Eller “busk” vinstokke. Vinstokken gror som en busk, dvs. ikke langs trådnet og snævre rækker. Metoden er almindelilg for Grenache og Carignan, der i forvejen ikke trives for godt ved de snorlige rækker, som helt dominerer i dag. Metoden ses mest i tørre områder, hvor vinstokken ikke får meget væde, som i Rhône, typisk Châteauneuf-du-Pape, Spanien samt ikke mindst i Australien.
Rosé vinen fra Abruzzo i Italien , hvor DOP er Montepulciano d’Abruzzo Cerasuolo. Cerasuolo er italiensk for kirsebær, og vinen får sin røde farve ved, at drueskindet er i konktakt med mosten i kort tid, ofte kun nogle få timer. Vinen har en herlig duft af bær (omend sjældent kirsebær, det er mere farven), ofte med strejf af mandel og både friskhed og fylde. VInen nydes ung, i reglen inden for et par år.
Wine Spectator er Verdens største vinmagasin og naturligvis amerikansk. Det udkommer hver 2. uge. De er tilstede på både facebook og twitter og har en meget stor webside: winespectator.com . Vinene vurderes af mange personer, men er generelt pålidelig -og afspejler de vine, som importeres til USA .
Blanc de Blanc kan fra fransk oversættes til hvidt af hvide. Udtrykket bruges især i Champagne om en vin, der kun er fremstillet på den hvide drue Chardonnay. Det er dog ingen garanti for en bedre vin.
En af de mindste af de 10 Crus i Beaujolais , som er nabo til og meget ligner Moulin-à-Vent , selvom vinen ofte kan være lidt lettere. Vinen har Gamays rige frugt, men ofte god fylde og kan som naboen ofte gemmes nogle år. Ialt 281 hektar , som leverer ca. 2 millioner fl/år.
“Kvalitetsvin”, tysk betegnelse for vin med kontrolleret (minimums-) kvalitet, som i Tyskland i reglen udgør 95% af en årgang uanset kvalitet. Og kravene er bestemt ikke høje. Vinen skal komme fra bestemt område, som anføres på etiket, f.eks. Mosel – Saar – Ruwer eller Rheingau . Kvaliteten kan variere fra det decideret ringe til endog særdeles god, hvis aftapperen har valgt at bruge sine bedste druer til en særlig kvalitetsvin. De bedste vine kommer i reglen fra vingårde samlet i sammenslutningen VDP (Verwaltng Deutsche Prädikatsweingüter), som kendes på lille ørn samt bostaverne VDP på etiketten. “Qualitätswein mit Prädkat” betegner vine af druer med højere sukkerindhold, f.eks. Kabinett, Spätlese , Auslese , Beerenauslese , Eiswein samt Trockenbeerenauslese .
Tysk for druen Pinot Blanc . Tidligere også benyttet om druen Chardonnay .
Berømt sød hvidvin fra Ungarn . Sødmegraden angives i Puttonyos , fra 3 til 7. Tokay d’ Alsace var tidlilgere et synonym for Pinot Gris .
Betyder egentlig duftende på spansk. Er navnet på en mørk sherry -type, der principielt bør være tør men ofte er sødet.
Område i Gascogne syd for Bordeaux , med godt ry for sin kraftige rødvin, baseret på druen Tannat suppleret med Cabernet og Pinenc . Nabo til Côtes de Saint Mont med lignende vin. Ca. 1400 hkt omkring floden Adour, som leverer ca. 9 mill. fl/år. Hvidvinen, tør eller sød, Pacherenc de Vic-Bilh laves i omtrent samme område.
Séguret er en lille landsby, der ligger op ad en høj ved foden af det kendte bjerg Mont Ventoux. Byen fik appellationsstatus i 1967, dvs. retten til at tilføje bynavn på etiketten. Vinene opfattes som lidt mindre kraftige end deres nærmeste nabo-appellationer, men til gengæld bløde, runde, elegante og friske. Hovedddruen i appellationen er Grenache suppleret af Syrah og Mourvèdre. Minimum 50% af arealet skal være beplantet med Grenache, men vinbonden må selv bestemme, hvordan han vil blande sin vin ud fra de af Rhône AOP appellationen-godkendte druer.
Mindre vinregion i området Barossa i South Australia, hvor det ligger i den vestlige del af Barossa, ca. 80 km nord for Adelaide. Vinmarkerne ligger ganske højt (400-600 meter o.h.) og har derfor et noget køligere og vådere (nedbør over 700 mm/år) end Barossa. Området har fået et stort ry for især Riesling , som kan være blandt de bedste i Australien . Men også Shiraz kan være exceptionel.
Excellent hvid druesort fra Galicien , hvor den især bruges i Valdeorras. I det kølige klima har vinen en fin, frisk syre og en intens aroma af æbler. Den ses også i Bierzo på grænsen mellem Galicien og Leon. Kendes også som Ojo de Gallo (“Haneøje”). Nogle mener, den er relateret til Malvasia . Druen er dog langt finere end den Malvasia, der ses i Vinho Verde og i Galicien. I Portugal på den anden side af Minho floden kendes druen som Geldelho. Måske er Gouvelo også samme drue. Druen trives bedst i ret tørt klima, så den ses kun sjældent i de vådere dele af Rias Baixas . Spanien havde i 2004 ialt 880 hektar med Godello.
“Australian Wine Annual” er en referencebog eller en årlig publikation, der fokuserer på den australske vinindustri. Denne årlige udgivelse giver omfattende information om australske vine, vingårde, vinproducenter, regioner, druesorter, vinproduktionsmetoder, årgange, anmeldelser og vurderinger.
Australian Wine Annual fungerer som en autoritativ kilde til dem, der er interesseret i australsk vin, herunder vinproducenter, importører, distributører, vinhandlere, samlere og vinelskere. Bogen kan omfatte artikler, interviews med vinproducenter, analyser af branchetrends, smagsnotater og vurderinger fra vineksperter og anmeldere.
Denne årlige publikation kan være et nyttigt redskab for dem, der ønsker at udforske og forstå den dynamiske og varierede verden af australsk vin. Det kan også fungere som en referenceguide til at vælge og købe australske vine eller som et opslagsværk for dem, der ønsker at dykke dybere ned i den australske vinindustris historie, kultur og fremtidsperspektiver.
Se også “Jeremy Oliver” . En af australsk vinkritiks unge håb.
Tidligere kendt som le Classement -en grøn årbog af den digre art (700 sider), udgivet af Revue du Vin de France. Ca. 1500 udvalgte vingårde fra Frankrig er omtalt, hvoraf knap en trediedel får * (flot), ** eller *** , ca. 60vingårde). Små 7000 vine smages og får op til 20p/20p, hvor 14p/20 er “god”. Den er Frankrigs mest udbredte guide over vine og redigeres af Olivier Poussier ( sommelier ) og et panel med bl.a. Antoine gerbelle. Generelt meget pålidelig og kan ses som en Vinens Guide Michelin.
Eller Maderisering. Synonym for oxidering ( iltning ved lang lagring ), men kan også betyde, at vinen har været udsat for varme. Navnet kommer fra Madeira , hvor denne type vin er ønskelig. I andre områder bliver det ofte set tegn på vin, der har lagret for længe.
Den nordlige og generelt bedste del af Graves , vinområde i Bordeaux -begynder faktisk inde i selve storbyen Bordeaux- det ældste område i Graves og Bordeaux. Ialt laves 7-8 millioner flasker vin, ca. 85% rød af Merlot og Cabernet , 15% hvid af Sauvignon Blanc og Semillon. Her finder man også samtlige klassificerede slotte ( Cru Classé en 1953, revideret i 1959). Bouscaut rød+hvid Carbonnieux rød+hvid Domaine de Chevalier rød+hvid Couhins (kun hvid) Couhins-Lurton (kun hvid) Fieuzal (kun rød) Haut Bailly (kun rød) Haut-Brion (kun rød) Laville- Haut-Brion (kun hvid) Malarctic-Lagravière rød+hvid La Mission Haut-Brion (kun rød) Olivier rød+hvid Pape Clément (kun rød) Smith-Haut-Lafitte (kun rød) Latour -Haut-Brion (kun rød) La Tour-Martillac rød+hvid Bouscaut ligger tæt på Bordeaux by.
At vælge vin til stærkt krydret mad er ikke nemt. Til retter med meget chili eller andre meget stærke krydderier er det svært overhovedet at vælge drikkevarer, selvom nogle for letheds skyld -men bestemt ikke af gastronomiske årsager- vælger vand og øl ! Generelt vil afkølet rødvin (eksempelvis Beaujolais , ikke fadlagret Barbera , eller ung Valpolicella ), serveret ved 10 grader (ca. 45 min. i køleskabet) snarere end 18 grader, være perfekt -det vil give et modspil til den kraftige krydring. Til kinesiske retter, hvor krydring og sødme ofte indgår, kan krydret Alsace ( Gewurztraminer eller Pinot Gris ) eller tyske halvtørre Riesling Kabinett hvidvine også anbefales; det kan faktisk være fremragende. Læs mere om mad og vin her!
Fransk for tør. For en champagne betyder det dog halvsød (typisk 20-25 g/liter restsødme). En tør champagne kaldes brut og knastør er Extra Brut.
“Assemblage” er en fransk term, der anvendes i vinverdenen til at beskrive processen med at blande forskellige druesorter eller partier af vin for at skabe den endelige vin. Det er en vigtig del af vinproduktionen, hvor vinmageren bruger sin ekspertise til at skabe en vin med den ønskede smagsprofil, aroma og karakter.
Under assemblageprocessen kan vinmageren blande forskellige druer fra forskellige marker, årgange eller endda fra forskellige parter af samme mark for at opnå den ønskede balance og kompleksitet i vinen. Dette kan omfatte valg af druesorter med forskellige smagsnoter, tanninstruktur og syreniveau for at skabe en harmonisk helhed.
Assemblage er en kunst såvel som en videnskab, da det kræver dybdegående kendskab til druesorter, vinstokke, jordbundsforhold og klimaforhold for at opnå det ønskede resultat. Den endelige vin kan være en blanding af flere forskellige druer eller endda forskellige årgange af samme druesort.
Assemblage spiller en central rolle i produktionen af mange berømte vine over hele verden, herunder de fleste rødvine fra Bordeaux, hvor vinmagerne ofte blander Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre druesorter for at skabe komplekse og harmoniske vine. Det bruges også bredt i Champagne-produktionen, hvor forskellige druesorter og årgange blandes for at skabe den karakteristiske smag og stil af mousserende vin.