Glimrende hvid drue fra Provence og øvrige Sydfrankrig , identisk med Italiens Vermentino . Giver vin med fornem aroma , god race og fine syrer. Desværre ikke så udbredt, som man kunne ønske! Druen er identisk med Vermentino, der nyder stort ry ikke mindst på Sardinien og i Maremma området (bl.a. Bolgheri ) i Toscana -samt på Sicilien . Favorita -er et andet synonym for druen, når den gror i Piemonte , især i Langhe området. Pigato er synonym, som ses i Liguria. Rolle er også en hyggelig lille vinby ved Genève søen lidt vest for Lausanne. Området er kendt for sin hvidvin på Chasselas druen (eller Fendant). Sjovt nok ses druen Rolle her slet ikke.

Berømt vinregion i Italien , som ligger mellem Verona og Venezia og strækker sig så langt nordpå som grænsen til Østrig . De mest kendte vine er nok Valpolicella (med Amarone , Recioto og Ripasso ), Soave , Bardolino samt Prosecco og Piave. I mængde er regionen nr 3 i Italien efter Puglia og Sicilien med omkring 1 milliard fl/år -og i reglen leverer Veneto den største mængde DOC-vine i Italien. Det lyder alt sammen godt, men få nægter, at en stor del af vinene ikke lever op til de berømte vine. Myndighederne har tilladt, at en god del af de kendte DOC-områder er udvidet til lavlandet, som mange mener, er bedre til korn end vin! Dvs. at udbyttet ofte er ganske højt -ofte tæt på Abruzzo ‘s 130 hl/hkt, hvor mange mener, at 50-60 hl/hkt vil give bedre vin. Se bl.a. Soave og Valpolicella samt Prosecco.

Italiensk vinguide i bog og på web, som hylder Italiens “autotoctoniske” vine, dvs. vine på såkaldte italienske druesorter, dvs. druetyper, som har groet i Italien i mere end 300 år. Altså modsat de internationale druer som Cabernet og Merlot . Guiden udgives af Touring Club Italia, landets mest populære turist- og gastronomi-guide, lidt i stil med Frankrigs Michelin Guide og Spaniens Guía Repsol . ViniBuoni blev første gang udgivet i 2002 og i de senere år smages pænt over 4000 vine af 21 smagepaneler med ialt 80 professionelle smagere. De bedste vine får en CORONA -krone- typisk 250 vine, mens de næstbedste får en GOLDEN STAR, knap 300, dvs. ialt blot 12-13% af de smagte vine. Andre gode vine kan kalde sig “Don’t Miss”-vine! Se mere på www.vinibuoni.it

Vin de Pays er den franske betegnelse for landvin, som i dag afløses af IGP (“Indication Géographique Protegée”). Dvs. vin i rangorden placeret mellem almindelig vin de table og AOP (tidligere AOC ). Der stilles visse -beskedne- krav til kvalitet, og årgang tillades på flasken modsat bordvin . Ca. 1/5 af al vin i Frankrig er IGP eller Vin de Pays. Der findes ialt 150 forskellige områder: Regionale, f.eks. d’Oc, der omfatter hele Languedoc , Jardin de France (hele Loire ), områder, der dækker helt departement (f.eks. Aude eller Hérault ) samt lokale, som kan dække en enkelt landsby eller to. De største mængder laves i Languedoc og Roussillon , men en god del laves også i Loire, Alsace , Bourgogne samt i Sydvestfrankrig og Bordeaux . IGP kommer ofte fra vinmarker uden for ” appellation d’Origine” (AOP), men en god del laves rent faktisk i AOP områder, hvor mange parceller ikke har ret til AOP. Til gengæld tillades langt højere udbytte for IGP -typisk tillades 90 hl/hkt til landvin mod godt 50 hl/hkt for AOC-vine. IGP afløser Vin de Pays, som blev indført i 1973 som afløsning for “appellation simple”. Andre lande har siden taget idéen op, bl.a. Italien ( IGT ), Tyskland ( Landwein ) og Spanien , ” Vino de la Tierra”. Men lignende vin laves i de fleste lande i EU .

Vinregionen Soave er beliggende i et vulkansk område i den østlige del af bakkerne i den italienske provins Verona. Soave er udelukkende en hvidvins-appellation, og den fik DOC-status i 1968. Minimum 70% af vinen skal laves på den lokale druesort Garganega. For Soave DOC kan op til 30% af blendet komme fra Trebbiano di Soave, også kendt som Verdicchio og Nestrano. Derudover er andre varianter som Chardonnay og Pinot Blanc også tilladt i mindre omfang.

På trods af de samme drueproportioner er vinenes stil meget forskellige: Den vulkanske Soave Classico DOC udgør hjertet af vinområdet og ligger mellem byen Soave og kommunen Monteforte d’Alpone, hvor jorden er basalt, tuf og pimpsten. Vinen præsenterer sig skarpt, kompleks, citrusfrugtagtig og med mineralsalt.

Den lettere og slankere Soave DOC kommer fra kalkstensjord, der frembringer fine noter af hvide blomster, abrikoser og tropiske frugter og en mere frugtagtig duft.

Den øverste kategori er Soave Superiore DOCG, der lagres gerne på træfade i flere måneder og byder på en mere koncentreret og moden stil. Endelig er der den ældgamle hvide søde vin Recioto di Soave DOCG lavet på tørrede druer. Her kan druerne komme fra det vulkanske Classico-område samt fra de tilstødende Soave DOC-vinmarker og den nærliggende Colli Scaligeri.

Nyd Soave til fisk og skaldyr.

Hvid drue fra Gascogne , der indgår i Jurancon , Pacherenc de Vic-Bilh og hvid Saint-Mont. Druen var næsten uddød -i hele Frankrig var der blot 68 hektar i 1968- men siden har flere fået øjnene op for vinens rige aroma og den fyldige smag. Mest kendt for god sød,men frisk vin, men den tørre kan også være mere end respektabel.

Lille by i det sydlige Rhône nær Cairanne nord for Orange. Fra årgang 2016 kan man få vinen Sainte Cécile les Vignes med AOP Côtes du Rhône Villages. VInen på grenache, syrah og mourvèdre (minimum 66%) + et væld af andre druer inkl. carignan. Ialt godt 1400 hektar, som også omfatter dele af 4 andre landsbyer, Sérignan du Comtat, Travaillan, Suze la Rousse og Tulette. Tulette er i areal den midnste (14 ha), men her er til gengæld det største vinhus i RhÔne dalen, Cellier des Dauphins (inkl. bl.a. Louis Mousset og Boissy & Delaygue), som leverer hver 6. flasker fra Rhône dalen. Vinene ligner til stil dem fra Villages Plan de Dieu, solid fylde og frugt.

Tilsætning af sukker før eller under vinens gæring med det formål at hæve alkoholprocenten. Metoden gør ikke vinen sød, men øger blot alkoholprocenten med 1 % (for hver 16,5 g sukker/liter). Meget populær i alle vinlande med koldt klima -og i kolde områder tillades det at øge alkoholprocenten med 1-2 % (dog undtagen Tysklands prädikatsweine). I dag bruges dog i stigende grad ikke sukker, men koncentreret druemost, som dog har samme virkning som roe- eller rørsukker. Opkaldt efter Chaptal, fransk biokemiker og landbrugsminister (1756-1832), som dog ikke opfandt metoden, men blot videreudviklede den og beskrev den i sine værker om vinproduktion.

Metode, der giver en mere frugtig og indbydende vin, især mens den er ung. Metoden er “opfundet” af Patrick Ducournau i 1990erne i Gascogne , hvor den lokale Tannat drue var for barsk og hård for mange. Metoden har siden gået sin sejrsgang i Bordeaux og også andre områder med flere variationer. Metoden går groft sagt ud på at sprøjte kuldioxid ind til den gærende druemost. Den lette brusen betyder en mere nænsom maceration med drueskallerne, som giver vinen både farve og tannin . Gæringen forlænges og vinen lagrer i reglen siden flere måneder sur lie , mens den malolaktiske gæring er i gang.

Stort område omkring den smukke by af samme navn, som ligger i Sydfrankrig mellem Rhône og Languedoc . Politisk del af Languedoc, men vinmæssigt nok nærmere Rhône, og de gode vine behøver ikke skamme sig i sammenligning med god vin fra Rhône, Ventoux osv. Ialt 25.000 hektar , hvoraf knap 5000 er plantet, på skråninger, ofte med stenet jord, over Rhône floden nord for Camargue ‘n omkring bl.a. St. Gilles og Beaucaire, samt et område nordøst for Nîmes. Druerne er Grenache og Syrah , suppleret med Carignan , Cinsault mv samt lidt hvid af Clairette suppleret med Roussanne , Marsanne og Rolle . Ialt 25-30 milliner fl/år. Foruden bl.a. velbevaret romersk tempel og amfiteater i selve Nîmes byder regionen også på den fantastisk akvædukt (foto) over Gard-floden, som i romertiden førte vand fra bjergene til de romerske bade i Nîmes.

Barrique er den mindste trætønde, der bruges til forædling af vin, og den har en kapacitet på 225 liter. Den bruges ofte i f.eks. Bourgogne og Bordeaux.

Træfade til lagring og modning af vin er typisk lavet af egetræ. Det levende træ tillader en hvis mængde ilt at diffundere gennem fadet og modne vinen. Udover den langsomme iltning af vinen kan træfadene tilføre forskellige aromaer og andre kemiske bestanddele til vinen. Eksempelvis indeholder egetræ garvesyre, som tilføres vinen i mindre mængder. Der skelnes mellem tannin, som kommer fra druerne, og garvesyre der kommer fra træet.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvor meget smag fadene vil afgive, samt hvor hurtig oxidationen og dermed modningsprocessen vil gå.

• For det første er fadets størrelse vigtigt. I de små fade er der procentuelt en stor del af vinen, der er i kontakt med indersiden af fadet. Dette tillader generelt en større og hurtigere oxidation af vinen, når træet ånder. Samtidig betyder ratio’en af vin-til-fad i små fade, at en stor del af vinen (vand + alkohol) fordamper hurtigere, end hvis vinen havde ligget i større fade. Derfor skal små fade toppes op med vin oftere, hvilket lavpraktisk betyder mere ilt gennem spunshullet i fadet under opfyldningen.

 

• Dernæst spiller egesorten en rolle. Amerikansk eg af sorten Quercus Alba har et lavt fenol-indhold i forhold til garvesyre men til gengæld et højt indhold af lignin og laktoner, og lagring på denne egesort giver typisk aroma af vanilje og kokos. Europæiske fade fra f.eks. Frankrig, Slovenien eller Ungarn – af sorten Quercus Robur – har et langt højere indhold af fenol og vil dermed bidrage med mere garvesyre til vinen. Det har samtidig et lavere indhold af aromatiske forbindelser. Europæisk eg har tendens til at vokse langsommere grundet et generelt køligere kontinentalt klima, hvilket øger træets densitet i forhold til hurtigere voksende amerikanske træer. En tættere densitet resulterer i en langsommere udtrækning af aromatiske forbindelser.

 

• Endvidere er produktionen af fadene forskellig fra Europa til USA. Europæiske fade laves ved at stavene kløves langs med porerne i træet, hvorimod amerikansk eg laves ved at save stavene ud på tværs af porerne. Dette betyder, at amerikanske fade generelt er mere ”åbne” i strukturen, hvilket er med til at øge udtrækningen af aromastoffer i vinen.

 

• Også fadets alder spiller en rolle. Nyt træ vil afgive flere aromatiske forbindelser til vinen end brugte fade. Allerede efter det første år vil et nyt fad have mistet omkring 50% af sine aromaer, og efter fire år vil det ikke bidrage med nævneværdig smag eller garvesyre.

de Médoc et du Graves . Vinorden stiftet 1949. Opkaldt efter lille træskål, som blev brugt på vinslottene til at smage vin.

Bellet er et lille område i det mest østlige Provence i bjergene bag Nice. Her laves vin i alle farver af druer, som ofte kendes fra Italien, Korsika og Sardinien, såsom Rolle (Vermentino) og Braquet (Brachetto). Området er på 50 hkt og leverer ca. 130.000 fl/år. Vinene nydes stort set kun lokalt.

Fransk for “råddenskab” -i reglen taler man om “Pourriture Noble” – eller ” ædel råddenskab “- som er fransk for botrytis (se denne). I regnfuldt vejr kan vindruerne få “Pourriture Grise”, grå råd, som ikke er ønskværdig!

Pinot Gris (kendt som Pinot Grigio i ITalien) dyrkes mange steder på kloden, og vinen varierer meget afhængig af området. I Alsace er den anerkendt som en Alsace Grand Cru AOC drue og giver en medium til fyldig vin, rig, krydret og flral. I Alsace laves der desuden formidable meget søde vine, ”Vendange Tardive” og ”Sélection de Grains Nobles” på druen. I Italien hedder druen Pinot Grigio og vinene her er kendt som værende lyse, lette og tørre. Kendte smagsnoter i vinen er pære, æble, stenfrugt, søde krydderier og måske lidt røg. Uden for Alsace og Italien vil det navn, som producenten kaler sin vin, dvs. Pinot Gris eller Pinot Grigio, typisk signalere stilen på vinen, dvs. den mere fyldige og søde stil modsat den lettere og tørre stil. Druen er naturlig mutation af Pinot Noir og har derfor blålig skal -derfor kaldes den i Tyskland for Grauburgunder eller Ruländer.p>

Betegnelse for Champagne , crémant og anden mousserende vin uden dosage . Dosage er i reglen vin og rørsukker, der tilsættes vinen ved degorgeringen (hvor vinen får sin “rigtige” Champagneprop på) før salg. Dosage tilsættes for at gøre en ofte meget syrepræget brusende vin mere harmonisk. En Brut har typisk op til 15 g/l restsødme, mens Extra Brut eller Brut Nature har under 6 g/l. Non Dosé betegner således en vin uden tilsat sødme. Vinen vil dog i reglen have et par gram efter at gæringen er slut.

Barossa ligger i delstaten South Australia og består af Barossa Valley og Eden Valley. Den største røde drue er Shiraz, efterfulgt af Cabernet Sauvignon, Grenache, Merlot og Mourvèdre. På den hvide side er Chardonnay, Riesling og Semillon de store druer efterfulgt af Sauvignon Blanc og Viognier. De to Valleys ligger side om side, men de har forskelligt klima: Barossa Valley er “warm climate” i modsætning til Eden Valley, der er “Cool Climate” med 2-3 grader køligere dagtemperaturer og 5-7 grader køligere nattemperaturer.

Det ældste vinområde på New Zealand . Ligger omkring Hastings syd for Auckland på Nordøen og har et klima, der varierer fra køligt til lunt. Her laves nogle af landets bedste rødvine, ikke mindst Merlot og Pinot Noir, mens Cabernet ikke altid kan modne tilstrækkeligt. Men også flot Chardonnay og Sauvignon Blanc på de kolde højt liggende skråninger. Her findes også New Zealands ældst kendte “Single Vineyards”, “The Triangle”.

Fransk for “Beskyttet”, vinøst ord for vin fra beskyttet område, f.eks. ” Appellation d’Origine Protegée”, dvs. vinen kommer fra område med beskyttet oprindelse. Se også IGP og AOP samt Appellation.

Vino Nobile, “Den ædle vin” fra den historiske by Montepulciano i Toscana , del af Chianti området i Italien . Druen er Prugnolo , klon af Sangiovese meget lig Brunello fra naboen Montalcino . Modsat Brunello har Vino Nobile et stort historisk ry. I 1600-tallet mente pavens vintapper, at Nobile var en vin for fyrsterne, mens Francesco Redi i 1685 kaldte den for “Vinens konge”. Vinen var med Brunello, Barolo og Barbaresco den første i Italien til at få DOCG , dvs. DOC + Garantita. Ialt leverer 40 vingårde ca. 4 mill. fl/år fra ca. 800 hkt. Se også Montepulciano .