Del af Languedoc med mere end 100.000 hkt vin omkring Montpellier, Sête og Béziers. En god del af Frankrigs ordinære vin kommer herfra -men også finere vine som St.Chinian, Faugères og Pic St.Loup.

På dansk “isvin”. Den betegner en vin på minimum “Beerenauslese-niveau” lavet af druer, der har fået lov til at fryse til is på vinstokken. Druerne må først plukkes, når temperaturen i druen er på minus 8 grader, og de presses i kælderen, mens druerne er stadig frosne. Druerne høstes typisk tidligt om morgenen sent i november, december eller endog i januar det følgende år. Når al væsken i druen er frosset, er udbyttet ekstremt lavt og koncentration en af både sukker og syre højt. Eiswein ses i Tyskland og Østrig. Den er også en specialitet i Canada som “Icewine”, samt sjældnere som “Vin de Glace” i Alsace, Frankrig. Uden frosne druer ingen Eiswein, så at være Eiswein-producent er lidt af en satsning. Ud over at man ikke er sikret høst hvert eneste år, så er det også – i snit – kun omkring 10% af alle de druer, som er reserveret til den søde vin, der ender i flaskerne.

Svovl (eller sulfitter ) er livsvigtig for mennesket. Svovl får hæmoglobin til at binde ilt til sig og kan binde tungmetaller og andre giftstoffer til sig og er vigtig for leverens evne til at nedbryde gifte. Det antages, at en gennemsnitlig voksen indeholder 175 g svovl. Mangel på svovl viser sig i skøre negle, hårtab, udslet og knopper samt dårlig lever og andre indre organer. Men for meget svovl er heller ikke godt. Det antages, at vi har behov for 850 mg/dag (0,85 g), som vi især får fra kød, æg -og for nogle også vin…

Svovl eller sulfitter (forkortet SO2, E220 i EU ) er naturligt forekommende i vin og dannes i små mængder under den alkoholiske gæring. Svovl blev allerede nævnt i Biblen og har været kendt siden Oldtiden. Mængden er dog oftest beskedent og bør ikke bekymre. Der findes ingen gode vine uden mikroskopiske mængder svovl, da svovl dannes naturligt i vinen under gæring. Til gengæld bruger gode vinmagere i reglen ikke andre tilsætningsstoffer. Svovl tilsættes for at dræbe skadelige bakterier og vilde gærsvampe -forhindre eftergæring af vinen og konservere den samt hindre bruning af hvidvin og iltning af rødvin.

I løbet af de sidste 100 år er mængden af svovl i vinen mere end halveret takket være bedre hygiejne og teknik, og i dag er mængderne i reglen nede på et meget lavt niveau. Vin tappet på vingården samt økologisk vin indeholder sjældent mere end 20-30 mg/l fri svovl (som er den aktive del af svovlen) og 40-60 mg/liter total svovl (som er bundet til andre stoffer i vinen), dog mere for hvidvin, hvor risiko for iltning og eftergæring er større. Den tilladte grænse er dog langt højere: Svovl (SO2) typisk indhold EU-grænse:
Rødvin 0,02-0,04g/liter (20-40 mg) 0,16g/liter (160 mg)
Hvid og rosé 0,04-0,08 g/liter (40-80 mg) 0,2 g/liter (210 mg)
Sød vin 0,08-0,15 g/liter (80-150 mg) 0,26 g/liter (visse vine op til 0,4 g/liter)

Svovl tillades i biodynamisk og økologisk vin, dvs. vin af druer dyrket økologisk, dog med lavere grænser end de officielle. Siden 2006 har en række vinbønder i Frankrig arbejdet for “naturlige vine”, dvs. ikke kun vin af økologisk dyrkede druer, men med et minimalt indhold af svovl; i visse tilfælde kun det svovl, der dannes under gæringen.

Seks gode råd, hvis man ønsker vin med så lidt svovl som muligt:
1. Køb rødvin -i reglen halvt så meget svovl som i hvidvin og rosé.
2. Køb vin tappet på selve vingården, dvs. “mise au château”, “Estate bottled” osv. Årsagen er, at vinen filtreres og svovles før hver transport, således at vinen typisk får en gang svovl på vingården og, hvis den ikke tappes her, så igen hos vinkkøbmanden og – hvis den ikke tappes her – så igen hos den danske importør. Dette er den vigtigste årsag til, at EU tillader op til 200 mg/l eller mere.
3. Køb vin fra Frankrig og Italien samt måske Spanien: Vine fra “Den ny Verden” tilsættes i reglen dobbelt så meget svovl som vine fra Europa, for at minimere risikoen for at vinen tager skade under den lange søtransport.
4. Skruelåg: Vine med skruelåg tilsættes i reglen halvt så meget svovl som vine med korkprop.
5. Køb vin med en del garvesyre / tannin. Tannin kan (som alkohol ) erstatte svovl til at konservere vinen. Dvs. f.eks. Bordeaux, Barolo samt visse vine fra Sydfrankrig.
6. Vin med alder er bedst. Svovl nedbrydes over tid (til bundfald med druerester o.l.). Derfor har ældre vin mindre svovl end ung vin.

Celeber Grand Cru på Côte de Beaune i Bourgogne , 7 hkt med ca. 40.000 flasker enestående hvidvin på Chardonnay druen. Chevalier (“Ridderen”) anses for den bedste næst efter selve le Montrachet, som den jævnligt kan overgå uden i reglen at opnå helt samme pris (omend denne vin stadig hører til de mest kostbare vine i Verden). Største ejer er Bouchard Père & Fils, som i årene 1860-88 købte ialt 2,56 hkt fordelt på flere parceller, alle i hjertet af de godt 7 hkt. Udsigt fra Chevalier mod de fladere områder neden for Côte de Beaune. Den lille Cabotte (hytte) ejes af Bouchard Père. Chevalier ligger umiddelbart oven over Montrachet og har en fornem placering. Vinen kan være lidt mere mineralsk og elegant end Montrachet og ofte en anelse lettere end Bâtard. Men det kommer i høj grad an på ejeren…

Fransk for Malvasia , men meget sjældent synonym for Malvasia druen. Bruges i Loire , Savoie og Schweiz om Pinot Gris ( Pinot Grigio ) og i Sydfrankrig for Bourboulenc og/eller Mavabeo. På Korsika er den af og til synonym for Vermentino ( Rolle ).

Michel Bettane er en af de mest respekterede vinjournalister og kritikere i Frankrig. Han har haft en betydelig indflydelse på vinverdenen, både gennem sin rolle som skribent og som en medstifter af den anerkendte vinpublikation, Bettane & Desseauve. Bettane har brugt årtier på at smage og evaluere vine, og hans ekspertise og indsigt har hjulpet med at forme både fransk og international vinproduktion.

Baggrund og Karriere

Tidlige år: Michel Bettane begyndte sin karriere inden for vinjournalistik i 1982 som skribent for den franske vinpublikation “La Revue du Vin de France.” Han blev hurtigt kendt for sin dybe viden og skarpe smagssans.

Bettane & Desseauve: I 2005 grundlagde Michel Bettane sammen med Thierry Desseauve, en anden fremtrædende vinjournalist, guiden og magasinet “Bettane & Desseauve.” Denne publikation har hurtigt etableret sig som en af de mest indflydelsesrige inden for vinverdenen. De udgiver en årlig vinguide, “Le Grand Guide des Vins de France,” som vurderer tusindvis af vine fra hele landet.

Bidrag til Vinverdenen

Vinsmagning og Evaluering: Michel Bettane er kendt for sin grundige og objektive tilgang til vinsmagning. Hans vurderinger er respekteret for deres præcision og dybdegående analyser. Bettane & Desseauve’s smagninger er omhyggeligt udført, ofte med paneler af eksperter, der sikrer, at vurderingerne er så præcise og upartiske som muligt.

Uddannelse og Formidling: En af Bettanes store styrker er hans evne til at formidle kompleks vinviden på en tilgængelig måde. Gennem artikler, bøger og foredrag har han uddannet både vinentusiaster og fagfolk. Bettane & Desseauve arrangerer også vinsmagninger og vinmesser, som bringer producenter og forbrugere sammen, hvilket fremmer en dybere forståelse og værdsættelse af vin.

Filosofi og Smag

Kvalitet og Autenticitet: Michel Bettane har altid lagt vægt på kvalitet og autenticitet i vinproduktionen. Han værdsætter vine, der afspejler deres terroir og producentens dedikation til håndværk. Bettane har ofte talt imod standardiserede vine, der mangler karakter og individualitet.

Terroir: Terroir er et centralt begreb i Bettanes tilgang til vin. Han mener, at en vin skal være et udtryk for sin oprindelse – jordbund, klima og vinmarkens særlige forhold. Hans vurderinger tager altid højde for, hvordan en vin formår at udtrykke sit terroir.

Indflydelse og Arv

International Anerkendelse: Michel Bettanes arbejde har haft en global indflydelse. Hans vurderinger og anbefalinger følges nøje af vinhandlere, samlere og producenter verden over. Bettane & Desseauve’s guides og publikationer er oversat til flere sprog, hvilket gør hans indsigt tilgængelig for et bredt publikum.

Bidrag til Fransk Vin: Bettane har spillet en væsentlig rolle i at promovere fransk vin på verdensscenen. Hans arbejde har hjulpet med at fremhæve kvaliteten og diversiteten af franske vine, fra de berømte Bordeaux og Bourgogne til de mindre kendte, men lige så spændende regioner som Jura og Languedoc

Winelab er skabt af Mads Jordansen, der har en fortid som projektleder af Aarstiderne’s webbutik og en vininteresse i mere end 15 år. Winelab gik i luften i 2010 og er uafhængig af økonomiske interesser. Han giver vinene op til 6 stjerner (sjældent). Web: www.winelab.dk

Hver uge smages vine i Berlingske’s Mad & VIn sektion, i reglen af Rolf Madsen og Søren Frank. Erik Sørensen Vin deltager med jævne mellemrum i disse smagninger.

Lille region omkring markedsbyen Bergerac i området Bergerac øst for Bordeaux . Ca.. 400 hektar leverer rødvin, ca. 2 millioner fl/år på især druerne Merlot og Cabernet (Franc og Sauvignon ). Vinen fik sin egen AOP i 1992. Navnet kommer fra “Pech” (Bakke) og Charmant, altså den charmerende bakke. Jorden er gruset. Vinen ligner de øvrige Bergerac-vine, ofte med blød fylde og indbydende frugt. Læs mere her: http://www.vins-bergerac.fr

Lille vinområde i det nordlige Haut – Médoc i Bordeaux omkring en lille landsby. Vinene er ofte nogle af de mest solide og kraftige i Haut-Médoc, men ofte mindre fine end Pauillac og St.Julien, måske pga. mindre fint grus. Typisk 60-70% Cabernet suppleret med Merlot . Men vinene lagrer ofte fint. De mest kendte slotte er Château Cos d’Estournel (foto), Montrose –begge 2. Cru – Calon Ségur i 3.Cru, Lafon-Rochet i 4.Cru samt Cos Labory i 5.Cru. Der findes dog en række gode Cru Bourgeois-slotte i distriktet, som absolut er et køb værd. Ialt 1250 hkt med årligt tæt på 8 millioner fl. Vinene er kendt for sin holdbarhed . I dag høstes senere end tidligere, så druerne har fået større modenhed og dermed mindre frugtsyre.Dvs. vinene kan drikkes tidligere, ofte efter kun 2-4 år. De har dog stadig god tannin , så de vil udvikle sig på flaske , ofte 4-6 år for vine fra gode områder, måske 8-10 år på flaske (dvs. 10-11 år fra høst år) for Cru Classé, måske endda længere.

Navnet kan oversættes med ”høst af udvalgte, tørrede bær”.  Disse vine er sjældne og værdsatte og laves kun i år, hvor vejrforholdene tillader det. Vinen laves af høsten af individuelt udvalgte bær, der er overmodne, og som har tørret på vinstokken næsten til rosiner, så sukkerindholdet er meget koncentreret. Vinene er rige, søde, saftige og honninglignende.

AOP, der står for “Appellation d’Origine Protegée” (beskyttet oprindelses kaldested), afløste i 2012 betegnelsen AOC (Appellation d’Origine Controlée) som led i en større reform af EU’s system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser.

AOP er EU’s system til at kontrollere vin og andre varer som spiritus, oste og f.eks. Bresse-kyllinger og Puy-linser, så vi som forbrugere kan regne med, at den vare, vi køber, er fra det sted, der står på pakken, og at indholdet lever op til bestemte krav. I dag benytter man overordnet AOP i hele EU, men franske vinproducenter skriver stadig AOC på etiketten. Staten Frankrig beskytter navn og oprindelse på vin fra området på etiketten, samt at vinen i øvrigt har en vis minimumstandard. EU og den franske stat kontrollerer vinens oprindelse, samt hvilke vinmarker der må bruges til vin, hvilke vinstokke der må bruges, hvordan de skal plantes, og hvor stort et udbytte der må høstes osv.

I tillæg til den overordnede AOP/AOC tildeling, kan appellationerne i de enkelte regioner i Frankrig kan være niveau-inddelt, hvis der findes forskellige kvaliteter indenfor samme geografiske område. Der er mange variationer fra region til region. I regionen Bourgogne er Grand Cru f.eks. det højeste niveau, Premier Cru det næsthøjeste og derefter kommune- og regions-niveauer, mens Premier Cru i Bordeaux er en betegnelse, som de fem bedste slotte har fået. I Spanien hedder appellationssystemet DO, i Italien hedder det DOC(G) og i Østrig hedder det DAC.

 

Forskellen på AOC og AOP:

Selvom betegnelsen er ændret fra AOC til AOP, er formålet stadig det samme: at sikre og beskytte oprindelsen, kvaliteten og stilen af ​​produkterne. AOP-systemet angiver, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med specifikke regler og standarder, der er fastlagt af regionale producenter og myndigheder.

De vigtigste forskelle mellem AOC og AOP er primært af symbolsk karakter og afspejler ændringerne i EU-lovgivningen:

  1. Navneændring: Som nævnt er den primære forskel mellem AOC og AOP navnet på systemet. AOC blev erstattet af AOP som den officielle terminologi for at harmonisere den franske lovgivning med EU’s regler.
  2. Strengere regler: Med overgangen til AOP-systemet blev visse regler og standarder for oprindelsesbetegnelserne strammet for at sikre en højere kvalitet og beskyttelse af produkterne. Disse ændringer var imidlertid mere subtile og omfattede ikke væsentlige ændringer i selve systemet.

Generelt set er AOC og AOP to forskellige navne for det samme system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser for fødevarer. Forskellen ligger primært i den officielle terminologi og nogle mindre justeringer af reglerne som følge af overgangen fra AOC til AOP.

Malerisk lille middelalderby i Bordeaux med bl.a. katakomber og kirke, hvor store dele, bl.a. hele kirkeskibet er under jorden. Vinen af især Merlot er mørk, ganske fyldig med indbydende duft og smag, som kan ligne naboen Pomerol en del. Ialt 20-25 millioner fl/år. En rækker små naboer har fået lov at føje St.Émilion til deres navn, bl.a. Lussac og Montagne St.Émilion. Ialt ca. 20 mill. fl/år.

De bedste slotte er delt i 1. Grand Cru Classé og Grand Cru Classé . Klassifikationen revideres i teorien hvert 10. år, senest i 2012 / 2022. Klassifikationen i 2012 medførte et væld af skænderier og retssager, hovedsageligt fordi andre, ny-indførte kriterier end selve vinbedømmelsen kom til at spille en alt for stor rolle, efter manges mening. Det er fx slottets ry, markedsføring, jordbundskvalitet og dyrkningsmetoder. Appelretten i Bordeaux har i sept. 2022 genaktiveret 2012-klassifikationen, og vinsmagningens andel af bedømmelsesgrundlaget er blevet sat op fra 30 -50%. For Premier Grand Cru Classé smages 15 årgange; for Grand Cru Classé 10 årgange. Slotte er tilføjet, men ingen er degraderet i den nu gældende klassifikation.
Premier Grand Cru Classé A består kun af Pavie, som før, og Figeac, der er rykket op. Angélus, Ausone og Cheval Blanc valgte at forlade systemet i 2020-21.

Premier Grand Cru Classé B: tolv slotte: Beauséjour Becot, Beauséjour Heretiers Duffau-Lagarosse, Bélair-Monange, Canon, Canon-La-Gaffeliére, Clos Fourtet, Larcis Ducasse, La Mondotte, Pavie Macquin, Troplong Mondot, Trottevieille og Valandraud. La Gaffeliére har selv forladt systemet.

Grand Cru Classé: 71 slotte: Badette, Balestard la Tonnelle, Barde-Haut, Bellefont-Belcier, Bellevue, Berliquet, Boutisse, Cadet-Bon, Cap de Mourlin, Chauvin, Clos Badet Thunevin, Clos de L’Oratoire, Clos de Sarpe, Clos des Jacobins, Clos Dubreuil, Clos Saint Julien, Clos Saint Martin, Corbin, Corbin Michotte, Côte de Baleau, Couvent des Jacobins, Croix de Labrie, Dassault, De Ferrand, De Pressac, Destieux, Faugéres, Fleur Cardinale, Fombrauge, Fonplégade, Fonroque, Franc Mayne, Grand Corbin, Grand Corbin-Despagne, Grand Mayne, Guadet, Haut-Sarpe, Jean Faure, La Commanderie, La Confession, La Causpaude, La Croizille, La Dominique, La Fleur Morange, La Marzelle, La Serre, La Tour Figeac, Laniote, Larmande, Laroque, Laroze, Lassègue, Le Châtelet, Le Prieuré, Mangot, Monbousquet, Montlabert, Montlisse, Moulin du Cadet, Péby-Faugères, Petit Faurie de Soutard, Ripeau, Rochebelle, Rol Valentin, Saint-Georges, Sansonnet, Soutard, Tour Baladoz, Tour Saint Christophe, Villemaurine, Yon Figeac.

Flg. Slotte har selv forladt systemet: Faurie de Souchard, Grand Pontet, Pavie Decesse, La Clotte, Quinault L’Enclos, Les Grandes Murailles, L’Arrosée, Tertre Daugay og Clos la Madelaine.

Grand Cru kan et slot –efter kontrolsmagning som alle andre – kalde sin vin, hvis jorden ligger indenfor de ca. 67% af arealet, der er klassificeret Grand Cru, og der opfyldes kriterier, i forhold til de ikke-klassificerede områder, om lidt mindre udbytte/ha, lidt højere mostvægt ved høst, ½% mere alkohol i vinen og 14 mdr.s længere lagring på ejendommen.

Alkohol spiller en central rolle i vinens struktur, smag, mundfornemmelse og generelle balance. Dets indvirkning på vin kan forstås gennem flere nøgleaspekter:

  1. Smagsprofil og mundfornemmelse: Alkohol tilføjer vægt og krop til vinen, hvilket påvirker, hvordan vinen føles i munden. En vin med høj alkoholprocent vil føles fyldigere og mere viskøs, mens en vin med lavere alkoholprocent vil være lettere og mere forfriskende. Alkohol kan også bidrage til en opvarmende fornemmelse i munden, hvilket kan være behageligt i moderate mængder, men overvældende, hvis alkoholen er for høj.
  2. Balance: Balance er afgørende for vinens kvalitet, og alkohol spiller en stor rolle her. En velbalanceret vin har en harmonisk forhold mellem syre, sukker, tanniner og alkohol. For meget alkohol kan dominere og skabe en ubalanceret vin, der føles “varm” eller brændende. Omvendt kan for lidt alkohol resultere i en vin, der føles flad og mangler struktur.
  3. Aroma og smag: Alkohol kan bære og intensivere aromaer og smage i vinen. I moderate mængder hjælper alkohol med at frigive de flygtige aromatiske forbindelser, der giver vinen dens karakteristiske duft. Dog kan høj alkohol maskere nogle af de mere delikate smagsnoter og gøre vinen mindre kompleks.
  4. Vinproduktion: Alkoholindholdet i vin bestemmes af sukkerniveauet i druerne ved høst og vinfremstillingsmetoderne. Vinproducenter kan påvirke alkoholniveauet ved at vælge høsttidspunktet og ved at stoppe eller lade gæringen fortsætte. Varmere klimaer fører ofte til druer med højere sukkerindhold og dermed højere alkoholniveauer i vinen. Køligere klimaer kan producere druer med lavere sukkerindhold, hvilket resulterer i vine med lavere alkoholprocenter.
  5. Aldring: Alkohol kan påvirke vinens evne til at ældes. Vine med højere alkoholprocenter kan ofte have større aldringspotentiale, især hvis de også har høj syre og tanniner. Alkohol fungerer som et konserveringsmiddel og kan hjælpe vinen med at udvikle komplekse aromaer og smage over tid.
  6. Madparring: Alkoholens indvirkning på smagen gør det vigtigt at overveje, når man parrer vin med mad. Vine med højere alkoholindhold kan intensivere krydrede retter og skabe en varmende effekt, hvilket kan være ønskeligt i nogle sammenhænge. Lettere vine med lavere alkoholprocenter er ofte mere alsidige og kan parres med en bred vifte af retter uden at dominere smagen.

Sammenfattende spiller alkohol en multifacetteret rolle i vinens karakter og oplevelse. Dets indvirkning på smag, balance, mundfornemmelse og evne til at ældes gør det til en central komponent i vinfremstilling og nydelse. Forståelse af alkoholens rolle kan hjælpe vinelskere med at vælge den rette vin til enhver lejlighed og madparring.

På dansk: “Den stegte Skråning”, Cru i det nordlige Rhône lige syd for Lyon. Her laves nogle af Rhône’s og Frankrig ‘s bedste rødvine af druen Syrah plus små mængder af den hvide Viognier (5-10 %), som i reglen høstes og gærer sammen. I 1970erne var der kun 70 hkt plantet, men i dag er arealet oppe på 150 hkt, end del dog på plateau’et, hvor vinstokkene ikke har perfekt læ. Men de bedste Côte Rôtie er blandt Verdens mest attraktive vine, magtfuld, fed og rig, herlig efter 3-4 år, men holdbar i 10-15 år eller mere. En perfekt vin til vildt. Næsten halvdelen sælges af ét firma, Guigal, men en række private domæner leverer stor vin. Præsidenten for alle dyrkerne er Jean-Michel Gerin, der med 8 hkt er største private domæne.

“Blanco” er det spanske ord for “hvid” og refererer til hvidvin, når det bruges i forbindelse med vin. Hvidvin, eller “vino blanco,” fremstilles primært af grønne druer, men kan også laves af røde druer, hvis skindet fjernes før gæringen, hvilket giver den lyse farve. Hvidvine kan variere meget i stil og smag afhængigt af druesort, klima, jordbund og vinfremstillingsmetoder.

Spansk hvidvin (blanco) kan være:

  1. Tørre og friske vine: Disse er typisk uforarbejdede og viser druesorternes rene, friske smagsprofiler. De kan have aromaer af citrusfrugter, grønne æbler og tropiske frugter. Eksempler inkluderer unge Albariño-vine fra Rías Baixas og Verdejo-vine fra Rueda.
  2. Aromatiske og komplekse vine: Nogle spanske hvidvine, som Godello fra Galicien, kan have dybere smagsnoter af pære, æble og mineraler, med en fyldigere mundfølelse og kompleksitet.
  3. Fadlagrede vine: I regioner som Rioja lagrer nogle producenter deres hvidvine på egetræsfade, hvilket tilføjer noter af vanilje, krydderier og ristet brød. Disse vine kan have en rigere og mere struktureret profil.
  4. Mousserende vine: Cava er Spaniens berømte mousserende vin, som fremstilles i Penedès-regionen ved hjælp af den traditionelle metode. Den kan være frisk og let eller mere kompleks afhængigt af lagringstiden på flasken.
  5. Søde vine: Spanien producerer også søde hvidvine, ofte lavet af sent høstede druer eller druer, der er tørret for at koncentrere sukkerindholdet. Eksempler inkluderer Moscatel-vine fra Malaga og andre sydlige regioner.

Spansk hvidvin er kendt for sin mangfoldighed og kvalitet, og “blanco” dækker over et bredt spektrum af vine, der tilbyder noget for enhver smag.

Chilensk vinguide med godt ry, udgivet af Patricio Tapia hvert år. Vinene kan få op til 100 points, men de fleste vine får 75-85 points og mere end 90p ses ikke så ofte. Og det er de vine, han smager -og som tappes i Chile . Navnet Descorchados betyder nærmest “Propperne ude af flaskerne”, og deer er mange propper (og skruelåg ), der trækkesop, når Patricio smager sig igennem tusinde af flasker hvert år. Patricio eer uddanne journalist, men nysgerrighed og interesse for vin ledte han til Bordeaux , hvor han studerede vinmageri, før han i 1999 grundlagde Decorchados, der er uydkommet hvert år lige siden. Web: http://www.vinorama.cl/ Patricio Tapia er uddannet journalist og en vigtg del af vinrevolutionn i Chile.

DOC for de boblende Prosecco -vine fra Veneto . Navnet er sammensat af navnene på de to byer i regionen, der ligger på de nedre Alper nord for Venedig. De to bynavne kan også stå alene på etiketten, hvis vinen kommer fra én af dem. Conegliano er også berømt for sin vindyrkerskole, der har leveret mange af Italiens mere begavede vinmagere. Her er også en vinvej gennem det maleriske smukke område.

Amarone er en af ​​Italiens mest bemærkelsesværdige rødvine og kommer fra Valpolicella-området i Veneto-regionen. Denne vin er kendt for sin rigdom, kompleksitet og koncentration af smag og er fremstillet af en blanding af lokale druesorter, primært Corvina, Corvinone og Rondinella.

Her er nogle nøgleaspekter ved Amarone:

  1. Produktionsmetode: Amarone fremstilles ved en unik tørringsteknik kaldet “appassimento”, hvor druerne, der normalt høstes i september, tørres på sivmåtter i op til fire måneder. Denne tørringsproces koncentrerer druernes sukkerindhold og smag, hvilket resulterer i en vin med høj alkoholprocent, intensitet og fyldig krop.
  2. Smagsprofil: Amarone-vine er kendetegnet ved deres dybe rubinrøde farve og komplekse bouquet af røde og sorte bær, krydderier, tørrede frugter og undertoner af chokolade og tobak. Disse vine er generelt fyldige og velstrukturerede med bløde tanniner og en behagelig varmende fornemmelse fra den høje alkoholprocent.
  3. Aldring: Amarone-vine har stor aldringspotentiale og kan modne smukt i årtier. Den intense koncentration af smag og tanniner giver disse vine mulighed for at udvikle kompleksitet og elegance over tid. Ung Amarone kan være kraftig og tæt, mens aldring tillader vinens smag at blødgøre og integrere, hvilket resulterer i en mere harmonisk og subtil vin.
  4. Madparring: På grund af deres høje alkohol og fyldige krop parres Amarone-vine ofte med kraftige og smagfulde retter. De fungerer godt sammen med rødt kød, vildt, lam og modne oste. Deres komplekse smag kan også nydes alene som en meditativ vin.
  5. Klassifikation: Amarone-vine er ofte kategoriseret som en “vino da tavola” (bordvin) eller en DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita), hvilket er den højeste klassifikation for italienske vine. Valpolicella Classico og Valpolicella Ripasso er andre vine, der kommer fra samme region, men de adskiller sig i produktionsmetoder og smagsprofil.

Amarone er en vin af høj kvalitet, der repræsenterer Veneto-regionens rigdom og dybde inden for vinproduktion. Dens unikke smagsprofil og evne til at aldre smukt gør den til en favorit blandt vinelskere over hele verden, der søger en vinoplevelse ud over det sædvanlige.

Fransk alkohol , destillat eller brændevin, betyder “livets vand” lige som danske akvavit eller gælisk whisky. Bruges især om frugtbrændevin fra Alsace , Lorraine eller Schweiz samt om forskellige former for Marc eller Fine.