Asti er en berømt vinregion beliggende i Piemonte-regionen i det nordvestlige Italien. Navnet “Asti” refererer både til provinsen og byen, der fungerer som hovedstad i denne vinproducerende region. Asti er bedst kendt for sin mousserende vin, kendt som Asti Spumante, der er en sød og frugtagtig musserende vin lavet primært af Moscato Bianco-druer.

Karakteristika ved Asti-vinen:

• Asti-vinen er kendt for sin lette krop, delikate bobler og søde smag, der ofte har aromaer af modne ferskner, abrikoser, blomster og honning.
• Den er lavet ved hjælp af Metodo Charmat (tankmetoden), hvor vinen gennemgår en andengæring i tryktanke for at opnå sin mousserende karakter.
• Asti Spumante har en lavere alkoholprocent sammenlignet med mange andre mousserende vine, hvilket gør den til en populær valgmulighed for dem, der foretrækker lettere og mere søde vine.

Betydning og popularitet:

• Asti Spumante er en ikonisk vin fra Italien og har vundet international anerkendelse for sin kvalitet og karakter.
• Den er særlig populær som en aperitifvin eller som en ledsager til desserter og lette sommermåltider.
• Hvert år afholdes “La Vendemmia di Asti” (Asti-høsten), en fejring af druehøsten, der tiltrækker besøgende fra hele verden til byen Asti.

Andre vine fra Asti:

• Udover Asti Spumante producerer Asti-regionen også andre vine, herunder tørre hvide vine som Asti DOCG, lavet af Cortese-druer, og nogle rødvine som Barbera d’Asti og Dolcetto d’Asti.

Asti-regionen er en skattekiste af lækre vine, der afspejler områdets unikke terroir og klima. Asti Spumante, med sin søde og forfriskende karakter, forbliver en af Italiens mest elskede mousserende vine og er et symbol på fest og fejring over hele verden.

Tysk for vingård, svarende til det franske château eller domaine .

Østers og andre skaldyr er en perfekt ledsager til sprød, frisk ung hvidvin -eller en god Champagne. Franske østers er berømte, men Danmark kan også være med. Med vinen er vi dog mest i Frankrig -med rene, knastørre vine uden krydderi -som Muscadet og Chablis (ikke over 5-6 år i alder) og ofte også crémant og Champagne! En Sancerre vil ofte også være perfekt som også Picpoul og meget chardonnay, blot den er knastør og frisk -ingen eg her, tak! Historisk nyder man ikke østers i måneder, der ender på “r” (som september, oktober -og december- men det ville være katastrofe, hvis man holde af østers nytårsaften! Men intet problem, da de fleste østers i dag kommer fra havopdræt.

Ganske lille nabo til Puligny- og Chassagne- Montrachet i på Côte de Beaune i Bourgogne . Fra Premier Cru -markerne fremstilles der gode vine, som kan ligne de mere kendte naboer -men endnu fås til forholdsvis rimelilge priser. Ialt ca. 1 million fl/år, 2/3 hvid af Chardonnay , 1/3 rød af Pinot Noir.

Glimrende hvid drue fra Italien og Korsika, identisk med Rolle fra Sydfrankrig . Giver vin med fornem aroma , god race og fine syrer, der gør at den ofte kan gemmes et par år. Desværre ikke så udbredt, som man kunne ønske! Favorita -er et andet synonym for druen, når den gror i Piemonte , især i Langhe området. Pigato er synonym, som ses i Liguria.

I grunden er det let at skabe vin, blot man har et par klaser druer med sødme og karakter -gæringen starter stort set sig selv -og efter en uge eller to stopper gæringen, og vinen er parat til glasset! At skabe god vin er dog lidt mere kompliceret. Læs eller download denne pdf: Om at lave vin !

Cistercienser ordenen, fransk munkeorden, grundlagt 1098 i Cîteaux skoven i Côte d’Or ikke langt fra Dijon -og Clos de Vougeot , nok ordenens mest berømte vingård. Kaldes ofte “den hvide munke” efter farven på klædedragten. Ordenen blev grundlagt som et mere religiøst og asketisk svar på Benediktinerne i Cluny lidt længere mod syd. Mest berømte medlem var måske Bernard de Clairvaux, der stod bag ordenens ekspansion i 1100-tallet. Målet var at følge den hellige Benedikt’s enkle leveregler med hårdt arbejde og studier af Gud. Ordenen spredte sig hurtigt til bl.a. Fontenay nær Chablis og Rheingau i Tyskland .

Amaro er en italiensk likør, der er kendt for sin bitterhed og komplekse smag. Navnet “amaro” betyder bogstaveligt talt “bitter” på italiensk, og dette afspejler den karakteristiske smagsprofil af denne type likør.

Amaro er fremstillet ved at infundere en blanding af urter, krydderier, frugtskal, blomster og andre botaniske ingredienser i en neutral alkoholbase. Denne infusion får lov til at trække i flere uger eller måneder, hvilket giver likøren sin dybe, komplekse smag. Efter infusionen tilsættes ofte sødemidler som sukker eller honning for at balancere bitterheden og give likøren en mere behagelig smag.

Der er mange forskellige variationer af Amaro tilgængelige, og smagen kan variere betydeligt afhængigt af de specifikke urter og krydderier, der bruges i fremstillingen. Nogle Amaro’er kan være mere krydrede og aromatiske, mens andre kan være mere frugtagtige eller harpiksagtige.

Amaro nydes ofte som en aperitif eller digestif og serveres typisk på værelsestemperatur eller let afkølet. Det kan også bruges som en ingrediens i cocktails eller som en smagsgiver i madlavning. På grund af sin komplekse smag og alsidighed er Amaro blevet populær over hele verden og er et vigtigt element i den italienske likørtradition.

Hvid drue, alias Torontel og Torontés, kan kaldes Argentina ‘s grønne nationaldrue. Vinen har en koncentreret rig aroma , der kan minde om Gewurztraminer eller Muscat . Druen stammer egentlig fra Galicia , regionen bag Santiago de Compostela i Spanien , og en smule gror også omkring Cordoba. Men i Argentina gror der omkring 16.000 hektar med druen, mest i provinsen la Rioja i den varme nordlige del af landet. Lavet med omhu kan Torrontés være en aromatisk, frisk tør hvidvin, der bør nydes ung. Druen kendes i Chile som Torontel.

En af de fineste former for alkohol i Verden, skabt ved destillering af maltet byg (slet ikke ulig øl !) i Skotland. Der skelnes mellem to former for whisky, Malt (Single Malt fra ét destilleri), der destilleres dobbelt i pot still (som Cognac ) og grain, der destilleres kontinuerligt omtrent som gin eller vodka -her tillades også andet end byg, og grain laves ofte af hvede eller majs, som ikke er maltet. Et blend af disse to kaldes Blended Scotch Whisky, uanset mængden af malt i blandingen. Den bedste whisky er Pure Malt, lagret markant længere end de 3 år, som er den legale standard, ofte fra særlige destillerier i Highland (Speyside er det største område her), Lowland -syd for skillelinie lige nord for Glasgow- eller Islay (nogle få destillerier på denne ø leverer en whisky, hvor mange hævder at kunne dufte både salt fra havets nærhed og jod). Ët enkelt destilleri Campbeltown sælger under dette navn. En whisky får også karakter fra: -Vandet, der bruges, ofte lokalt kildevand eller fra bæk nær destilleriet, -den byg, der bruges til destillationen, hvor stærk, den endelige whisky bliver (må ikke overstige 94,8%, men de bedste kommer sjældent over 80% alkohol, -de fade, der brugues til lagring – Sherry -fade er kendt for at give sødme til whisky’en, men i dag bruges mest fade før brugt til Bourbon whisky. En særlig type whisky er “Single Cask Whisky”, dvs. whisky tappet direkte fra det fad, hvor whisky’en har lagret, i reglen uden at få tilsat farve (karamelfarve tillades og giver både en dybere farve og lidt sødere smag) eller filtrering . Denne helt tørre whisky kan dog kræve tilvænning og er i reglen bedst med en lille dråbe kildevand oveni.Whisky må ikke sælges med mindre end 40% alkohol, men den bedste whisky fås i reglen ved 43-46% alkohol. Download pdf filen, Whisky -sådan laves den!

Alvarinho er en meget aromatisk hvidvinsdrue. I Nordportugal, lidt sydligere i Dão og i det spanske Galicien har man de seneste år eksperimenteret en del med druen. Alvarinho kan give glimrende hvidvine, hvis udbyttet holdes lavt. Vine med forfinet duft, sprød syre og god race, som kan gemmes, selvom de fleste nydes unge. Af de fleste kendes den nok som den fornemme drue i Vinho Verde produktionen, hvor den på grund af meget høje udbytter giver friske, neutrale vine med lavt alkoholindhold. Alvarinho går også under navnet Albariño i Galicien, Spanien.

Blinis er små pandekager lavet af boghvede og hvedemel, ofte serveret med luksuriøse toppings som røget laks, caviar, creme fraiche og hakket løg. Når det kommer til at vælge vin, der passer til blinis, er det vigtigt at tage højde for de forskellige toppings og deres smagsprofiler. Her er nogle anbefalinger:

Champagne eller Mousserende Vin

Champagne (Brut eller Blanc de Blancs): Champagne er et klassisk valg til blinis, især hvis de serveres med caviar eller røget laks. De fine bobler og den høje syre i en Brut eller Blanc de Blancs Champagne renser ganen og komplementerer de salte og rige smage.

Cava eller Prosecco: Disse er mere overkommelige alternativer til Champagne, men stadig fremragende valg. En tør Cava fra Spanien eller en frisk Prosecco fra Italien vil også fungere godt med blinis og deres forskellige toppings.

Hvidvin

Chablis: Denne friske og mineralske hvidvin fra Bourgogne, lavet på Chardonnay-druen, er et godt valg til blinis med røget laks eller kaviar. Chablis har en høj syre og en ren, stålagtig karakter, der komplementerer de røgede og salte smage.

Sancerre: En Sauvignon Blanc fra Sancerre i Loire-dalen byder på sprøde syrer og aromaer af citrus og grønne æbler, hvilket gør den til et fremragende valg til blinis toppet med urter.

Albariño: Denne hvidvin fra Rías Baixas i Spanien er kendt for sine lyse, friske smage af citrus og stenfrugt samt en god syre, hvilket gør den til en ideel partner til de rige og salte toppings på blinis.

Rosévin

Provence Rosé: En let og frisk rosé fra Provence i Frankrig kan være et dejligt valg, især hvis blinis serveres som en del af en sommerbuffet. Roséens bæragtige noter og lette struktur passer godt til en række toppings, inklusive røget laks og creme fraiche.

Andre Muligheder

Riesling (tør): En tør Riesling fra Tyskland eller Alsace med sine livlige syrer og komplekse frugtaromaer kan være et glimrende valg til blinis, især når de serveres med røget laks eller fiskerogn.

Chenin Blanc: En tør eller halvtør Chenin Blanc fra Loire-dalen kan også være en god match, da dens friske syre og lette sødme balancerer de salte og cremede elementer på blinis.

Ved valg af vin til blinis er det generelt en god idé at vælge en vin med god syre og friskhed for at balancere de rige og salte smage fra toppings som caviar, røget laks og creme fraiche.

La Clape, særligt område i AOC Côteaux du Languedoc , som ligger som et lille forbjerg uden for Narbonne. Oprindelilg var det en ø, som siden 1600-tallet har været landfast med det øvrige Frankrig . De bedste vine hører til de store i Languedoc, præget af mager jord og et mildt maritimt klima. Oprindelilg havde især hvide godt ry, men i dag er det de røde, der nyder det bedste ry.

“Støvlehælen” ier det største vinområde i Italien, lidt som Languedoc i Frankrig domineret af konsumvin. Men druer som Primitivo , Negroamaro og andre kan give god vin, hvis udbyttet holdes i ro. Salento er den sydlige del af Puglia eller Apulien.

Fransk gastronomisk magasin og guide, rival til bl.a. guide Michelin. Vinguiden udkommer hvert år og omfatter en meget respekteret tysk og fransk guide. Vingårdene klassificeres op til ******* (i den fransk udgave tildelt godt 20 vingårde, bl.a. Bordeaux ‘ 1.Crus samt bl.a. Pétrus, Bourgogne ‘s Bouchard Père & Fils, Romanée-Conti og Alsace ‘s Zind-Humbrecht ). Der gives ned til 1 stjerner. Årligt smages 10.000 vine årligt, som kan få op til 20 p. Guiden er letlæst og informativ, generelt pålidelig. Guiden blev berømt ved en vinsmagnings “olympiade” i 1979, hvor vine fra det ringeagtede udland blev vurderet højere end vinene fra Frankrig . Blandt vinderne var Gran Coronas Mas la Plana ( Cabernet ) og Tyrrell’s fra Australien (for Pinot Noir). Olympiaden er gentaget siden -med fransk vin markant bedre placeret. Gault og Millau blev kendt som pionerer for det såkaldte “nye køkken” med Bocuse mv og for ikke at acceptere reklamer i sin årlige guide. Restauranter får fra 0 til 5 kokkehuer. Ingen af grundlæggerne er aktive i guiden længere, som i dag også -i lighed med Michelin- accepterer reklamer i et omfang, som dog ikke påvirker den redaktionelle bedømmelse. Mere om den franske guide her! Mere om den tyske guide her!

Italiensk sød vin fremstillet på druer, der er tørret indendørs, ofte hængende fra loftet elle på stråmåtter o.l. Ses mest i Toscana , hvor den har egen DOC, men også i Umbria og andre områder. Druerne er i reglen Trebbiano og Malvasia , men i Montalcino og Umbria bruges også Grechetto . Efter tørringen gærer vinen, men kan sjældent blive tør. Siden lagrer vinen traditionelt på ganske små træfade. En del laves dog industrielt med tilsætning af alkohol og er af lille interesse. De bedste er ikke ulig Recioto , Vin Santo eller fransk “Vin de Paille”. Ved tørringen mister druen ofte 50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre .Selvom vinen er en dessertvin , er en del Vin Santo ganske tørre, selvom de fleste foretrækker de søde. Vin Santo -“Den hellige Vin”- har været fremstillet i Toscana i måske tusind år. Men måske stammer vinen slet ikke herfra, men fra øen Santorini, som især i årene under venetiansk indflydelse eksporterede meget vin til Italien , som blev mærket “Santo” eller ” VinSanto ” efter øen, vinen kom fra.

Det største vinområde i Schweiz , kendt som Wallis i Tyskland . Skråninger langs Rhône floden øst for Genève søen. Både rød (Dôle af Pinot og Gamay ) og hvid, ikke mindst Fendant ( Chasselas ).

Nebbiolodruen giver tanninrige vine med stort lagringspotentiale, og netop Piemonte er kendt for sine vine med meget bouquet; blomme, tobak og krydderier og når man er ekstra heldig, en distinkt trøffelaroma. Piemonte er netop kendt for sine aromatiske og meget dyre hvide trøfler. Nebbiolo er ligesom Bourgognedruen Pinot Noir ekstrem god til udtrykke de specifikke terroirs, den vokser i.
Enkeltmarksvine som f.eks. Cannubi i Barolo er ekspressive og særegne, og derfor meget eftertragtede for vinnørder. Nebbiolo muterer også let ligesom Pinot Noir, og der findes i dag omkring 40 forskellige varianter hvoraf de mest benyttede er Lampia (store klaser med god farve), Michet (mindre klaser og lavere udbytte) og Rosé (lysere farve).
Generelt er vine på Nebbiolo forholdsvis lyse, så man kan ofte forveksle druen med Pinot Noir på farve og kompleks aroma. Det er den intense tanninstruktur, der er den væsentlige forskel på de to druer. Netop tanninerne i Nebbiolo har bevirket, at de store Barolovine historisk har lagret i mange år, før de har været nogenlunde tilgængelige. De traditionelle producenter har typisk brugt store gamle fade, som vinen skulle bruge måske 10-20 år for at opnå en nogenlunde tilgængelig tanninstruktur.
I 1990’erne startede en modernistisk modreaktion, hvor nogle producenter begyndte at bruge nye og mindre fade for at kunne blødgøre tanninerne hurtigere, og dermed få en drikkeklar vin efter 5-6 år. Dette har selvfølgelig noget med økonomisk realisation at gøre, men det startede også en ”krig” mellem traditionalisterne og modernisterne omkring hvad ”rigtig” Barolo skulle smage af.
Piemonte – ved foden af bjerget
Piemonte ligger i det nordvestlige Italien ved foden af de franske og schweiziske alper (navnet Piemonte betyder “ved foden af bjerget”). Det er en af Italiens bedst kendte vinregioner med ikke færre end 42 DOC og 17 DOCG appellationer. Regionen ligger mellem de kolde alper og det varme Middelhav og er præget af kolde vintre og varme tørre somre og – ikke mindst – den kendte efterårs morgentåge, der ligger som tæppe i dalen hen over området. Den bliver brændt væk af solen i løbet af dagen og hjælper med modningen af Nebbiolodruen (ordet “nebbia” betyder tåge). Gastronomisk: Vinene på Nebbiolo er bedst sammen med kraftig og proteinrig mad og gerne med trøfler eller andre svampe. Prøv f.eks til autentisk risotto med braiseret okseskank.

Bordeaux er et af de mest berømte vinområder i Frankrig, beliggende omkring byen Bordeaux, som har omkring 500.000 indbyggere. De vigtigste røde druer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot, mens de hvide druer primært er Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle.

Med sine cirka 115.000 hektar vinmarker er Bordeaux det største område for kvalitetsvin i verden, og det producerer årligt omkring 700 millioner flasker vin. Dette areal er faktisk større end Australiens samlede vinområde, selvom Australien ofte producerer mere vin på grund af højere udbytte pr. hektar.

Floden Gironde deler Bordeaux i to hovedområder. På højre bred finder man områder som Pomerol og Saint-Émilion, der er kendt for deres Merlot-dominerede rødvine. Venstre bred omfatter områder som Médoc og Graves, hvor Cabernet Sauvignon er den dominerende drue, selvom Merlot også spiller en vigtig rolle. Graves er kendt for vine som Pessac-Léognan, mens Médocs sydlige del, Haut-Médoc, omfatter nogle af de mest berømte Crus som Margaux, Pauillac, Saint-Julien og Saint-Estèphe.

De hvide vine i Bordeaux laves af Sémillon, Sauvignon Blanc og enkelte andre druer. Graves (inklusive Pessac-Léognan) er kendt for sine tørre hvidvine, mens Sauternes (inklusive Barsac) er berømt for sine søde, ædelsøde hvidvine. Der produceres også lidt rosé i området.

De bedste slotte i Bordeaux blev klassificeret i 1855 (Grand Cru Classé fra 1. Cru til 5. Cru) for Médoc og Sauternes. Senere fik andre områder som Graves og Saint-Émilion deres egne klassifikationer. I Médoc findes også Cru Bourgeois-klassen, som ligger lige under Cru Classé. Château Margaux er et eksempel på en 1. Cru Classé i Médoc.

Rød Bordeaux er kendt for sin holdbarhed. Ved hjælp af nye teknologier i kælderen fremstiller mange producenter nu vine, der kan nydes allerede inden for 2-4 år, men som stadig har potentiale til at udvikle sig på flaske i 4-6 år for vine fra gode områder, og 8-10 år (eller længere) for de helt store Cru Classé-vine.

Tør hvid Bordeaux kan nydes ung, men de bedste fra Pessac-Léognan kan ofte gemmes. Sauternes er en rig, sød vin, som imponerer med sin frugt, når den er ung, men den lagrer også fremragende. Over tid vil sødmen udvikle sig til en kompleks eftersmag, selvom de fleste Sauternes bør nydes, før farven begynder at blive brunlig (maderisering).

Siden årtusindeskiftet har mange af regionens vingårde gennemlevet en transformation. Kældrene er blevet helt ‘up-to-date’ teknologisk set og i markerne har de taget nye metoder til sig. Mange producenter er begyndt at dele vinmarkerne op i mindre stykker, hvor jorden nøje bliver analyseret og druerne efterfølgende vinificeret separat for at få det unikke udtryk frem. Nogle producenter benytter sig af optiske sorteringsmaskiner i kælderen til finsortering af druerne med en laserskanner, der f.eks. kan sortere efter farve, form og størrelse.

Flere og flere regioner har fokus på økologi. I følge Bordeaux Magazine er 65% af vinfremstillingen i regionen certificeret, hvis ikke økologisk eller biodynamisk, så som minimum med en miljørigtig tilgang til vinfremstilling.

Bordvin fra Douro dalen, ofte groet på ganske stejle terrassser over floden Douro -et af de mest maleriske og smukke vinområder i Verden (foto: Douro ved ejendommen Duorum). Området er DOC (“Denominacao da Origem Controlada”, før Regiao Demarcada), Portugals svar på Frankrig ‘s ” AOC “. Det samme område leverer også Portvin , og ca. halvdelen af de ialt 40.000 hkt giver bordvin, ca. 100 millioner fl/år, inkl. en del almindelig bordvin. Området blev afgrænset i 1756 og kan med vis ret kalde sig den ældste appellation i Verden. Floden udspringer i Spanien -under navnet Duero- hvor den passerer områder som Ribera del Duero , Ruda og Toro , før den løber ind i Portugal, hvor den ved byen Oporto ender sit løb i Atlanterhavet. Vinen laves af et stort antal druer – godt 90 er tilladt!- men de bedste anses for at være Touriga Nacional , Touriga Franca, Tinta Roriz ( Tempranillo ) til rødvin og Gouveio (alias Verdelho ), Malvasia og Moscato til hvidvin. Vinen gror på ganske stejle terrasser, her ved Duorum vingården i det øvre Douro. Det meste af vinen laves af kooperativer, men en stadig større del laves på private domæner. Standarden har hidtil ikke været imponerende, med dårligt udstyrede kældre uden simpel temperaturkontrol, en nødvendighed i et klima, der kan være frysende koldt om vinteren, men også ekstremt varmt om sommeren. Den mest berømte vin var i mange år “Barca Velha”, som blev skabt af Ferreirinha, et hus under Portvinshuset Ferreira. Men i 1990erne blev dette hus opkøbt af Sogrape, det største vinfirma i Portugal. Den mangeårige vinmager Soares Franco forlod Ferreirinha for at skabe sin egen vin, “Duorum”.