Allerede som 20-årig overtog den unge vinkomet Maxime Cheurlin Noëllat i 2010 et af Vosne-Romanées legendariske huse, Domaine Georges Noëllat. Maxime er 5. generation i vinfamilien og oldebarn af Georges Noëllat. Maxime lægger vægt på at fremhæve terroiret i sine vine. De særlige forhold ved hvert parcel og hver årgang respekteres. Han skaber friske vine, der er så rene som muligt, og hvor kompleksiteten bliver endnu tydeligere med vinens alder. Vinstokkene dyrkes bæredygtigt uden brug af ukrudtsmidler, og lagringen foregår på egetræsfade med 30% – 100% ny eg. Maxime Cheurlin Noëllat har allerede skabt sig sit eget navn som en af Bourgognes lovende vinmagere.

Domaine Maxime Cheurlin Noëllat ligger i Vosne-Romanée og dækker ca. 10 hektar i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Nogle af domænets vinstokke er 100 år gamle. Hvert parcel nyder godt af et unikt terroir med forskellige jordbundsforhold, højder og eksponeringer.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Maxime Cheurlin Noëllat siden 2024.

Domaine Gauffroy, beliggende midt i Meursault by, har eksisteret siden 1938. Stort set al fokus er på hvidvine – primært fra Meursault og Puligny. Nicolas Gauffroy repræsenterer 3. generation i vinfamilien, og han arbejder nu side om side med sin far i både mark og kælder. Ved siden af familiedomænet har Nicolas nu lavet sin egen serie af vine under eget navn, hvor han kombinerer traditioner med nye idéer og viden, som han bl.a. har opnået gennem 5 års arbejde i andre vinregioner i Frankrig, før han vendte tilbage til familiens vingård.

Nicolas’ vine udstråler således modernitet og ungdom. Vinene har en frisk og livlig stil men besidder stadig et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale og vigtigst af alt – et præg, der signalerer klassisk Bourgogne. Nicolas formår at tilpasse sig og omfavne de forandringer han møder samtidig med, at han tilgodeser traditionerne.

Al høst foregår i hånden, og druerne udvælges med omhu. I kælderen anvendes kun naturlig gær, andelen af nye fade er begrænset, og huset lægger vægt på at afspejle de lokale terroirs i vinene. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Gauffroy siden 2024.

Domaine Billard Père et Fils har været et familiedomæne i fire generationer med base i La Rochepot, 15 km. syd for Beaune. Siden 1999 har Jérôme Billard stået i spidsen for vingården, og han er ved at oplære sønnen Louis Billard i familiens knowhow, efter at denne har arbejdet to år på vingårde i bl.a. Sydafrika og Australien samt hos Romanée Conti.

Domænet lægger vægt på kvalitet og på at vise appellationernes individuelle terroirs, typicitet og kvaliteter. Vingården dækker 17 hektar og spænder over fire AOC’er (Aligoté, Hautes Côtes de Beaune Blanc og Rouge samt Crémant), fem AOC-landsbyer og tre Premier Crus (Saint-Aubin Blanc og Rouge samt Beaune). Domaine Billard følger biodynamiske principper med brug af månekalenderen, og i markerne er arbejdet skånsomt, hvor pløjning foregår med enten hest eller en lille traktor.

Høsten sker i hånden, og i kælderen sorteres druerne yderligere. Til rødvinene afstilkes druerne, og de får en kold maceration før gæring. De grønne druer presses langsomt i en pneumatisk presse for at opnå størst mulig aromatisk renhed. De anvender kun naturlig gær.For nylig blev et helt nyt vineri bygget, hvor vinen transporteres ved hjælp af tyngdekraft uden brug af pumper, hvilket er skånsomt for vinen.

Regions-appellationerne modnes helt eller delvist i rustfri ståltanke for at opnå en direkte og frugt-forward-stil, der skal drikkes unge. Village- og Premier Cru appellationer modnes i finkornede medium-toastede egefade, der langsomt giver ilt til vinen, runder den af og giver smidige, fyldige vine.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Billard Père et Fils siden 2024.

Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.

Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.

Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora’er på 320 – 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.

Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden. Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine’s “Top 100 wineries all over the world”.

Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil. Der er fem Grand Cru marker, hvis man medregner den del af Bonnes-Mares, som ligger her; 20 1.crus, og village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.

Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 – hele 360 m. Topmarkerne, ligger typisk på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik østvendt. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne. Cisterciensermunke har dyrket vin her fra 1100-tallet og havde deres eget vineri i 1306. “Morey” stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og “Clos Saint-Denis” Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet “Musigny” og “Chambertin” til deres landsbynavne.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022.

Didier Amiot er både navn på vingård, ejer og vinmager. Han startede for sig selv i 2020. Didier er søn af Pierre Amiot, der grundlagde Domaine Pierre Amiot et Fils i 1951 i Morey-Saint-Denis i Côte-de-Nuits med parceller i Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Didier og hans bror, Jean-Louis, førte vingården videre fra deres far, før de i 2020 reorganiserede og dannede to nye vingårde: Didier Amiot og Amiot & Fils.

Didier har arvet ca. 3.1 ha, inklusive den eksklusive Grand Cru Clos de la Roche og Premier Cru Morets i Morey-Saint-Denis foruden et parcel i Gevrey-Chambertin.

Didier ønsker at lave vine, der til fulde udtrykker det terroir, de kommer fra. Han bruger delvist hele klaser til sine vine. Andelen afhænger af den specifikke vin, ligesom vinifieringen sker i en kombination af cement, eg (både ny og med alder) og ståltanke – også afhængig af den specifikke vin. Vinen filtreres ikke. I kælderen får Didier hjælp af konsulent Pierre Milleman, der også arbejder for DRC, Duja og Gaja.

Familien har altid anvendt bæredygtige principper, og Didier er blevet økologisk certificeret med 2023 årgangen. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Didier Amiot siden 2024.

Domaine Quentin Jeannot er en yngre vingård grundlagt i 1999 i Meursault af Valérie og Philippe Jeannot, der i dag ejer 9 hektar i Côte de Beaune fra Maranges til Santenay, Meursault og Pommard.

Sønnen Quentin har arbejdet side om side med sine forældre, siden han afsluttede sin vinuddannelse i 2014, og vinene sælges nu under hans navn. Domænet laver en flot vifte af vine med en international appel for øje – både røde og hvide vine. Familien lægger vægt på detaljen i arbejdet for at lave elegante vine med en uovertruffen præcision i allerhøjeste kvalitet. Alt arbejde udføres i hånden: Både almindelig høst og grøn høst samt udtynding af vinstokkene. De arbejder med lave udbytter for at sikre en høj kvalitet i de tilbageblevne druer, hvilket samtidig sikrer en lang levetid for vinene.

Hvert parcel vinificeres separat for at afspejle det unikke terroir i vinene. Alle druer, både røde og hvide, afstilkes og vinificeres ved lav temperatur. Vinene modner i kælderen mellem 9 og 18 måneder. Arbejdet følger økologiske principper, men huset er ikke certificeret.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Quentin Jeannot siden 2023.

Bastien Gautheron er manden bag huset, og han opfyldte i 2020 sin drøm om at producere vin under eget navn, efter at have arbejdet flere år hos store Bourgogne producenter. Bastien hører til den nye generation af vinbønder, der har fokus på skabe terroir-baserede vine gennem så lidt intervention som muligt. Fokus er frugt og en fantastisk energi. Hans tilgang til vinfremstilling er simpel: Hurtig udblødning og gæring for at undgå over-extraktion. Gæring sker med naturlig temperaturstigning i ståltanke, og Bastien skubber kun ‘hatten’ med skaller ned i mosten to gange inden den alkoholiske gæring. Herefter røres kun én gang dagligt.

Alle vine lagrer i fade, hvor det ældste er fra 2014. En lille del af de røde ser også lidt ny eg (mindre end 30%) – og med en let toasting af fadet. En portion af den hvide lagrer i 350 l. tønder fra 2017 for derigennem præcist at kunne styre modningen af vinen, der ikke må være for eg’et.

Bastien lader, så vidt det er muligt, vinen lave sig selv, og han arbejder også med at forkorte modningstiden af vinen, inden den tappes, i forhold til hvad der er normal praksis.

Bastien udtaler: “Lang modningstid kan være god, men jeg kan finde lige så mange vine med kortere modningstider, som jeg holder af. Så i sidste ende afhænger resultatet af, hvordan man modner vinen.”

Bastien anvender både egne druer, hvor parcellerne er certificeret økologiske i 2017 (le Savigny og 50% fra Bourgogne Hautes Côtes de Beaune), foruden købte druer fra nære forbindelser, der anvender økologiske metoder. I overensstemmelse med sin tilgang i mark og kælder, køber Bastien sine flasker fra St-Prex i Schweiz, der anvender 95% genbrugsglas, og etiketterne er lavet af 100% genbrugspapir. Vinpropperne er naturligvis fremstillet ved økologisk landbrug, og de er kontrolleret for TCA, som er et stof, der kan misfarve vinen og give den lugt af prop. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Gautheron d’Anost siden 2023.

‘AS’ er forbogstaverne for Arnaud Sirugue og Sophie Noëllat fra to vinfamilier, der ligger tæt på hinanden i Vosne-Romanée. De slog sig sammen med en spæd start i 2016, og siden har det udviklet sig ed en lille kælder under Arnauds bedstefars hus på torvet overfor rådhuset i byen.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine AS siden 2020. Domaine AS er forbogstaverne for Arnaud Sirugue og Sophie Noëllat fra to vinfamilier, der ligger tæt på hinanden i Vosne-Romanée. De slog sig sammen med en spæd start i 2016 med to vine: Vosne-Romanée Les Barreaux og Bourgogne Passetougrains Rosé. Siden har det udviklet sig med en lille kælder under Arnauds bedstefars hus på torvet overfor rådhuset i byen, og sortimentet er udviddet.

Parret er værd at holde øje med. Kvaliteten af deres druer og vine er fantastiske, men mængderne er begrænsede, så man skal være hurtig, hvis man sikre sig nogle af deres vine.

Hos Pierrick Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i seks generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay – en lille by i hjertet af Côte d’Or – som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.

Næste generation, Pierrick tog over fra 2018-årgangen. Han har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev “Meilleur Jeune Vigneron” i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept “lutte raisonnèe”. Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.

Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke “climats” skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.

Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.

Pernot familien har gennem generationer holdt til i Puligny-Montrachet og er kendt for deres konsistent høje kvalitet. Alvina Pernot er fra den yngste generation af familien. Hun arbejdede tre år på Domaine Paul Pernot men er nu startet for sig selv i et lille hus i Puligny-Montrachet sammen med sin mand Philippe Abadie.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Alvina Pernot siden 2022. Deres store fokus er i Puligny-Montrachet, hvor de arbejder med et stigende antal af Premier og Grand Crus. Første årgang var 2018, og indtil 2021 lavede Alvina og Philippe vinen hos Domaine Paul Pernot, men de har nu fået bygget deres eget vineri, hvor de har bedre kontrol over vinfremstillingen. De har egne parceller – La Rue aux Vaches, Les Noyers Brets og La Rue de Bois – og resten af frugten køber de fra nogle af regionens bedste dyrkere. I kælderen arbejder de med temperaturkontrol, og de arbejder med flere typer lagringsmuligheder som glas, amphora og eg, og for hvert år prøver de endnu flere tiltag af, så de i sidste ende kan lave så præcise vine som muligt.

“We are looking to make wines with a bit more tension, so for example we chose the highest altitude parcel of the family’s four plots in Les Folatières” – udtaler Alvina.

Alvina og Philippe holder på, at det meste arbejde skal laves i marken. Derfor lægger de et stort arbejde i at have så tætte relationer til de dyrkere, som de køber frugt fra. Det er vigtigt, at disse dyrkere har de samme standarder, som Alvina og Philippe. Der lægges dog stadig meget vægt på arbejdet i vineriet. “There’s nothing minor during vinification – everything matters. Each tiny detail makes the difference between an average wine, a good wine and an excellent one,” forklarer Alvina.

Bæredygtighed er en central filosofi hos Alvina Pernot. Næsten al arbejde udføres i hånden. De undgår brug af sprøjtegifte og prøver også biodynamiske metoder af. Tilsætning af svovl holdes på et minimum.

Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer: Chavy familien fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard.

Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.

Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d’Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.

Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, “sur lie” /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.

Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.

Romaric’s vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromisløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balance. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig ligger i dag. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.

3. generation, Bernard og François Giroud, begyndte i 1990’erne kun at købe druer til egen vinifikation, og de købte også deres første egen mark i Beaune i 1993 – samt flere derefter. Da økonomien blev presset, og de var uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, fik de deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, med i firmaet. Han endte med selv at overtage ledelsen med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansatte domænet en ung ønolog, David Croix, som – udover at drive Camille Girouds egne marker – omlagde druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så huset også fik indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr blev bygget, og det store lager af ældre stjernevine blev organiseret til løbende auktionssalg. I vinifikationen begyndte man at lægge mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis, der har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003. Carel overtager som vinmager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

JanotsBos er et ambitiøst partnerskab mellem franske Thierry Janots og hollandske Richard Bos, som først mødte hinanden på vinmagerskolen Lycée Viticole i Beaune i 1996. Richard Bos startede ud med gastronomiske projekter i Holland og Thierry Janots udviklede sin ekspertise ved arbejde for topproducenter som Drouhin, Louis Latour og Comtes Lafon.

I 2005 slog de sig sammen med en vinkælder i Meursault og finansiel støtte fra Holland. Richard har hovedansvaret for administration og markedsføring, mens Thierry, med sin efterhånden store erfaring, er fuldt fokuseret på at lave vinen.

De lægger megen vægt på, at oprindelsesområdet, “terroir” og klimaforhold skal præge den enkelte vin. Deres stil ligger i den lidt fyldigere ende af skalaen, og vinene er generelt egnede til lagring.

Der bruges næsten altid egefade til lagring, men let toastede, og nye fade bruges meget behersket, da fadet skal støtte vinen, ikke dominere den. Deres favoritfade er fra to områder: Allier i det nordøstlige Centralfrankrig og Vogeserne op mod Alsace. Begge områder har næringsfattig jord og tætte- eller meget højtliggende skove, som giver træ med tætte porer, der støtter vinens struktur.

Pierre-Vincent Girardin sprang, blot 21 år gammel, ud som selvstændig vinmager med en bemærkelsesværdig og udtryksfuld kollektion i 2017-årgangen. Hans far Vincent Girardin afhændede sin ejendom i 2012 men gemte gode parceller, til sønnen blev klar.

Allerede fra starten havde Pierre-Vincent en klar idé om, hvad han ville gøre anderledes end sin berømte far: Først og fremmest prioritere terroirpræg og mineralitet fremfor tæthed i vinen – de egenskaber der altid har fremhævet Pinot Noir-druens unikke særpræg i Bourgogne og er sværest at efterligne andre steder i verden. Det indebærer typisk forsigtigt brug af nye egefade, fint afmålt udtræk af tanniner o.l. med overpumpning snarere end nedtrykning af faststofferne i mosten under udblødningen, og kun den minimalt nødvendige tilsætning af svovl.

Han anskaffer løbende fade på 465 l., der har en blidere indvirkning på vinen end de traditionelle Bourgogne barriques, og han bruger i stor udstrækning gæring med hele klaser, når stilkene er modne nok, for at fremme umiddelbar saftighed og en mere transparent og mindre muskuløs stil.

Vineriet er topmoderne og bygget med alle de moderne faciliteter og muligheder, der synes tilgængelige, for at skabe den ultimativ perfekte vin. Kælderen er naturligvis temperatur og fugtighedskontrolleret. Ud over vin fra egne parceller har Pierre en imponerende portefølje af vine lavet på købte druer fra top-adresser i Bourgogne. Til trods for sin hurtige succes er Pierre-Vincent Girardin både klar i sin retning og ydmyg over for opgaven.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Pierre Vincent Girardin siden 2019.

Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada. Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved at arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir-projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav Pascal den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har nyindrettet en kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med “Bourgogne Aujourd’hui” blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. “Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden…”.

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende vertikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 – 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke, og filtrering meget sjældent.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Confuron-Gindre siden 2018. Confuron-Gindre er et lille, ambitiøst Bourgognedomæne. Seks generationer Confuron har haft jord under neglene i Côte de Nuits, de sidste tre med dette domæne, som blev skabt af farfar til den unge Edouard, der i disse år er ved at overtage ansvaret og tegne vinenes stil. Hans far Francois og frue Claudine Gindre har sat deres efternavne på etiketterne fra 1989.

Domænet har 10 små parceller med vinstokke spredt over Vosne-Romanée, der dækker næsten alle sektioner af appellationen. Nogle af parcellerne støder op til Premier Cru markerne Suchots og Les Beaumonts, mens de selv har parceller på Les Brûlées og Les Chaumes. Deres marker er således i den absolutte topklasse.

Udover Francois’ marker i Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges har Claudine Gindre tilført arealer i Gevrey-Chambertin og Bourgogne AOP, så det samlede markareal nu er ca. 11 ha. Domænet har hjemme i Vosne-Romanée på grænsen til Nuits-Saint-Georges.

Francois har i årevis været inspireret af biodynamien og er certificeret med “Agriculture raisonnée” for sin produktion. Den grundlæggende opfattelse er, at arbejdet i marken og sikring af vinstokkenes trivsel og naturlige modstandskraft mod sygdomme er næsten vigtigere end vinifikationen. Profylaktiske metoder, som han kalder det. Det handler bl.a. om omsorg for det mikrobiologiske liv i jorden, ingen kemiske sprøjtemidler samt rigtig beskæring og udtynding under hensyn til månekalenderen.

Hans søn Edouard kom tilbage “til rødderne” fra et vinprojekt i Sydafrika i 2015. Han er fra 2016-årgangen ved at implementere sine ideer til yderligere forbedring af vinene. Hans ledestjerner er maksimal klarhed i frugten og størst muligt præg af netop det “lieu dit”/konkrete markområde, druerne har vokset på. Det indbefatter delvis brug af hele klaser i gæringen, mere begrænset “pigeage”/nedtrykning af faststofferne i mosten før- og under gæringen for at mindske overførsel af grønne tanniner til vinen, og en reduceret brug af nye egefade. For yderligere at bringe terroir-præget i vinene i front vil de 2,37 ha. i Vosne-Romanée, som ligger forskellige steder i kommunen, i de kommende årgange blive opdelt i mindre partier vine, der afspejler deres helt konkrete voksested. På xlburgundy’s producentoversigt er domænet, som få andre, mærket med “Valeur sûre” / et sikkert valg.

Pierre Meurgey er 4. generation af en passioneret vinfamilie fra Bourgogne. Han har lavet vin under eget navn siden 1990, mens han sideløbende har hjulpet til hos Clos de la Chapelle i Volnay.

Fra 2013 har han startet en ny produktion af hvidvine under navnet Meurgey-Croses i Mâconnais, hvor hans mor er født, og deres familiehus ligger. Disse vine afspejler vigtigheden af terroir, som han prøver at udtrykke i alle sine vine. Druerne kommer fra familiens naboer, som de har kendt i årtier, men altid kun fra én vindyrker pr. appellation han producerer. Det sikrer, at han kan styre timingen af høsten og transporten til det moderne vineri i Mâcon.

De røde vine, som han laver under navnet Pierre Meurgey, kommer fra Pommard, Vosne-Romanée samt Côte de Nuits-Villages. Disse vinificeres med respekt for hvert terroir i hans kælder under Château de Bligny-les-Beaune.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte “Les Caillerets” i Volnay. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d’Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard Père & Fils.

Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – et topmoderne vineri men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne.

Ledelsen varetages nu af Henriot’s nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager er Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.

Husets adelsmærke er, at man – trods det store udvalg – formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

Bouchard Père & Fils har til huse i Château de Beaune – det gamle kongeslot i Beaune by bygget i det 15. århundrede af Konge Louis XI. Under slottet ligger lagringskældre, hvilket giver ideelle naturlige opbevaringsforhold for Bouchard Père & Fils fine vine. Vinene ligger på op til 10 meters dybde og udvikler sig og ældes uforstyrret. Her er bl.a. en unik samling på over 2.000 flasker fra det 19. århundrede. En uvurderlig historisk arv med, som ikon, den ældste vin – en Meursault Charmes 1846, der stadig bevarer sin glans.

Armand Rousseau er en legendarisk Bourgogneproducent, der laver vine fra absolut øverste hylde, som sælges ekstremt allokeret – kun til udvalgte få.

Kvalitetsmæssigt sammenlignes Rousseau med bl.a. Romanée-Conti og Leflaive, og år efter år fremstiller huset fuldkomne og komplette vine, som er med til at give Bourgogne det eftertragtede ry, som mange mennesker higer efter og mange Pinot Noir producenter verden over stilmæssigt drømmer om at efterligne.

Rousseau har 15,3 hektar egen jord i bl.a. Le Chambertin, Chambertin Clos de Bèze, Mazy Chambertin, Clos Saint Jacques, En Champs og Lavaux St-Jacques mv. – alle i Gevrey-Chambertin, samt Grand Cru Clos de la Roche i Morey-St. Denis.

Vinstokkene er gamle og udbyttet meget lille for at sikre så stor koncentration til druerne som muligt. I alle led af vinfremstillingen gås der minutiøst til værks. Der tyndes meget ud i druerne, vinstokke udskiftes løbende for at bibeholde den høje gennemsnitsalder, og efter høst sorteres druerne strengt. Vinene lagrer 18 måneder ført de tappes, og de frigives til salg, når de er 2 år gamle.

Domænet blev grundlagt af Armand Rousseau, der som 18-årig arvede forskellige parceller i Gevrey Chambertin. Gennem sit giftermål fik han flere vinmarker foruden det sted, hvor domænet ligger i dag. Først solgte han sin vin i bulk, men senere besluttede han sig for at flaske sine bedste vine selv, og med hjælp fra Raymond Badouin, grundlægger af magasinet Revue des Vins de France, fik han hurtigt en kundekreds blandt restauranter og private. Sønnen Charles overtog vingården i 1959, efter Armands død. Han fortsatte med at udvikle domænet, bl.a. ved at øge eksporten til en mange lande verden over.

I 1982 begyndte Charles’ søn, Eric, at arbejde på domænet. Han har bl.a. introduceret flere økologisk principper til arbejdet. Nu har han travlt med at overdrage stafetten og al sin viden til datteren Cyrielle, der begyndte at arbejde side om side med Eric i 2014. Familiens værdier og høje arbejdsmoral føres videre fra en generation til næste; værdier som fornøjelse, præcision, kærlighed til vinstokkene og nydelse. Rousseau familien er stolte af deres kendetegnende Bourgogne vine. Familien holder fast i enkeltheden i arbejdet og ønsket om at lave fantastiske store vine, hvor man kan nyde slutproduktet.

J’aime le Pinot – C’est la faute a Rousseau (Jeg elsker Pinot – og det er Rousseaus skyld).

Marc Colin grundlagde vingården i slutningen af 1970’erne. Sammen med sin hustru Michèle overtager de vinstokke, der har været i familierne Colin og Penavoys eje gennem flere generationer; nogle af parcellerne har været ejet af familien i over hundrede år.

Domænet blev løbende udviklet gennem 1980’erne og ’90’erne, og i dag drives vingården af to af Marc og Michèles børn, Caroline og Damien.

Domænet råder nu over 12 ha. fordelt på 26 appellationer i byerne Chassagne-Montrachet, Saint-Aubin, Puligny-Montrachet og Santenay.

Produktionen dækker både regionale appellationer, kommune, 1. Cru og Grand Cru med en total produktion på 80.000 fl/året, hvoraf 90% er hvidvin og 10% rødvin.

Damien styrer kælderen med præcision. Gamle fade er efterhånden blevet udskiftet med nye og mindre fade, og vinene fremstår mere rene, koncentrerede og ærlige end tidligere.

Husets hvidevine kendetegnes ved deres renhed, elegance og længde. I rødvinene fokuseres på friskhed, sprød frugt og silkebløde tanniner.

Vingården eksperimenterer med både bæredygtig og biodynamisk vinfremstilling.

Marc Colins vine er meget eftertragtede, og de fleste findes i begrænsede mængder og sælges derfor efter allokation.