375,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Pinot Gris Roche Volcanique, Zind-Humbrecht
Vinen er den lidt yngre udgave fra en af de mest ikoniske marker i Alsace: Clos Saint Urbain. Den særlige, vulkanske jordbund giver et unikt aftryk af røg, flint og lidt aske som, ved lidt lagring, smelter sammen med druens egen karakter. Den er tør (Indice 1*) med udtryksfuld frugt og røg i duften og en utrolig blød tekstur med flot dybde og længde uden af virke for powerfuld og med et behageligt salt-syrespil i afslutningen. En spændende vin, der smager af "Rangen".
375,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Pinot Gris (Tokay) (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 592322 |
Beskrivelse
Vinen er den lidt yngre udgave fra en af de mest ikoniske marker i Alsace: Clos Saint Urbain. Den særlige, vulkanske jordbund giver et unikt aftryk af røg, flint og lidt aske som, ved lidt lagring, smelter sammen med druens egen karakter. Den er tør (Indice 1*) med udtryksfuld frugt og røg i duften og en utrolig blød tekstur med flot dybde og længde uden af virke for powerfuld og med et behageligt salt-syrespil i afslutningen. En spændende vin, der smager af "Rangen".
Vinen har 4,1 gr./l restsukker. Der er kun høstet 36 hl./ha., og vinstokkene på nu 39 år har rødder, der rækker dybt nok til at klare den lange tørkeperioder. Olivier "indrømmer", at den smagsmæssige forskel til Grand Cru vinen på de ældste stokke kan forekomme ret lille, hvis de nydes indenfor få år. Det er mest det dobbelt så lange lagringspotentiale, som vil skille storebror ud. Volcanique har dog potentiale til at leve til 2037+.
Clos Saint Urbain er den sydligste skråning i Alsace. Den er stik sydvendt, i 350 - 450 m.s højde og meget stejl og krævende at arbejde på. Smalle terrasser på de stejleste steder skal tit udbedres, og alt er håndarbejde. Zind-Humbrecht har både Riesling, Pinot Gris og en smule Gewurztraminer på marken. Den mørkerød-brune jordbund er unik med vulkansk klippe, eroderet sandsten, meget lavt indhold af ler og tynd overjord. Kølig vind gennem dalen generer tit frugtsætningen, og udbyttet er altid meget lavt. Druerne modner ofte først langt hen i oktober og november.
Marken har altid haft en speciel status: Allerede i 1500-tallet blev ikke-ædle druer forbudt, ligesom blanding med druer fra andre marker. Der er lokale regler om minimum plantningstæthed: 6000 vinstokke / ha. (ZH har 10.000/ha.). Brug af insektgifte har været forbudt i årtier ligesom syrejustering af vinene.
Flint og røg regnes for vinenes særlige kendetegn, der med tiden smelter sammen med druernes egenkarakter. Grand Cru vinene fra de oldgamle stokke har et udviklingspotentiale, der regnes i årtier. ZH's "Roche Volcanique" er fra vinstokke plantet mellem 1978 - 1995, mere overkommelige i pris og kan nydes yngre.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
dvntspemor
kpcsz4efyfjkleu2o7g4s1wlphlnmlst
bkn46f33pwl0x7u2lriniq
DKK 000,00
DKK 000,00
p6f8w7my24
u0qvv5hqeqj0heivtq34fnmoba6is80ol
m6xjns64mmvst36ef6ex9
DKK 000,00
DKK 000,00
o2jo7xzm7w
qqvztgcb7aiajy9nbot7omu83xcivjt3
y126zo4uhl9vooclfhexqc
DKK 000,00
DKK 000,00
4nmd0k8i2x2
rmt2sxpkl7m43z30smiue2r363itxajd
hxbph8s3hc662vk2y8ceyx
DKK 000,00
DKK 000,00
qbcdnmw727o
2wg4dbpfd6suww9km5xgqi110vh4nmm6l
6w8m8sesa6pl8y5ktsbq2e
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
ck52daidbni
1g2mjc7txjv7l18lf52j3iuss0wtg8vqh
waklrux6fakn1kcozzfrm
DKK 000,00
DKK 000,00
phz1aezm8k
ch7x572lasmnfs1p3omik95qnmfy5s7cf
c0voboska9vfvz97xzntc
DKK 000,00
DKK 000,00
2farlhvu1ef
fyxyrxfvcvae8c2tpxvzshm1m1co5efzg
mtadrsw3bplv3oftwvtn4a
DKK 000,00
DKK 000,00
y7pqxp9pdzm
dzp910zg3897rp2u9utw1dy5wgxwuqof
umn8h8mn93sh6ymr4m8t9
DKK 000,00
DKK 000,00
wt1l1hvdn6
15ymixdsuis17fq3sqnljp4ti6n752qzw
oi2i903xm0nnkjaknexho
DKK 000,00
DKK 000,00