1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Meursault Casse-Tetes, Domaine Chavy Chouet
1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 347321 |
Beskrivelse
Romaric, der laver vinen, kalder den selv "essensen af Meursault" med sin forening af koncentration, struktur, finesse og en mineralitet, der nærmest råber om jordbundens karakter. En koncentreret vin med højt frugttryk og sprælsk syrestil. Knuste sten, orangeskal, mango og mandarin plus den kalkdrevne finish, marken er kendt for. Altid godt lagringspotentiale i vinen fra denne mark.
Les Casse-Têtes. En Casse-têtes er en gåde eller opgave, der er svær at løse. Marken ligger på skråningen sydvest for byen i ca. 300 m.s højde; 30-40 m. højere end 1.cru båndet. Med hård kalk, der kun er nedbrudt i ringe grad, og en masse småsten, er det en meget besværlig mark at arbejde med. Deraf navnet, forfædrene har givet den. Vinstokkene på domænets 0,6 ha. er 45 år gamle. Vinen lagrer 12 mdr. i egefade, 20% nye.
Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse.
Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af limsten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil.
Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.
Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard.
Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
Relaterede produkter
g6y5ibvxes
jiouabepjz81uqbp5ae5q3ub9wt6zled
1mktzmhxbjdf2ayoya8ewn
DKK 000,00
DKK 000,00
oqiryp1xn3
kep534iyabnlxdhg64ysifqqd6uy0fjma
s23buvoj7w302hkmy27l
DKK 000,00
DKK 000,00
owpfnaov7zl
3l8l240g1bltqruc7k7gggk0s66ipter
d57oi7d9gqh3paesgcr5zo
DKK 000,00
DKK 000,00
ee0k6rdwbhk
29xgzk0s072vf6xf3hamblbxfznhbtlbd
lt0spa2si1mz1kj75d4rk
DKK 000,00
DKK 000,00
j3bgvkp5m6
kdbw9yvb14rb4046qupp7cmvrz1ayls1g
he3zbjuz5ss4syroh2vhln
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
sme9qxja6us
k3g5m6nunv1uoljrmdcvjjry02xolzhc
y5gr18nidzrbdp7uumzp8j
DKK 000,00
DKK 000,00
krmncc3pgkc
ytjfk06qdhgqaas2mqfuep0tlk4eg1zgah
b9ngqmg2puqy2q3bfhybdp
DKK 000,00
DKK 000,00
h6ct8adf8hm
8udc6p0tv16ie52nid84bu46wod87xs8
364egu2pptqpswegoq20gn
DKK 000,00
DKK 000,00
zm7kdzd6r1
q8ikji14ygl8bbq74ahvgt7eo5qpwt459
ah7hfgju6fpklv2lexwpdl
DKK 000,00
DKK 000,00
psmvme06fm
753mj7f69fg3k3g2wdrk0yqwf9otd921
zmbshhpqiozymt0urbd6b
DKK 000,00
DKK 000,00