En charmerende og særdeles saftig vin på 100% Sauvignon Blanc, der møder én med citronskal, grape, stikkelsbær, hyld og hvide blomster. Spillende syre og fin frugtintensitet med lang, frisk eftersmag. Med luft eller modning kan også melon, rabarber og undermoden banan fornemmes. Vinen er klar men modner fortsat fint.
Druerne er høstet i hånden sidste uge i august og presset som hele druer uden knusning. Mosten gæres ved lav temperatur efter ret kort udblødning med skallerne og batonnage / omrøring. Ingen malolaktisk gæring for at fremme den sprælske karakter. Vinen er lagret 10 mdr. i barriques, 35% nye fade, med gærresterne under jævnlig omrøring.
Château de Cruzeau i Martillac, ca. 5 km. fra floden, er navngivet efter advokaten, der boede på ejendommen med et par hektar vinmarker i 1661. Arealet blev gradvist udvidet, og en rig købmand, der ejede slottet i 1700-tallet, fik for alvor spredt kendskabet til vinen. Det lokale blad "Le Producteur" kaldte allerede i 1841 ejendommens vine for de bedste i kommunen; både rød og hvid. Det lille slot er bygget i 1912.
Da Andre Lurton, der allerede var dybt engageret i området, i 1973 kørte rundt efter en lokal storm og så, at der var en masse grus i rødderne på nyligt væltede træer på ejendommen, blev han interesseret og købte kort efter slottet. I 1987 havde han udvidet til 46 ha. marker; nu er der næsten 100 ha. overvejende blide, sydvendte skråninger. Han gik straks i gang med renovering af bygninger og marker. Ny produktionskælder blev indviet i 1988, og i 2001 blev en ny lagringskælder til 2000 barriques færdig.
De røde druer er 60% Cabernet Sauvignon og 49% Merlot. De 27 ha. hvide er kun Sauvignon Blanc. Valérie Lavigne er konsulent på produktionen. Andre Lurton var aktiv til det sidste. Han døde som 94-årig i 2019. Hans ældste af syv børn, Jacques, har nu overtaget ansvaret.
Pessac-Léognan er området lige syd for Bordeaux by, som er en del af det 2,5 gange større Graves, navngivet efter den grusede jordbund, der kendetegner området som helhed. Her produceres både rød- og hvidvin af høj klasse. I modsætning til det øvrige Bordeauxområde er hvidvine her en vigtig del af områdets ry for kvalitet. Klimaet er en smule lunere i gennemsnit end i de nordligere områder, og store skovpartier giver læ, skygge og påvirker mikroklimaerne meget; nogle steder betydeligt, også mellem samme ejendoms marker.
Da de højest rangerende ejendomme er koncentreret her, arbejdede man længe på at få området udskilt fra Graves. De første slotte blev klassificeret i 1953, og AOC Pessac-Léognac trådte i kraft i 1959 med 16 klassificerede slotte; nogle både for rød- og hvidvin. Området er formentlig, sammen med Margaux, det område der først blev plantet med vin af romerne for 2000 år siden. Der er kilder til vinproduktion på slottene Carbonnieux, Pape Clement og La Louvière tilbage til 12-1300-tallet.
Antallet af slotte er drastisk reduceret det seneste hundrede år, hvor byen har bredt sig, men de slotte, der får de bedste priser for deres vine, har nyplantet så mange marker, at arealet er fordoblet de seneste 50 år til nu ca. 1200 ha; knapt ¾ med røde druer, resten med hvide. De seneste 15-20 år er kvaliteten af hvidvinene øget meget. Man er blevet skarpere på præcise høsttidspunkter: balancen mellem modenhed og syreniveau og har fået bedre teknik til at styre en kølig gæring stramt. Vinene er ikke billige, men sammenlignet med lignende kvaliteter i andre områder bestemt interessante og prisgunstige, og de bedste modner yndefuldt i mange år, enkelte i årtier.
Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.
Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017.
Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.
Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.
Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine.
I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.
