Pierre Hugots familie har dyrket vin i Cramant siden 1891. Han er søn af Françoise Le Doeuil og oldebarn af Hélène Wanner. Pierre arbejdede i flere år for nogle velrespekterede domæner i Frankrig, inklusive Comte Liger-Belair, Chavy-Chouet, Jean-Marc Roulot og Vaccelli, inden han vendte hjem til Champagne og overtog ganske få rækker med vinstokke i Champagnes mest ikoniske crus: Cramant, Oiry, Chouilly og Cuis, hvorfra han laver få flasker eksklusiv champagne. Her var han hurtig til at implementere biodynamiske principper for bedst at kunne udtrykke renheden fra Grand Cru’ernes kalkstensjord, og han går til vindyrkning med samme vision som sine oldeforældre. Han beskærer sent og pløjer ikke dybt. Vinene er udelukkende lavet på Chardonnay, og i kælderen lagrer vinen ekstra længe på bærme. Med Hélène ønsker Pierre at ære sin families arv. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne d’Hélène siden 2024.

Allerede som 20-årig overtog den unge vinkomet Maxime Cheurlin Noëllat i 2010 et af Vosne-Romanées legendariske huse, Domaine Georges Noëllat. Maxime er 5. generation i vinfamilien og oldebarn af Georges Noëllat. Maxime lægger vægt på at fremhæve terroiret i sine vine. De særlige forhold ved hvert parcel og hver årgang respekteres. Han skaber friske vine, der er så rene som muligt, og hvor kompleksiteten bliver endnu tydeligere med vinens alder. Vinstokkene dyrkes bæredygtigt uden brug af ukrudtsmidler, og lagringen foregår på egetræsfade med 30% – 100% ny eg. Maxime Cheurlin Noëllat har allerede skabt sig sit eget navn som en af Bourgognes lovende vinmagere.

Domaine Maxime Cheurlin Noëllat ligger i Vosne-Romanée og dækker ca. 10 hektar i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Nogle af domænets vinstokke er 100 år gamle. Hvert parcel nyder godt af et unikt terroir med forskellige jordbundsforhold, højder og eksponeringer.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Maxime Cheurlin Noëllat siden 2024.

Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet.

Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug “polyculture”,som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.

Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.

Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: “Ecocert” økologisk i 2012 og “Demeter” biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er “millarge”: nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.

Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største “Grand Clos” på 16 ha. og den mindre “Clos du Noyer”, omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke. Man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding “guyot poussard”, hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus’en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.

Vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.

Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr. flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.

Cabernet Franc er for de fleste danskere nok mest kendt fra Bordeaux: som støttedrue på venstre bred og en hoveddrue på højre bred / Saint-Emilion, Pomerol. Genetisk er den forfader m/k til både Merlot og Cabernet Sauvignon, og har været hovedaktør i Midt-Loire siden 1600-tallet. Der kaldes den ofte “Breton” efter en abbed, som arbejdede målbevidst med druens kvaliteter og gjorde den populær i Loire.

Den modner tidligere end Cabernet Sauvignon; en fordel med det køligere efterårsklima hér. De primære smagsassociationer er ofte hindbær, skovjordbær, grøn peber, krydderurter og stenmineraler. Med alder også lakrids, tobaksblad og læder. Garvesyren er moderat høj, men lavere end Cabernet Sauvignon, og udtrykket i vinen er afhængigt af, hvordan den laves. Den kan være let, sprød og druenær, til at nyde ung, men også særdeles koncentreret og lagringsegnet uden at miste friskheden. Selv i varmtonede vine fra Californien er dens urtede sprødhed ofte et kendetegn, der hænger ved. Den har i århundreder været brugt til stegt svine- og lammekød, fyldige supper med linser og bønner samt krydrede salater, -og det virker stadig formidabelt! Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022.

Domaine Gauffroy, beliggende midt i Meursault by, har eksisteret siden 1938. Stort set al fokus er på hvidvine – primært fra Meursault og Puligny. Nicolas Gauffroy repræsenterer 3. generation i vinfamilien, og han arbejder nu side om side med sin far i både mark og kælder. Ved siden af familiedomænet har Nicolas nu lavet sin egen serie af vine under eget navn, hvor han kombinerer traditioner med nye idéer og viden, som han bl.a. har opnået gennem 5 års arbejde i andre vinregioner i Frankrig, før han vendte tilbage til familiens vingård.

Nicolas’ vine udstråler således modernitet og ungdom. Vinene har en frisk og livlig stil men besidder stadig et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale og vigtigst af alt – et præg, der signalerer klassisk Bourgogne. Nicolas formår at tilpasse sig og omfavne de forandringer han møder samtidig med, at han tilgodeser traditionerne.

Al høst foregår i hånden, og druerne udvælges med omhu. I kælderen anvendes kun naturlig gær, andelen af nye fade er begrænset, og huset lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i vinene. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Gauffroy siden 2024.

Domaine Billard Père et Fils har været et familiedomæne i fire generationer med base i La Rochepot, 15 km. syd for Beaune. Siden 1999 har Jérôme Billard stået i spidsen for vingården, og han er ved at oplære sønnen Louis Billard i familiens knowhow, efter at denne har arbejdet to år på vingårde i bl.a. Sydafrika og Australien samt hos Romanée Conti.

Domænet lægger vægt på kvalitet og på at vise appellationernes individuelle terroirs, typicitet og kvaliteter. Vingården dækker 17 hektar og spænder over fire AOC’er (Aligoté, Hautes Côtes de Beaune Blanc og Rouge samt Crémant), fem AOC-landsbyer og tre Premier Crus (Saint-Aubin Blanc og Rouge samt Beaune). Domaine Billard følger biodynamiske principper med brug af månekalenderen, og i markerne er arbejdet skånsomt, hvor pløjning foregår med enten hest eller en lille traktor.

Høsten sker i hånden, og i kælderen sorteres druerne yderligere. Til rødvinene afstilkes druerne, og de får en kold maceration før gæring. De grønne druer presses langsomt i en pneumatisk presse for at opnå størst mulig aromatisk renhed. De anvender kun naturlig gær.For nylig blev et helt nyt vineri bygget, hvor vinen transporteres ved hjælp af tyngdekraft uden brug af pumper, hvilket er skånsomt for vinen.

Regions-appellationerne modnes helt eller delvist i rustfri ståltanke for at opnå en direkte og frugt-forward-stil, der skal drikkes unge. Village- og Premier Cru appellationer modnes i finkornede medium-toastede egefade, der langsomt giver ilt til vinen, runder den af og giver smidige, fyldige vine.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Billard Père et Fils siden 2024.

Château Cambon, der ligger på grænsen mellem de to sydligste Beaujolais Grand Cru’er, Morgon og Brouilly, begyndte som et projekt af to naturvinspionerer: Den afdøde Marcel Lapierre og Jean-Claude Chanudet. I 1990’erne overtog de slottet med 19 hektar på tre forskellige parceller, der oprindeligt blev plantet i 1914 og har en sammensætning af granit, sandet kalksten og ler. Med årene blev beplantningen udvidet, så de med de forskellige jordbundssammensætninger var i stand til at formidle stedets harmoni og forskellighed. De var passionerede indenfor fremstilling af naturvine, der udtrykker terroiret, og som er friske og behagelige, og de var med til at vise verden, at der var langt mere i Beaujolais end ‘Nouveau’.

Faktisk beskrives Marcel Lapierre ofte som naturvinenes fader og som en drivkraft indenfor naturvin siden 1980’erne. Han var en af de første til at omfavne biodynamik, vildgær og minimal brug af svovl, og hans arbejde har inspireret en generation af vinmagere. Marcel bragte nyt liv til Beaujolais vinene, og hans vine blev et ubestridt benchmark for Beaujolais.

Efter Marcel Lapierres død førte Jean-Claude Chanudet vingården videre med Marcels hustru, Marie Lapierre i en årrække. I starten af 2020’erne besluttede de sig for at sælge Château Cambon, og det er nu den tidligere vinmager, Alexandre Iwasuila, der fører slottet videre. Han følger vingårdens samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Druerne er Gamay, vinificeret via “maceration carbonique” (kulsyremaceration), samt Chardonnay. Druerne høstes i hånden, der bruges kun naturlig gær i kælderen, og vinene får lov til at moden længe på de 200 år gamle store fade.

Brouilly er den største af Beaujolais’ Grand Crus, og sammen med Côte de Brouilly er de de sydligste af Beaujolais’ 10 Grand Cru’er. Brouilly fik sin AOC i 1938. Jorden er unikt homogent i området. Den består af granit, skifer, sten og en smule ler. Vinens farve har normalt mørke lilla nuancer. Næsen domineres af modne røde frugtaromaer, og smagen er elegant og finesserig med bløde tanniner. Jorden består af lyserød granit, kalkholdige blå sten og mergel.

Gamay er hoveddruen i Beaujolais. Den har altid hørt til i Bourgogne, men den overskygges ofte af Pinot Noir. Tidligere havde vine på Gamay ry for at være simple, lette og frugtige, men når vinene laves med druer fra gamle vinstokke, specielt fra Cru’erne, har de stort potentiale til at blive mindeværdige og komplekse med røde og mørke frugter, krydderier og florale komponenter.

* Ved kulsyremaceration placeres hele drueklaser i en gæringstank, som derefter forsegles. Druer i bunden af karret brister på grund af vægten af klaserne ovenfor, og den naturlige gær, der sidder på skallerne, får gæringen til at begynde. Inden længe fylder kuldioxid, et biprodukt fra gæring, resten af tanken. Efterhånden som dette sker, vil enzymer i resten af druerne nedbryde sukker og skabe alkohol inde i selve bærrene. Vindrueskallerne brister, når saften indeni når omkring 2 % alkohol.

Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk og resten af druerne presses, og de to blandes nu og gærer færdig herfra. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais

Når hele processen er færdig, presses drueklaserne, og saften får lov til at hvile i tanken. Vine fremstillet på denne måde er meget karakteristiske. Da en betydelig del af gæringen finder sted inde i druerne, får vinen et levende udtryk med en stor mængde frugt, som tropisk punch med et kick. Derudover betyder den meget lavere grad af skindkontakt færre og blødere tanniner. Resultatet er en vin med lave niveauer af syrer og tanniner og med meget frugtige aromaer.

Denne vinifikationsteknik fungerer bedst med frugtdrevne druesorter som Gamay. Vinene er generelt er beregnet til at blive drukket unge. Herudover anbefales det at servere Beaujolais køligt, ved ca. 12 grader.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Cambon siden 2024.

Domaine Moly er kulminationen på Etienne og Aurelia Molys drøm om egen vingård. Etienne boede i 15 år i New Zealand, inden hans passion for vin førte ham tilbage til Frankrig i 2020. Her arbejdede han 2 år hos den ikoniske Loire-producent Romain Guiberteau, og det var imens han var her, at han fandt den smukke ejendom med nogle gamle vinstokke, som han nu har købt.

Domaine Moly er frem for alt et ønske om at lave og producere en fantastisk håndværksvin. Her går alkymien mellem planten og mennesket, komplementariteten af arbejdet i vinmarken og kælderen, op i en højere enhed for Etienne og hustru Aurelia. Vingården er under konvertering til økologisk vindyrkning.

Etienne har altid været utrolig passioneret omkring vin – ikke hvilken som helst vin, men god vin. Når man hører Etienne fortælle om sit livsværk, kan man ikke undgå at se og høre hans begejstring for det, han laver og hans indædte ønske om at dele denne glæde med andre. Etienne og Aurelia er utroligt stolte af det, de nu producerer. Smukke Chenin Blancs og Cabernet Francs, der afspejler deres terroir, deres personlighed og deres fantastiske arbejdsmoral og passion. Domaine Moly kaldes allerede en stigende stjerne af Saumur!

Domaine Moly holder til i Saumur i den centrale del af Loire, hvor hovedruerne er Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Domaine Moly laver et par rødvine fra appellationen Saumur-Champigny, der er specielt kendt for deres friske og vidunderligt duftende udtryk. Vinstokkene vokser tæt på stejle skråninger af Loires sydlige bred, og jorden her er den lokale Loire-kalkstensjord, “Tuffeau”, som er specielt velegnet til at lave rødvine af høj kvalitet.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Moly siden 2024.

Langlois er en specialist i Crémant de Loire. De holder til i Saumur i Loire og er et af de historiske Crémant de Loire huse og et referencepunkt til vinen. Det hele begyndte i 1885 med Édouard Langlois og hans hustru Jeanne Chateau, der grundlagde vingården mhb. på at skabe uimodståelige udgaver af Crémant de Loire, og de har i dag opnået et ry som en af de seriøse producenter af Crémant de Loire. Champagnehuset Bollinger var så imponeret over kvaliteten af Langlois’ mousserende vine, at de slog sig sammen med Langlois i 1973. Siden da er flere mindre vinhuse i Loire kommet under paraplyen – og sidst med Sancerre-specialisten Hubert Brochard fra Chavignol.

Langlois laver vin fra 62 ha. marker spredt over Saumur, hvor jordbunden er kalk og vejret tempereret med indflydelse fra Atlanterhavet. Bæredygtighed og socialt ansvar er meget vigtigt for dem, og siden 2000 har de været medlem af foreningen Terra Vitis, som er fortalere for ansvarsfuld vindyrkning. De forventer økologisk certificering af deres druer fra 2025. Da der indgår reservevin i vinene, går der en del år, før selve vinene bliver certificerede.

Chenin Blanc er den vigtige drue i de fornemme vine. Druen viser den perfekte balance mellem finesse og aromatisk dybde i Langlois’ vine, hvor druens syre raffineret ledsager til de friske bobler og sammen med andre typiske Loire druevarianter, som bl.a. Cabernet Franc, giver en kompleks aromapalette med mange nuancer.

Crémant de Loire kan komme fra hele den centrale del af Loire: Anjou, Saumur, Touraine og Chevery, men Saumur betragtes som hjertet for fremstillingen af vinen og der, hvor Loires bedste mousserende vine laves. Mousserende Saumur er den originale mousserende vin fra Loire-dalen, der dateres tilbage til 1830’erne, og byen har derfor en historie indenfor fremstillingen af mousserende vin. Saumur er for Loire, som Reims er for Champagne: Byen er omgivet af vinstokke og bygget over et væld af kilometerlange underjordiske huler bygget ind i den lokale “tuffeau” kalksten, som danner baggrund for en perfekt naturlig opbevaring af vinene.

Crémant de Loire fik sin AOC i 1975. Ifølge reglerne skal en Crémant de Loire laves efter “Méthode Traditionnelle” med andengæring på flaske, og den skal lagre mindst 12 måneder med gærresterne. Stilmæssigt afspejler Crémant de Loire dalens stille vine. Vinene har den samme friskhed og svævende lethed, de er aldrig for frugtagtige og besidder altid en tiltrækkende syre – ofte med et mineralsk præg. Det er en alsidig mousserende vin, der kommer til sin ret både som apéritif og som ledsager til fisk og skaldyr. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Langlois siden 2024.

 

Se direktør Francois-Régis de Fourgeroux for Maison Langlois-Chateau præsentere vingården. Videoen åbner i Maison Langlois-Chateau.

Amirault er en familieejet vingård i den lille landsby Saint Nicolas de Bourgueil i hjertet af Loire lige mellem Tours og Angers. Amirault holder til på ejendommen Clos des Quarterons, der har været i familiens besiddelse i over 180 år. I dag står Agnès og Xavier i spidsen for vingården.

Domaine Amirault lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i deres vine. Vingården er både certificeret økologisk (Ecocert) og certificeret biodynamisk ved Demeter for AOP vinene. Familiens dybe overbevisning er, at biodynami opretholder den naturlige balance i hele ejendommen – at økosystemet er i centrum for de energier, der kommer fra jorden (rødder) og rummet (blomster, blade og frugter). Det er med til at skabe den daglige balance og rytme i interaktionen mellem naturen og de ansatte på vingården. Den biodynamiske tankegang følger desuden Amiraults ønske om at bevare naturen og alt det storslåede, som den giver os, til fremtidige generationer. Hoveddruen er Cabernet Franc, som Amirault bruger til at skabe en række meget forskellige rødvine, alt afhængig af terroir og alder på vinstokkene. Herudover dyrker de også Chenin Blanc og Chardonnay, som de bl.a. anvender til deres hvide og Crémant de Loire.

Amirault har tre forskellige stile af vine i sortimentet: En lang række AOP vine, en serie af naturvine, samt nogle Pet-Nat vine. Vingården arbejder ud fra mottoet: “Der er ikke mennesker på den ene side og naturen på den anden side – mennesker er naturen”, Pierre Rabhi, fransk forfatter, landmand og miljøforkæmper.

Saint-Nicolas de Bourgueil er sin egen rødvinsappellation, der hører under rødvinsdistriktet Bourgeuil i midt-Loire på højre bred af Loire-floden, vest for Tours. Amiraults hvide vin har appellation Anjou. Det er en regions-appellation i den vestelige del af Loire. Der fremstilles både hvid, rød og rosé. Chenin Blanc er den store hvide drue og skal udgøre minimum 80% af vinen. Herudover kan der også benyttes Chardonnay (Max 20%) og Sauvignon Blanc. Da appellationen Anjou ikke dækker Orangevin, sælges husets Orangevin som Vdf (Vin de France).

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker sig ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden.

Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).

Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Amirault siden 2024.

Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.

Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.

Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora’er på 320 – 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.

Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden. Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine’s “Top 100 wineries all over the world”.

Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil. Der er fem Grand Cru marker, hvis man medregner den del af Bonnes-Mares, som ligger her; 20 1.crus, og village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.

Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 – hele 360 m. Topmarkerne, ligger typisk på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik østvendt. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne. Cisterciensermunke har dyrket vin her fra 1100-tallet og havde deres eget vineri i 1306. “Morey” stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og “Clos Saint-Denis” Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet “Musigny” og “Chambertin” til deres landsbynavne.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022.

Didier Amiot er både navn på vingård, ejer og vinmager. Han startede for sig selv i 2020. Didier er søn af Pierre Amiot, der grundlagde Domaine Pierre Amiot et Fils i 1951 i Morey-Saint-Denis i Côte-de-Nuits med parceller i Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Didier og hans bror, Jean-Louis, førte vingården videre fra deres far, før de i 2020 reorganiserede og dannede to nye vingårde: Didier Amiot og Amiot & Fils.

Didier har arvet ca. 3.1 ha, inklusive den eksklusive Grand Cru Clos de la Roche og Premier Cru Morets i Morey-Saint-Denis foruden et parcel i Gevrey-Chambertin.

Didier ønsker at lave vine, der til fulde udtrykker det terroir, de kommer fra. Han bruger delvist hele klaser til sine vine. Andelen afhænger af den specifikke vin, ligesom vinifieringen sker i en kombination af cement, eg (både ny og med alder) og ståltanke – også afhængig af den specifikke vin. Vinen filtreres ikke. I kælderen får Didier hjælp af konsulent Pierre Milleman, der også arbejder for DRC, Duja og Gaja.

Familien har altid anvendt bæredygtige principper, og Didier er blevet økologisk certificeret med 2023 årgangen. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Didier Amiot siden 2024.

Domaine Quentin Jeannot er en yngre vingård grundlagt i 1999 i Meursault af Valérie og Philippe Jeannot, der i dag ejer 9 hektar i Côte de Beaune fra Maranges til Santenay, Meursault og Pommard.

Sønnen Quentin har arbejdet side om side med sine forældre, siden han afsluttede sin vinuddannelse i 2014, og vinene sælges nu under hans navn. Domænet laver en flot vifte af vine med en international appel for øje – både røde og hvide vine. Familien lægger vægt på detaljen i arbejdet for at lave elegante vine med en uovertruffen præcision i allerhøjeste kvalitet. Alt arbejde udføres i hånden: Både almindelig høst og grøn høst samt udtynding af vinstokkene. De arbejder med lave udbytter for at sikre en høj kvalitet i de tilbageblevne druer, hvilket samtidig sikrer en lang levetid for vinene.

Hvert parcel vinificeres separat for at afspejle det unikke terroir i vinene. Alle druer, både røde og hvide, afstilkes og vinificeres ved lav temperatur. Vinene modner i kælderen mellem 9 og 18 måneder. Arbejdet følger økologiske principper, men huset er ikke certificeret.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Quentin Jeannot siden 2023.

Bastien Gautheron er manden bag huset, og han opfyldte i 2020 sin drøm om at producere vin under eget navn, efter at have arbejdet flere år hos store Bourgogne producenter. Bastien hører til den nye generation af vinbønder, der har fokus på skabe terroir-baserede vine gennem så lidt intervention som muligt. Fokus er frugt og en fantastisk energi. Hans tilgang til vinfremstilling er simpel: Hurtig udblødning og gæring for at undgå over-extraktion. Gæring sker med naturlig temperaturstigning i ståltanke, og Bastien skubber kun ‘hatten’ med skaller ned i mosten to gange inden den alkoholiske gæring. Herefter røres kun én gang dagligt.

Alle vine lagrer i fade, hvor det ældste er fra 2014. En lille del af de røde ser også lidt ny eg (mindre end 30%) – og med en let toasting af fadet. En portion af den hvide lagrer i 350 l. tønder fra 2017 for derigennem præcist at kunne styre modningen af vinen, der ikke må være for eg’et.

Bastien lader, så vidt det er muligt, vinen lave sig selv, og han arbejder også med at forkorte modningstiden af vinen, inden den tappes, i forhold til hvad der er normal praksis.

Bastien udtaler: “Lang modningstid kan være god, men jeg kan finde lige så mange vine med kortere modningstider, som jeg holder af. Så i sidste ende afhænger resultatet af, hvordan man modner vinen.”

Bastien anvender både egne druer, hvor parcellerne er certificeret økologiske i 2017 (le Savigny og 50% fra Bourgogne Hautes Côtes de Beaune), foruden købte druer fra nære forbindelser, der anvender økologiske metoder. I overensstemmelse med sin tilgang i mark og kælder, køber Bastien sine flasker fra St-Prex i Schweiz, der anvender 95% genbrugsglas, og etiketterne er lavet af 100% genbrugspapir. Vinpropperne er naturligvis fremstillet ved økologisk landbrug, og de er kontrolleret for TCA, som er et stof, der kan misfarve vinen og give den lugt af prop. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Gautheron d’Anost siden 2023.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bonnigal-Bodet siden 2023. Domaine Bonnigal Bodet er en mindre familieejet vingård, der ligger på den nordlige side af Loire-floden i Limeray ved byen Amboise lidt øst for Tours. Vingården er gået fra generation til generation siden 1927, og i dag står Jean Baptiste Bonnigal og Stéphane Bodet i spidsen. De mødtes under deres vinuddannelse i starten af 00’erne, hvorefter de hver især arbejde for forskellige vingårde, inden de i 2013 overtog vingården fra Jean Baptistes’ familie og slog sig sammen.

Vingården ligger i Touraine i appellationen Touraine-Amboise. Her arbejder de hovedsageligt med Chenin Blanc men også med Sauvignon Blanc, Chardonnay (til Crémant), Côt og Pineau d’Aunis. Chenin Blanc er en af Loires ikoniske druer. Det er regionens 3. mest beplantede drue. Den modner sent og vokser i Saumur, Anjou og Touraine. Pineau d’Aunis kommer fra Saumur og anvendes i husets Crémant de Loire rosé. Alle druer høstes i hånden og sorteres i kælderen. Markerne plejes året rundt for at sikre de bedste betingelser for en varieret jordbund.

Kodeordet for vingården er “respekt”: Respekt for jorden, druerne, miljøet og vinifikationen mm. De er overbeviste om, at vinen laves i marken, så når vinen først er i kælderen, blander de sig mindst muligt i vinens videre udvikling. Derved afspejles det lokale terroir i vinen, og metoden giver ydereligere kompleksitet til vinen. Med 2022 årgangen er Bonnigal-Bodet økologisk certificeret.

Selve Loirefloden er ca. 1000 km. lang og løber fra det centrale Frankrig og vestpå til udmundingen i Atlanterhavet vest for Nantes, men selve vindistriktet Loire strækker ca. 480 km. fra Sancerre i øst til Nantes i vest og med vinmarker på begge sider af floden. Klimaet går fra næsten kontinentalt inde i landet til maritimt ved kysten. Jorden varierer mellem granit, skifer, flint, sandsten og kalk til ler og grus.

Loire kan groft inddeles i 3 hovedområder. Den øvre: Her ligger Sancerre og Pouilly-Fumé med kontinentalt-influeret klima, hvor Sauvignon Blanc dominerer som grøn drue og Pinot Noir som blå drue. Den nedre del ved Nantes: Maritimt klima. Hoveddruen er den grønne Melon de Bourgogne, der anvendes til vinen Muscadet (der ikke må forveksles med druen Muscat).

Den midterste del: Dette er et større område, der dækker både Anjou-Saumur mod vest og Touraine mod øst. Klimaet i denne del af Loire influeres stadig en del af havet mod vest, men kontinentalklimaet spiller en større rolle jo længere man går mod øst. I Anjou-Saumur er hoveddruerne Cabernet Franc på rødvinssiden og Chenin Blanc på hvidvinssiden. Disse druer anvendes også i Touraine sammen med Sauvignon Blanc, Côt og Gamay. Det er fra denne centrale del af Loire, at Crémant de Loire kommer. Den kendte Vouvray på Chenin Blanc kommer fra Touraine, og i favorable år, laves der også fantastiske længelevende søde vine på Chenin Blanc, når vejret angriber druerne med ædel råddenskab.

‘AS’ er forbogstaverne for Arnaud Sirugue og Sophie Noëllat fra to vinfamilier, der ligger tæt på hinanden i Vosne-Romanée. De slog sig sammen med en spæd start i 2016, og siden har det udviklet sig ed en lille kælder under Arnauds bedstefars hus på torvet overfor rådhuset i byen.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine AS siden 2020. Domaine AS er forbogstaverne for Arnaud Sirugue og Sophie Noëllat fra to vinfamilier, der ligger tæt på hinanden i Vosne-Romanée. De slog sig sammen med en spæd start i 2016 med to vine: Vosne-Romanée Les Barreaux og Bourgogne Passetougrains Rosé. Siden har det udviklet sig med en lille kælder under Arnauds bedstefars hus på torvet overfor rådhuset i byen, og sortimentet er udviddet.

Parret er værd at holde øje med. Kvaliteten af deres druer og vine er fantastiske, men mængderne er begrænsede, så man skal være hurtig, hvis man sikre sig nogle af deres vine.

Kaldt ”The Godfather of Biodynamic Wine” – Forbes 2017.

Nicolas Joly er en af foregangsmændende inden for biodynamisk vinbrug og står i spidsen for Vignobles de la Coulée de Serrant, også med marker i nabo Roche-aux-Moines og Savennières. Domænet har arbejdet økologisk og biodynamisk siden 1980 som en af de første, og udover at være anerkendt verden over for sine vine med imponerende dybde og elegance, er vingården også kendt for at lave vine, der bliver ved med at udvikle sig og blive bedre dag for dag, efter man har åbnet flasken.

Hos Joly strækker høsten sig over 4-5 omgange over flere uger for at opnå den helt rette modenhed i druerne. Det kræver meget arbejde og stor opmærksomhed. Druerne bliver høstet sent for at opnå den kompleksitet, der opstår i forbindelse med overmodne (og oxiderede) druer. Den oxidation, som Joly tillader i marken, må ikke forveksles med oxidation af vinen på grund af dårligt kælderarbejde. Joly søger den “ægte vin” med respekt for naturen: “I don’t only want a good wine but also a true wine”. Vinene er normalt tørre, men i år, hvor forholdene tillader, kan der være en smule restsødme i vinene.

Joly forklarer sin filosofi: “Chenin Blanc får først sin kompleksitet når den er fuldt modnet med en dyb gul farve. Kun en sund, bæredygtig dyrkning kan garantere dette uden at druerne får grå råd. Derfor foregår høste hos Joly over fire til fem omgange, efterhånden som druerne begynder at blive rosinagtige og danne botrytis – som er det der får de mest intense mineralske smage frem i Chenin.

Når flasken med den færdige vin er åbnet, vil vinen fortsætte med at blive bedre – og den er på ingen måde oxideret. Du kan tjekke dette selv ved at smage lidt af vinen hver dag. Du sætter blot korkproppen i flasken og sætter den til side – og den skal ikke i køleskabet. Du vil opleve, at vinen faktisk bliver bedre dag for dag – nogle gange op til over en helt uge. Hvis vinen var oxideret, ville den være udrikkelig.”

Hvis ikke du kan vente nogle dage med at drikke vinen, så åben den nogle timer for inden eller hæld den på en karaffel. Servér ved 14 grader.

Alt markarbejde foregår ved hjælp af heste og håndkraft. Når der plantes nye vinstokke er det altid skud af de ældste fra 1920. Der bruges kun gødning fra ejendommens egne ti køer; får holder ukrudt nede om vinteren og gøder markerne samtidig. Høns klarer angreb af snegle. Til sygdomsbekæmpelse i markerne anvendes kun “Bordeauxvæske”/ kobbersulfat, naturlig svovl fra vulkansk jord og sprøjtekoncentrater af en lang række urter og træbark. Hans datter Virginie har i stigende grad overtaget vinifikationen siden 2006. Hun har ikke ændret på vinenes bemærkelsesværdige stil og tårnhøje niveau.

Vinen Coulée de Serrant er husets flagskib, og den kommer fra monopole-marken af samme navn. Den har sin helt egen appellation controlée fra 1952 på trods af sin lille størrelse på 7 hektar. Nicolas Joly er eneejer af denne mark, der laver nogle af de bedste tørre vine på Chenin Blanc. Den ligger nørdøst for vingården på de højeste skråninger med bedste solåbenhed og meget mager, tynd jord af skifer, granit og lidt sand. 

Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.

Jean-Etienne Chermette er en ung mand i Beaujolais, som hører til en ny generation af unge vinbønder, der er ved at komme på banen. De eksperimenterer med nye idéer som bl.a. et stigende fokus på at få de unikke forskelle i de lokale terroirs frem i vinen – vinificering med naturlig gær og ingen chaptalisering – og fokus på økologi og bæredygtighed.

Jean-Etienne kommer fra familien Chermette, hvis historie indenfor vinavl går flere hundrede år tilbage. Efter endt uddannelse inden for både ønologi, international handel og marketing kombineret med arbejdserfaring fra flere vindistrikter i både Frankrig og udlandet, begyndte Jean-Etienne at arbejde på familievingården i 2017.

I 2018 besluttede han sig for at lave sin egen vinserie med sit eget navn og egen stil. Jean-Etiennes higen efter yderligere diversitet og specialisering førte ham til at skabe sin egen vinserie, hvor han kan introducere andre terroirs og vine, end dem hans familie laver. Hans filosofi er at skabe vine så naturligt som muligt med respekt for de lokale terroirs og for at få så frugtige og delikate vine som muligt. Alle Jean-Etiennes vine er certificeret bæredygtige.

“I practice a winemaking process as natural as possible and respectful of the terroir to obtain wines with fruit and delicacy.” siger Jean Etienne Chermette.

Familievingården ligger i den sydlige del af Beaujolais og hed oprindeligt Vissoux. Jean-Etiennes far, Pierre-Marie, blev i 1980’erne kendt for sin Beaujolais Cuvée Traditionelle Vieilles Vignes. Vinen blev fremstillet i hht. oprindelige Beaujolais traditioner: Den var ikke chaptaliseret, og der blev ikke tilsat gær. Vinen grundlagde den stil, som huset i dag er kendt for. Fra midten af 1990’erne udbyggede Pierre-Marie vingården ved bl.a. at købe marker i Beaujolais Cru’erne Fleurie og Moulin-à-Vent og sidenhen også i Brouilly.

Allerede i 2000 introducerede Pierre-Marie bæredygtige principper i både mark og kælder for at fremhæve terroiret i vinene. Huset var nu ikke længere et lokalt foretagende, og i 2018 ændrede familien navnet på huset til Domaines Chermette for at signalere de mange appellationer, terroirs, produktserier samt mænd og kvinder, der er med til at skabe Chermette stilen.

Til Beaujolais vinene anvender Jean-Etienne de traditionelle Beaujolais-principper i kælderen med delvis maceration carbonique (kulsyre maceration). De hele klaser af vindruer kommes på tank. Efter to dages maceration omrøres mosten 10 min. hver morgen og aften, mens tanken er åben og mosten får frisk luft. Juicen i bunden pumpes over toppen af mosten. Macerations-tiden er 5 dage for Beaujolais og 9 dage for Cru’erne. Når den alkoholiske gæring er færdig, bliver druerne presset i en pneumatisk presse.

Vinen afslutter sin alkoholiske og malolaktiske gæring i tanke eller fade, afhængig af den specifikke vin. Denne fremstillingsmetode med hele klaser og pumpe-over-mosten giver struktur, farve og frugt til vinen og meget bløde tanniner.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Etienne Chermette siden 2021.

Hos Pierrick Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i seks generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay – en lille by i hjertet af Côte d’Or – som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.

Næste generation, Pierrick tog over fra 2018-årgangen. Han har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev “Meilleur Jeune Vigneron” i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept “lutte raisonnèe”. Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.

Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke “climats” skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.

Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.

Jeff Carrel er kendt for at lave originale vine med unikke etiketter til overkommelige priser. Vinene har deres eget univers med deres egen historie og en stærk identitet. Det er lettilgængelige vine, der er både seriøse og uhøjtidelige på samme tid.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-François – også kaldet Jeff – Carrel siden 2011. Jeff er født i Paris i 1969 og opvokset i Goutte d’Or, som er et multikulturelt arbejderkvarter ved foden af Montmartre, og han kommer således ikke fra en familie, der har historie inden for vindyrkning. Jeff studerede kemi, men som 22-årig droppede han kemien til fordel for en karriere som vinmager. Han arbejdede først i Anjou i Loire, siden i Sydfrankrig, og i løbet af 10 år lavede han langt over 100 millioner liter vin som vinmager for andre rundt om i verden og i forskellige franske vinområder. Senere har han lavet sin egen vin med lejet jord eller købte druer og på lånt kælderudstyr i hele Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig; drevet af sin vedholdende ambition og interesse.

I 2017 har han endelig kunnet indrette sit eget domicil i en gammel vinkælder fra 1857 i Corbières, med 31 tanke og diverse egefade, men laver stadigvæk mange af sine vine på andre vingårde. Han ser druesorter, jordbunde, lokale klimaforhold og vinifikationsteknikker som et gigantisk puslespil, han kan udnytte til at lave vine i den stil, han kan lide.

At Raveneau er Chablis udenfor kategori, er en beskrivelse, nogen næppe vil stille spørgsmålstegn ved. Domaine Francois Raveneau er for Chablis, hvad Petrus er for Pomerol og d’Yquem for Sauternes, men på en meget underspillet måde. Et ry, der er oparbejdet ved sublimt håndværk siden 1948 i en lille, undselig kælder med et gammelt metalskilt over døren, hvor man yderst sjældent modtager besøg og ikke engang har en hjemmeside. Der er under 10 hkt. marker, og alt sælger sig selv – strengt allokeret. Som Robert Parker’s WineAdvocate har udtrykt det: “Usually, when it comes to naming the greatest exponent of any wine region, there will be some variance of opinion. As to Chablis there is one answer: Raveneau”.

Erik Sørensen Vin har importeret fra domænet i meget små mængder siden 1982, hvor Francois Raveneau stadig var ved roret. Nu er det et tremandsteam m/k: sønnerne Jean-Marie, der har været med siden sin vinuddannelse og overtog hovedansvaret i 1984, samt Bernard, som vendte hjem fra andet job i vinbranchen, da faderen gik fra i 1995. Bernards datter, Isabelle, er tredje generation.

Deres succes kommer gennem omhyggeligt og rettidigt markarbejde, dybt lokalkendskab, stor tæft for de rigtige beslutninger og en arbejdsom vej til deres resultater. Små udbytter, præcise høsttidspunkter for at bevare den vitale syre, kun naturgær, malolaktisk gæring / æble-mælkesyregæring i vinens eget tempo og ca. 1½ år i brugte egefade. Selv de “mindre” af disse store vine udvikler sig meget ved lagring og skal helst have lov at blive mindst 6-8 år. De største kan leve i årtier.

Peter Dean fra “TheBuyer” skrev efter årgangssmagning af 2015 i kælderen  – en meget usædvanlig begivenhed: “What was so striking was that after having tasted some 250 different Chablis over three days, and having visited a dozen properties, the Raveneau samples stood out a country mile from the previous wines tasted – just through their overall presence.”