God vin næppe til at skelne fra naboen Bordeaux og en hyggelig markedsby (25.000 indb.) ved Dordogne-floden øst for Libourne knap en halv times kørsel fra Saint Émilion . Byen er udødeliggjort af Cyrano de Bergerac, hvis næse vistnok ikke var så stor som set på film og som iøvrigt slet ikke boede i denne by, selvom der står to statuer af ham i byen, der foruden vin lever af tobaksavl. Her er et tobaksmuseum, hvor man iøvrigt slet ikke må ryge! Ialt ca. 12.000 hektar vin, der årligt leverer ca. 60 millioner flasker vin, mest rød, men også hvid og rosé, samt små mængder dessertvine, især Monbazillac og Saussignac . Årgange følger Bordeaux. Pécharmant er mindre appellatiion med rødvin, som kan have lidt mere fylde end gennemsnitlig Bergerac. Druerne er de samme som i Bordeaux: Til rød Merlot (dominerer) fulgt af Cabernet -Franc og Cabernet- Sauvignon samt små mængder af Malbec og Fer Servadou. Til hvid bruges især Sauvignon Blanc og Semillon. Indtil 1930erne blev vinene solgt som Bordeaux, men med “appellationerne” i 1930erne blev det besluttet at lade appellation -grænsen følge departament-grænsen, så Bergerac siden ikke officielt har været del af Bordeaux. Vinene er dog i stil meget tæt på Bordeaux -de røde ikke ulig naboerne Saint-Émilin, Francs og Castillon, mens de hvide kan ligne Entre-Deux.Mers. Eyssards er et af de førende slotte i Bergerac -landskabet er typisk fr regionen, bølgende bakker med især ler/kalk jord, perfekt til vin. Det meste sælges i dag som Bergerac. Montravel kan ligne Bergerac. Særligt gode vine kan komme fra Pécharment omkring selve byen Bergerac og især de søde Monbazillac og Saussignac. Læs mere på http://www.vins-bergerac.fr

“Districtus Austriae Controllatus” (latin for kontrolleret (vin) distrikt i Østrig ) er et østrigsk svar på Frankrigs ” appellation d’origine protegée ” ( AOP ). Den er gradvis blevet introduceret siden 2003 og virker ved siden af det statslige “Qualitátswein”. I DAC ligger en kritik af, at staten ser højt sukkerindhold i mosten som vigtigere end navnet på det område, vinen kommer fra. P.t. har følgende regioner DAC: -For hvidvin: Kamptal, Kremstal , Traisental, Weinviertel. -For rødvin: Eisenberg, Mittelburgenland, Neusiedlersee. -Både rød og hvid: Leithatal (her tillades blend af flere druer). Vinene fås som Klassik (typisk mindst 12% naturlig alkohol ) og Reserve (min. 13%, her tillades fadlagring samt botrytis ).

Kan deles op i to: dem med sødlige smagselementer, og dem der smager af salt. Den første gruppe omfatter rejer, kammuslinger, jomfruhummer, hummer og krebs. Hertil er de fleste hvidvine perfekte -alt fra klassisk moden Bourgogne over stor Alsace til egepræget Chardonnay fra Australien . Også vine med let sødme vil være egnede. Skaldyr præget af saltsmag er bl.a. muslinger og østers. Hertil vil vi anbefale mere sprøde og tørre vine -et klassisk valg er Chablis , men også god Riesling kan bruges, som også en del Sauvignon Blanc. Se generelt om mad og vin her!

Slot i Sauternes , Bordeaux , klassificeret 1. Cru (“Supérieur”) i 1855. Den mest kostbare og celebre af alle ædelt søde vine fra Bordeaux. Vinen laves stort set af druen Semillon, der høstes meget sent efter angreb af Pourriture Noble ( Botrytis ). Udbyttet er meget lavt, typisk ét glas pr vinstok, når normalen for tørre vine er en flaske -og ofte endda to flasker- pr vinstok. Slottet var ejet fra 1785 af greverne Lur-Saluces, men først i det nye årtusinde blev majoriteten overtaget af luxe-koncernen LVMH. Den daglige leder er den begavede Pierre Lurton, som også leder Cheval-Blanc. Siden 1959 har slottet i visse årgange også lavet en tør hvidvin, Y. Vinen laves i reglen af 100% Semillon, men en smule Sauvignon Blanc indgår af og til. Fra 103 hkt laves årligt omkring 100.000 flasker.