Champagnehuset blev overtaget af brødrene Jean-Hervé og Laurent Chiquet i 1988. De har, med målrettet arbejde, fået husets kvalitet og ry op på øverste hylde og nyder international anerkendelse. Deres hovedfokus har været maksimering af basisvinenes kvalitet ved omhyggeligt, rettidigt markarbejde og skrap sortering. “En middelmådig vin er en middelmådig vin, uanset om den har bobler eller ej”, siger de. Kunstgødning, insektgifte og chaptalisering / sukkertilsætning til mosten bruges ikke. Chiquet-brødrenes ihærdige og fokuserede arbejde blev anerkendt af det franske vinmagasin, La Revue du vin de France, i december 2024. Magasinet udgiver ca. hvert 10. år en liste over de 50 bedste champagnehuse, og i december 2024 opnåede Jacquesson pladsen som 3. bedste på listen over de bedste champagnehuse.

Jacquessons unikke karakter er ikke så meget forbundet med de specifikke druer (Chardonnay, Pinot og Pinot Meunier), der indgår i vinen, men mere til de steder de kommer fra. Domænets marker er beplantet med 50% Chardonnay, 35% Pinot Noir og 15% Meunier. Da husets Cuvée 700 repræsenterer mere end 97% af domænets totale produktion, er vinen normalt lavet på samme druefordeling. Variationer i %-fordelingen kan dog forekomme fra år til år pga. evt. dårlig høst af nogle druer fra specifikke marker. Her justerer Jacquesson så druefordelingen, men vinen rammer stilmæssigt altid deres kendte præcise stil.

Et af Jacquessons kardinalpunkter er kontrol med druematerialet, så andelen af indkøbte druer minimeres og ikke udgør mere end 20% i nogle årgange – og druerne kommer udelukkende fra nabodyrkere til deres egne parceller, så druerne kan presses hurtigt og lokalt efter høsten.

Egne marker er parceller i Valée de la Marne: Aÿ, Grand Cru, Dizy og Hautvillers, Premier Cru. Marker med et varierende indhold af ler og mergel, udover kalk, vendt mod øst, syd og sydvest. I Côte de Blancs: Avize og Oiry, begge Grand Cru, sydvendt med dyb kalkjord.

Druerne presses lokalt i vertikale kurvepresser, som er gode til ikke at rive drueskindene op og tilføre farve fra de røde druer til mosten, ligesom stilkene forbliver hele. Tanninerne i dem modner sjældent helt så højt mod nord og kan tilføre bitre toner til mosten, hvis de knækkes. 2. pres sælges altid videre; af og til også dele af 1. pres, hvis kvaliteten ikke er høj nok.

Gæringen sker i ældre egefade 3 – 4 mdr., og vinen lagrer videre uden omstikning med batonnage / omrøring ugentligt. Vinene klares og filtreres ikke. Når enkeltmarksvine laves, kommer de på flaske til 2. gæring omkring juli efter høsten. 700-serien først efter næste høst. Lagring af basisvinen på eg er medansvarlig for, at vinene kan være knastørre og alligevel have en forunderligt, luftig og rund mildhed i eftersmagen.

Cuvée 700 serien er, for hvert nyt nummer, baseret på en årgangs grundkarakter med ca. 20% reservevine (ældre vine), som tilfører ekstra dybde, nuancer og kan justere lidt på fx. syreniveau uden at tage årgangsidentiteten fra vinen. Ideen kom fra en gammel kælderbog, hvor cuvée nr. 1 blev lavet i 1898 for at fejre husets 100-års jubilæum. Den moderne implementering af systemet begyndte med Cuvée 728 og årgang 2000.

700-vinene har altid forrang for enkeltmarksvine, der kun produceres når 700-cuvéen ikke derved mister kvalitet. Fx. blev Corne Boutay 2011 (100% Chardonnay fra Dizy) lavet, men endte med at komme i Cuvée 739 for at gøre den bedre. Den første Cuvée 700-DT / Degorgement Tardif kom på markedet i 2014. Disse er samme vine som den oprindelige, der har ligget på gæren dobbelt så længe, hvorved de får øget kompleksitet og aromanuancer uden at frugtens vitalitet ældes samtidig.

For at sikre fremtiden af Champagne Jacquesson, indgik brødrene Chiquet i 2022 et samarbejde med Artémis Domaines, der endte med at købe Champagnehuset i december ’22. Champagne Jacquesson passer perfekt i Artémis Domaines’ portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, hovedsageligt i Frankrig, hvor der lægges vægt på familietraditioner, know-how og fokus på detaljen.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Champagne Jacquesson siden 2003.

Castelfort er fra et gammelt kooperativ i Nogaro, som laver både armagnac og bordvine. Der er 60 dyrkere med 900 ha. marker tilsluttet. Deres tre alambic’s / destillationsapparater hedder Athos, Porthos og Aramis efter “De Tre Musketerer”, som er en væsentlig del af egnens identitet. Destillatet lagres i egefade fra Gascogne, Vogeserne og Allier skovene; enkelte fade er meget store men langt de fleste er på 400 l. De har et stort lager af meget gammel armagnac med en fin, nuanceret smag. Armagnac er en spændende drik med et væld af smagsnuancer, og meget ældre end cognac, som den ofte nævnes som alternativ til. Mht. druerne er de nærtstående, men fremstillingsprocessen ligner mere maltwhisky, og den fås i meget gamle årgange. I lagret armagnac er ofte duft- og smagsindtryk som kandiseret frugt, orangeskal, karamel, vanilje, nødder, dadel, peber og tørrede svesker.

Armagnac har hjemme i Gascogne i Sydvestfrankrig. Omkring 10 druetyper er tilladt, men i praksis er det, ligesom cognac, hovedsageligt Ugni Blanc, Folle Blance og Colombard, basisvinen laves på; plus den meget lokale Baco: En hybrid mellem Folle Blanche og den amerikanske Noah, oprindeligt skabt til at være resistent mod vinlusen. Druerne høstes ret tidligt, med en potentiel alkoholprocent på 9-10, for at bevare en frisk syre.

Destillationen sker kun én gang i en lokal “pot-still” kaldet alambique, sammenligneligt med malt whisky, hvor cognac destilleres to gange. Derfor bliver flere af vinens smagselementer i destillatet, der får en mere rustik, stoflig karakter med en forunderlig frugtighed, selv i meget gamle versioner. Den lagres oftest et par år i delvist nye, toastede egefade og overføres så til ældre, neutrale fade i resten af lagringstiden, der kan være årtier.

Lagringsbetegnelserne ligner cognac’s: VS, VSOP, Napoléon, XO/Hors d’Age (begge 10 år), men armagnac fra én årgang er dens særkende. Armagnac vokser fantastisk i kompleksitet med mange år i egefadene, og de gamle er derfor selvskreven til markering af mærkedage.

Distriktet er delt i: Bas-Armagnac, der har mest lerblandet sandjord med et stort indhold af jern. Det regnes generelt for at give de bedste vine, og er størst. Tenarèze med mere kalksten i lerjord er næststørst og giver en mere fast struktureret drik, der kan have lidt mindre finesse. Haut-Armagnac længst mod øst er lille med mest kalksten i jorden. Der produceres ca 6 mill. flasker / år, hvor der laves ca. 25 gange så meget cognac.

Idéelt serveres armagnac ved stuetemperatur i et stort rundt glas – det giver både luft til drikken, så duften af alkohol forsvinder og åbner op for drikkens vidunderlige duft af frugt, blomster og brændte toner og krydderier, og samtidig bidrager det med en fantastisk visuel oplevelse pga. drikkens flotte mahogni-farve.

Som drik er armagnacs fordøjelsesdyder ubestridelige, men lad dig ikke begrænse af kun at nyde den efter en middag. Armagnac gør sig fortrinligt som akkompagnement til et ostebord eller desserter med mørk chokolade. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Castelfort siden starten af 1980’erne.

 

Familien Groult har produceret Calvados i 5 generationer. Huset laver både klassiske blends, som 3-, 8-, og 12-års Calvados – og X.O. blends. Jean-Roger Groult står for distilleriet i dag. Han er begyndt at eksperimentere med produktion af bl.a. Vintage og gourmet ciders.

Roger Groult har 27 hektar plantage plantet med mere end 6000 æbletræer. De har 15 hektar højstammede træer og 12 hektar lavstammede træer.

Huset anvender 30 varianter af æbler, hvoraf de 70% er bitre og bittersøde sorter, 20% er søde og 10% er syrlige æbler. Alle æbler sorteres med hånden og vaskes før de brygges. De brygger mellem 400 og 600 ton æbler hvert år. Gennemsnitsudbyttet er 650 liter cider pr. 1 ton æbler. Først brygger huset cider, der sidenhen destilleres. Huset bruger “Pot Stills” for dobbeltdestillering.

Efter destillering skal Calvados’en blendes og lagre. Lagringskælderen hos Roger Groult er fyldt med 400 tønder og fade af fransk eg, som kan rumme fra 100 liter op til 13.000 l. Husets klassiske blends lagrer ved brug af “perpetual” blending, også kendt som “solera” (fra Sherry-fremstilling), hvor ældre vin blandes med yngre. Hvert år tappes kun en vis del af hvert fad, som så fyldes op med yngre vin. Alderen på den Calvados, der til sidst står på flasken, som f.eks. 3-, 8-, eller 12-års, svarer til den yngste årgang i blendet.

Roger Groult flytter jævnligt Calvados fra tønde til tønde for at give brændevinen luft. Denne metode sammen med brugen af meget gamle tønder, der er lav i tannin, giver elegante og frugtige Calvados.

Hos Groult er æbletræerne indhegnet – for under træerne græsser også køer, som leverer gødning til træerne. Gamle æbletræer bruges til at fyre op for ilden til destillation i gamle alambics. Årligt laves blot 60.000 fl. fordelt på 8-10 æblebrændevine – og huset har lager til godt 25 års salg. Hver flaske er forsynet med fadnummer og tappemåned.

Calvados ligger i det nordvestlige Frankrig og består af tre appellationer: AOC Calvados, AOC Pays d’Auge Calvados og AOC Calvados Domfrontais, hvoraf Pays d’Auge anses for at være den bedste.

Den bedste Calvados kan, som Cognac og Armagnac, lagre i mange år.

Gastronomisk kan Calvados både nydes som digestif, og til f.eks. æblekage og frugttærter, samt til “Trou Normand” – “normannisk hul” for at rense smagen og gøre plads til mere mad mellem retterne i et tungt eller langt måltid. Calvados fremtræder også i nogle cocktails. Se f.eks. Vénérable Old Fashion med Roger Groult Vénérable.

Nyd den enten efter middagen eller i en cocktail. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Roger Groult siden 1984.

Brødrene Pascal og Laurent Cuisset overtog i 1984 vingården fra deres forældre, Léonce og Marcelle. Pascal havde arbejdet med eksklusive delikatesser, mens hans bror var vinuddannet, men de drømte om at lave vin sammen. Brødrene plantede flere marker og opbyggede eksportmarkederne, og domænet laver i dag 16 forskellige vine.

Château des Eyssards ligger sydvest for byen Bergerac, der har givet distriktet sit navn, på sydsiden af Dordognefloden i området Saussignac. De har i alt 60 ha. med Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Chardonnay, Muscadelle og Sémillon, og der laves en bred palet af vine i alle farver – rød, hvid og rosé. Vinstokkene er plantet med en meget høj tæthed, 6000 stokke pr. ha., hvilket giver lavere udbytter og dermed mere koncentrerede druer.

Domænet er certificeret bæredygtigt, men selv om der overvejende arbejdes økologisk, er huset ikke certificeret, da de ikke ønsker at bindes ind i strenge regler. Pascals datter, Flavie, joinede familievingården i 2015 efter at have studeret ønologi, og i 2024 stødte hendes partner Benoit til. Laurent gik samtidig på pension, så næste generation er nu klar til at føre vingården videre, når den dag kommer.

Bergerac kunne måske kaldes det glemte Bordeaux, for rødvinene ligner meget St. Emilion i grundstil, og mange hvidvine kan sagtens interessere de, der holder af god Graves. Områdets ca. 12000 ha. ligger i blødt bakket terræn lige øst for Bordeaux, længere oppe ad Gironde floden. Der har været dyrket vin siden romertiden, og vinene har historisk været solgt som Bordeaux, før området blev afgrænset. Transporten ad floden var let, men vinene blev gerne nedprioriteret af de handlende i Bordeaux, som favoriserede deres egen vin.

De små 1200 dyrkere høster stort set de samme druesorter som i Bordeaux. Dog dyrkes også Loire-druen Chenin Blanc. Jordbunden er meget varierende, men er i store områder ler-, kalk-, grusblandinger, som meget ligner jorden i St. Emilion. Der er ikke mindre end 13 appellationer for røde-, hvide-, søde- og rosévine, hvilket ikke gør det lettere at udbrede kendskabet til vinene. Rødvinene har generelt ry for at være lidt rustikke og “landlige”, men der er store variationer i kvalitet og stilarter, og priserne for de bedre vine er ofte væsentligt lavere end tilsvarende fra de mere kendte områder hos den berømte nabo.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château des Eyssards siden 2001.

Augusto Dal Cero grundlagde Soave-vingården, Corte Giacobbe, lige øst for Verona i 1934. Han købte et unikt stykke land i kommunen Roncà, der er domineret af to uddøde vulkaner, Crocetta og Calvarina, på grænsen mellem Verona og Vicenza. Jorden er rig på basalt samt grå og sort tuf / hærdet vulkansk aske, og vinmarkerne blev anlagt i terrasser på vulkanernes skråninger op til 450 m.s højde. Soave-vinene laves på den traditionelle drue Garganega.

Klimaet er tempereret, og nat- og dagstemperaturer varierer meget i løbet af året. Dette – sammenholdt med den kølige luft, der strømmer ned fra Alperne – har positiv indflydelse på vinene og er med til at give markante og velsmagende vine, der både har dybde og en klar, sprød stil.

Augustos to sønner Dario og Giuseppe førte vingården i Soave videre efter faderens død og købte også en vingård i Toscana.

Af nyere dato har familien købt Valpolicella-vingården, Dal Cero, kun få km. fra Soave. Den er grundlagt af Dario og Giuseppes børn, dvs. 3. generation, med Davide, Nico, og Francesca Dal Cero, som alle er dybt involveret i arbejdet på vingården.

Den ligger sydvendt på skråning i terrasser i ca. 300 m.s højde. Nærheden til Gardasøen sikrer et mildt klima, og konstante milde vinde tørrer hurtigt druerne efter nedbør. Jorden er hvid kalksten, sort vulkansk jord og en blanding af de to. Rygraden i vinene er de traditionelle druer Corvina, Rondinella og Molinara.

De fremstiller vinene bæredygtigt efter økologiske principper så naturligt som muligt og uden brug af nogen form for kemikalier. Vingården er ikke certificeret, men husets filosofi er at holde naturen i balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og stærke druer, som giver bedre vin.

Familiemedlemmerne har sat deres signatur på etiketterne for at markere deres dedikation til vinene i dette prestigefyldte område, som Valpolicella er.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Dal Cero siden 2017. 

Domaine Marc Colin & Fils er et topdomæne i Bourgogne, specielt kendt for deres førsteklasses hvidvine. I hvidvinene søger de efter renhed, elegance og længde, mens de fokuserer på friskhed, sprød frugt og silkebløde tanniner i de røde vine. Vinene kan synes lidt subtile i deres ungdom, men de har et enormt lagringspotentiale.

Domænets rødder går tilbage til 1970’erne, hvor Marc Colin som 26-årig overtog nogle parceller og grundlagde domænet. Marc gik på pension for mange år siden, og i mange år drev hans børn, Pierre-Yves, Joseph, Damien og Caroline vingården sammen. I 2005 grundlagde Pierre-Yves sit eget domæne, efterfulgt af Joseph, som startede for sig selv i 2016.

Så siden 2016 har Damien og Caroline stået i spidsen for domænet, der ligger i Saint-Aubin og har 12 hektar vinmarker i Côte de Beaune appellationer som Saint-Aubin, Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Santenay og Pernand-Vergelesses. De har udvidet faciliteterne således, at de kan gå endnu mere detaljeret til værks i vinifikationen. Gamle fade er efterhånden blevet udskiftet med nye og mindre fade, og vinene fremstår mere rene, koncentrerede og ærlige end tidligere. Dette giver dem mulighed for at modne deres vine længere end hidtil. Vinene modner nu 18 måneder før aftapning – hhv. 12 måneder på fad og 6 med gærresterne i karret – hvilket er med til at styrke kvaliteten af vinene endnu mere.

Vinmarkerne dyrkes efter økologiske principper men er ikke certificerede. Domænet er åben for innovation men holder fast i en traditionel stil og stræber for eksempel efter optimal friskhed i hvidvinene og undgår det trædominerede Chardonnay-udtryk.

Marc Colins vine er meget eftertragtede, og de fleste findes i begrænsede mængder.

Vinene sælges som allokation. Kontakt din sælger for at høre mere.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Marc Colin siden 2002.

Canals Nadal er et mindre familieejet Cavahus, der ligger i bjergene lige øst for Barcelona. Den årlige høst er 50.000 fl/år, hvilket er omtrent hvad de store huse præsterer på bare én arbejdsdag. Det startede med Antoni Canals Nadal, der producerede sine første Cava’er i 1986 sammen med sine sønner; de har i dag taget over mens Antoni holder øje fra sidelinjen.

Canals Nadal ejer selv 4 hektar marker mens de passer yderligere 10 hektar, som ejes af folk med tæt relation til familien Canals Nadal. Druerne til Cava-produktionen er Macabeu, Xarel-lo, Parellada, Chardonnay og Trepat. Udover Cava producerer huset også 4 rødvine.

Fra begyndelsen har huset haft som mål at levere det bedst mulig produkt med de resourcer, de havde tilgængelig. Først og fremmest har familien haft en stor forkærlighed for druen Xarel.lo, fordi den har været en interessant variant, rund, kompleks og med lagringspotentiale. Derfor har huset altid haft en høj procent af druen in deres basisvine.

Joan Miquel Canals Bosch er husets vinmager, som har været med fra starten. Han arbejder målbevidst i kælderen, hvor presning og den forsigtige håndtering af mosten fra de hvide druer til Cavaproduktionen kræver en sans for detaljer. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Canals Nadal siden 2013.

Den entusiastiske Emmanuel Darnaud fremstiller polerede, generøse vine på sin vingård i La Roche de Glun, der ligger på en halvø ved Rhône-floden. Han fokuserer på at vise hver parcels individuelle og unikke udtryk.

Emmanuel Darnaud startede som ung hos den velrenommerede Hermitage-dyrker Bernard Faurie, inden han startede for sig selv i 2001 med 1,5 hektar vinstokke Crozes-Hermitage lige syd for den lille by Tain l’Hermitage. År for år har ejendommen erhvervet nye jorder, og i dag har de nu 15 hektar i Crozes-Hermitage, der omfatter 21 parceller i Roche-de Glun lige syd for Tain l’Hermitage, Pont-de-l’Isere området hvor Rhône og Isère bifloden løber sammen, samt i Mercurol øst-sydøst for byen. Alle er præget af meget stenede gletcheraflejringer med højt mineralindhold.

I 2010 tilføjede vingården 1,7 ha i St. Joseph. Parcellen ligger ved Maures lige overfor Crozes-Hermitage, hvor jorden er granit. I januar 2021 kunne Emmanuel endelig overtage sin svigerfar, Bernard Faurie’s, 1,5 ha. mark i Hermitage (inkl. 0.20 ha. hvid Hermitage) på de to terroirs Bessards, hvor jordbunden er aflejringer fra gletsjere med små sten, og Greffieux, hvor jorden er granit.

Emmanuels omhyggelige arbejde i mark og kælder sikrede ham allerede fra starten i 2001 anerkendelse som en talentfuld producent blandt de store i regionen, og hans vine høster ofte stor ros i franske og internationale medier.

Vinifikationen er meget traditionel. Det, der sætter prikken over i’et, er den dybtgående forståelse for- og håndtering af druernes karakter i den konkrete årgang i samspil med vinifikationen. Også bevarelse af områdets grundkarakter er vigtig. I mange anmeldelser af Emmanuel Darnauds vine nævnes det særligt, at de, trods dyb frugtkarakter, har den friskhed og saftighed som viser, at det er Nordrhône.

Helt siden starten har Emmanuel gjort sig umage med at adskille produktionen fra hver jordparcel til vinfremstilling for at holde vægten på hvert terræns subtilitet og levende udtryk. Hans ideal er at finde en perfekt balance, hvilket kræver den største omhu under druehøsten. Jordene bearbejdes, og udbyttet er begrænset. Druerne plukkes manuelt og grupperes efter parcel. Høsten afstilkes delvist og lægges i gæringskar i 15-20 dage. Vinen bringes til en finish i træbeholdere, for det meste fade, men også trækar eller enorme egetræsfade kaldet “demi muids”.

Arbejdet på vingården udføres med miljøhensyn for øje. I 2023 blev markerne i Crozes-Hermitage og Saint-Joseph certigiceret økologisk, og i 2024 blev Hermitage markstykkerne certificeret økologisk.

Allerede i 2014 udtalte Robert Parker: “He’s certainly one of the superstars of Crozes Hermitage… If you haven’t yet heard of this estate, now is prime time to fix that!”

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Emmanuel Darnaud siden 2006.

En Sancerre producent med konstant højt og stabilt kvalitetsniveau.

Hubert Brochard er en traditionsrig familieproducent i landsbyen Chavignol, vest for Sancerre by. Hubert’s søn Henri og ægtefælle Therèse styrede domænet gennem anden halvdel af 1900-tallet og købte mere jord til, så familien har 62 ha. i alt fordelt på otte kommuner i Sancerre, Pouilly Fumé og nogle ha. Vdp Val de Loire. Kælderen, der blev helt fornyet i 1992, har 15 forsænkede tanke, 30 temperaturstyrede ståltanke og 50 egefade på 228, 400 og 600 l. foruden enkelte 600 l. akaciefade.

I juli 2022 kom Hubert Brochard under Crémant de Loire-specialisten, Langlois, der er ejet af Bollinger-familien, og det har åbnet et nyt kapitel for Hubert Brochard baseret på visionen: “Der findes ikke bare én Sancerre men forskellige Sancerre-vine.” Dette skal demonstreres ved at fremstille unikke vine baseret på de mange forskellige terroirs, der findes i Sancerre, og gennem de mange års know-how, der er gået i arv fra generation til generation. Brochard-teamet styres fremadrettet af Rodrigo Zamorano med det præcise mål at vise de mange forskellige unikke terroirs, der findes i Sancerre, som ler, kalk, mergel og flint. Med Langlois samarbejdet har Brochards vine fået en endnu friskere og mineralsk stil.

Man arbejder efter miljøkodeks “HVE / Haut Valeur Environnementale”. Der bruges kun naturgødning efter observeret behov og let pløjning for ukrudt mellem rækkerne. Man skal bl.a. handle med respekt for biodiversitet i markerne, reducere energi- og vandforbrug samt sortere og minimere affald.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Hubert Brochard siden 2000.

Pira har været synonymt med Chiara Boschis siden 1990, da hun overtog den lille ejendom, som hendes familie havde drevet, siden den mandlige linje i Pirafamilien var uddød. Netop da begyndte et opgør mellem traditionalister og modernister i Barolo. De første stod – lidt karikeret – for alenlang maceration af hele klaser med stilke i gamle kastanjefade, der resulterede i vine, som i heldigste fald var tilnærmelige efter 8-10 år. Modernisterne ville lave lækre, tidligere modne vine med kortere maceration og lagring i toastede 225 l. barriques.

Den lille kælder i Barolo by havde oprindeligt kun få marker, med Cannubi som juvelen, men der blev i 2009 tilkøbt gode marker østpå i Monforte- og Serralunga d’Alba.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Pira siden 1999. Chiara Boschis var den første kvindelige vinmager i Barolo, og hun har siden hun overtog Pira kæmpet en brav kamp for at revolutionere vinproduktionen i den lidt konservative Piemonte-region. Hun har blandt andet fået gjort den mest kendte mark i Barolo – Cannubi – økologisk efter stædigt at have prøvet at overtale de andre ejere gennem en lang årrække. Sidenhen er også hendes andre vine blevet økologisk certificeret.

Chiara, der egentlig er økonom, havde også lært vin på det ret traditionelle Borgogno domæne, som hendes brødre driver. Hun eksperimenterede meget med de nye metoder i 90’erne og fandt efterhånden en flot balance mellem Barolos oprindelige “sjæl” og en mere åbenarmet, lækker stil, der har gjort hende til den topdyrker, hun er i dag.

Hun vinterbeskærer til maks 9 knopper pr. vinstok, som reduceres yderligere ved grøn høst om sommeren. Druerne håndsorteres strengt ved høst, og maceration / udblødning er ca. en uge i cementtanke for Nebbiolodruen, med langsom nedtrykning af faststofferne i mosten og overpumpninger. Gæringen sker med de naturlige gærceller, der sidder på druerne, og malolaktisk gæring / æble-mælkesyregæring sker for enkeltmarks-Baroloerne i medium toastede nye barriques, hvor vinen lagrer i to år.

Chiara har en stor kærlighed til området, og hun har passioneret kæmpet for at bevise, at Barolo godt kan have tyngde og power uden at udelukke feminin elegance og finesse.

Den lille kælder i Barolo by havde oprindelig kun få marker, med Cannubi som juvelen, men i 2009 tilkøbte Chiara gode marker østpå i Monforte- og Serralunga d’Alba. Chiara har aldrig brugt pesticider i markerne, og i 2010 besluttede hun sig for at blive økologisk certificeret, hvilket hun blev i 2014. Alle hendes vine, på nær Langhe Nebbiolo, er i dag certificerede økologiske.

Det er endda lykkedes hende at få alle dyrkere af vin på den berømte Cannubi Cru til at blive økologiske (26 i alt), og hendes ihærdige arbejde blev i 2022 belønnet med det eftertragtede “Robert Parker Green Emblem”, der uddeles af mediet “The Wine Advocate” – og kun til producenter, som forpligter sig til bæredygtighed, langsigtet miljøbeskyttelse og biodiversitet.

Søger man topklasse Barolo, der kan nydes fra en karaffel som 3-4-årig, men kan udvikle sig i 20 år, er det her.

Sicilien har de ældste vinmarker i Italien. Først kom fønikerne, fulgt af grækerne omkring år 700 f.v.t. Romerne blev afløst af maurerne, som blev nedkæmpet af bl.a. vikinger ledet af Giscard Robert Guiscard. Hvede var vigtigere end vin, desværre!

I dag er Sicilien mere kendt for solskin og Mafia end for vin. Men her er ikke mindre end 200.000 hektar vin (væsentlig mere end Australien!), men det meste er dog konsumvin uden kvalitet. Men flere og flere opdager, at Sicilien har alle muligheder for at levere god vin – godt klima ikke mindst i højderne og mager, tynd jord, der giver lavt udbytte.

Angelo laves af QWine, et ungt, dynamisk fima med danske Kenneth Løndahl som en af partnerne. De ejer ingen vingårde, men er rådgiver og vinmager for en lang række vingårde på Sicilien. Angelo laves i hypermoderne kælder af druer fra Trapani mellem Marsala og Palermo, et af de gode områder på Sicilien.

Vinen gror på terrasser over Middelhavet og skiller sig markant ud fra de fleste vine fra Sicilien.

Robert Parker siger bl.a. om Pierre Amadieu: “Readers looking for solid value, as well as good typicity, from the Southern Rhône should check out the releases from Pierre Amadieu… they always deliver plenty of pleasure and are reasonably priced.”

Pierre Amadieu holder til i Gigondas og er et stort navn her. Siden 1929 og gennem tre generationer har de opbygget det største domæne i Gigondas med 137 ha. Intet er sparet, selv i de små detaljer. Udbyttet holdes nede for at give ekstra koncentration til de tilbagesiddende druer. Der kunstvandes ikke, der tyndes ud i bladene, høstes i hånden, og druerne sorteres med omhu.

Gennem hele vinifieringsprocessen lægger Pierre Amadieu vægt på at opnå den perfekte balance mellem druer og de specifikke terroirs, de har vokset i, når de laver den endelige vin. Huset har gennem mange år lagt vægt på de miljø-fokuserede principper med respekt for naturen og det, den giver os, og fra 2023-høsten er alle Pierre Amadieus vine fra appellationen Gigondas certificeret økologisk. 

Gigondas ligger op mod bjergryggen Dentelles de Montmirail, som begrænser mængden af sol på markerne om morgenen og dermed forlænger modningstiden af Grenachdruen. Det giver mere syre og friskhed til druen.

Appellationen Gigondas er en af Rhône-dalens Cru’er – dvs. hvor byens navn står på etiketten i stedet for, eksempelvis, blot Côtes du Rhône. Byen blev et ”Cru” på lige fod med Châteauneuf-du-Pape allerede i 1971, og 2. generation med Jean-Pierre i spidsen kunne tage en stor del af æren for dette. I dag ledes huset af 3. generation, Pierre, som også er præsident for alle vingårdene i området. Hans ambition er at skabe klassisk Gigondas, som har mineralitet såvel som kraft: ”I want elegant wines endowed with a good freshness and a pleasant fruity taste respecting familial tradition and appellations’ typicity.”

Med årene er huset også begyndt at lave vin fra andre Rhônedistrikter som Vacqueyras, Vinsobres, Châteauneuf-du-Pape og almindelig Côtes du Rhône. Med disse vine er Pierre Amadieu kommet i mål med ønsket om at kunne tilbyde et bredt sortiment af vine i klassisk stil fra en stor del af Rhône.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Pierre Amadieu siden 1986.

Den mindre familieejendom ligger i Neive nordøst for Alba i Piemonte, med udsigt til Barbaresco’s bytårn i det fjerne. “Fratelli”/brødre i navnet (Azienda Agricola F.lli ) skyldes den nuværende ejer Renato’s far og onkel, der solgte druer og vin på dunke på markedspladsen i 1960’erne.

I dag driver Renato vingården med sin hustru og to døtre, Claudia og Silvia., og Renato har totalt ændret standarderne på ejendommen: Han var en af de første i området til at udtynde druer i markerne så kraftigt, at naboer syntes, han var skør. Han har fuldt fokus på terroir: De lokale jordbundsforholds samspil med druen. Det omhyggelige markarbejde er basis for kvaliteten; der høstes i hånden i mindre plastkasser, så druerne ikke trykkes itu, og der praktiseres minimum-intervention i kælderen, hvor der kun bruges naturgær. Metoderne er i praksis økologiske men uden certificering. I næsten 30 år var Cigliuti den eneste vingård i området, der lod sine Serraboella druer gære separat, og Cru’ens navn blev nærmest synonymt med vingården. Serraboella er den mest berømte cru i det sydlige Neive. Det er en lang bakke med vestlig orientering, der forsigtigt bøjer mod syd og bliver stejlere. Cigliuti har de bedste placeringer på de stejle skråninger af Serraboella. Nebbiolo og Dolcetto-druerne er plantet mod sydvest i det område, hvor jorden er kalksten og som er mest udsat for solens stråler. Barberadruerne vokser mod sydøst, hvor jorden er silt og ler.

“For us producing wine means telling the story of our family and our local area. Our inspiration is our family’s old-fashioned approach, which we carry on with all our passion, using only the grapes we grow ourselves in accordance with methods and principles of the highest quality.” – Siger Renato.

Renato var længe i tvivl om hvorvidt døtrene ville gå ind i dette “mandearbejde”, som han så det i sine yngre år, men de deltager nu fuldt i driften og det især i vinmarkerne, da det i følge kvinderne specielt er her livet til store vine med deres individuelle personligheder begynder.

Vingårdens metoder er i praksis økologiske men uden certificering. Da de er en lille vingård, er det for dyrt for dem – ikke kun – at søge om certificering men også at skulle vedligeholde den med de krav, det kræver.

Vingården har en rød stjerne i den anerkendte italienske vinguide Gamero Rosso, hvilket betyder, at de har fået den maksimale karakter, 3 røde glas, 10 gange.

Huset fremstiller Barbera, Barbaresco og Nebbiole Langhe og er meget anerkendt internationalt. Blandt andet har huset fået følgende udtalelser:

Bruce Sanderson/WineSpectator: “The wines are beautiful and expressive.”

Antonio Galloni, Vinous Media: “If there is an estate in Barbaresco that deserves more attention, it is without question Cigliuti.” … “Cigliuti is arguably the most under the radar estate in Barbaresco when it comes to looking at the wines and comparing quality with visibility in the market… Silvia and Claudia [Cigliuti] continue to turn out absolutely gorgeous wines.” Erik Sørensen Vin har arbejdet med Cigliuti siden 2018.