Georgina Hindle / Decanter opsummerer præcist: "Den er slagkraftig både i aroma, koncentration, syre og tanniner" 94 p. "…fejlfri balance og en flot, flot finish" supplerer Jeb Dunnuck, 96 p. En vin der, smagt som helt ung, virker nærmest fremstormende intens på alle måder men holder sin ligevægt på imponerende vis. Smagere bruger udtryk som: "rig, dekadent, fløjlsblød, sømløs, rig og åben".
2020 vinen består af 95% Merlot, 3% Cabernet Sauvignon og 2% Cabernet Franc. Udbyttet var 30 hl./ha. og den er lagret i 80% nye barriques. Det tyder stærkt på at blive en mindeværdig vin, hvor der er trykket på speederen, men uden udskridning… Den spås et udviklingspotentiale til op mod midten af århundredet.
Château Sansonnet Grand Cru Classé, ligger på toppen af plateauet overfor Ch. Trotte Vieille, lige nord for byen. De 7 ha. i én blok rundt om slottet er plantet med 85% Merlot + Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er over 35 år gamle i gennemsnit. Marie-Bénédicte Léfévre, som er uddannet farmaceut, overtog ansvaret i 2009. Hun har også folk, der har været på ejendommen i over 20 år. Der gøres ekstremt meget ud af tilrette markarbejdet med højere opbinding af vinstokkene, forsøg med blandede plantninger i samme parcel -en oldgammel teknik- og individuel behandling af den enkelte vinstok efter dens konkrete udvikling i vækstsæsonen.
Man bruger sorteringsapparatet Tribaie, der kan udskille druer uden det optimale sukkerindhold fra resten ved høst. I vinifikationen bruges lang, kold udblødning af druepartier og ret kølig, parcelvis gæring. Den malo-laktiske gæring (æble-mælkesyre) sker i de barriques, hvor vinen lagret 12-18 mdr. efter druesort, parcel og årgang. Både vinifikations- og lagringskælder er nyligt renoveret med flere, mindre gæringskar både i rustfrit stål og træ, så individuel behandling af mindre druepartier er mulig. Lagringskælderen er nu temperaturreguleret. Slottet blev Grand Cru Classé i 2012, har fået bekræftet sin status i 2022, og der arbejdes hårdt på at blive "Premier" senere.
Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnen i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.
Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et kalkstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.
Druerne Merlot og Cabernet Franc er hoveddruer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.
Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. For de over 200 "Grand Cru" ejendomme er kvalifikationskravene: Lokation og jordbund, lidt lavere udbytte og 12 mdr.s lagring, foruden kontrolsmagning. 2012-klassifikationen er blevet genaktiveret af retten i Bordeaux i september 2022, nu med 2 Premier Grand Cru Classé A, 12 Premier Grand Cru Classé B og 71 Grand Cru Classé. De, der mangler i forhold til 2012, har selv valgt at forlade systemet. I sidste ende er det, ligesom i Médoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
