1.200,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Puligny-Montrachet les Enseignères, Domaine Chavy-Chouet
1.200,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 13% |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 347522 |
Beskrivelse
Markens ry for ret dybe, kødfulde vine lever denne fint op til. Lidt mere eksotisk frugtstil end fra de høtliggende marker: hvid fersken og pære med en snert af mandel, toastbrød og vanilje. Sprød mineralitet og en velafstemt, men ikke dominerende syre giver god balance. Kan nydes ret ung men snildt udvikle sig videre i mindst et årti.
Puligny-Montrachet er den midterste af de tre kommuner i Côte de Beaune, der ligger efter hinanden og til sammen har det bedste ry for hvidvin af højeste kvalitet i Bourgogne. Den ligger på nordsiden af Saint-Aubin dalens udmunding og har en perlerække af fire Grand Cru og 17 Premier Cru marker. 210 ha producerer hvidvin; heraf ca. halvdelen 1.Cru. Hertil kommer Grand Cru markerne, hvoraf de to er delt mellem Puligny- og Chassagne-Montrachet. Det ikoniske marknavn blev tilføjet byens i 1879, som ti andre kommuner også har tilføjet deres stjernemark til bynavnet. Markerne ligger mellem 230 og næsten 400 m.s højde. Der laves en anelse rødvin syd for landsbyen Blagny, som lægger navn til disse.
Som generelt karaktertræk anses vinene for at være lidt mere stringente, ranke og mineralske end nabokommunernes; mest tydeligt fra de højest liggende marker med det tyndeste jordlag, de koldeste nattemperaturer og megen vind. Klimaet er kontinentalt med ret lange, kolde vintre, og forårsfrost efter knopskydning er en konstant bekymring.
Les Enseignères er den mest respekterede village-mark i kommunen. Den ligger ved grænsen til Chassagne-Montrachet lige under Batard-Montrachet Grand Cru, hvis jordbund ligner meget. Den er østvendt i ca. 240 m.s højde med blid hældning og ret dyb, næringsrig jord, der er en blanding af limsten, ler og klippefragmenter. Druerne her modner gerne ret tidligt og giver vine med nogen tyngde og forholdsvis tidlig udvikling. Chavy-Chouets druer kommer fra 1 ha. med 65 år gamle vinstokke.
Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning. Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balance. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
alb7tt025mb
cofsn1fowtfskaiu1w6naaya54npalzbi
jbnxm0yp5557fvoyqz7cw
DKK 000,00
DKK 000,00
p00kxfv78xm
x0yhnuyrgrp3h8rvr1g4qb0na4xbvsqk
f84q9jfz5udlraymo3iv8o
DKK 000,00
DKK 000,00
cnw3dt2vu1v
imggz32rk3knlarp18i56cytq5dfivcu
qhf60zoulgawd30jvjmnhl
DKK 000,00
DKK 000,00
osf6zx845ib
w05uzxaf7s54lkluc9botagvc0b1uq
4ynqf7meli85kfw30q96m5
DKK 000,00
DKK 000,00
zxtgcf4tg9
zd5acthd6nh940gcqf4y4b7pwyci0cwom
u3rop8qv8rktlkjpuv4g5a
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
7sv1t8d7uz
pya6fj605ofeelhyqctb4vmdwkuv6ff
gbc9ku841qsojql0qr8zym
DKK 000,00
DKK 000,00
pse7ujhhpq
cnqx5g2qqtuktq1hi0wetmn7qwrd5e58
fh6w4t8qkvpphoy5j9mj3
DKK 000,00
DKK 000,00
8v6dcie5itm
wbczlj7cnih6go36voiumfs5iqhp5zvd
4r9yb9hdt84qbefgj0bbno
DKK 000,00
DKK 000,00
e48iytmrryw
je66l63z6brre76c2kxt6d8x2cawbg2o
2itqh157hdaramzr7d1zxl
DKK 000,00
DKK 000,00
8h9z2dtajz
a5diiet0deqlqfumjyx37jvwrk7yg1qfc
ooginj0oq8r8f99y0rv75d
DKK 000,00
DKK 000,00