En kraftig vin er typisk en vin med et stort alkoholindhold og en “stor” smag, ofte ganske lang, som fylder godt i munden.

Vinområde på halvøen nord for byen Bordeaux der er opdelt i mindre områder: Médoc omfatter Haut -Médoc, den sydlige del tættest på byen Bordeaux, som igen omfatter en række mindre AOC , typisk for én by, Pauillac , Saint Estèphe, Saint Julien , Listrac , Moulis og Margaux , som alle har egen AOC. Médoc AOC er den nedre (“Bas Médoc” kaldes det også), som har et lidt køligere klima og tungere, mere lerholdig og kalkholdig jord og leverer vin med mindre finesse og race end den øvre sydlige- del af Médoc. Knap 6000 hkt. som leverer lige under 40 millioner fl/år. De bedste er Crus Bourgeois, det mest kendte er nok Potensac. I Haut-Médoc ligger alle de 60 slotte i den historiske klassifikation , som er delt i 5 klasser (Crus), oprindelig fra 1855 og stort set uændret siden. Historien om Klassifikationen i 1855 her! Se 1855-klassifikationen her! De næstbedste slotte kaldes Cru Bourgeois og har også sin egen klassifikation fra 1932 (rev. i 2003, annulleret efter sagsanlæg 2007, men skal genindføres i 2009). Se listen over Cru Bourgeois her!

Ofte gyselig lyserød vin, ofte vammelsød og uden nogen karakter, som var Californiens store succes siden 1980erne, nu heldigvis på retur. Vinen var baseret på druen Zinfandel , som Californien havde for meget af, men med stort udbytte, så vinen havde mistet sin karakter. Vinen fik sin aroma fra andre, mere aromatiske druer, bl.a. Muscat .

Alkoholstyrke i vin refererer til den procentvise mængde alkohol, der er til stede i vinen. Denne alkoholprocent måles normalt som en volumenprocent (% vol) og angiver det totale alkoholindhold i forhold til mængden af væske i vinen.

Alkoholstyrken i vin kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer, herunder druesorten, voksestedet, klimaet, høsttidspunktet og vinificeringsmetoden. Nogle druesorter, såsom Syrah eller Zinfandel, har tendens til at producere vine med højere alkoholstyrke på grund af deres naturlige sukkerindhold og modningsegenskaber. Vinproducenter kan også påvirke alkoholstyrken ved at regulere gæringsprocessen, hvor gærceller omdanner sukker til alkohol og kuldioxid.

Alkoholstyrken i vin påvirker dens smag, krop og struktur. Vine med lavere alkoholstyrke har ofte en lettere krop og en mere delikat smagsprofil, mens vine med højere alkoholstyrke kan have en rigere krop og en mere intens smagsoplevelse. Når det er sagt, er det vigtigt at bemærke, at alkoholstyrken ikke er den eneste faktor, der påvirker vinens karakter, og andre faktorer som syreindhold, tanninstruktur og kompleksitet spiller også en rolle.

Alkoholstyrken angives normalt på etiketten på vinen og kan variere fra omkring 5-6% vol. i lette, halvsøde vine som Moscato, op til 15-16% vol. eller mere i kraftige, fyldige rødvine som Zinfandel eller Amarone.

En rigtig, underjorisk vinkælder er ikke nødvendig til opbevaring af vin . Men visse krav skal opfyldes: -Der skal være mørkt, da vinen kan tage skade af lys -det gælder især hvidvin i ufarvede flasker. -Der skal være ro, da vibrationer og rystelser vil ælde vinen før tiden. Altså ingen maskiner i nærheden. Der skal være god ventilation, så der ikke bliver en indelukket og “fimset” atmosfære, der efterhånden kan trænge igennem propperne og give vinen en muggen lugt og smag. Men pas på træk, der også kan ødelægge vinen! Temperaturen må gerne faldet og stige i løbet af året, men ingen pludselige ændringer. Jo varmere vinen lagrer, jo hurtigere udvikler vinen sig. Der skal være en vis fugtighed – helst over 60 procent relativ luftfugtighed – især hvis vinen skal ligge i mange år. Propperne må ikke tørre ud! Der skal være rent, så der ikke dannes mug på flasker og vægge. Af samme grund skal man ikke opbevare kartofler, æbler og lign. sammen med vinen. Dette er kravene til den ideelle vinkælder. Men man kan da udmærket indrette sin “kælder” i et skab i soveværelset, blot man prøver at nærme sig de ideelle forhold så meget som muligt. Gør man det, sker der ikke de større ulykker. De fleste vine er ret robuste – især rødvinene.

Hunter Valley, historisk område i Australien 150 km nord for Sydney. Området er lille, men malerisk og populært udflugtsmål for borgerne i regionens storbyer som ægte “Wine Country”, hvor folk fra Sydney og omegn flokkes i weekenden for “Winery-crawling” og golfspil! Lower Hunter Valley er den nedre, ganske kølige del, mens Upper Hunter er markant større og varmere. En vin med GI (Geographical Indication) kan dog komme fra begge dele af dalen. Nærheden til kysten betyder, at den nedre bedre del har meget fugtigt klima og stor risiko for regn under høsten, så druerne traditionelt plukkes tidligt -meget hvidvin har således en alkoholprocent ofte tæt på 11%. Hvidvin fra Hunter er klassikere, især druen Semillon, som er kendt for langt liv, ofte årtier. Men også Verdelho nyder stort ry. Af de røde er Shiraz en klassiker, men også Pinot Noir nyder stort ry. En lang række historiske huse er opstået her, bl.a. Lindeman, Tyrrell og Brokenwood, men de fleste har i dag kun salgssteder. Områdets mest berømte vinhus i dag er Tyrrell’s, hvor 5 generationer har haft bolig her siden grundlæggelsen i 1858. Man kan besøge huset og se den hytte, hvor det hele startede for 150 år siden. Hunter Valley ved foden af Brokenback bjergene. Foto: Australian WIne & Brandy Corporation.

Betegnelse for stor flaske , der rummer 300 cl, svarende til 2 magnumflasker eller 4 almindelige flasker. Denne flaske kaldes også ofte for Jéroboam .

Provins i Sydfrankrig mellem Avignon og Cannes. Côtes de Provence AOP er den store næsten altfavnende AOP, som strækker sig fra Aix næsten til Cannes og byder på klima og jordbund, som varierer voldsomt. Her laves årligt 150-200 millioner flasker, som domineres af en ofte kedelig rosé. De bedste vine kan dog være fremragende. Enkelte mindre, men ofte gode regioner, som Sainte Victoire , har fået lov at tilføje deres navn til Provence-delen. Her er kravene til appellation lidt strengere, f.eks. højest 50 hl/ha i udbytte (mod 55 for Provence). Bandol er måske det bedste område eller ” Cru ” med flotte vine domineret af druen Mourvédre. Især de røde kan med fordel gemmes nogle år. Ca. 6 millioner fl./år.Ialt ca. 1300 hkt. Blandt topdomænerne er l’ Hermitage , Pibarnon og Pradeaux. Bellet er lille område (50 hkt, ca. 130.000 fl/år) i bjergene bag Nice. Her laves vin i alle farver af druer, som ofte kendes fra Italien , Korsika og Sardinien, som Rolle ( Vermentino ) og Braquet ( Brachetto ). Vinene nydes stort set lokalt. Cassis er lille fiskerby mellem Marseille og Bandol. Her laves mest rosé, som anbefales til fiskesuppe, hvis man da ikke foretrækker den lokale hvidvin. Ca. 200 hkt, årligt ca. 1 million flasker, mest rosé og hvid. Vinene nydes især lokalt. Côt eaux Varois en Provence (AOP?i 1993) laves på de højt liggende, ofte køligere skråninger omkring Brignoles. Kooperativer dominerer, men god vin laves, ikke mindst hvid og rosé. Ca. 10-15 millioner fl/år. Côteaux d’ Aix en Provence -er et stort område domineret af kalkholdige blide bakker vest for Aix og nord for Marseille. Vinene ligner de andre Provence vine, men vil ofte have mere Cabernet – Sauvignon til at supplere Grenache , Syrah mv. Ca. 5000 hektar , 25 millioner fl/år, især fra kooperativer og en række meget store ejendomme. Baux en Provence -er opkaldt efter den dystre ruinby på bjergmassiv over den ellers ret flade Aix region. Baux fik sin egen appellation i 1995 (var før da del af Aix-en-Provence. En række fine ejendomme leverer flot vin, som dog ofte sælges som IGP snarere end AOP! Ca. 300 hektar, som årligt leverer ca. 800.000 fl.

Fransk for store træfade, der ofte rummer flere tusinde liter vin -modsat den klassiske barrique , der kun rummer 225-300 liter. På italiensk botte . Fadene bruges til gæring samt som beholder, hvor vinen kun iltes lidt. Et botte giver stort set ingen træsmag til vinen. De store træfade anvendes ofte i mange år, inden de kasseres.

I vinmæssig forstand betyder det bouquet . At en vin har næse betyder, at den har en god duft.

Eller Portvin, er en hedvin -dvs. rød eller hvid bordvin – som under gæringen er tilsat brandy eller druesprit. Derved stoppes gæringen, mens vinen endnu har en vis restsødme. Vinen laves i Douro dalen i Portugal langs floden Douro mellem byen Oporto (der har givet vinen sit navn) og den spanske grænse. Vinen lagres på træfade og sælges under følgende betegnelser:
 
Colheita, udtales culjeta  = høstår på portugisisk. Kaldes også årgangstawny, da den er fadlagret i flere år, ligesom andre tawny’er uden bestemt årgang. Colheita skal lagres mindst syv år på store fade, og aftapningsåret skal stå på bagetiketten. Den er drikkeklar, når den er tappet, og udvikler sig ikke videre. Den ret korte prop viser, at den ikke er beregnet til langtidslagring efter tapning. Ved helst kølig og mørk opbevaring holder den dog fint uåbnet i adskillige år uden at miste sine kvaliteter; de yngre udgaver endnu længere end de ældre. Da vinen, i modsætning til vintageport, er vant til luftkontakt under sin udvikling, kan den nydes åben i længere tid, især hvis den opbevares koldt efter åbning. En måned kan være en tommelfingerregel. De finere nuancer i de ældste vine vil efterhånden tabe noget; det kan efterprøves ved at sammenligne det sidste af en længe åben flaske med det første af en ny. Da det er en druespritforstærket vin med høj sødmegrad, bliver den ikke dårlig eller sur som en almindelig vin, men mere tam i udtrykket, hvis man lader den stå åben meget længe.
 
Vintage Port er vin fra én årgang og én producent, der er tappet på flaske 2-2½ år efter høsten. Den er som ung nærmest sort, stærk, med tæt frugt og et højt garvesyreindhold, der dog varierer med årgangen. Har man hård hud på ganen, kan den drikkes ung til fx peberbøf, men er mest beregnet til lagring, da den kan udvikle sig formidabelt ligesom andre store vine. Både stilen og grundkvaliteten kan veksle mellem producenter og årgange, så en passende lagringstid kan variere fra 7-10 til 50 år. Ved åbning skal vinen helst stilles op et par dage før brug, så den udfældede garvesyre lægger sig i bunden af flasken. Derefter hældes den på karaffel, så bundfaldet lægger sig i flaskens skulder, der er kraftig af samme grund, og ikke ender i karaflen. En portvinssi er nyttig her. Et kaffefilter kan bruges til det sidste. Den flotte, uforlignelige duft, som er adelsmærket for den udviklede vintageport, er bedst på åbningsdagen. Er den bedre dagen efter, kunne den være gemt endnu længere. Drik den på dagen eller i hvert fald indenfor tre dage.
 
Quinta Vintage Port (quinta = vingård) er Vintage Port fra en enkelt ejendom, som afspejler både årgangens- og vingårdens særlige karakter. Den behandles helt som anden Vintage Port (s.d.) og kan have lige så høj kvalitet og langt udviklingspotentiale. Da den før i tiden mest blev lavet i årgange, hvor den berømte Vintage Port generelt ikke blev deklareret, har den historisk set en anelse lavere prestige, men Quinta Vintage i en stor årgang fra en god producent kan sagte matche eller overgå andres Vintage Ports.
 
Late Bottled Vintage / LBV er portvin fra én årgang, som har dennes- og producentens karakteristika. I modsætning til Vintage Port ligger vinen på fad i 4-4½ år før tapning (late bottled). Det er stadig en meget mørk, intenst frugtig vin, men med den længere tid på fad er en større del af det massive garvesyreindhold i den unge vin udfældet i fadet inden tapningen. Vinen er i princippet drikkeklar, når den kommer på flaske, og der er ikke nær så meget bundfald, men næsten alle bedre LBV’er vil vinde yderligere ved fortsat lagring. Den tåler at være åben noget bedre end Vintage Port, men toppen af kvaliteterne mistes hurtigere end i en Colheita Port (s.d.)
 
10 års Tawny, 20 års Tawny osv: portvin lagret mange år på fad. De bør i teorien være i gennemsnit den angivne alder.
 
Reserva Ruby er en tæt, mørk, intenst sødmefuld vin, som ikke har fået ret megen iltning under fremstillingen og har bevaret en massiv frugtstil, der kan bide skeer med de kraftigste desserter. Stilen kaldtes før i tiden “Vintage Character”, fordi dens anvendelse lægger sig op ad Vintage Port. Den kan være blandet af flere årgange, har meget lidt bundfald og er derfor let at sende rundt ved bordet, uden at noget får mudder i glasset. Navnet kan, som i Rio Torto, indikere oprindelsen nærmere.
 
Vingårdene klassificeres efter et indviklet system fra A til F, hvor A er bedst.

Bolgheri er en lille toscansk by nær kysten syd for Livorno og forbindes især med Cabernet vinen, Sassicaia. Vinene kan minde en del om naboområdet Maremma og er som dette primært et Cabernet-område, om end der også produceres vine med Sangiovese. Den røde Bolgheri vin kan variere meget i druesammensætningen og kan indeholde 10-80% Cabernet Sauvignon, 0-70% Merlot og 0-70% Sangiovese og derudover op til 30% andre blå sorter – ganske forvirrende!

Forbavsende seriøs når det gælder vin, set i kontrast til bladets historiske ry for Side 9 piger og andet, der tør, hvor andre tier! Dagbladet har faktisk altid haft gode vinskribenter, bl.a .Malene Smidt, vinkyper med fortid bl.a. som direktør for DZ-Wine og Kjær & Sommerfeldt. I dag er det Thomas Rydberg, der er en meget aktiv smageer, som årligt smager mere end 2000 vine. Thomas Rydberg er ved at færdiggøre WSET diplomuddannelsen i vin i London. Skriver også fast i Vinbladet samt driver i sin hobby altomspanskvin.dk, et omfattende site på dansk om spansk vin. Twitter: @ThomasRydberg Vinene får karakterer op til 6 stjerner og evt. op til 100 points maximum. Besøg ekstrabladet’s vinblog her!

Italiensk drue, der bruges til hvidvin og mousseux nord for Vendig, især omkring Conegliano og Valdobbiadene (denne har DOCG , den højeste italienske klasssifikation). Det meget smukke område ligger ved foden af Alperne og er ganske køligt. Vinen har en rig drueduft og ofte en smule restsødme, der giver den stor charme. Nydes i reglen ung og frisk.

Var pionér for de ugentlige smagninger af vin, som holdes af mange medier i dag. Henrik Steen Andersen (også overlæge) og Thomas Ilkjær smager på skift ugens tilbud fra en række supermarkedskæder samt enkelte vinhandlere, bl.a. vores firma. Vinene tildeles op til seks glas efter kvalitet i forhold til pris.

Fransk for vinvejen. Beskriver mange steder i Frankrig den optimale rute gennem et vinområde, f.eks. i Alsace , som åbnede den første (officielle) vinvej i verden i 1951 -fra Wissembourg ved den tyske grænse til Thann nær Mulhouse i den sydligste del af Alsace. “Vinvejen” fører ofte gennem nogle af de smukkeste landskaber i de forskellilge vinområder.

Blå drue til rødvin, der anvendes i Tyskland og er den mest populære hos danske vinavlere. Modner allerede sidst i september og kan give en mørk vin med op til 11% alkohol naturligt. Siges at stamme fra Rusland eller Østeuropa.

Bâtard-Montrachet er en af de mest prestigefyldte Grand Cru-vinmarker i Bourgogne-regionen i Frankrig. Denne vinmark ligger i Côte de Beaune underregionen og strækker sig over kommunerne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Bâtard-Montrachet er kendt for at producere nogle af de fineste hvide vine i verden, lavet udelukkende på Chardonnay-druer.

Geografi og Terroir: Bâtard-Montrachet ligger mellem de berømte Grand Cru-vinmarker Le Montrachet og Bienvenues-Bâtard-Montrachet. Vinmarken strækker sig over ca. 11,73 hektar. Jorden er rig på ler og kalksten, hvilket er ideelt for Chardonnay-dyrkning. Det særlige terroir i Bâtard-Montrachet giver vinene deres unikke kombination af rigdom, finesse og mineralitet.

Produktion: Vinene fra Bâtard-Montrachet er udelukkende lavet af Chardonnay-druer. Produktionsteknikkerne varierer fra producent til producent, men de fleste anvender traditionel vinifikation, ofte med gæring og modning på franske egetræsfade (barriques), som kan give vinene en subtil toastet karakter og kompleksitet.

Smagsprofil: Bâtard-Montrachet-vine er kendt for deres imponerende dybde og kompleksitet. De har typisk en rig, fuldkroppet struktur med aromaer og smagsnoter af modne gule frugter (såsom fersken og abrikos), blomster, nødder, honning og smør. Mineraliteten fra terroiret giver en elegant balance og friskhed til vinen, hvilket bidrager til dens lange eftersmag.

Lagringspotentiale: Disse vine har et fremragende lagringspotentiale. Unge Bâtard-Montrachet-vine kan være lidt lukkede og kan have gavn af nogle års flaskelagring for at udvikle deres fulde kompleksitet. De bedste eksemplarer kan lagres i 10-20 år eller mere, hvilket gør dem mere komplekse og harmoniske over tid.

Servering: Bâtard-Montrachet-vine serveres bedst ved en temperatur på omkring 12-14°C. De bør dekanteres, især når de er unge, for at lufte vinen og lade dens aromaer udvikle sig. De passer perfekt til rige retter som hummer, kammuslinger, foie gras, cremede saucer og modne oste.

Bâtard-Montrachet repræsenterer toppen af hvidvinsproduktion i Bourgogne og er en af de mest eftertragtede vine blandt kendere og samlere verden over. Vinens dybde, rigdom og lagringspotentiale gør den til en af de store oplevelser i vinverdenen.

Italiensk druesort til rødvin, som bruges sparsomt i Valpolicella og omegn. Druen er tæt beslægtet med Corvina -hoveddruen i Valpolicella- men er om muligt endnu mere følsom over for råd og svamp, så druen er ganske sjælden i dag. I stil er farven en anelse dybere, duften af kirsebær og mandel -som Corvina- men smagen lidt kraftigere og mere tannisk.

Meget smuk bygning fra 1400-tallet og museum i Beaune , hovedbyen i Bourgogne . Grundlagt under 100-årskrigen af Philip den Godes kansler, Nicolas Rolin og Hustru Guigone de Salins. Her afholdes den 3. søndag i november hvert år siden 1851 en berømt vinauktion over vinene fra vingården under Hospices de Beaune. Pengene herfra går bl.a. til hospitalets (der er bygget et nyt grimt ét!) drift. I november er vinen i reglen midt i sin malolaktiske gæring, og det kan være meget svært at bedømme vinen -som dog i reglen er af god kvalitet. Den endelige kvalitet af hænger dog helt af køberen, da vinen sælges på fad -og det er køberen, der har det endelig ansvar for lagring og tapning. Hospices de Beaune er yndet turistmål, med rette. I naboen Nuits St.Georges er der et lignende, men noget mindre Hospices, der også ejer vinbjerge, især i Nuits, hvis vine sælges ved auktion, dog først på søndagen før Påske.