"Så ren og klar, at den er lysår fra hvad nogen forventer af denne drue": Stuart Pigott i sin 95 p. anmeldelse for James Suckling. Næsen har en let eksotisk stil præget af hvide blomster og roser, fersken og pære. Frugten er intens og sprød, men rank og fast bygget med spillende syre og en lille let bitter snert af mineraler fra skaldyrkalken i jorden. Eftersmagen er lang og vedholdende. Udviklingsmulighederne anslår Olivier selv til 2046+ -og det er for en Gewurztraminer! Gem den helst 4-5 år, eller hav karaflen klar i god tid.
Druen blev hårdt ramt, både af frosten 6. april, da den knopper tidligst, og senere af meldug, så der er høstet latterlige 16 lh./ha. fra de 51-årige vinstokke. Der er 4,2 g. restsukker/l., men med 6,1 g. vinsyre er den absolut knastør i munden = indice 1*. Det lidt særlige tvist i mineralstilen identificerer Olivier som et stort optag af magnesium, som jorden i Clos Windsbuhl er rig på. Vinen er en sjælden kombination af tørhed og høj intensitet i denne drue.
Clos Windsbuhl er Domænets fremragende Monopolmark på en bakke over Hunawihr. Vinstokkene vokser højt: 300 - 380 m., og hældningen er fra 15 - 40 grader, vendt mod sydøst. Jordbunden er Muschelkalk: knuste skaldyr fra hævet havbund, med ler og eroderet klippe; en unik kombination i området. Den har været kendt som topmark siden 1300-tallet. ZH's første høst, efter køb af marken, var 1988. Højden, den ret kølige jordbundstype og placeringen lige under et skovstykke ved foden af bjerget gør, at udviklingen er sen, og druernes tid på vinstokkene lang. Den giver meget stabile vine af afbalanceret, høj kvalitet, som udvikler sig meget længe. Der er både plantet Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer, Chardonnay og Auxerrois på marken; de to sidstnævnte længst oppe under skoven.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.
Alsace i 2021 blev en kamp med vejret, som de bedste dyrkere til sidst vandt - større end de fleste havde turdet håbe på. Vinteren var usædvanligt kold med snestorme. Marts blev mild med nogen knopskydning for de tidligste druesorter. Frosten først i april gav derfor tab af potentielle druer, men væsentligt mindre end i distrikter som Bourgogne, hvor væksten var mere fremskreden.
Hovedparten af vækstsæsonen var svær med kraftig regn i flere perioden og et lavt antal soltimer. Meldug var en plage og reducerede udbyttet mere, end aprilfrosten havde gjort. En fin august blev meget vigtig, og fra ca. midt september blev vejret godt og stabilt langt ind i oktober, så de, der turde vente, fik fuldt udbytte med fuldmodne druer, der havde beholdt syreniveauet pga. kølige nætter.
Det gennemsnitlige høstudbytte er ca. 20% under det normale, men for Zind-Humbrecht, der sorterer så hårdt, blev det tæt på 50%. Topdyrkere kan levere velstrukturerede, frugtintense vine med eminent balance og en bred smagspalet fra den særdeles lange vækstsæson. Riesling anses generelt for den store vinder, men der er også Pinot Gris med en elektrisk rankhed og elegance, som er sjældent set. Mange topvine vil have en meget lang udviklingshorisont.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra +40 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
