2022 Beaujolais villages, Château Cambon

Utroligt læskende vin med kirsebærfrugt, modne jordbær og næsten ingen tanniner og som tilbyder meget mere end simpel juice. Her er struktur og længde og alt det, man ønsker i en Beaujolais-Villages.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Cambon siden 2024. Château Cambon, der ligger på grænsen mellem de to sydligste Beaujolais Grand Cru'er, Morgon og Brouilly, begyndte som et projekt af to naturvinspionerer: Den afdøde Marcel Lapierre og Jean-Claude Chanudet. I 1990'erne overtog de slottet med 19 hektar på tre forskellige parceller, der oprindeligt blev plantet i 1914 og har en sammensætning af granit, sandet kalksten og ler. Med årene blev beplantningen udvidet, så de med de forskellige jordbundssammensætninger var i stand til at formidle stedets harmoni og forskellighed. De var passionerede indenfor fremstilling af naturvine, der udtrykker terroiret, og som er friske og behagelige, og de var med til at vise verden, at der var langt mere i Beaujolais end 'Nouveau'.

Faktisk beskrives Marcel Lapierre ofte som naturvinenes fader og som en drivkraft indenfor naturvin siden 1980'erne. Han var en af de første til at omfavne biodynamik, vildgær og minimal brug af svovl, og hans arbejde har inspireret en generation af vinmagere. Marcel bragte nyt liv til Beaujolais vinene, og hans vine blev et ubestridt benchmark for Beaujolais.

Efter Marcel Lapierres død førte Jean-Claude Chanudet vingården videre med Marcels hustru, Marie Lapierre i en årrække. I starten af 2020'erne besluttede de sig for at sælge Château Cambon, og det er nu den tidligere vinmager, Alexandre Iwasuila, der fører slottet videre. Han følger vingårdens samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Druerne er Gamay, vinificeret via "maceration carbonique" (kulsyremaceration), samt Chardonnay. Druerne høstes i hånden, der bruges kun naturlig gær i kælderen, og vinene får lov til at moden længe på de 200 år gamle store fade.

Gamay er hoveddruen i Beaujolais. Den har altid hørt til i Bourgogne, men den overskygges ofte af Pinot Noir. Tidligere havde vine på Gamay ry for at være simple, lette og frugtige, men når vinene laves med druer fra gamle vinstokke, specielt fra Cru'erne, har de stort potentiale til at blive mindeværdige og komplekse med røde og mørke frugter, krydderier og florale komponenter.

* Ved kulsyremaceration placeres hele drueklaser i en gæringstank, som derefter forsegles. Druer i bunden af karret brister på grund af vægten af klaserne ovenfor, og den naturlige gær, der sidder på skallerne, får gæringen til at begynde. Inden længe fylder kuldioxid, et biprodukt fra gæring, resten af tanken. Efterhånden som dette sker, vil enzymer i resten af druerne nedbryde sukker og skabe alkohol inde i selve bærrene. Vindrueskallerne brister, når saften indeni når omkring 2 % alkohol.

Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk og resten af druerne presses, og de to blandes nu og gærer færdig herfra. Metoden giver en mørk vin med meget frugt, som ofte kan nydes ung -typisk Beaujolais

Når hele processen er færdig, presses drueklaserne, og saften får lov til at hvile i tanken. Vine fremstillet på denne måde er meget karakteristiske. Da en betydelig del af gæringen finder sted inde i druerne, får vinen et levende udtryk med en stor mængde frugt, som tropisk punch med et kick. Derudover betyder den meget lavere grad af skindkontakt færre og blødere tanniner. Resultatet er en vin med lave niveauer af syrer og tanniner og med meget frugtige aromaer.

Denne vinifikationsteknik fungerer bedst med frugtdrevne druesorter som Gamay. Vinene er generelt er beregnet til at blive drukket unge. Herudover anbefales det at servere Beaujolais køligt, ved ca. 12 grader.