Lagring på fade, som regel af vin eller spiritus. Fadet er i reglen cylinder- eller tøndeformet og lavet af egetræ. Store egefade har været brugt i århundreder. Både til at gære vinen og til lagring. Men det store fad er ikke egent til transport. Derfor skabte man de små fade til transport af vinen -standardfadet er i Bordeaux en ” barrique ” på typisk 225 liter, som en mand uden store problemer kunne rulle hen til en vogn eller et skib! Siden opdagede man, at vinen ændrede sig ved lagring på disse små fade -og i dag har man nærmest glemt årsagen til, at man begyndte at bruge de små egefade! Ved at lagre vinen på dette relativt lille fad klares vinen naturligt langt hurtigere end på store fade, og vinen bliver stabil på en naturlig måde -vinen oxideres langsomt, modnes eller ældes. Farven bliver dybere, tanninerne bliver blødere og ved at bruge nyere fade får vinen en umiskendelig smag af ny eg , hvad mange finder indbydende. Både rødvin og hvidvin kan have gavn af lagring i små små egefade, men ofte er det kun hvid Chardonnay , der får ny eg. Chardonnay’s rene aroma intensisveres af eg, mens mange andre druesorter mister friskhed og aroma ved lagring i små egefade. De store egefade bruges stadig på manger slotte både til rødvin og hvidvin. Her sker iltningen langsommere, men stadig markant hurtigere end ved lagring på de hermetisk tætte tanke af rustfri stål eller cement.

Synonym for Muscat d’Alexandrie, den mindre fine udgave af Muscat og Moscato . Gror mest på Sicilien og Pantelleria.

Robert Parker Jr er måske Verdens mest indflydelsesrige vinkritiker, hvis dom kan ruinere et slot eller forgylde en heldig ejer. Hans indflydelse kan næppe overvurderes -og det er nok den mest korrekte anke mod Parker’iseringen! Parker udgiver hver anden måned WineAdvocate , som siden 1980erne har været den vigtigste indkøbsguide for mange amerikanske vinhandlere (også nogle her i Europa). Hans website, http://www. erobertparker .com (kræver abonnement) er også meget besøgt. Han giver vinene karakter “på amerikansk”, dvs. minimum 50 og maksimum 100 p. Parker siges at foretrække bløde vine med sort farve og masser af krop , men det er nok at undervurdere den tidligere advokat (født 23. juli 1947 i Baltimore, stadig bosat i Maryland lidt uden for Washington ). Parker har mange kritikere, men endnu flere tilhængere. Foruden Wine Advocate (som i dag skrives i samarbejde med flere andre skribenter som Antonio Gallini ( Italien ), David Schildknecht, Jay Miller, Mark Squires og Neal Martin. Erik Sørensen Vin køber ikke ind efter Parker-points. Faktisk foretrækker vi at gøre det modsatte -for Parker’s favoritter stiger ofte i pris, når han først har rost vinen. Vi foretrækker at være der så tidligt som muligt, som vi har gjort med senere Parker-favoritter som Ameillaud, Arenberg , Bastide, del Cerro, Hewitson og mange andre. Robert Parker har også udgivet en række bøger, bl.a. ” Bordeaux “, “Burgundy”, “Wines of the Rhône Valley” samt en række Wine Buyers Guides, den seneste i 2008.

Den vigtigste af de store hvidvine fra Bourgogne ‘s Côte d’Or , lavet på druen Chardonnay . Byen ligger ca. 6 km syd for Beaune og omfatter godt 450 hkt, som leverer ca. 2-3 millioner fl./årvin (97% hvid af Chardonnay), heraf 1/4 1.Crus. Det er ikke meget vin til en hel verden -men dog mere end Puligny og Chassagne Montraceht -til sammen! De mest ansete 1.Crus er Perrières og Genevrières, fulgt af bl.a. Charmes, Gouttes d’Or, Poruzots mv. Enkelte nabo-Crus som Clous kan ofte hæve sig til 1. Cru -kvalitet og kan være så gode køb, som man kan finde i denne celebre by. Den hvide Meursault er tæt på en perfekt hvid Bourgogne med en rig aroma , god fylde, generelt blødere i stil end Puligny Montrachet’erne, men stadig med fine syrer. Vinen kan med alderen få en aroma, der kan lignede grillede mandler. Den vigtigste ejer er Bouchard Père & Fils fulgt af Lafon, Matrot og Michelot. Rødvinen fra 1.Cru marken Santenots kan -som rød- sælges som Volnay 1.Cru “Santenots”, mens den hvide er Meursault 1.Cru.

En af de vigtigste druer for hvidvin fra Sicilien . Druen indgår i Marsala, men bruges også til tør hvidvin, bedst fra Trapani. Vinen skuffer ofte, men kan have god karakter og frisk syre , bl.a. Angelo fra Trapani. Blandes ofte med andre druer.

Armagnac er Frankrigs ældste druebrændevin, som skabes i AOC i Gascogne mellem Bordeaux og Pyrenæerne ved destillation af hvidvin. De vigtigste drue er Ugni Blanc og Colombard, – som i Cognac – men også Baco. Området er som Cognac opdelt i Crus:

• Bas Armagnac, der har mest lerblandet sandjord med et stort indhold af jern. Det regnes generelt for at give de bedste vine, og er størst.
• Tenarèze med mere limsten i lerjord er næststørst og giver en mere fast struktureret drik, der kan have lidt mindre finesse.
• Haut Armagnac længst mod øst er lille med mest kalksten i jorden. I produktion er armagnac en lilleput: ca. 6 mill. flasker / år, hvor der laves ca. 25 gange så meget cognac.

Produktion:

• Armagnac er fremstillet af hvide druer, der høstes fra vinmarker i Armagnac-regionen. Disse druer gæres for at producere vin, som derefter destilleres for at skabe “eau-de-vie”, hvilket er den første destillerede spiritus.
• Denne eau-de-vie destilleres kun én gang i traditionelle kobberdestillationsapparater kaldet alambiques. Dette sikrer flere af vinens smagselementer i destillatet, der får en mere rustik, stoflig karakter med en forunderlig frugtighed, selv i meget gamle versioner. Den lagres oftest et par år i delvist nye, toastede egefade og overføres så til ældre, neutrale fade i resten af lagringstiden, der kan være årtier.

Typer:

• VS (Very Special) Armagnac er den yngste kategori, hvor vinen er lagret i mindst to år på egetræsfade. Denne type Armagnac har typisk en frisk og frugtagtig smag.
• VSOP (Very Superior Old Pale) Armagnac er lagret i mindst fire år og har mere komplekse smagsnoter og en dybere farve.
• XO (Extra Old)/Hors d’Aage (uden årgang) Armagnac er lagret i mindst ti år og har en rig og fyldig smag med komplekse lag af nødder, krydderier og tørret frugt.
• Vintage Armagnac – er Armagnac fra én årgang og en specialitet. Armagnac vokser fantastisk i kompleksitet med mange år i egefadene, og de gamle årgange er derfor selvskrevne til markering af mærkedage.

Smag og Aroma:

• Smagen af Armagnac varierer afhængigt af alderen og lagringsmetoden. Yngre armagnac’er har ofte en frisk og frugtagtig smag med noter af pære, æble og citrusfrugter, mens ældre Armagnac’er udvikler dybere og mere komplekse smagsnoter af tørret frugt, krydderier, vanilje og nødder.
• Aromaen af Armagnac er kompleks og foranderlig, med en rigdom af duftende noter, der udvikler sig og ændrer sig over tid.

Servering:

• Armagnac nydes bedst ved stuetemperatur og serveres normalt i et tulipanformet glas, der hjælper med at koncentrere aromaen.
• Nogle mennesker foretrækker at tilføje en smule vand til deres armagnac for at frigive dets fulde spektrum af smag og aroma, mens andre foretrækker det rent eller med en isklump.

Armagnac er ikke kun en spiritus, men en del af den franske kulturarv, der hyldes for sin kompleksitet, finesse og dybde. Det er en drik, der er værdsat og elsket af kendere og entusiaster verden over.

Også Champagne melder om en ganske lille høst . Få venter dog stigende priser gr den finansielle krise globalt. Et resumé fra nogle af leverandørerne samt CIVC. Pupitres i CHampagne- kælder . Vinene skal lagres minimum et år på flaske før salg. Gode vine lagrer dog væsentlig længere… Growers and producers are describing the 2010 growing season as a dramatic vintage that had the Champenoise fearing they’d never see rain at one moment, awash in it the next and harvesting fast and furiously when the time came. For those who were quick on their feet and practiced severe sorting and selection in certain cases, the results look promising. But there’s certainly a wait-and-see attitude as producers look toward their winter tastings after the first fermentation. “A year of contrasts, if ever there was one.”, siger CIVC, der har bade vinhuse og vindyrkere som medlemmer. That reflects both the ever-changing weather and the different approach needed for Chardonnay versus the Pinots ( Pinot Noir and Pinot Meunier ). The year began with a very cold winter and cool spring, followed by dry and warm weather in the early summer—conditions favorable for healthy development of the grapes. But as the summer continued without any rain, some vines began to suffer from hydric stress, stopping the fruit’s maturation. Then the skies opened up on Aug. 14, and the region received, “About three months of summer water in three days,” says Jean- Marc Charpentier from Charly. That kick-started the maturation process. Berries grew rapidly, and some burst, triggering the development of botrytis in some cases. The rain also continued on and off until the start of harvest on Sept. 13. “It was a race against time to bring the grapes to peak ripeness before they spoiled on the vine,” says Lécaillon. Harvest began with pickers racing to bring fruit in, selecting only the healthy fruit, when necessary, with additional sorting later. Chiquet fra Jacquesson -lille høst, men gode druer gr økologisk drift. “The watchword for this harvest was sorting,” says Charpentier. “Fortunately, weather conditions improved, for a full week of gloriously dry, cool and windy days. The evolution of botrytis stopped, the bunches affected had been dried, and the maturation continued to progress at a fairly high speed.” The sorting and selection reported by many growers was mostly limited to the Pinots— Pinot Noir , a thin-skinned grape, and Pinot Meunier , a grape with tight clusters—both attributes that make the grapes more susceptible to botrytis. Pinot Noir fared better than Meunier, but overall yields for both were down considerably, as much as 50 percent by some reports.

Lille by i Rhône , som leverer den mest sjældne af de røde “Crus” fra Rhône -typisk mindre end en halv million flasker fra knap 100 hkt stejl granitskrænt i det nordlige Rhône. Skrænten vedner mod øst og syd og har et meget lunt klima. Druen er 100% Syrah lige som naboerne Hermitage og St. Joseph, som laves af en håndfuld små private domæner plus nogle af de store huse og et kooperativ . Vinen er blevet beskrevet som den mest maskuline af de store Rhône-vine, mørk og koncentreret “Vin Noir”, der som ung kan have stor frugt. Vinen kræver ofte 6-10 år på flaske og vil leve 10-20 år eller endog længere. En vin, der kan matche den store Hermitage. En del af skråningen var engang ejet af kirken, og vinen mentes også at have behaget Richelieu og Louis XV, men siden blev vinen glemt. To verdenskrige betød færre unge mænd til at klatre på de stejle skrænter, og de overlevende blev ofte mere tiltalt af et vellønnet arbejde i industribyen Valence på den anden side af broen over Rhône floden. Men området overlevede og har i dag fået et fornemt ry blandt kendere. St.Péray er lille AOP nabo med hvidvin på druerne Marsanne og Roussanne . En smule er endog mousserende og kan være endog mere tung og syrefattig end den hvide.

Israels vinproduktion er først og fremmest til lokalt forbrug og er reglen Kosher -vine, dvs. fremstillet under opsyn af strengt troende jøder, herunder rabbinere. Ialt 2200 hkt, der leverer omkring 20 millioner fl/år. Største producent er kooperativ med flere mærker, bl.a. Carmel. Golan Heights er moderne vinbrug med god kvalitet.

Tawny er en Portvin – en type – som er læderfarvet (“Tawny”). Den “ægte Tawny” er ret lys med en meget stor bouquet og fornem blødhed og er en perfekt ledsager til dessertkager, nødder og chokolade.
 
Vinen starter sit liv med en dyb, næsten sort farve men mister farven ved lagring på træfade i 8-10 år eller mere. Tawny fås som 10, 20 og 30 årig. Portugals myndigheder forlanger ikke, at al vinen er lagret så mange år, blot at vinen – i type – har denne alder. Disse vine kan være fremragende eller ligegyldige, alt efter leverandør.
 
Colheita – årgang eller vintage på portugisisk – er tawny Port fra én årgang, fadlagret mindst 7 år før salg, men ofte fadlagret i 10 år eller 20 år eller endnu længere før tapning. Disse vine er for mange den fineste Port af alle. Lagret tawny er iltet under lagringen og har derfor ganske lang holdbarhed efter åbning -ofte vil vinen bevare sin bouquet i flere uger eller endog i mere end en måned, hvis vinen opbevares køligt.

Spansk vinområde nær Barcelona i Spanien . Ialt godt 30.000 hkt., mest hvide druer til cava (næsten al cava kommer fra dette område), men også en del røde fremstillet af væld af druer, med vægten lagt på Ull de Llebre ( Tempranillo ) samt Cabernet og Merlot . Hovedbyer er Vilafrance del Penedés og San Saduní de Anoia. Pproduktion i DO Penedès er 33 milllioner l/år. De mest kendte producenter er Miguel Torres samt cava-huse som Freixenet og Codorniu. Disse henter dog vin langt uden for Penedès’ grænser – Torres alene sælger årligt 60 milllioner fl. men en række mindre private vingårde skaber stadig bedre vine, bl.a. Parés-Baltà, Canals Nadal og Mascarè, der samtidig leverer nogle af de bedste vine.

Pioner inden for specialiserede vinblade i Danmark, hvor redaktørerne Peter Winding og Elsebeth Lohfert har set rigtig mange komme og gå -men hvor de trofast gennem emre end 20 år har udgivet deres blad 5 gange årligt fra hjemmet i Tommerup på Fyn. Peter Winding har bijob som læge (godt for patienterne, men synd for vinen) og har også lavet en række TV-udsendelser om vin og en meget respekteret guide om Bordeaux . Se også www.vinbladet.dk

Sauvignon Blanc bemærkes for den elegante friske smag og lidt bitre syrlighed. Vinen er som oftest let til mediumfyldig og smagen kan variere meget fra grønne noter som græs, grøn peber og hyldeblomst (hvis produceret i kølige områder) til tropiske frugtnoter (hvis produceret i varme områder). Vintypen Sancerre fra Loire anses som værende den mest klassiske type af Sauvignon Blanc. Den er far eller mor til den sorte Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Druen er sart og kræver mere arbejde end andre druer. Den knoppes sent, men modner til gengæld ret tidligt og trives derfor bedst i køligt klima. Druen behøver ikke skindkontakt og ser sjældent egetræ, for at bevare den fine primære aroma. Den klassiske Sauvignon Blanc er den tørre Sancerre, Pouilly-Fumé og Hvid Graves, den søde Sauternes (ofte blandet med lidt Sémillon) – alle i Frankrig. Der laves også Sauvignon Blanc i andre lande og med flotte resultater fra kølige områder, som f.eks. Sydafrika og Norditalien.

Fransk for druesort eller varietal.

Den saft, som presses af vindruer, ofte også med rester af skind, stilke mv, der indgår i gæringen, hvor most bliver til vin. Ca. 90% af indholdet i most er sukker, der gærer til alkohol: Ca. 16,5 g sukker for hver procent ekstra alkohol. De resterende 10% er syrer, ioner mv, som har betydning for vinens aroma, smag og længde. Vinens potentielle alkohol procent afgøres af indholdet af sukker i mosten, som bestemmes ved måling med refraktometer eller hydrometer. Den mest brugte måleenhed i Tyskland er Oschslé, mens den i resten af Europa og i Australien mest er Baumé. I USA anvendes mest Brix-enheden. Indtil for få år siden var mostens sukkerindhold altafgørende for, hvornår man startede vinhøsten, men i dag er erkender mange, at druens fysiologiske modenhed er lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Dvs. at druen ikke kun skal have nok sukker, men også virke moden. F.eks. kan druer i Champagne eller Tyskland være fuldmodne fysiologisk, selvom mosten kun har en potentiel alkoholprocent på 9 eller 10, mens en vin med 13% alkohol i Australien eller Chile kan have “grønt” præg, fordi druerne simpelthen ikke er modne fysiologisk trods mostens høje sukkerindhold.

Druen bag de store vine fra Médoc i Bordeaux , hvorfra druen stammer. Cabernet er to forskellige -tæt beslægtede- druesorter: Cabernet-Franc med elegant vin, der høstes nogle dage før og en vin, der er lidt hurtigere udviklet -og Cabernet- Sauvignon . I kølige områder som Loire og Norditalien er Cabernet-Franc, mens Cabernet-Sauvignon ofte klarer sig bedre i lune områder som Australien , Sydamerika mv. I Bordeaux blandes de to druesorter ofte -en praksis, der ofgså giver gode resultater i Californien og Australien.

Det luneste område i Spaniens Galicien og eneste specialiseret i rødvin. Ca. 1270 hektar fordelt på rød og hvid vin. Den røde alves af samme Mencía drue (suppleret med væld af andre, mere eller mindre obskure druer) som naboen Bierzo . De hvide alves af samme druer som andre vien fra Galicien, dvs. Albariño , Loureiro , Godello mv. Ca. 1200 hektar giver årligt 4 millioner flasker.

Et alias for druen Chardonnay . De ældste parceller i så forskellige egne som Styrien i Østrig og Languedoc i Frankrig var plantet med druen Morillon, som først sent blev identificeret som Chardonnay -i Østrig så sent som 1980erne.

Druesort i Sydtyrol eller Alto Adige , der længere sydpå i det italiensk talende Trentino kaldes Schiava . I Tyskland er druen kendt som Trollinger. Druen bruges mest til lette dagligvine, dvs. højt udbytte og kort gæring. Druen kan dog ved lavere udbytte give en indbydende frugtig vin, ikke ulig en god Beaujolais . Den blandes ofte med f.eks. Pinot Noir og den anden lokale drue, Lagrein (Kretzer).

På engelsk “Icewine” og tysk “Eiswein”. Den betegner en vin på minimum “Beerenauslese-niveau” lavet af druer, der har fået lov til at fryse til is på vinstokken. Druerne må først plukkes, når temperaturen i druen er på minus 8 grader, og de presses i kælderen, mens druerne er stadig frosne. Druerne høstes typisk tidligt om morgenen sent i november, december eller endog i januar det følgende år. Når al væsken i druen er frosset, er udbyttet ekstremt lavt og koncentration en af både sukker og syre højt. Eiswein ses i Tyskland og Østrig. Den er også en specialitet i Canada som “Icewine”, samt sjældnere som “Vin de Glace” i Alsace, Frankrig. Uden frosne druer ingen Isvin, så at være Isvin-producent er lidt af en satsning. Ud over at man ikke er sikret høst hvert eneste år, så er det også – i snit – kun omkring 10% af alle de druer, som er reserveret til den søde vin, der ender i flaskerne.