Chardonnay er den mest udbredte drue i verden. Den trives fint i både meget varme og i køligere områder, dog med forskelligt resultat – alt fra en god syre og smag af frisk æble, pære og blomme i kølige områder, over citrus, fersken og melon i varme områder til bananer og mango i helt varme områder. Vinificeringen spiller også ind på smagen, dvs. om den lagrer på stål eller i eg. Egen gør vinen mere volumiøs og giver den smag af smør, toast og ristede nødder.
Chardonnay er nem at gro og kan gro på stort set alle typer jord, omend kalk foretrækkes.
Druen kan let forveksles med Pinot Blanc, men farven på en moden Chardonnay vil dog være gul i farvetonen.
Hovedområder er Bourgogne og Champagne, men den er også meget udbredt i bl.a. Sydfrankrig, Norditalien, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Argentina, Chile, Californien, New Zealand og Australien.
Chardonnay er druen bag al stor hvid Bourgogne fra Mâcon over Montrachet og Meursault til Chablis. Eksempler på klassisk Chardonnay er vine som Chablis, Meursault, Montrachet og Champagne.

Bianco betyder hvid på italiensk, så en “vino bianco” er en hvidvin.

Tempranillo er en af Spaniens vigtigste druer, mest kendt fra Rioja og Ribera del Duero samt Portugal under navnet Tinta Roriz, hvor den indgår både i rødvin og portvin. I Spanien kendes den under flere navne. De mest almindelige er Cencibel, Tinto Fino og Tinto del Pais. Den er også ret udbredt i Californien, Argentina og Australien. Navnet “den lille tidlige” fik den formentlig, fordi den modner før Grenache, og druen er lille. Den har tykt skind og behersket tanninindhold – afhængigt af voksested, vinstokkenes alder og udbyttets størrelse. Syreniveauet er moderat, så vinene bliver mest friske fra højtliggende lokationer med stor forskel på dag- og nattemperatur. Den dyrkes oftest som enkeltstående planter med goblet opbinding men kan også sættes på wirer. Under optimale forhold kan vinstokkene blive ekstremt gamle og frugten meget koncentreret.

Hyppige associationer til smagen er jordbær, solbær, kirsebær, lakrids, chokolade og tobak. Druen kan lave fantastiske vine alene, men blandes også tit med ikke mindst Grenache, som også oprindeligt er en spansk drue (Garnacha).

Prugnolo Gentile, en lokal afart af sangiovese , er hoveddruen i Vino Nobile del Montepulciano og kendt som brunello i nabobyen Montalcino . Ingen af dem er dog i familie med montepulciano druen. Denne drue, der mest gror i Abruzzo ved Adriaterhavet, Mange mener at druen montepulciano har navn efter byen Montepulciano, som i 1800-tallet var en af de få vidt berømte vine fra Italien .

Vigtigt nyt vimråde i New Zealands sydø med nogle af Verdens sydligst liggende vinmarker (omkrng den 45. breddegrad, omtrent som Bordeaux i Frankrig ). Central Otago er den indre del af Otago provinsen omkring byen Queenstown (5000 indbyggere). Klimaet er fastlandsklima, da området er i læ fra fugt og vind fra havet -som måske eneste sted i New Zealand . Vintrene er ofte bitterligt kolde, men sommeren er varm (ofte 30 grader eller mere) og tørre. De første vinstokke blev plantet i 1860erne under Guldfeberen, men få overlevede til 1900-tallet. I 1993 var her blot 20 hektar vin, men det steg dramatisk, da Verden fik øjnene op for New Zealands Sauvignon Blanc. Det var dog ikke Sauvignon, som Central Otago blev kendt for, men den røde Pinot Noir, en druetype, som notorisk har haft svært ved at finde egnede vinområder. Queenstown ved Wakatipu søen, som har en vigtig rolle i “Ringenes Herre”. Det indre af Otago har et fastlandsklima med bidende kolde vintre og tørre, hede somre, der kan modne Pinot Noir så godt som i Bourgogne . Central Otago er ofte kraftig -i reglen mere alkohol og fylde end Bourgogne- men med ren pur Pinot aroma . Den vil ofte lagre glimrende. De mest kendte områder i Central Otago er: Bannockburn, nær turistbyen Queenstown, er måske mest kendt. Tørre og varme somre og mange tuister er en af årsagerne til vinens store ry. Jorden er i reglen sandet. Bendigo tæt på Dunstan søen har et lignende klima og lignende vine. Gibbston har et køligere klima og ligger i snæver dal lang Kawarayu floden omgivet af høje bjerge. Andre områder er Wanaka, Cromwell -det største område i Central Otago- og Alexandra Basin. Gibbston Vineyards var en tidlig pioneer, som blev fulgt af andre, bl.a. Valli og Felton Road, Fra 1700 hektar leveres årligt ca. 10 millioner flasker, mest Pinot Noir, men også Chardonnay , Pinot Gris , Riesling mv.

En af de nye australske kritikere, som fra Australien har bredt sig til Champagne , hvor hans Champagne Guide (2014-15) er blevet en seriøs konkurrent til svenske Richard Juhlin . Tyson begyndte at skrive i 90erne og blev hurtigt en fremtrædende kritiker. I dag skriver han for 15 magasineer inkl. Decanter , Spectator , Gourmet Traveller. Han leverer artikler til bl.a. Jancis Bobinson’s Oxford Companion og James Halliday ‘s Australian Wine Companion. I 2011 udgav han den første Champagne Guide, der gav ham titlen The International Champagne Writer of the Year. I 2014 udkom 2. udgaven, som er mere end dobbelt så stor. B esøg Tyson Steltzers web her!

Italiensk betegnelse for landbrugsejendom, typisk en vinproducent, hvor man som turist kan leje et værelse eller en lejlighed.

Brunello er både navnet på den store vin fra Toscana, Brunello di Montalcino, og det er også navnet på den drue, som vinen laves på.

Brunello di Montalcino-vine er nogle af Italiens mest eftertragtede vine. De er kraftfulde og har et fremragende lagringspotentiale. Mørke i farven med en strålende granatnuance og med komplekse smage af cassis, røg, læder og vanilje. Vinen Brunello skal laves 100% på Brunello-druen. Vinen skal lagre mindst 4 år, herunder mindst 2 år på fad og 4 mdr. på flaske, før salg.

Navnet Brunello betyder “den lille brune”, og det skyldes, at man tidligere troede, at druen var sin egen sort, men man fandt siden ud af, at det er en klon af Sangiovese, som er hoveddruen i hele Chianti. Andre ord for Brunello-druen er Sangiovese Grosso og Prugnolo Gentile.

Brunello-druen har tykkere skind og er en smule større end Sangiovese-druen, der dyrkes i resten af Chianti. Det giver en mørkere farve og generelt mere garvesyre til Brunello di Montalcino-vinene. Brunello-druen findes udelukkende på bakketoppene omkring den toscanske by Montalcino, der ligger på en ca. 550 m. høj bakketop 30 km. syd for Siena, lidt syd for- og tættere på vestkysten end Montepulciano (hvorfra vinen Vino Nobile kommer). Klimaet er lunt for Toscana med mindre regn end gennemsnittet, og modningsproblemer ses meget sjældent.

Brunello var blandt de første i Italien til at få den strenge DOCG-appellation i 1980.

Vinområde ( AVA ) i Californien , som ligger i dalen syd for byen af samme navn, syd for San Francisco. Området har knap 20.000 hkt med vin (ca. 5% af Californiens vinhøst), her af knap 60% Chardonnay . Området er del af Central Coast AVA (som også omfatter bl.a. San Luis Obispo). Klima er ganske køligt især tæt på kysten og i højlandet, mens det længere væk fra kysten, bl.a. Arrayo Seco, kan være ganske lunt. Området omfatter celebre navne som Monterey (med Cannery Row, af Steinbeck berømmelse), Carmel (med Clint Eastwood som borgmester) og ikke mindst Big Sur . De bedste vine kommer dog fra en række mindre regioner som Santa Lucia Highlands (celeber for Pinot Noir) og Carmel. Mod syd støder det op til Santa Clara, som bl.a. omfatter Santa Cruz, Silicon Valley og -ikke mindst- Gilroy, som kalder sig selv for “Verdens hvidløgshovedstad”… ! Roar ligger i Santa Lucia Highlands, den måske mest celebre del af Monterey. Her ses ejer Gary Franciscioni (t.v.) sammen med vinmager Ed Kurtzman (t.h.).

Anjou, en region i den vestlige del af Frankrig, ligger langs bredden af ​​den majestætiske Loire-flod og er en af de mest fremtrædende vinproducerende områder i landet. Denne charmerende region er berømt for sin mangfoldighed af vine, der spænder fra frugtige rosévine til komplekse hvide vine og strukturerede rødvine.

Anjou tilbyder en unik kombination af klimatiske og geografiske forhold, der er gunstige for vindyrkning. Det milde klima og den varierede topografi, der spænder fra flade sletter til bakkede terræner, skaber optimale betingelser for dyrkning af forskellige druesorter.

Regionens mest populære druesorter inkluderer Chenin Blanc, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Gamay. Disse druer trives i Anjous kalkholdige jordbund og nyder godt af det tempererede klima, der fremmer deres vækst og modning.

Anjou er opdelt i flere vinappellationer, herunder Anjou AOC, Coteaux du Layon AOC og Savennières AOC, hver med sit eget unikke terroir og karakteristika. Disse appellationer producerer nogle af Frankrigs mest prestigefyldte vine, der nydes af vinelskere over hele verden.

Ud over sin rigdom af vine har Anjou også en rig kulturarv og historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Regionen er hjemsted for en række imponerende slotte, historiske monumenter og charmerende landsbyer, der tiltrækker besøgende med deres skønhed og historiske betydning.

Turister kan nyde en bred vifte af aktiviteter i Anjou, herunder vandreture og cykelture gennem vinmarkerne, bådture på Loire-floden og vinsmagningsture på lokale vingårde.

Anjou er også vært for flere kulturelle begivenheder og festivaler året rundt, herunder vinmesser, madfestivaler og koncerter, der fejrer regionens rige kulturarv og gastronomi.

Sammenfattende er Anjou en skatkiste af vinoplevelser, kultur og historie, der tilbyder besøgende en uforglemmelig rejse gennem Frankrigs vinlandskab.

En ældre blå druesort, der giver et lavt udbytte af en ret lys, men markant vin, og som anvendes til rosé og rød Bellet fra bjergene over Nice samt andre steder i Provence. Nogle mener, at den er identisk med druen Brachetto fra Italien, mens andre ikke mener, at det er samme drue.

Berømt smagning i 1976, hvor vine fra Californien for første gang blev smagt blindt ud mod store franske vine. Smagningen blev arrangeret af Stephen Spurrier, engelsk vinhandler i Paris og havde deltagelse af bl.a. Bettane , redaktøren af Revue du Vin samt de Villaine, ejer af Romanée-Conti . Her besatte californiske vine førstepladsen for både hvid Chardonnay (Montelena) og rød Cabernet (Stag’s Leap) -hvad der var et chok for både franske og amerikanske deltagere (se skema forneden). Resultatet gik verden rundt -og blev siden til en bog og (omend stærkt ændret) til filmen “Bottleshock” (2008) af samem team som “Sideways”. Knap så kendt er det, at bundplaceringerne i begge smagninger OGSÅ gik til californiske vine… Men det var heller ikke så god en historie! ANdre undskyldninger har været -helt korrekt- at fransk vin generelt ikke var i god form i årene op til 1976, gr. oliekrise mv. C. Millau fra Gault-Millau måtte melde afbud til smagningen, men lavede 3 år senere sin egen smagning, den såkaldte “Vinolympiade” i 1979. Her klarede de franske vine sig noget bedre -men bl.a. Tyrrell’s og Torres fik stor ære af smagningen.

Luigi Veronelli (født 1926, død 2004) er den første rigtige vinkritiker i Italien -på kontoret har vi udgave af hans “Vini d’Italia” fra 1978 -og nye udgaver af denne guide (14000 vine bedømt osv) holder standarden pænt, selvom han i dag ikke er så kendt som Maroni og Gambero Rosso . Vinene kan i rating få 1 stjerne (rigtig god vin) op til 3 stjerner, der skal svare til en rating på minimum 93p/100 efter Parker skalaen. Vinene smages af panel, bl.a. med deltagelse af sønnen Gino Veronelli. Udover vin interesserede Luigi sig også for gastronomi og udgav i 1980erne den første guide til spiselig pasta -noget, der var stærkt tiltrængt i et land, hvor alt dengang (som nu) var anarki og man skulle være heldig, hvis man kunne finde et måltid bare tæt på standarden i et godt hjem! Både vin- og restaurant-guiden udgives fortsat i hans ånd. Besøg Veronelli’s web!

Hvid italiensk druesort, der stort set kun gror omkring Ancona i Marches, Italien . Ialt 4000 hkt, næsten alle omkring Castelli di Jesi, en smule dog længere inde i landet i det bjergrige Matelica. Begge tappes ofte på pudsig Amfora flaske , der nok har gjort sit til at gøre den sprøde, friske hvidvin populær langs badebyerne ved Adriaterhavet. Vinen har i reglen sprød syre og diskret let bittermandel aroma .

Catalunya på katalansk eller spansk Cataluña, region med Barcelona som hovedstad, måske Spaniens mest dynamiske vinområde, takket være den store succes, som er skabt med den mousserende Cava . Hovedstaden Barcelona er en levende og spændende by, bereømt for sin gamle bydel, Barri Gotic, og for arkitekten Gaudí’s Sagrada Familia domkirker og andre bygninger i Art Nouveau stil. Foruden Cava er de mest kendte vine Penedès -rød og hvid- samt vine fra bjergene i baglandet -Terra Alta, Tarragona, Montsant samt den mondæne -og ofte kostbare- Priorat . Vinene er ofte gode, af og til exceptionelle, afhængig af talent og kunnen på vingården.

Vinen ændrer sig ved lagring og bliver moden:
 
En rødvin går fra nærmest violet til tegl og får siden et modent brunligt præg, mens den unge vins duft af druer transformeres til bouquet , hvor bær er erstattet af en kompleks blanding af ceder, violer og meget andet. Endelig afrundes smagen, mens den unge vins hårde syre bliver til en lang, dvælende eftersmag.
 
En ung hvidvin starter sit liv næsten uden farve , men med ung aroam af druen. Ved lagring kommer efterhånden en strågul og gradvis dybere farve, men den unge bæraroma bliver rigere, mere sammensat med toner af andet end drue. Tilsvarende ændres vinens frugtsyre til en længere óg blødere smag.
 
Kræver vinen 4-6 år på flaske (måske 5-8 år fra høstdato) for at opnå modenhed, vil den som huskeregel også holde sig 4-6 år på toppen før den går den anden vej -ned ad bakke. Det gælder for hvid som for rød vin, selvom hvidvin i reglen ikke kræver lagring. Alle vine udvikler sig på flaske.
Daglige vine måske kun 6-12 måneder, mens en stor rødvin kan gemmes på flaske i 5-10 år, afhængig af årgangen. En exceptionel vin kan gemmes i 10-20 år, af og til længere endnu.
 
Nogle generelle regler for rødvin: Bordeaux -den klassiske vin til lagring. Men gem kun vine fra de bedste områder som Médoc , Graves , Saint Émilion og Pomerol . I en god årgang typisk 4-5 år fra høstår eller længere (og vinene vil i reglen leve ca. det dobbelte antal år, dvs. 8-10 år). De bedste Cru Classé vil nok leve længere. Bourgogne -noget kortere tid, da vinens syrer er blødere. En god ” Village ” fra godt år kræver måske 2-4 år på flaske (4-5 år fra høstår) og vil holde sig yderligere 2-4 år, før vinen går dne anden vej. Rhône og Sydfrankrig -kræver sjældent lagring på flaske udover et par år. Italien : kun Barolo kræver længere lagring -men pas på med over 10 år- mens Brunello og Vino Nobile med fordel kan gemmes til 6-8 år fra høståret. Spanien : Se Rhône og Sydfrankrig. “Den ny Verden” -har det omtrent som Rhône. Vinene vil ofte have godt af et år eller to, men spørg os før længere lagring.

En vin kan smage af træ, hvis den har ligget længe på nyt egefad. Som en vinmand engang fortalte; “Det er som at have en Brio-klods i munden”. I praksis mindskes smagen af eg ved lagring på flaske -og i dag er det også legalt i mange lande at tilsætte egespåner, som giver en overfladisk, men dog ofte markant, smag af eg.

Bordeaux Clairet, AOC i Bordeaux for en lys rødvin fra Bordeaux. Det er nærmest en rosé uden helt at være det… Bør nydes afkølet.

Bæredygtig drift, (engelsk sustainable, fransk “Raisonnée) er drift tæt på økologisk drift, hvor man bruger ingen eller meget lidt af skadelige insekt- og plantegifte samt kunstgødning. I “sustainable agriculture” eller “culture raisonnée “, det franske navn, er en vis sprøjtning samt gødning tilladt, dog i langt mindre omfang end ved “normal” drift. Stort set alle vore leverandører bruger denne metode, hvis de ikke er gået skridtet helt ud med 100% økologisk eller biodynamisk vindyrkning (eller ikke orker bureaukratiet ved økologien). 
Princippet i økologisk vindyrkning er en bæredygtig udviklng for vinplanten og hele miljøet omkring den. Ved at undlade brug af gifte til at bekæmpe skadelige svampe, råd og insektangreb begrænses udbytter, men samtidig skal dette gøre vinplanten mere modstandsdygtig og i stand til at modstå disse angreb. Det kan koste i form af færre druer på vinstokken, men kommer ind igen i form af en sundere vin. Derfor må vindyrkeren ikke tilføre jordbunden “fremmede” stoffer, ikke kunst- men naturgødning osv. De fleste insektgifte og tilsætningsstoffer er totalt forbudt, og resten må kun bruges i stærkt begrænset omfang. Der er dog stadig stor uenighed blandt økologiske vindyrkere. Det er tilladt at tilsætte svovl for at undgå eftergæring i den færdige vin. Også sprøjtning med kobbersulfat tillades omend i begrænset omfang til at bekæmpe skimmelsvamp.

Lukke til flasker, udviklet ved universitetet i Adelaide i Australien i 1970erne og 80erne. De bedste udgaver tillader langsom iltning af vinen, som man også kender det fra korkpropper. Vinen er kun i kontakt med metal og glas, som ikke afgiver nogen bismag til vinen. En række forsøg med langtids lagring af vin lukket med Stelvin har vist, at disse vine kan lagre og vil udvikle sig i mange år. Der er andre fordele, bl.a. krævere vinen markant mindre konservering med svovl -50% eller mindre end normal dosis- og man undgår nogen form for propsmag . Erik Sørensen Vin har solgt vine med skruelåg siden 1990erne og har kun godt at sige om ikke mindst Stelvin. I dag er de fleste af vore vine fra Australien og New Zealand lukket med Stelvin, men også en række vine fra Frankrig og Tyskland bruger dette lukke, rødvin såvel som hvidvin i alle prisklasser fra 40-50 kr til langt over 200 kr.