Når sukker med hjælp fra gær omdannes til alkohol ( ethanol ) og kuldioxid. Dette er en meget simpel udgave af noget, der har optaget forskere siden Pasteurs banebrydende arbejde i 1850erne og 1860erne. Gæringen af vin er i familie med hævning af brød og omdannelsen af sukker i menneskers krop til ren energi. Men processen er selvfølgelig langt mere kompliceret… Gæringen starter ved hjælp af gærens enzymer. Er der ilt til stede under gæringen, dannes der alkohol, uden ilt dannes vand -men for meget ilt skader gæringen. Samtidig dannes der under gæringen en række andre stoffer i små mængder, som påvirker vinens sekundære aromaer (estere og andet). Under gæringen dannes store mængder energi, som i lukket gæringstank får temperaturen til at stige. I gamle dage dræbte varmen gæringsbakterierne, før alt sukkeret var omdannet til alkohol -resultatet var søde vine, som man ofte gjorde mere stabile ved at tilsætte alkohol (f.eks. Portvin ). I dag har man afkøling af alle store gæringstanke. Ofte bruges druens eget gær (som sidder uden på drueskallen), men vinmageren kan også vælge at købe gær fra store laboratorier (danske firmaer har stort udvalg, som sælges til hele Verden) -og valg af kultiveret gær kan give vin med helt anden karakter. Endelig er det tilladt i kølige områder som de kølige dele af Frankrig samt f.eks. Tyskland at tilsætte sukker til mosten. Sukkeret bruges til gæring -giver vinen mere alkohol- ikke til at gøre vinen sød- efter en kølig sommer, hvis der ikke er dannet sukker nok i druerne. Efter den alkoholiske gæring starter ofte den malolaktiske gæring, hvor den stærke æblesyre omdannes til den svagere mælkesyre. Se dette opslag.

Andesteg er ofte en fed ret, som kræver sin vin. En god langtidsstegt and vil være perfekt til en ung, frugtig rødvin, hvor frugten og syren giver balance til det fede. Servér vinen ved ca. 14-16 grader. En ung barbera, grenache fra Rhône eller Australien, ikke for lagret tempranillo er også perfekt. Og hvorfor ikke en god, ikke for gammel sangiovese fra Toscana?

Glimrende indfødt spansk drue, der stort set kun gror i området Rueda ved Duero-floden mellem Ribera del Duero og Toro . Dygtige vinmagere kan levere vin med overdådig frugt og stil, samtidigm ed at vinen bevarer en imponerende sprød friskhed. Vinen blandes ofte med Viura ( Macabeo ) for at give mindre aroma og mere friskhed.

Rødvinsdrik fremstillet på rødvin, frugter (især citron og appelsin), sukker og mineralvand. Drikken servres afkølet -ofte med isterninger- og er meget populær i Spanien -samt på en dansk sommeraften! Den kan varieres på utal af måder og indeholder ofte også et skvæt spansk brandy!

Grand Cru by i Champagne. Størstedelen af de dyrkede druer er Pinot Noir. De anvendes ikke kun at lave Blanc de Noirs champagne og rosé champagne, men en del af druerne anvendes også til at lave almindelig Pinot Noir rødvin (ikke-mousserende), der går under navnet Bouzy-Rouge, der mest sælges lokalt. I nabobyen, Ambonnay, sælges denne rødvin som Coteaux Champenois.

Fransk for jord. I vinmæssig sammenhæng beskriver både jordbund og andre forhold som klima, som en bestemt vinmark har. Kan have stor indflydelse på, hvordan man skal lave vinen og på den endelige vins karakter.

Ganske lille område i sydlige Languedoc tæt på Narbonne og Corbières , nabo til la Clape , men i reglen mindre markant uden samme karakter.

To små bogstaver, der står på de fleste Champagne -etiketter. Står for ” Négociant Manipulant”, dvs. vinkøbmand eller vinhus, som “manipulerer”, dvs. skaber mousse i sin vin. Omkring 88% af al Champagne sælges gennem en “NM”, selvom disse kun ejer 12% af vinmarkerne i Champagne. 8-10 huse dominerer salget på eksportmarkederne, bl.a. -LVMH (Louis Vuitton-Möet Hennessy), som bl.a. står bag mærkeer som Moët & Chandon, Veuve Clicquot, Krug, Ruinart, Mercier, Dom Pérignon og Montaudon. Så langt det største Champagne hus. -Mumm og Perrier-Jouët ejes af Pernod-Ricard, et af Verdens største vinhuse, men mindre vigtig i Champagne. -Lanson, Philipponat, Boizel, Chanoine,Besserat de Bellefon, de Venoge, Gauthier og andre ejes af BCC, -Laurent-Perrier, Salon, Lemoine, Delamotte, de Castellane, de Telmont ejes af Laurent-Perrier, -Charles Heidsieck, Piper-Heidsieck, Gosset, Ivernel ejes af Rémy-Cointreau ( Cognac mv firma), -Heidsieck Monopole, Pommery, Chaerles Lafitte, Vranken, Demoiselle og andre ejes af Vranken-Pommery Monopole. -Canard-Duchêne, Joseph Perrier, Marie Stuart, Thiénot og andre ejes af Groupe Thiénot, -De Cazenove, Mansard-Baillet, G.H. Martell, Rapeneau, Georges Vesselle og andre ejes af Rapeneau, det 6. største Champagne hus med årligt salg på 6 millioner flasker. Der er dog stadig flere private huse af betydning, bl.a. Bollinger (med Ayala), Taittinger, Louis Roederer (også Deutz). Flere huse leverer ganske mange mærker, ofte for samme vin. Mange, men ikke alle, er medlemmer af UMC, “Union des Marques de Champagne”, en fortsættelse af det gamle “Grandes Marques”.

Italiensk ´for “vinvej”, som Frankrigs ” Route du Vin “. Der findes flere vinveje, bl.a. i Chianti og Prosecco .

Spansk mousserende vin, lavet efter champagne -metoden.Cava er i dag kontrolleret D.O. (spansk for AOC ), som dækker ikke alene kerneområdet Katalonien , men en stor del af Spanien , hvor der laves mousserende vin. 95% laves dog i Penedès området, dog ofte af druer hentet i andre områder. Cava betyder på katalansk kælder . Den årlige produktion er godt 240 millioner flasker (ca. 80% af Champagnes produktion). Freixenet leverer alene mere end 75% af al cava, med Codorniu -som var pioner for cava i 1870erne- på 2. pladsen. Ialt 270 huse laver cava, hvoraf kun 18 leverer mere end 1 million fl/år. Hoveddruerne er Perellada, Macabeo og Xarel-lo , men andre druer tillades, f.eks. Chardonnay og til rosé også Cabernet , Pinot Noir og Garnacha . “Méthode Traditionelle” (Tradicional) kræver andengæring på flaske , hvor vinen skal lagre med bundfaldet mindst 9 måneder (mod 15 for Champagne). Reserva og Gran Reserva skal lagre på flaske -ikke nødvendigvis hele tiden med bundfald – hhv. 18 og 30 måneder.

Reserva på spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 3 år, heraf minimum 1 år på egetræsfade og minimum 6 måneder på flaske. Hvidvinen skal lagre minimum 2 år, – heraf minimum 6 måneder på eg. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringstiden er Crianza og Gran Reserva . I Chile og Argentina samt andre spansk-talende lande er der ingen lovkrav til Reserva, der i reglen bruges til at betegne vin, som vinhuset af den ene eller anden grund finder anbefalelsesværdig -men sjældent har lagret længere end sin normale vin.

Smuk lille by klassificeret 1. Cru i Champagne nær Ay og Epernay. I byen ligger det kloster, hvor Dom Pérignon foretog sine første champagne-eksperimenter. Her dyrkes mest røde druer, især Pinot Noir og Meunier .

Lille malerisk landsby i det nordlige Bourgogne 180 km sydøst for Paris. Ligger lidt øst for Chablis lidt uden for Tonnerre. Her laves Bourgogne, mest rød (med lidt rosé) på Pinot Noir fra godt 75 hektar reelt en skråning vendt sydvest. Vinen kan sælges som Bourgogne med efternavnet Épineuil. Årligt 300.000-400.000 flasker. Hele området omkring Chablis var op gennem historien en vigtig del af Bourgogne. En kombination af jernbanen -der kunne føre billig vin fra Languedoc til storbyens tørstige industriarbejdere- og vinlusen Phylloxera tog livet af området -foruden at to verdenskrige drænede området for unge, som også foretrak et let arbejde i storbyen frem for det hårde arbedje på skråninger, som desuden ofte blev ramt af frost. André Durand, en engelsk-lærer i Épineuil startede renæssancen ved at overtale pengestærke vinfolk fra nær og fjern -fra Paris til Châteauneuf du Pape- i at plante vin i Épineuil. I 1980erne var Henri Nallet fra Tonnerre landbrugsminister og fik sat gang i opdyrkningen af den fine sydvestvendte skråning over Épineuil. Mest kendte dyrker er Michaut, men de bedste vine i dag komemr nok fra det lille domænet Olivier Wartel.

Den mest kendte vin fra Jura er Vin Jaune, den “gule” vin. Det er en meget karakteristisk, oxideret. Jura er en af de få regioner, hvor oxidation i vin anses for at være ønskelig – i hvert fald til den berømte specialitet. For at lave Vin Jaune bliver den grønne Savagnin-drue plukket så moden som muligt, gæret og derefter efterladt i mindst 6 år i gamle Bourgogne-tønder, der ikke fyldes helt op. Efterhånden som vinen fordamper, vokser en hinde af gær på dens overflade (tyndere end den berømte ’flor’ i Sherry), og resultatet er en smag, der ligner Fino Sherry. Det er en tillært smag, vil nogle mene. Vin Jaune kan holde i årtier og kan blomstre i timevis efter åbning. Gastronomisk står den flot til en moden Comté ost eller en lokal Bresse-kylling.

Arlanza er en vinregion beliggende i den nordlige del af Spanien, i provinsen Burgos i Castilla y León. Denne region har en lang historie med vinproduktion, men den har fået mere opmærksomhed og anerkendelse i de seneste år.

Nøglepunkter om Arlanza i forhold til vinproduktion inkluderer:

1. Klima og terræn: Arlanza-regionen har et kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre. Den er også påvirket af den atlantiske brise, der bidrager til at afkøle området. Terrænet er kuperet med bakker og dale, hvilket giver forskellige mikroklimatiske forhold, der er velegnede til vinproduktion.
2. Druesorter: Arlanza producerer vine primært baseret på lokale spanske druesorter som Tempranillo (lokal kaldet Tinta del País eller Tinto Fino), Garnacha (Grenache) og Albillo. Disse druer trives i det kontinentale klima og den stenede jordbund i regionen.
3. Vinproduktion: Arlanza producerer primært rødvine, selvom der også produceres nogle hvide og rosévine. Rødvine fra Arlanza er ofte fyldige og velstrukturerede med modne frugtnoter og krydrede undertoner.
4. DO Arlanza: Vinene fra Arlanza-regionen er klassificeret under betegnelsen “Denominación de Origen” (DO) Arlanza, hvilket sikrer deres oprindelse og kvalitet. Denne betegnelse blev tildelt i 2007 og har hjulpet med at øge regionens synlighed og anerkendelse på det nationale og internationale marked.

Samlet set er Arlanza en spændende vinregion med potentiale for at producere højkvalitetsvine, der afspejler regionens unikke terroir og traditioner.

Højt liggende vinmarker giver den måske letteste af Beaujolais ‘ 10 særlige Crus. Vinen af druen Gamay kan nydes ung og kan have stor charme og frugt, mens frugtsyre giver friskhed. Ialt 378 hektar , som i et godt år kan levere knap 3 millioner flasker.

Varm vin tilsat sukker og forskellige krydderier. Meget populær i Tyskland og Østrig -og formentlig oprindelsen til Sverige Glögg! I Frankrig kaldes den Vin Chaud.

Tysk for ” ædel råddenskab “, se Botrytis .

Fransk for stednavn, dvs. for vin navnet på parcel eller mark, hvor druerne til en vin gror. Marken eller skrånignen kan være klassificeret “1. Cru “, men som regel bruges denne betegnelse kun om “Crus”, der ikke er 1.Cru.

Frankrigs største vinområde ligger mellem grænsen til Spanien og Rhône -floden og omfatter tæt på 400.000 hkt vin. Det omfatter Languedoc omkring Montpellier og Narbonne samt Roussillon ned mod Pyrenæerne og den spanske grænse. Midi har stort set flere vinmarker end hele resten af Verden -uden for Europa! Regionen leverer traditionelt mere eller mindre god hverdagsvin, men leverer også en stadig større del af Frankrigs bedste vine fra vingården som Gauby, Clos des Fées, Conscience og andre. Druerne er traditionelt Carignan , Grenache og Syrah , mens vine af “internationale” druer som Cabernet , Chardonnay osv. sælges som landvin. Montpellier er hovedbyen. Her Place de Comédie. Området dækker bl.a. regioner som Côteaux du Languedoc, Corbières , Fitou og Minervois. Det meste sælges dog som Vin de Pays og en god del stadig som Vin de Table. Læs mere i PDF-filen Sydfrankrig !