Mayne Vieil har i over 150 år hørt til de bedste vine fra Fronsac og nød indtil 1940erne et ry større endog end naboerne Saint Émilion og Pomerol.

“Det gamle Herresæde” -Mayne Vieil- tilhørte 1500-1809 den adelige familie du Paty, der byggede de store kældre i 1600-tallet.

I 1809 overtog den berømte familie Fontemoing slottet og opførte i 1860 det elegante chartreuse, der kan ses i dag. Det var her, Fontemoing kreerede ”den nye Bordeaux”, et svar på den succes, som de store Médoc vine fik efter 1855-klassifikationen.

Familien anså Mayne-Vieil for bedre end vinen fra deres slot i Saint Émilion, i dag kendt som Canon, 1.Grand Cru. Mayne-Vieil var også dyrere. Faktisk nød Mayne-Vieil som andre af Fronsac’s topslotte et større ry end naboen Pomerol indtil 1940erne.

Siden 1918 har Mayne Vieil tilhørt familien de Sèze. Bertrand Sèze overtog som ung slottet sammen med sin søster og er en begavet og sympatisk herre, der selv bor på slottet (en sjældenhed i nutidens Bordeaux).

Vingården dækker 50 hektar og er plantet med merlot og en smule cabernet-franc, der gror på grus lige som Pomerol. Midt gennem vinmarken går kommunegrænsen, så en del af vinen, Buisson-Redon, sælges som “Bordeaux”. Jord og druer er dog identiske, så denne vin er et fremragende køb. “Aliénor” er en prestigevin fra de ældste merlot vinstokke, som lagres i ny eg.

Hugh Johnson er en af mange, der har opdaget Mayne-Vieil: ”En af de bedste i Fronsac… dybt farvet, har krop og virkelig finesse” (mærket med * som særligt god). Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Mayne Vieil siden 1994.

Château Eyssards ligger sydvest for byen Bergerac, der har givet distriktet navn, på sydsiden af Dordognefloden i området Saussignac, der også er AOP for deres fremragende, søde hvidvin. Domænet har været i familiens eje siden 1929, og der er 20 ha. med Merlot, Cabernet Franc og lidt Cabernet Sauvignon plus 28 ha. Sauvignon Blanc, Semillon og Chenin Blanc. Terrænet er bløde bakker med jordbund, der meget ligner den i St. Emilion, som der er en halv time til i bil.

Pascal Cuisset har tegnet ejendommen i 30 år. Han var oprindeligt indenfor foie gras, mens hans bror var vinuddannet, men blev “solgt” på god vin og skiftede spor. Der laves en bred palet af vine i alle farver, og vinstokkene er plantet med en meget højere tæthed, 6000 stokke pr. ha., end det er almindeligt i Bergerac, hvilket i sig selv giver lavere udbytter. Domænet er certificeret bæredygtigt under “Terra Vitis”, men selv om han overvejende arbejder økologisk, vil Pascal ikke bindes ind i regler, som han udtrykker det. Han har forbindelser til Sydafrika og er fascineret af, at man har frihed til at udvikle sin vin, som man vil. Andrew Jefford skrev i Financial Times: “Hvis jeg skulle tippe en vindyrker til kommende storhed, ville det være den kompromisløse Pascal Cuisset fra Château Eyssards”.

Bergerac kunne måske kaldes det glemte Bordeaux, for rødvinene ligner meget St. Emilion i grundstil, og mange hvidvine kan sagtens interessere de, der holder af god Graves. Områdets ca. 12000 ha. ligger i blødt bakket terræn lige øst for Bordeaux, længere oppe ad Gironde floden. Der har været dyrket vin siden romertiden, og vinene har historisk været solgt som Bordeaux, før området blev afgrænset. Transporten ad floden var let, men vinene blev gerne nedprioriteret af de handlende i Bordeaux, som favoriserede deres egen vin.

De små 1200 dyrkere høster stort set de samme druesorter som i Bordeaux. Dog dyrkes også Loire-druen Chenin Blanc. Jordbunden er meget varierende, men er i store områder ler-, kalk-, grusblandinger, som meget ligner jorden i St. Emilion. Der er ikke mindre end 13 appellationer for røde-, hvide-, søde- og rosévine, hvilket ikke gør det lettere at udbrede kendskabet til vinene. Rødvinene har generelt ry for at være lidt rustikke og “landlige”, men der er store variationer i kvalitet og stilarter, og priserne for de bedre vine er ofte væsentligt lavere end tilsvarende fra de mere kendte områder hos den berømte nabo.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château des Eyssards siden 2001.