850,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Riesling Clos Windsbuhl, Monopole Zind-Humbrecht
En vin der imponerer med sin renhed og stil. Meget karakteristisk for Windsbuhl med en mundvandsdrivende high-key syre i en delikat, sømløs mundfornemmelse og tæt frugt, der varer særdeles længe. En vin der vil ælde med ynde. Kan hældes på karaffel dagen før, hvis man ikke kan styre nysgerrigheden, men det vil tage nogle år at folde paraplyen helt ud. Den kan holde til mindst 2047.
850,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 598222 |
Beskrivelse
En vin der imponerer med sin renhed og stil. Meget karakteristisk for Windsbuhl med en mundvandsdrivende high-key syre i en delikat, sømløs mundfornemmelse og tæt frugt, der varer særdeles længe. En vin der vil ælde med ynde. Kan hældes på karaffel dagen før, hvis man ikke kan styre nysgerrigheden, men det vil tage nogle år at folde paraplyen helt ud. Den kan holde til mindst 2047.
Riesling er plantet i den øverste, mest skyggefulde del af marken, hvor knopskydningen er sen, hvilket med klimaforandringerne har vist sig at være en fordel. Det giver elegante vine med tydelig drue-karakter. Der er i 2022 høstet 50 hl./ha. fra de 41-årige vinstokke. Vinen er tappet januar 2024 med 2,6 gr./l. restsukkeret, så en tør vin med Indice 1*.
Clos Windsbuhl er Domænets fremragende Monopolmark på en bakke over Hunawihr. Vinstokkene vokser højt: 300 - 380 m., og hældningen er fra 15 - 40 grader, vendt mod sydøst. Jordbunden er Muschelkalk med ler og eroderet klippe; en unik kombination i området. Den har været kendt som topmark siden 1300-tallet. ZH's første høst, efter køb af marken, var 1988. Højden, den ret kølige jordbundstype og placeringen lige under et skovstykke ved foden af bjerget gør, at udviklingen er sen, og druernes tid på vinstokkene lang. Den giver meget stabile vine af afbalanceret, høj kvalitet, som udvikler sig meget længe.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Zind-Humbrecht's "Indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et Indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for Indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at Indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For Indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
moqm9lnpjei
vrdaybixgjbouts29w92djm7y2nhn1na
ovywz213z7musczyruui
DKK 000,00
DKK 000,00
79rbz7okcfc
qbjo44nrd4m02eotal2wuzcc09afh7nxp6
3qrr9dyjvi56cojtg6qewp
DKK 000,00
DKK 000,00
8u30vd5wys
wza5joe5i3gpak6yrhhe2ouqqb8qu0ohk
378s5kua5ibcj6jd31n5j8
DKK 000,00
DKK 000,00
y4fyl4sz0l
w96klhsda4m3fr6fxo062yfq81dns9yg
gtuedoih6wp88q1wok1f5k
DKK 000,00
DKK 000,00
zpu8muoz2hl
98bqrosehpao1ahjwptzten5t3gowalvl
echu22l30cdinu55usxwh
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
p48lm0r1irs
1y3v36bmlc711ji0q21n4p56cdf4jsr17
az50vem36nezs0enokaqra
DKK 000,00
DKK 000,00
ehgi4vas27b
6rzrnksrv3prv0dutk7q0a5kp7bzeq0ju
cj93cpgio3dqhppo1yrup
DKK 000,00
DKK 000,00
e6aydlqrui5
69zibatflg4435801ks307a138iao1gv6
ifzpqur0m6vtpn0duptnp
DKK 000,00
DKK 000,00
uq0pc2x814
ivvzljp6szlr6i3p32ujdjdq1n6ehfga
bcemzy1n56h9j7pb474qr
DKK 000,00
DKK 000,00
y7y11y0efk9
vtlbo9ljo0a24sfijwdipis8i8vwqbqv
z8d898qtcjpmcodve1yj
DKK 000,00
DKK 000,00