En blå drue der giver meget mørke og let bitre (” Amaro “) vine med gemmepotentiale. Den sjette mest dyrkede rødvinsdrue i Italien , hvor den primært bruges i Puglien, mest anset i Salento . Oprindelig en græsk drue.

Sydafrikas mest kendte vinguide, grundlagt af ægteparret John & Erica Platter, begge med baggrund i vinjournalistik. Den første udgave kom i 1980 og blev hurtigt det førende værk i landet. I dag vurderes flere tusidne vine hvert år fra de fleste større og mindre store vinhuse. Vinene kan få op til 5 stjerner (i gennemsnit gives 3,4 stjerner). Web: WineonaPlatter.com

Landsby nær strandene ved Middelhavet i Roussillon i det sydlige Frankrig , som har lagt navn til en af de mest kendte Vin Doux Naturel, Rivesaltes AOP . Vinen laves som Portvin , dvs. gæringen stoppes med alkohol , mens vinen endnu har en god del af sin naturlige restsødme -Vin Doux Naturel, “naturligt sød vin”. Vinen laves i det meste af Roussillon og omfatter også nogle landsbyer i Corbières og Fitou , som støder op til Roussillon. Vinen gror på stort set alle typer jord, omend granit og skifeer ses mest, ofte bladnet med sand. Der skelnes mellem følgende typer vin: Muscat de Rivesaltes -på druen Muscat (Muscat à Petits Grains eller Muscat d’Alexandrie), en ung, frugtig hedvin , hvor sødme og sprit giver frisk sødme. Knap 4500 hektar med årligt 12-19 millioner flasker. Rivesaltes på andre druer -omend Muscat tillades til Ambré. 3500 hektar med årligt 7-8 millioner flasker. Her laves flere typer: -Ambré (Ravfarvet), på mest hvide druer som Grenache , Malvoisie, Macabeu plus Muscat. Vinen skal lagre mindst 30 måneder med adgang til ilt, så man får et let aldret præg i vinen. En klassisk “Doux Naturel”, som kan kræve vis tilvænning. -Tuilé (teglstensfarvet) -på røde druer, men lagret mindst 30 måneder. Svarer nærmest til Tawny Port og nydes som sådan. -Grenat (granat) -den mørke, kraftige Rivesaltes på 100% Grenache, ikke ulig Maury eller Banyuls Rimage . Skal lagre mindst 3 måneder på flaske før salg. Kan ligne en let Vintage Port. Særlige udgaver ses stadig, f.eks. “Hors d’Age” (uden alder), lagret mindst 5 år (så meget for “uden alder”) og “Rancio”, hvor vinen ved stærk iltning , f.eks. lagring under åben himmel, får en oxideret smag, der kan give vinen noter af tørret frugt, nødder mv. Denne type kan ligne Madeira . Læs mere her!

Lokal drue i Jura området øst for Bourgogne også kendt som Ploussard. Druen er svær at dyrke, ikke ulig Pinot Noir. Bærret er ganske stort, men har en ret tynd skal og giver en lys vin med intens duft. Bruges både til rødvin og rosé, men sjældnere til rødvin i såvel Côtes de Jura og Arbois samt Arbois-Pupillon.

Grand Cru er fransk for “Stor vingård eller vinmark”, idet Cru er fransk for vinmark eller vingods. Grand Cru betyder dog noget forskelligt, alt efter hvor vinen kommer fra. I St.Émilion kan alle vine kaldes Grand Cru, blot de godkendes ved smagning samt opfylder visse mindstekrav. Må ikke forveksles med Grand Cru Classé , dvs. de klassificerede Grands Crus. I Alsace og Bourgogne er Grand Cru en liste over de bedste vinbjerge eller vinmarker. En Grand Cru Bourgogne har sin egen appellation controlée, som er specifik for denne mark, som kan være ganske lille (den mindste er på under én hektar ). Her kaldes de næstbedste vinmarker Premier Cru . I Champagne er Grand Cru betegnelsen på vin af druer fra 17 særligt udvalgte vinbyer, Grands Crus, bl.a. Avize, Ay , Bouzy og Cramant . Druer herfra anses for særligt fremragende og opnår den højeste pris af alle druer i Champagne, 100% (+ i reglen et tillæg ovenpå), mens vinen fra 1.Crus, de næstbedste byer, opnår 90-99% alt efter vinbyens anseelse. “Cru” er fransk for en vinmark eller vingods, og de bedste har historisk -med større eller mindre ret- kaldt sig “Grand Cru”. Andre fransk-talende lande bruger også betegnelsen, bl.a. Schweiz og Luxembourg, men kravene er dog markant mindre strenge.

Engelsk vinblogger, se WineAnorak .

Tysk for mousseux , en vin med tryk på – brus eller bobler. Den færdige vin får en andengæring, der giver vinen sit brus. Bruset kan komme i vinen på flere måder. Langt det meste laves efter ” Cuve Close ” eller Charmat -metoden, hvor andengæring sker på tryktank i stedet for på flaske som ved den dyrere Méthode Traditionelle, den klassiske Champagne-metode , hvor andengæring sker på den flaske, som vinen tappes på. Tysk sekt laves i reglen efter Cuve Close metoden, der bruges af alle de store firmaer. En del laves dog i dag efter “Methode Classique”. Hvis andet ikke er anført, er metoden altid “Cuvé Close” eller Méthode Charmat. En undtagelse er dog den mest enkle – og billige – metode at fremstille bobler på er ved kulsyretilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Metoden bruges mest til sodavand og øl , men også til en del vine. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.

En af de klassiske druesorter, der giver en mørk, magtfuld og tanninrig vin med stærkt krydret duft (læder mv). Den kræver varmt klima og modner kun fuldt i bl.a. Bandol i Provence , men bruges også i Châteauneuf-du-Pape og andre områder i Rhône og Sydfrankrig . Druen stammer dog fra Spanien og fik sin berømmelse formentlig i Alicante , hvorfra spredte sig nordpå til Tarragona og Barcelona og siden til Sydfrankrig. I Spanien kaldes den Monastréll , og ses også som Matarò i Californien og Argentina . Bruges desværre ofte som massevin med højt udbytte, hvor vinens karakter helt forsvinder. Gamle vinstokke viser dog vinens krydrede, næsten læderagtige aroma og magtfulde karakter.

“Cru”, af og til stavet “Cru^”, er fransk for en vinmark eller vingods, hvor der bliver skabt -“crée” eller “cru”- vin. Området bruges dog også om en særlig god, mindre del af et område, f.eks. de 10 “Crus” i Beaujolais , som historisk også har kaldt sig ” Grand Cru “. Lever vinene ikke op tl kravet, kan de deklasseres til Beaujolais-Villages. “Cru” må dog ikke forveksles med “Cru Classé”, som er klassificerede “Crus” eller vingårde.

At omhælde en vin, så den iltes. Man dekanterer typisk en ung vin over i karaffel, for at den ved iltningen skal komme til at smage bedre. Det har den samme funktion, som hvis man åbner en flaske 1-2 timer eller længere før den skal drikkes. Vine bør også dekanteres hvis de har meget bundfald , f.eks. ældre, flaskelgret Portvin . Man skal passe på ved dekantering af ældre (meget gamle) vine. Disse kan helt miste duft og smag ved en dekantering. Hvis man serverer vinen i en karaffel, kan man evt. sætte den tomme flaske på bordet, så gæsterne kan se, hvad der drikkes. Hvis vinen er ung og præget af syre , kan vinen også omhældes til flasken igen.

Den sydlige -og mere italienske- del af Alpe-regionen, Trentino- Alto Adige , som ligger mellem Alto Adige og Garda søen. Marker ligger på de lavere skråninger af Alperne langs Adige floden. Årligt laves knap 100 millioner flasker vin, som varierer fra det meget jævne til tæt på det sublime. Området er også kendt for mousserende vine på Chardonnay og Pinot Noir. Et væld af druer bruges -17 DOC’er på hver sin druesort. Det tilladte udbytte er ganske højt -120 hl/hkt (sammenlignet med f.eks. 40-45 i Bordeaux ), hvorfor vinene i reglen er på den lette side.

Château Latour, Pauillac , klassificeret 1. Cru i Pauillac, leverer en af de bedste rødvine fra Bordeaux . Ejendommen omfatter 67 hkt i Pauillac, hvoraf 47 hkt udgør “l’Enclos”, med mur omkring, som giver le Grand Vin . Latour ligger i den sydlige del af Pauillac som direkte nabo til Léoville Lascases i Pauillac samt de to Pichon-Longueville ejendomme. Vingården er plantet med omkring 75% Cabernet – Sauvignon , 20% Merlot samt 5% Cabernet-Franc og Petit- Verdot . Latour har været kendt som pioner for nye kældermetoder og var bl.a. den første 1.Cru til at installerede rustfrie ståltanke. I dag ledes domænet af Frédéric Engerer, og vinens ry er helt i top igen efter nogle enkelte svage årgange i 1980erne. Der laves årligt ca. 200-250.000 flasker 1.Cru, mens omkring 130.000 flasker sælges som Forts de Latour. Hertil kommer en 3.vin, blot solgt som Pauillac. Latour’s historie går langt tilbage -et tårn -Tor- blev opført her omkring 1330, blev til La Tour St. Maubert, en befæstet borg, senere kendt som Latour. Primo 1700 blev slottet overtaget af markis de Ségur. Markis’en ejede også Lafite, Mouton samt Calon-Ségur i St.Estèphe. Fra starten af 1700-tallet var Latour anerkendt som 1.Cru, som blev stadfæstet ved klassifikationen i 1855. Midt på ejendommen står et meget lille og meget fotograferet tårn. Det er dog ikke det oprindelige tårn fra 1300-tallet (som forsvandt under krigene i 1400-tallet) -men en “moderne”kopi, opført i 1620 -som dueslag! Familien Ségur forblev ejere -gennem S.C. du ChÂteau Latour fra 1842- indtil 1963, hvor 75% af slottet blev overtaget af lord Cowdray. I 1989 blev Allied Lyons ejere men allerede i 1993 blev Latour fransk, da slottet blev overtaget af gruppen Artemis, ejet af Francois Pinault, en af Verdens rigeste mænd (p.t. nr 39 i Verden). Hr Pinault har en stor kunstsamling (Fondation Pinault udstiller på palazzo Grassi i Venedig) og ejer bl.a. Gucci, Samsonite, auktionshuset Christie’s og meget andet -og er en god ven af ex-præsident Jacques Chirac. Hans søn François-Henri Pinault (f. 1962) leder firmaet i dag. Han er i øvrigt gift med skuespillerinden Selma Hayek. Besøg Latour på nettet .

Pinot Bianco (kendt som Pinot Blanc i Frankrig) giver lyse, friske og tørre vine med grønne æbler, citusfrugter og blomster samt til tider mandler og lidt krydderier. Vinen vinifieres typisk i stål og bør drikkes inden for 2-3 år. Druen giver medium til fyldige vine og dyrkes specielt, men ikke kun, i Nordeuropa og Norditalien og anvendes ofte som blandingsdrue, som f.eks. i Cremant d’Alsace.

En blå toscansk drue ikke langt fra at uddø. Giver duft af violer og bruges stadig som blandingsdrue i Chianti og Montepulciano . Dens betydning for en vin kan sammenlignes med Petit Verdots betydning i den klassiske Medoc.

Luca Maroni (f. 1961) er en af Italiens mest respekterede vinkritikere sammen med Gambero Rosso . Hans årlige Guida Maroni (som også jævnligt publiceres på tysk og engelsk) er bredt respekteret for sin uvildighed og seriøsitet. Vinene kan få op til 100 p/100, men selv 80 er ganske fremragende, mens karakterer under 60 bør give anledning til selvransagelse. Luca Maroni arbejdede i 1980erne med Veronelli guiden før han startede sin egen, som noterer knap 11.000 vine fra op mod 2000 vingårde. Web: http://www.lucamaroni.com

Er den sidste rest af det gamle hertugdømme, Savoyen (engelsk Savoy, fransk: Savoie, italiensk: Savoia). Savoyen var engang en virkelig magt i Europa med land på begge sider af Alperne fra Genève (som dog kun kort var del af Savoie) over Chambéry (længe hovedstad) ned til Nice og over til til Torino, den sidste hovedstad, indtil Savoyen reelt blev delt mellem Frankrig og det nye land Italien . I dag tjener regionen flest penge på kurbade (Aix-les-Bains) og skisport (Chambéry og Annecy) -vin er der ikke meget af, omend lidt fladere jord her og der (især langs Rhône -floden syd for Genève) giver plads til vinen. Hele området kan kalde sin vin Savoie, men et par små områder har egne appellationer som Crépy (ved Genève-søen) og Seyssel samt Bugey. Ialt 2000 hektarer spredt over stort område, som i et godt år kan levere ca. 20 millioner flasker vin, mest hvid, omend rød og mousserende også har vis betydning. Den mest berømte rødvin laves på druen Mondeuse , mens hvid med vist ry laves på druerne Roussette og Chignin.

I Alsace, en vinregion i det nordøstlige Frankrig, er “lieu-dit” et udtryk, der refererer til en specifik vinmark eller et navngivet sted inden for en vinmark. “Lieu-dit” betyder bogstaveligt “navngivet sted” på fransk og bruges til at identificere mindre, unikke parceller af jord inden for en større appellation eller vinmark, der har særlige geologiske, klimatiske eller historiske egenskaber, som adskiller dem fra deres omgivelser.

I Alsace kan lieu-dit-vine have en særlig betydning, da regionen er kendt for sin mangfoldighed i terroir og mikroklimaer. Disse mindre vinmarker kan ofte producere druer med unikke smagsprofiler, som afspejler de specifikke jordbundsforhold, eksponering for solen og mikroklimatiske forhold i netop dette område.

Nøglepunkter om Alsace lieu-dit:

1. Identifikation og mærkning: Lieu-dit navne kan findes på vinens etikette, hvilket angiver, at druerne kommer fra en specifik, navngivet parcel. Dette kan være en indikation af vinens unikke karakter og kvalitet, da producenter ofte bruger navnet for at fremhæve særlige egenskaber ved deres vine.
2. Terroir: Terroir er et afgørende koncept i vinproduktion, og lieu-dit afspejler dette ved at fremhæve de unikke forhold i små områder. Faktorer som jordtype, hældning, eksponering og mikroklima bidrager alle til de særlige træk ved en lieu-dit vin.
3. Juridisk status: Selvom lieu-dit ikke har den samme juridiske beskyttelse som Grand Cru-klassifikationen, anerkendes de som værdifulde og unikke vinmarker af vinproducenter og forbrugere. I Alsace er der over 50 Grand Cru vinmarker, men der er mange flere lieux-dits, der tilbyder diversitet og dybde til regionens vinudbud.
4. Vinstilarter: Lieu-dit vine i Alsace kan variere meget i stil, da regionen dyrker et bredt udvalg af druesorter, herunder Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris og Muscat. Lieu-dit vine kan være tørre, halvtørre, søde eller endda mousserende, afhængigt af producentens stil og druesorterne, der dyrkes i det specifikke område.
5. Kvalitet og prestige: Vine fra lieu-dit marker kan ofte opnå høj anerkendelse og prestige, da de repræsenterer det bedste af, hvad en specifik parcel kan tilbyde. Vinproducenter, der markerer deres vine med et lieu-dit navn, gør det ofte for at fremhæve vinens unikke kvaliteter og differentiere den fra mere generiske vine.

Alsace lieu-dit er altså en betegnelse for små, unikke vinmarker med særlige terroir-forhold inden for den større Alsace-region. Disse vine tilbyder vinelskere mulighed for at udforske nuancerede og karakteristiske smagsprofiler, der afspejler de specifikke forhold, hvor druerne er dyrket.

Er foreningen af danske vinjournalister, typisk godt 20 energisk smagende og skrivende medlemmer (i 2012 18 medlemmer). Laugsmagistrene af 19.12.1955 er verdens ældste laug/forening af vinjournalister. Lauget optager også personer, som på et professionelt plan har markeret sig i vinens verden. Disse æresbrødre “Magistre Honoris Causae” tæller aktuelt 26 personer, som alle har tilknytning til vinbranchen. Laugets historie, fortegnelse over medlemmer samt Laugets 50 års jubilæum kan ses på www.laugsmagistrene.dk

En vin med tryk på – brus eller bobler. Den færdige vin får en andengæring, der giver vinen sit brus. Bruset kan komme i vinen på flere måder. Langt det meste laves efter ” Cuve Close ” eller Charmat -metoden, hvor andengæring sker på tryktank i stedet for på flaske som ved den dyrere Méthode Traditionelle, den klassiske Champagne-metode , som også kaldes Metodo Classico, hvor andengæring sker på den flaske, som vinen tappes på. Hvis andet ikke er anført, er metoden altid “Cuvé Close” eller Méthode Charmat. En undtagelse er dog den mest enkle – og billige – metode at fremstille bobler på, nemlig ved kulsyretilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Metoden bruges mest til sodavand og øl , men også til en del vine. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.

Fransk for sød (i hunkøn Douce). Betegnelse for sød vin (i reglen over 50 g/liter). På spansk Duce, italiensk Dolce .