Rødvinsdrue fra Norditalien, måske den bedste af mange lokale druer. VInen kan have virkelig karakter i en fløjlsagtig, middelfyldig stil med indbydende duft. Druen stammer fra benediktinerkloster nær Bolzano.

Velkendt lille område i Nordfrankrig ved Loire floden i Tours’ østlige udkant. Her gror druen Chenin Blanc på meget kalkrig jord, som giver en vin med rig aroma og en del syre . Vinen lagrer ofte i kældre udbygget i kalken, hvor vinen -efter vejret op til høsten bliver tør, medium eller endog ædelsød -samt mousserende efter Méthode Traditionelle. Der er ganske stor forskel på kvaliteten, som kan variere fra trist til sublim -de bedste kan høre til Frankrigs store vine. Ialt 2100 hkt, som i et godt år kan levere ca. 16 millioner fl/år.

Nordspansk vinområde mellem Ribera del Duero , Rueda og grænsen til Portugal, hvor floden Duero bliver til Douro -og til Portvinsområdet. Vinene laves mest af Tinto de Toro (lokal klon af Tempranillo ) og har stort gammelt ry for magtfuld kraftig smag med masser af karakter, som tiltalte gejstligheden og de lærde ved Spaniens første universitet i Burgos. Men Phylloxera ‘en slog dem næsten ud, og det er først i løbet af de seneste 20 år, at de for alvor er blevet kendte igen, bl.a. takket være brødrene Lurton’s El Albar. Arealet er vokset og leverer i dag tæt på 10 millioner fl/år, mest rød, selvom rosé og hvid ( Malvasia og Verdejo ) også tillades. Jord og klima ligner både Rueda og Ribera del Duero -højt liggende vinmarker (600-700 meter) let skrånende ned mod Duero floden.

Ikke den ægte Syrah alias Shiraz , men formentlig identisk med druen Durif fra Sydvestfrankrig, hvor den stadig ses i bl.a. Gascogne . Det vides ikke, hvorfor druen har fået sit nye navn -måske i mangel på den ægte Syrah! Druen ses mest i Californien , hvor den historisk har været brugt til billige blandingsvine. Vinstokkene, især i Sonoma og Mendocino , er generelt gamle, så udbyttet er lavt -og vinen en kraftig, krydret vin, dog uden særlig markant smag. Vinen kan dog gemmes nogle år. Endog mere populær i Argentina , hvor den gror i de varmere områder og ofte -ikke legalt- sælges som Sirah .

Eller kort: Spectator er Verdens største vinmagasin og naturligvis amerikansk. Det udkommer hver 2. uge. De er tilstede på både facebook og twitter og har en meget stor webside: winespectator.com . Vinene vurderes af mange personer, men er generelt pålidelig -og afspejler de vine, som importeres til USA .

Fætter til Cabernet Sauvignon druen, der kan trives i lidt køligere klima. Vinen ligner Cabernet Sauvignon, men smagen er lidt blødere med mrere udpræget frugt. Blandes ofte med Cabernet – Sauvignon . Vigtig drue i St. Émilion og Pomerol , men er helt dominerende i rødvine fra Anjou og Touraine i Loire -dalen.

Den mest værdsatte blå drue til portvin . Giver meget garvesyreholdige vine, som kan have en rig, kompleks aroma . Anvendes også til fremstillingen af egentlige rødvine – ofte, men desværre ikke altid af høj kvalitet.

En aperitif er en alkoholisk drik, der traditionelt serveres før et måltid for at stimulere appetitten og forberede smagsløgene på den kommende madoplevelse. Ordet “aperitif” stammer fra det latinske ord “aperire”, som betyder “at åbne”, hvilket henviser til drikkenes evne til at “åbne” eller forberede fordøjelsessystemet til at modtage mad.

Aperitiffer er typisk lette, tørre og forfriskende, og de kan være alkoholholdige eller ikke-alkoholiske. De har ofte en lavere alkoholstyrke end andre drikkevarer og serveres normalt i mindre portioner. Smagsprofilen af aperitiffer kan variere fra frugtagtige og aromatiske til bitter og krydret, afhængigt af typen af drik og regionale præferencer.

Nogle populære eksempler på aperitiffer inkluderer:

  1. Tør champagne eller mousserende vin
  2. Vermouth, en aromatiseret og krydret vin
  3. Gin og tonic, en forfriskende cocktail lavet med gin og tonicvand
  4. Campari, en bitter aperitif med en karakteristisk rød farve
  5. Aperol Spritz, en spritz-cocktail lavet med Aperol, mousserende vin og sodavand
  6. Pastis, en anis-smagende spiritus, især populær i Frankrig

Aperitiffer serveres normalt kølige eller over is og nydes langsomt, ofte i godt selskab, mens man chatter og forbereder sig på det kommende måltid. Udover at stimulere appetitten kan aperitiffer også bidrage til at skabe en festlig stemning og forbedre den samlede mad- og drikkeoplevelse.

Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio er to oprindelige blå druevarianter, der benyttes i stigende grad på Sicilien , hvor der er plantet ca. 18.000 hkt. Vinene bruges især til blandinger, hvor de bidrager med krydderi og alkohol .

Når vinen fremstilles -efter at druerne er plukket. Se vin -om at skabe

Barbera er den mest udbredte drue i den norditalienske region Piemonte. Den giver vin med masser af saft og smag af mørke kirsebær og tørre krydderier. Den fås i mange kvaliteter og har haft ry for at være Piemonte-borgernes hverdagsvin. Druen kendes ofte som Barbera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbera del Monferrato, hvilket refererer til det lokal-område, den kommer fra. Her er Barbera d’Asti kendt som den mest prestigiøse, Barbera d’Alba er kendt for at give meget kvalitet for pengene, og Barbera del Monferrato er kendt for have en lidt lysere stil. Flere og flere producenter har stigende fokus på bl.a. at begrænse udbyttet af druen og sikre den optimale vækstbetingelser, og flere laver både Single Vineyard og Superiore-udgaver med stor dybde og flot struktur. Gastronomisk passer Barbera til et bredt udsnit af retter, og specielt mange italienske retter er idéelle match, som f.eks. pastaretter med veltilberedt tomatbaseret sovs, risotto og lufttørret skinke, men prøv også til retter med urter, svampe og lam.

Et fransk alias for Trebbiano , Italiens mest udbredte, og formentlig Verdens næstmest plantede druesort efter Spaniens Airén . Druen fås i flere varianter, som alle har højt udbytte og høj syre til fælles. Ved lavt udbytte kan vinen være diskret, frisk og sprød, men desværre får druen i reglen lov at yde 150-200 hl eller mere pr hektar . Druen indgår i næsten alle hvidvine fra Italien , fra Soave i nord til Abruzzi mv i syd. Druen er desuden standard til al brandy fra Italien, som den er det i Frankrig -i Cognac under pseudonymet St. Émilion! I Frankrig gror den også i Languedoc , Roussillon , Rhône og Provence . Med sit store udbytte laves der nok mere vin af Trebbiano / Ugni Blanc end nogen anden drue i Verden…

Brændevin skabt på druekvaset, dvs. rester af druer mv, som er tilbage, når mosten er gæret til vin. Den er stærkere i både duft og smag end f.eks. Cognac , da alkoholen kun laves på skallerne og ikke på de hele druer -til gengæld er marc ofte en drik, der kræver lang tilvænning. En ung marc kan være en ubehagelig fornøjelse, men en gammel marc har en bouquet , som overgår næsten enhver drik. Den nydes som en vintervarmer som ung, mens de fornemme gamle udgaver nydes efter en solid middag til kaffen. Den samme drik kaldes grappa i Italien , Aguardente Bagaceira i POrtugal, Trester i Tyskland og Østrig -men ofte kaldes denne særlige alkohol for marc også i disse lande.

Koncentration af druemost ved hjælp af varme. Når druemosten varmes let op under vakuum, fordamper vandet ved 20-25 grader – og alkohol , syre , ester mv koncentreres i resten af vædsken. Se også koncentration.

Smukt fransk vinområde nord for Toulouse, der laver gode hverdagsvine. Meget af vinen bliver brugt til at fremstille jævne mousserende vine, der kan minde lidt om Limoux .

Synonym for Mourvèdre i bl.a. USA og Australien .

Nationalpark i Rhône ‘s delta mellem Marseille, Arles og Nîmes. Området er lavt, præget af sump og søer, med et blædende tørt klima. Der gror en del let vin på de magre sandjorde, som sælges som Vin de Pays (ofte “Sables du Golfe de Lion” eller “d’Oc”), som bl.a. produceres af firmaer, som også udvinder salt her. Zigøjnerne mødes hvert år i Arles og drager til Saintes Marie de la Mer, hvor de tilbeder deres sorte Jomfru. På den blæsende Camargue græsser en masse heste (foto).

Alle vinflasker er forsynet med etiket, som er forsynet med obligatoriske informationer om vinens indhold. En typisk etiket viser følgende obligatoriske oplysninger: vintype ( bordvin med eller uden oprindelsesgaranti), alkoholprocent samt mængde (f.eks. 75 cl for al vin). Desuden skal det anføres, hvem der har tappet vinen -af slottet eller en vinhandler og dennes adresse. Etiketten kan desuden anføre årgang , hvilke druer, der er brugt og evt. nærmere oprindelse ( appellation , slotsnavn osv).

Udtrykket er fransk og betyder hvidt af sorte. Det bruges især i Champagne om en vin, der kun er fremstillet på den blå drue Pinot Noir, men alligevel er hvid. For at undgå at vinen får farve, fjerner man hurtigt skallerne fra vinmosten. Indholdet i en drue er nemlig altid lyst (hvidt).

Lille område i det nordlige Rhône over for Hermitage . Vinen gror på ganske stejle bakker af granit og grus mellem Condrieu i nord til Cornas i syd. Omkring Tournon ligger det “historiske” område, som anses for bedst. Her har bl.a. Faurie sine 2 hektar . Ialt 900 hkt bruger samme druer som naboerne, dvs. Syrah til rødvin og Marsanne og Roussanne til hvid. Ialt knap 5 millioner fl/år.