perfection is reached, not when you have nothing left to add, but when there is no longer anything to take away.” – disse ord fra Antoine de Saint-Exupéry ligger bag husets filosofi i fremstillingen af deres Champagne.

Champagne Charpentier er et familiedomæne grundlagt i 1855 af Prosper, hvor hver generation har oplært næste generation i vinmageriets kunst med afsæt i husets unikke værdier, passion og erfaringer. I dag ledes det af 8. generation med Jean-Marc Charpentier i spidsen.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne Charpentier siden 2009. Charpentier har dyrket sine 24 hektar biodynamisk siden 2009 og venter på økologisk certificering. I marken har de anvendt biodynamiske principper siden 2009. En smagning hos en ven i 2009 overbeviste Jean-Marc om, at biodynamisk vindyrkning var det eneste rigtige. Både smagen på vinen og hele tankegangen overbeviste ham: “Min jord er blevet levende, og vinene byder på mineralitet, spændstighed, dybde og friskhed” fortæller Jean-Marc. Da husets Cuvéer er lavet med en portion reservevin fra ældre årgange, vil der gå nogle år, før certificeringen trykkes på flasken.

Charpentier ligger i Charly-Sur-Marne, og druerne kommer fra 24 ha, som Jean-Marc har opdelt i 72 forskellige unikke parceller for at gøre vinene endnu mere præcise i deres udtryk. Parcellerne er beplantet med Chardonnay (45%), Pinot Meunier og Pinot Noir.

Serien “Tradition” repræsenterer karakteren af terroiret i Marne Valley – rig på Pinot Meunier og perfektioneret af Jean-Marcs personlige præg. Vinene er præcise og velafbalancerede med en behagelig kombination af frisk frugt og elegance.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Zind-Humbrecht siden 1985. Domænet i Alsace er internationalt kendt for at fremstille sublime vine af tårnhøj kvalitet med nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder.

I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim, og alle Zind-Humbrechts vine har været biodynamisk certificerede siden 2002. Ligesom med økologiske vine må der ikke anvendes sprøjtegifte eller andre kemikalier på mark og i kælder. Herudover er der ifølge den biodynamiske tankegang balance i samspillet mellem marker, menneske og kosmos, og vinbonden tager bl.a. hensyn til månens position i forhold til markarbejde, gødning og høst.

Huset medOlivier Humbrecht er ejer og vinmager af domænet. Han er én af de lidt over 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig “Master of Wine”. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960’erne og 70’erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace’ bedste parceller på de meget stejle skråninger, efter de var blevet efterladt af bønder, der søgte mod fladere områder.

Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og “Zind” er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation. Olivier Humbrecht overtog vingården i 1989, og han er nu ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.

Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet. I følge Olivier kan store vine kun komme fra vinstokke, som vokser i en god levende jordbund, der er dyrket korrekt, hvor rødderne kan optage næring og mineralitet. Her spiller den biodynamiske tankegang en vigtig rolle. Mineralitet i vin er alfa og omega, da den har stor indflydelse på smagen, vinens længde og struktur, mener Olivier.

“Mineralitet er et formidabelt tegn på kvalitet, den giver vinen sin unikke karakter, og mineralitet får også ens mundvand til at løbe og giver ultimativt lyst til et glas mere” udtaler Olivier.

Hos Zind-Humbrecht får gæringen lov at vare længe (et år er reglen snarere end undtagelsen), og vinen lagrer “sur lie” indtil tapning uden hverken klaring eller filtrering. Længden af gæringen bestemmes af vinen, ikke domænet; i biodynamisk fremstilling finder vinen en naturlig balance.

På alle Zind-Humbrechts vine finder du en såkaldt indice-skala, som inddeler vinene i en tørheds-/sødmeskala fra 1-5, hvor 1 er tørrest og 5 sødest.

Zind-Humbrecht’s “indice”system er en konsekvens af Olivier princip om, at vinen “laver sig selv”, når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte markers vejrprofiler, druesorter, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i op til et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.

Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes men dominerer den ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.

Familien Fèvre har boet i Chablis siden midten af 1700-tallet, men først i 1930 begyndte Maurice Févre at dyrke vin primært på Grand Cru-vinmarker. I 1959 kunne hans søn William Fèvre plukke druerne til den første høst, og siden da har Domaine William Fèvre været en af de førende producenter i Chablis.

I 1998 blev William Fèvre en del af Henriot-gruppen, som investerer en masse penge i vinmarkerne. Henriot har desuden indført et princip om ikke at benytte ny eg til lagring af vinen, da det præger smagen unødigt og ødelægger druernes udtryk og terroir-præget i vinene. William Fevrè går efter at lave vine, der er præcise, rene og mineralske i deres udtryk.

William Fèvre råder over 78 hektar, hvoraf 40% er Premier Cru- og Grand Cru-marker. Faktisk er William Fèvre den største ejer af Grand Cru-marker i hele Chablis, da domænet ejer intet mindre en 15% af hele Grand Cru-appellationen. I alt bliver der på domænet produceret 580.000 flasker vin om året. Vindyrkningen er økologisk, dog ikke certificeret endnu.

William Fevre arbejder passioneret for at skabe mineralske og elegante Chablisvine. Huset har med succes holdt fast i familiens vigtige værdier, og ikke mindst respekten for regionens unikke terroir, samtidig med at de har skabt et moderne vineri, hvor de skaber uimodståelige Chablisvine.

Pernot familien har gennem generationer holdt til i Puligny-Montrachet og er kendt for deres konsistent høje kvalitet. Alvina Pernot er fra den yngste generation af familien. Hun arbejdede tre år på Domaine Paul Pernot men er nu startet for sig selv i et lille hus i Puligny-Montrachet sammen med sin mand Philippe Abadie.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Alvina Pernot siden 2022. Deres store fokus er i Puligny-Montrachet, hvor de arbejder med et stigende antal af Premier og Grand Crus. Første årgang var 2018, og indtil 2021 lavede Alvina og Philippe vinen hos Domaine Paul Pernot, men de har nu fået bygget deres eget vineri, hvor de har bedre kontrol over vinfremstillingen. De har egne parceller – La Rue aux Vaches, Les Noyers Brets og La Rue de Bois – og resten af frugten køber de fra nogle af regionens bedste dyrkere. I kælderen arbejder de med temperaturkontrol, og de arbejder med flere typer lagringsmuligheder som glas, amphora og eg, og for hvert år prøver de endnu flere tiltag af, så de i sidste ende kan lave så præcise vine som muligt.

“We are looking to make wines with a bit more tension, so for example we chose the highest altitude parcel of the family’s four plots in Les Folatières” – udtaler Alvina.

Alvina og Philippe holder på, at det meste arbejde skal laves i marken. Derfor lægger de et stort arbejde i at have så tætte relationer til de dyrkere, som de køber frugt fra. Det er vigtigt, at disse dyrkere har de samme standarder, som Alvina og Philippe. Der lægges dog stadig meget vægt på arbejdet i vineriet. “There’s nothing minor during vinification – everything matters. Each tiny detail makes the difference between an average wine, a good wine and an excellent one,” forklarer Alvina.

Bæredygtighed er en central filosofi hos Alvina Pernot. Næsten al arbejde udføres i hånden. De undgår brug af sprøjtegifte og prøver også biodynamiske metoder af. Tilsætning af svovl holdes på et minimum.

Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer: Chavy familien fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard.

Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.

Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d’Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.

Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, “sur lie” /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.

Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.

Romaric’s vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromisløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balance. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig ligger i dag. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.

3. generation, Bernard og François Giroud, begyndte i 1990’erne kun at købe druer til egen vinifikation, og de købte også deres første egen mark i Beaune i 1993 – samt flere derefter. Da økonomien blev presset, og de var uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, fik de deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, med i firmaet. Han endte med selv at overtage ledelsen med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansatte domænet en ung ønolog, David Croix, som – udover at drive Camille Girouds egne marker – omlagde druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så huset også fik indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr blev bygget, og det store lager af ældre stjernevine blev organiseret til løbende auktionssalg. I vinifikationen begyndte man at lægge mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis, der har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003. Carel overtager som vinmager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

JanotsBos er et ambitiøst partnerskab mellem franske Thierry Janots og hollandske Richard Bos, som først mødte hinanden på vinmagerskolen Lycée Viticole i Beaune i 1996. Richard Bos startede ud med gastronomiske projekter i Holland og Thierry Janots udviklede sin ekspertise ved arbejde for topproducenter som Drouhin, Louis Latour og Comtes Lafon.

I 2005 slog de sig sammen med en vinkælder i Meursault og finansiel støtte fra Holland. Richard har hovedansvaret for administration og markedsføring, mens Thierry, med sin efterhånden store erfaring, er fuldt fokuseret på at lave vinen.

De lægger megen vægt på, at oprindelsesområdet, “terroir” og klimaforhold skal præge den enkelte vin. Deres stil ligger i den lidt fyldigere ende af skalaen, og vinene er generelt egnede til lagring.

Der bruges næsten altid egefade til lagring, men let toastede, og nye fade bruges meget behersket, da fadet skal støtte vinen, ikke dominere den. Deres favoritfade er fra to områder: Allier i det nordøstlige Centralfrankrig og Vogeserne op mod Alsace. Begge områder har næringsfattig jord og tætte- eller meget højtliggende skove, som giver træ med tætte porer, der støtter vinens struktur.

Pierre-Vincent Girardin sprang, blot 21 år gammel, ud som selvstændig vinmager med en bemærkelsesværdig og udtryksfuld kollektion i 2017-årgangen. Hans far Vincent Girardin afhændede sin ejendom i 2012 men gemte gode parceller, til sønnen blev klar.

Allerede fra starten havde Pierre-Vincent en klar idé om, hvad han ville gøre anderledes end sin berømte far: Først og fremmest prioritere terroirpræg og mineralitet fremfor tæthed i vinen – de egenskaber der altid har fremhævet Pinot Noir-druens unikke særpræg i Bourgogne og er sværest at efterligne andre steder i verden. Det indebærer typisk forsigtigt brug af nye egefade, fint afmålt udtræk af tanniner o.l. med overpumpning snarere end nedtrykning af faststofferne i mosten under udblødningen, og kun den minimalt nødvendige tilsætning af svovl.

Han anskaffer løbende fade på 465 l., der har en blidere indvirkning på vinen end de traditionelle Bourgogne barriques, og han bruger i stor udstrækning gæring med hele klaser, når stilkene er modne nok, for at fremme umiddelbar saftighed og en mere transparent og mindre muskuløs stil.

Vineriet er topmoderne og bygget med alle de moderne faciliteter og muligheder, der synes tilgængelige, for at skabe den ultimativ perfekte vin. Kælderen er naturligvis temperatur og fugtighedskontrolleret. Ud over vin fra egne parceller har Pierre en imponerende portefølje af vine lavet på købte druer fra top-adresser i Bourgogne. Til trods for sin hurtige succes er Pierre-Vincent Girardin både klar i sin retning og ydmyg over for opgaven.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Pierre Vincent Girardin siden 2019.

Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada. Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved at arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir-projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav Pascal den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har nyindrettet en kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med “Bourgogne Aujourd’hui” blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. “Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden…”.

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende vertikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 – 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke, og filtrering meget sjældent.

Seks generationer Confuron har haft jord under neglene i Côte de Nuits, de sidste tre med dette domæne, som blev skabt af farfar til Edouard, der i disse år er ved at overtage ansvaret og tegne vinenes stil. Hans far Francois og frue Claudine Gindre har sat deres efternavne på etiketterne fra 1989. Udover Francois’ marker i Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges har Claudine Gindre tilført arealer i Gevrey-Chambertin og Bourgogne AOP, så det samlede markareal nu er ca. 13 ha. Domænet har hjemme i Vosne-Romanée på grænsen til Nuits-Saint-Georges.

Francois har i årevis været inspireret af biodynamien og er certificeret med “Agriculture raisonnée” for sin produktion. Den grundlæggende opfattelse er, at arbejdet i marken og sikring af vinstokkenes trivsel og naturlige modstandskraft mod sygdomme er næsten vigtigere end vinifikationen. Profylaktiske metoder, som han kalder det. Det handler bl.a. om omsorg for det mikrobiologiske liv i jorden, ingen kemiske sprøjtemidler samt rigtig beskæring og udtynding under hensyn til månekalenderen.

Sønne Edouard kom tilbage “til rødderne” fra et vinprojekt i Sydafrika i 2015. Fra 2016-årgangen har han arbejdet ved siden af sin far, og han har stille og roligt implementerer sine ideer til yderligere forbedring af vinene. Hans ledestjerner er maksimal klarhed i frugten og størst muligt præg af netop det “lieu dit”/konkrete markområde, druerne har vokset på. Det indbefatter delvis brug af hele klaser i gæringen, mere begrænset “pigeage”/nedtrykning af faststofferne i mosten før- og under gæringen for at mindske overførsel af grønne tanniner til vinen, og en reduceret brug af nye egefade. For yderligere at bringe terroir-præget i vinene i front vil de 2,37 ha. i Vosne-Romanée, som ligger forskellige steder i kommunen, i de kommende årgange blive opdelt i mindre partier vine, der afspejler deres helt konkrete voksested. På xlburgundy’s producentoversigt er domænet, som få andre, mærket med “Valeur sûre” / et sikkert valg.

Sideløbende med at føre vinene videre under Confuron-Gindre-navnet, hvor Edouard sætter sit præg på domænets vinene, har Edouard startet en serie af vine under eget navn, Domaine Edouard Confuron, også i Vosne og ved at bruge nogle af vinmarkerne fra familiens ejendom. Under sit eget navn er han fri til at følge sin vision og lave de vine, han selv kan lide, uden begrænsninger. Han begyndte i 2021. Det var ikke det nemmeste år, men det var en spændende begyndelse, der viser interessante vine. Produktionen er stadig meget begrænset.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Confuron-Gindre siden 2018.