Gismondi on Wine er vigtigt online vinmagasin i Canada. Anthony Gismondo er en af Canadal’s ledende vinkritikere, som har anmeldt vine i over 25 år. Han skriver for Vancouver Sun, har sit eget radioprogram og er bidrager også til High Johnson’s Pocket Wine Book (“Vin” på dansk) og er vigtigste vinkritiker i www.winealign.com Web: http://www.gismondionwine.com
DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) er Italiens højeste klassifikation og er en overbygning til DOC. DOCG står for “kontrollerede” produktionsmetoder og en “garanteret” kvalitet af vinen, som blandt andet tilladte druesorter, udbyttebegrænsninger samt krav til vinfremstillingsmetoder og lagring på fad / i flaske. DOCG’erne nyder i almindelighed respekt og kan garantere et rimeligt højt niveau.
Hver DOCG vin skal godkendes af en kommité, og for at undgå snyd skal flaskerne have et nummereret statssejl omkring flaskehalsen. De første DOCG vine var Brunello, Vino Nobile samt Barolo og Barbaresco. I dag er der 77 appellationer med DOCG status i Italien.
En af hoveddruerne til Portvin , lokalt navn for Tempranillo druen i det nordlige Portugal.
Malerisk landsby på skråningen mellem Beaune og Volnay , i Bourgognes Côte d’Or . Her laves en rødvin på Pinot Noir, der er mørk og kraftig for Bourgogne -ikke mindst sammenlignet med de måske finere og mere elegante vine fra naboerne. Årsagen er formentlig, at der i jorden ere mere ler og et lag af jernholdigt ler. Ialt ca. 340 hkt, heraf ca. 1/3 i 1.Crus, hvoraf især Epenots og Rugiens nyder et godt ry. Ialt ca. 1,2 millioner fl/år -ikke meget til en hel Verden, der (med rette) synes, at navnet Pommard ruller godt på tungen. Måske derfor er Pommard høejre i pris end naboerne…
Også kendt som Pinot Meunier er en af de 3 druer, der bruges til Champagne . De andre er Chardonnay og Pinot Noir -Meunier er formentlig mutation af Pinot Noir. Meunier dækker 11.000 hkt eller 35 % af arealet i Champagne. Meunier er rødvinsdrue, kendt for let dunede overflade, som på afstand kan ligne mel (Meunier møller!), men giver mindre farve end Pinot Noir. Til gengæld knoppes og modnes den før, så den plantes ofte i kølige områder som f.eks. nordvendte skråninger. Vinen kan give glimrende Champagne, hvis udbyttet holdes nede -og både Krug og Jacquesson er stolte af deres Meunier, som kan have både frugt og klasse samt fine syrer – men ofte priser dyrkerne kvantitet mere end kvalitet. Druen ses også ved Loire samt i Tyskland , især Baden, under synonymer som Müllerrebe (Møllerens drue -her var melet igen) og Schwarzriesling.
Pinot Grigio (kendt som Pinot Gris i Frankrig) dyrkes mange steder på kloden, og vinen varierer meget afhængig af området. I Alsace er den anerkendt som en Alsace Grand Cru AOC drue og giver en medium til fyldig vin, rig, krydret og flral. I Alsace laves der desuden formidable meget søde vine, ”Vendange Tardive” og ”Sélection de Grains Nobles” på druen. I Italien hedder druen Pinot Grigio og vinene her er kendt som værende lyse, lette og tørre. Kendte smagsnoter i vinen er pære, æble, stenfrugt, søde krydderier og måske lidt røg. Uden for Alsace og Italien vil det navn, som producenten kaler sin vin, dvs. Pinot Gris eller Pinot Grigio, typisk signalere stilen på vinen, dvs. den mere fyldige og søde stil modsat den lettere og tørre stil. Druen er naturlig mutation af Pinot Noir og har derfor blålig skal -derfor kaldes den i Tyskland for Grauburgunder eller Ruländer.
Spansk for bordvin . Officielt set den laveste klassifikation af EU ‘s vine. Der stilles ingen særlige krav til hverken kvalitet eller oprindelse, og vinen er i reglen ganske ordinær, ofte lavet på højt ydende vinstokke på frugtbar jord i La Mancha, Valencia og omegn. Det meste er rødvin, men hvid og rosé findes også. Produktionsområde og årgang må ikke anføres på etiket, lige som tappestedet kun må anføres med postnummer, hvis AOC -vin laves i samme by. Mængden er let faldende, efterhånden som kunderne forsvinder, og det meste tappes i dag på BIB eller tetrapak. EN stadig større del af høsten i Spanien sælges som D.O. eller ” Vino de La Tierra”, der svarer til Frankrigs Vin de Pays . Vino de Tavola ( Italien ), Vin de Table ( Frankrig ) og Tafelwein ( Tyskland og Østrig ) -samt Table WIne (England)- er navnene i andre lande.
I læ af Baskerlandet laves elegant rødvin af druen Tempranillo , suppleret med lidt Graciano , Carignan (kendt som Mazuelo) og Garnacha . Området ligger ved Ebro floden omkring Logroño og deles i 3 dele: Rioja Alta på den sydlige side af Ebro (om end lille del, Obalos, ligger på nordsiden med perfekt vendt skråning), Alavesa på den nordlige side af floden, mens Rioja Baja har lunere klima i den sydlige del af området. Vinene er mest rød, men der laves også lidt rosé samt hvid af druerne Macabeo ( Viura ) og en smule Malvasia . Rioja var det første område i Spanien til i større omfang at sælge vine lagret på egefade ( Crianza ) og flaske .
Fransk for bundfald .
Amerikansk drue, der bruges til saft og sherryagtige dessertvine i det østlige USA . Sorten tilhører den amerikanske Vitis Labrusca, der ofte kan give en lugt af våd rævehale og brændt hår -bestemt ikke altid lige behagelig!
Website for Robert Parker Jr , måske Verdens mest indflydelsesrige vinkritiker. Hans dom kan ruinere et slot eller forgylde en heldig ejer. Hans indflydelse kan næppe overvurderes -og det er nok den mest korrekte anke mod Parker’iseringen! Parker udgiver hver anden måned WineAdvocate , som siden 1980erne har været den vigtigste indkøbsguide for mange amerikanske vinhandlere (også nogle her i Europa). Hans website, http://www.erobertparker.com (kræver abonnement) er også meget besøgt. Han giver vinene karakter “på amerikansk”, dvs. minimum 50 og maksimum 100 p. Parker siges at foretrække bløde vine med sort farve og masser af krop , men det er nok at undervurdere den tidligere advokat (født 23. juli 1947 i Baltimore, stadig bosat i Maryland lidt uden for Washington ). Parker har mange kritikere, men endnu flere tilhængere. Foruden Wine Advocate (som i dag skrives i samarbejde med flere andre skribenter som Antonio Gallini ( Italien ), David Schildknecht, Jay Miller, Mark Squires og Neal Martin. Erik Sørensen Vin køber ikke ind efter Parker-points. Faktisk foretrækker vi at gøre det modsatte -for Parker’s favoritter stiger ofte i pris, når han først har rost vinen. Vi foretrækker at være der så tidligt som muligt, som vi har gjort med senere Parker-favoritter som Ameillaud, Arenberg , Bastide, del Cerro, Hewitson og mange andre. Robert Parker har også udgivet en række bøger, bl.a. ” Bordeaux “, “Burgundy”, “Wines of the Rhône Valley” samt en række Wine Buyers Guides, den seneste i 2008.
Forkortelse for International Wine Review , trykt og online amerikansk vinmagasin, grundlagt 2005. De udsender 6 gange om året særnumre, hvor de gennemgår forskellige temaer, typisk emd 200 smagenoter i hver. Det ledes af Mike Potashnik and Don Winkler.
Fransk for solbær -reglen Crème de Cassis, solbærlikør. Men også et malerisk lille fiskerleje, der er blevet til en turistby lidt øst for Marseille i Provence . Her laves mest rosé, som anbefales til fiskesuppe, hvis man da ikke foretrækker den lokale hvidvin. Ca. 200 hkt, årligt ca. 1 million flasker, mest rosé og hvid. Vinene nydes især lokalt og hører ikke til de bedste køb i Provence.
Sélection des Grains Nobles, SGN , vin af udsøgte “ædle” bær, dvs. vin af bær ramt af ” ædel råddenskab “, Botrytis . Betegnelsen bruges især i Alsace og svarer omtrent til Beerenauslese i Tyskland og Østrig , Vinen må kun laves af de bedste druer, Msucat eller Riesling (krav er minimum 15,3% potentiel alkohol , dog 16,4 % i 2009) samt Gewurztraminer eller Pinot Gris (krav er minimum 16,6 % potentiel alkohol, dog 18,2% i 2009). Kun én drue af druerne må bruges til en SGN, blandinger er ikke tilladt. Til gengæld er det -trods navnet- ikke et krav, at druerne skal være ramt af Botrytis, som generelt er sjælden i Alsace gr det tørre klima. Kravene er strenge, men allilgevel vil vine fra gode domæner langt overgå disse krav. Læs mere her !
Drue til hvid Loire , bl.a. Anjou , som også er populær i Sydafrika (synonym Steen bruges mest til konsumvin), USA og Argentina . Druen har fine syrer og bevarer sin friskhed selv i varmt klima.
Blå drue der hovedsagelig bruges til vinen af samme navn i Emilia-Romagna i Norditalien. En brusende frugtig mediumrød vin, sød eller tør, der drikkes ung. En rosé var engang populær i Danmark og andre lande, mens især England var vild med en hvid variant, som dog sjældent var andet end en sødlig dagligvin. Den bedste Lambrusco er ekstremt sjælden, men værd at lede efter. Der findes over 60 varianter af druen, som anses for en af de ældste i Italien , måske i Verden. Allerede Cato d. Ældre priste druens udbytte -også dengang!- hvor 0,3 hektar kunne levere mere end 300 amforaer! Vinen var i 1980erne den mest eksporterede italienske vin overhovedet -alene USA importerede mere end 150 millioner flasker i 1985. Fra ét vinhus! Lambrusco dyrkes fortrinsvis i Norditalien omkring Modena og Carpi, men ses også i Argentina (Lambrusco Maestri) . Australien sælger en del især billigt “fizz” vin som Lambrusco, som dog intet ha at gøre med sin italilenske navnefælle. En god Lambrusco kan være en perfekt ledsager til røget skinke og oste fra Parma og omegn -samt pasta og andre retter fra Bologna. Lambrusco med brus. Farven er sjædlent særligt dyb. Chiarli’s legendariske Vigneto Cialdini har 50 hektar vin. 99% af al Lambrusco produceres meget industrielt af nogle få store koncerner -Riunite & CIV og andre kooperativer- men der findes enkelte private producenter som Chiarli 1860. Vinen får som regel sit brus ved andengæring på tank ( Cuve Close ). Den bedste Lambrusco er en ganske anderledes forfriskende let rødvin. Farven er i reglen lys til medium rød, duften er frisk og ren, smagen tør emd en let bitterhed, der gør den egnet til det solide køkken omkring Bologna, Parma og Modena, der alle ligger tæt på Lambrusco’s hjemegn. Lambrusco alene er en let daligvin, hvor udbyttet er langt over 100 hl/hk. Lidt bedre vin bærer i reglen et efternavn efter det -mindre område- hvor vinen laves (alle DOP vine): Lambrusco di Sorbara -på druen af samme navn (dog tillades blanding med Lambrusco Salamino). Den letteste af de finere Lambrusco vine. Lambrusco Salamino di Santa Croce -på druen af samme navn, fra flade marker omkring Carpi. Som regel mørkere, men i reglen mindre fin. Lambrusco Grasparossa di Castelvetro -Grasparossa anses for den fienste drue og gror i det mindste område, på skråninger omkring Modena. Den fineste vin, men ofte med mere tannin . Lambrusco di Modena -den nyeste DOP (2009) fra marker på fladere land omkring Modena. Læs mere her: lambrusco.net
Chardonnay er den mest udbredte drue i verden. Den trives fint i både meget varme og i køligere områder, dog med forskelligt resultat – alt fra en god syre og smag af frisk æble, pære og blomme i kølige områder, over citrus, fersken og melon i varme områder til bananer og mango i helt varme områder. Vinificeringen spiller også ind på smagen, dvs. om den lagrer på stål eller i eg. Egen gør vinen mere volumiøs og giver den smag af smør, toast og ristede nødder.
Chardonnay er nem at gro og kan gro på stort set alle typer jord, omend kalk foretrækkes.
Druen kan let forveksles med Pinot Blanc, men farven på en moden Chardonnay vil dog være gul i farvetonen.
Hovedområder er Bourgogne og Champagne, men den er også meget udbredt i bl.a. Sydfrankrig, Norditalien, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Argentina, Chile, Californien, New Zealand og Australien.
Chardonnay er druen bag al stor hvid Bourgogne fra Mâcon over Montrachet og Meursault til Chablis. Eksempler på klassisk Chardonnay er vine som Chablis, Meursault, Montrachet og Champagne.
Bianco betyder hvid på italiensk, så en “vino bianco” er en hvidvin.
Tempranillo er en af Spaniens vigtigste druer, mest kendt fra Rioja og Ribera del Duero samt Portugal under navnet Tinta Roriz, hvor den indgår både i rødvin og portvin. I Spanien kendes den under flere navne. De mest almindelige er Cencibel, Tinto Fino og Tinto del Pais. Den er også ret udbredt i Californien, Argentina og Australien. Navnet “den lille tidlige” fik den formentlig, fordi den modner før Grenache, og druen er lille. Den har tykt skind og behersket tanninindhold – afhængigt af voksested, vinstokkenes alder og udbyttets størrelse. Syreniveauet er moderat, så vinene bliver mest friske fra højtliggende lokationer med stor forskel på dag- og nattemperatur. Den dyrkes oftest som enkeltstående planter med goblet opbinding men kan også sættes på wirer. Under optimale forhold kan vinstokkene blive ekstremt gamle og frugten meget koncentreret.
Hyppige associationer til smagen er jordbær, solbær, kirsebær, lakrids, chokolade og tobak. Druen kan lave fantastiske vine alene, men blandes også tit med ikke mindst Grenache, som også oprindeligt er en spansk drue (Garnacha).
Prugnolo Gentile, en lokal afart af sangiovese , er hoveddruen i Vino Nobile del Montepulciano og kendt som brunello i nabobyen Montalcino . Ingen af dem er dog i familie med montepulciano druen. Denne drue, der mest gror i Abruzzo ved Adriaterhavet, Mange mener at druen montepulciano har navn efter byen Montepulciano, som i 1800-tallet var en af de få vidt berømte vine fra Italien .