375,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2023 Riesling Roche Volcanique Zind-Humbrecht
At jordbunden kan tale gennem vinen har aldrig været tydeligere: Stenet, mineralsk duft fra den vulkanske jord. Åben, saftig frugt i munden med lidt salt og aske, tørrede krydderurter og flint. Fast bygget og rank med et lille syrebid til sidst. Vil komme bedst til sin ret med delikate retter uden for kraftigt krydderi. Også egnet til at gemme frem til minimum 2038.
375,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2023 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 601123 |
Beskrivelse
At jordbunden kan tale gennem vinen har aldrig været tydeligere: Stenet, mineralsk duft fra den vulkanske jord. Åben, saftig frugt i munden med lidt salt og aske, tørrede krydderurter og flint. Fast bygget og rank med et lille syrebid til sidst. Vil komme bedst til sin ret med delikate retter uden for kraftigt krydderi. Også egnet til at gemme frem til minimum 2038.
Vinen er fra den ultrastejle, sydvendte skråning i Thann, hvor bl.a. Zind-Humbrechts kultvin "Clos Saint Urbain" kommer fra. Vinstokkene til hans Volcanique er "kun" 37 år og har derfor knapt så dybe rødder som topvinens, der er over 60 år. I meget tørre somre som 2023, hvor vinstokkene skal kæmpe hårdt for livet, udvikler druerne en lidt anderledes aromaprofil i forhold til de helt gamle og bliver skilt ud i en selvstændig vin, der stadig i høj grad repræsenterer den unikke, vulkanske jordbund.
Spændende vin, også med udviklingspotentiale. Fra "Clos Saint Urbain" ved vi, at det noget specielle vulkanske præg bliver mere homogent med lidt lagring. Restsukker 1,8 g. Kun 12,6% alkohol. Indice 1*. Pga. højden høstet mere end en måned senere end vinene fra Turckheim.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
2016 i Alsace var en meget todelt affære, der - takket være september / oktober - gik op i en højere enhed for de, der havde gjort deres markarbejde ordentligt tidligt på sæsonen. Foråret var mildt og særdeles vådt, hvor kraftig beskæring og kontrol af meldugangreb var nødvendigt. Fra blomstringen midt i juni vendte vejret helt om med kun 100 mm. regn i alt de næste fire måneder.
I slutningen af august satte manglen på vand nærmest væksten i stå, især for Riesling på de lettere jorde: sand, grus og granit. På samme mark hos Zind-Humbrecht blev Pinot Gris høstet en hel måned før Riesling. Heldigvis var vejret meget stabilt i september og oktober (køligere men fuld sol), så Riesling kunne hente et noget højere sukkerindhold før meget sen høst.
Generelt er sukkerniveauet noget lavere end i den varme årgang '15, og vinenes fællestræk på tværs af druesorterne er raffinerede, tørre vine med ret lav alkohol, høj sundhed og elegant struktur. Der er fine resultater for alle druesorter, og de fleste vine er åbne og givende tidligt.
Zind-Humbrecht's "Indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et Indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for Indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været Indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at Indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For Indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
lxs2cte9y1k
6jcd4zf1aipyz6uqursehaj2ts0nueid
btt41t5m1zwjqvk526e32b
DKK 000,00
DKK 000,00
y4f2q4mpi9
npy9y3uw371cw75zf4zgla6oze0l5zhw
ptwqv8obtnjnsmu330l0f
DKK 000,00
DKK 000,00
34brp2jsohk
0ir7no9bko5ep735ttz079djoo85r6tni
k4l3gj2ho6brz6z8i9raki
DKK 000,00
DKK 000,00
frgt38f6hbi
15887b7e5ie5xsyb2b0qi8ftuc7a2pc2
12be0sfa9mepeg3m6kt7974
DKK 000,00
DKK 000,00
62lxult68be
7advu3sms056rs8miaghb5vke1o6cc38
o74snntwgqb7b0hrsyscbs
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
piroi3vdufd
tszj2jjfpgg3x817lns2l0xv3nt2vbntg
yk7020pnvdkv6auopkps
DKK 000,00
DKK 000,00
216jxie43g6
oa486gsrk3pbua6ivzfjltlph0s0ihfc
xaurts0yxhhyt53zlhok8
DKK 000,00
DKK 000,00
r3v91zqnzq
bp95wkm35497z2qa0qxpjn5ijmvnqx312
u9jq6hb0pzmjcj3u3mbt
DKK 000,00
DKK 000,00
6r6t4t3m2ka
z8x63g63uihx2ehdzv42d1ly5q5lq5ed
za2wj7um0v903h3sz3hon
DKK 000,00
DKK 000,00
13jg186cbqpn
9b9vbe8ba3ozht46bivu5ue3hcoep12q
qwgjy2ok81shdn2n352yzq
DKK 000,00
DKK 000,00