Familie af druesorter. Mest kendt er Pinot Noir og Pinot Blanc .

Tekst med små bogstaver på en Champagne -etiket. Står for “Récoltant Manipulant”, dvs. en vindyrker, der selv fremstiller (manipulerer, dvs. gør vinen mousserende) sin egen Champagne. Ca. 19.000 vindyrkere ejer 88% af arealet i Champagne, godt 32.000 hektar . Af disse kan 5.000 skrive “RM” på etiketten, selvom kun 3700 mærker var aktive i 2008. Så langt det meste Champagne kommer dog fra en ” NM “, ” Négociant Manipulant”, dvs. vinkøbmand. I 2008 var kun 3% af Champagne fra en RM. . Champagne fra en “RM” behøver ikke være bedre end vinen fra de store huse -ikke alle eer lige dygtige til at lave vin, og deres vin kommer ikke altid fra de bedste områder i Champagne og kan også variere mere fra årgang til årgang. Men potentielt kan “slots-Champagne” være nogle af de bedste, der kan fås.

Chablis ligger i den nordligste del af Bourgogne og er kendt for sin særlige jordbundstype, Kimmeridgekalk, hvilket giver vinene – hvidvine på Chardonnay – deres helt unikke og mineralske smag med noter af grønne æbler og citrus. I appellationen AOC Chablis produceres kun vine på Chardonnay. Det meste Chablis gærer og lagrer i stål for at fremme den umiddelbare friskhed i vinene, hvor 1.Cru og Grand Cru ofte ligger på ældre egefade for at øge kompleksiteten.

De bedste vine kommer fra Grand Cru (9 parceller på vinbjerget umiddelbart nord for byen Chablis) samt et større antal 1.Crus, de bedste i reglen ganske tæt på Chablis by – f.eks. Montée de Tonnerre, Vaillon, Mont de Milieu mv.

 

Pinot Noir er Bourgognes store rødvinsdrue. Druen giver elegante, aromatiske og komplekse vine; farven er lys i glasset. Som ung er smagen frisk og rund med masser af røde bær som jordbær, kirsebær og hindbær. Med alder bliver vinen mere kompleks med mørkere bær, champignon og krydderier. Druen stammer formentlig fra Bourgogne, og alle vinlande har forsøgt at lave Pinot Noir så god som her.

Druen kan dog være svær at lykkes med. Dens tynde skind gør den sart og udsat, og de bedste resultater opnås i kølige områder. Den trives specielt godt i jord af kalksten, som findes i Bourgogne. Her er det de mange små variationer i terroiret, der sammen med vinmagerens formåen, giver de helt unikke nuancer, der opleves i vinene fra Bourgogne.

Hjertet af Bourgogne er den berømte skråning Côte d’Or – ”den gyldne skråning” – der er delt i to med Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Côte de Nuits er hovedsageligt Pinot Noir territorie, og det er her, at vi finder de største og verdenskendte Bourgogne vine lavet på Pinot Noir.

En anden blå drue i Bourgogne er Gamay-druen. Det er hoveddruen i Beaujolais, som udgør den sydligste del af Bourgogne i Mâconnais, men den indgår også i vine længere nordpå i sammensætningen af ​​vine, der sælges som Coteaux Bourguignon, Bourgogne Passe-Tout-Grain, foruden at den indgår i nogle Crémant de Bourgogne (mousserende vine). Gamay giver en lethed til vinene.

Rødvin fra malerisk llille vinby højt på Côte de Beaune i Bourgogne . Ialt 222 hektar , som årlligt leverer godt en million flasker udsøgt rødvin, der forener elegance med race og en rig bouquet . Et stort antal 1.Crus er klassificeret, hvoraf de mest ansete er Caillerets, Clos des Chênes, Taillepieds og Champans. Den største ejer er Boouchard Père & Fils, men også Lafarge, d’Angerville og de Montille leverer fremragende vin, som anses for nogle af Bourgogne’s ypperste vine, selvom Volnay ikke har Grands Crus.

Drue til hvidvin mv og Italiens mest udbredte samt Verdens næst mest plantede druesort (efter Spaniens Airén ), da franske Ugni Blanc er et synonym. Druen fås i flere varianter, som alle har højt udbytte og høj syre til fælles. Ved lavt udbytte kan vinen være diskret, frisk og sprød, men desværre får druen i reglen lov at yde 150-200 hl eller mere pr hektar . Druen indgår i næsten alle hvidvine fra Italien , fra Soave i nord til Abruzzi mv i syd. Druen er desuden standard til al brandy fra Italien, som den er det i Frankrig -i Cognac under pseudonymet St. Émilion! I Frankrig gror den også i Languedoc , Roussillon , Rhône og Provence .

Østrigs mest udbredte drue til rødvin. En krydsning mellem landets to andre populære druer Blaufränkisch x St. Laurent , skabt i 1922 af dr Zweigelt. Druen har fordele -den knoppes senere end St.Laurent og modner før Blaufränkisch, samtidig med at den har krop fra St. Laurent og bid fra Blaufränkisch. Desuden kan udbyttet væreganske højt, ofte over 80 hl/ha. Vinen drikkes i reglen ung, men de bedste kan være af høj kvalitet og kan gemmes -især hvis udbyttet holdes nede.

Fransk for vintjener. I gode restauranter findes der en vintjener, der dels rådgiver og serverer vinen, men som også står for vinindkøb og administration af vinkælderen. Også navnet på velkendt vinbar og restaurant i København.

Aligoté er en hvidvinsdrue, der har sin oprindelse i Bourgogne-regionen i Frankrig. Denne druesort er en af de mindre kendte i forhold til den mere berømte Chardonnay, der også trives i Bourgogne. Aligoté-vine produceres primært i Bourgogne og er også dyrket i mindre omfang i andre regioner som eksempelvis Rusland, Ukraine og Østeuropa.

Aligoté-vinene er normalt friske, livlige og lette med en karakteristisk syre. De har typisk frugtige aromaer af grønne æbler, citroner og pærer, samt subtile noter af hvide blomster og mineraler. På grund af deres friskhed og syre er Aligoté-vine ofte velegnede som aperitif eller som ledsagelse til lettere retter som fisk, skaldyr og salater.

Selvom Aligoté ikke har den samme prestige som Chardonnay fra Bourgogne, har den sin egen unikke charme og karakter. Mange producenter i Bourgogne vælger stadig at dyrke Aligoté og producere vine fra denne druesort, både som enkeltvarietal vine og som en del af blandinger.

En særlig kendt anvendelse af Aligoté er i en traditionel cocktail kendt som “Kir”, hvor Aligoté-vin blandes med en lille mængde crème de cassis (solbærlikør), hvilket giver en forfriskende og aromatisk drik.

Selvom Aligoté måske ikke har den samme berømmelse som nogle andre hvidvinsdruer, har den en voksende tilhængerskare og nyder fortsat interesse fra vinproducenter og entusiaster, der sætter pris på dens unikke karakter og alsidighed.

Aligoté har været meget udbredt, men laver i dag kun ca. 10-12 millioner fl/år, bl.a. fra Bouzeron, hvor vinen har egen appellation (beskyttet navn).

Lille AOP nær Sancerre på landevejen mod Bourges i det øvre Loire , Frankrig . Ca. 330 hektar med hvid sauvignon blanc (60%) og sort pinot (til rød og rosé, 40%). Jorden er mest kalk, i den bedste del af området, Morogues, er jorden den hvide Kimmeridge kalk -som også ses i Chablis – ofte blandet med flint (silex). Menetou-Salon fik først appellation i 1959, men har haft et stort ry længe før, i hvert fald siden o. år 1000 ifølge arkiver i klostre og på Château de Menetou-Salon. Klimaet er køligt fastlandsklima, og hård frost er -som det ses af foto- ikke ukendt. Vinene er lette og friske -hvid sauvignon kan matche Sancerre, mens rød pinot er en favorit for bl.a. Duijker, fin frugt og afrundet smag med fin frugt.

Den mindste selvstændige AOC i Frankrig -og ganske lille Grand Cru vinmark i Vosne-Romanée lige over for Romanée Conti. Herfra kommer nogle af de bedste Bourgogne -vine. 0,84 hkt ejet af Liger-Bélair. Ca. 300 kasser årligt.

Fransk udtryk, der kommer fra cuve (en tank, hvor der fremstilles, blandes eller opbevares vin). En vin, der er tappet fra en sådan tank -som måske indeholder vin af flere druer eller fra flere marker- kaldes ofte “Cuvée” + et fantasinavn. Ordet “Cuvée” er således ikke garanti for nogen form for kvalitet. Cuvée er også betegnelsen for den druemost, der løber fra druerne efter det letteste, første pres. Tête de Cuvée (“Hovedet af cuvée’en”) -kan være den bedste cuvée -og er heller ikke garanti for mere, end leverandøren ønsker. Historisk var det betegnelsen for de bedste vinbjerge i Bourgogne , og -i Sauternes – betegnelsen for den bedste vin. Disse betegnelser bruges dog ikke mere.

Spansk for sødBetegnelse for sød vin (i reglen over 50 g/liter). I Frankrig hedder det “Douce” (eller Doux ), på italiensk Dolce .

Eller IWR er en engelsk webside, som bestræber sig på uafhængig fair og uddybende bedømmelser af vine og vinhuse, som giver to typer bedømmelser af vinene, kvalitet efter 100 point skalenog op til 10 point for særligt gode køb. Websiden er baseret i England, men er nok især kendt for sine bedømmelser af italilenske vine, selvom andre vine også anmeldes.

Et langt, smalt land på vestkysten af Sydamerika (5000 km fra nord til syd!), der har potentialet til at levere nogle af Amerikas bedste vine. Årligt leveres der omkring 500 millioner liter, ca. 1/4 af naboen Argentina . Vinen gror i et bælte mellem kystbjergene og Andes-bjergene, der her har de højeste tinder i Amerika. De fleste marker ligger i Central Valley, der strækker sig 300 km sydpå fra hovedstaden Santiago og omfatter underområder som Maipo, Rapel og Maule, der igen har underområder, bl.a. Villa Alegre. Mod nord ligger Aconcagua -lunt- mens Casablanca tættere på havet er køligere. Længst mod syd ligger det kølige Bio-Bio, der hidtil har leveret konsumvin (af Pais Mission), men nu også leverer bedre vin. Som i Frankrig og andre lande kommer den bedste vin i reglen fra de små områder. Landet har hidtil kunnet undgå den frygtede vinlus Phylloxera , dvs. at man kan plante f.eks. Cabernet direkte i jorden uden at skulle pode vinplanten på en neutral rodstok – som man gør det i stort set alle lande i Verden med South Australia som undtagelse. Det gør vindyrkning lidt lettere end i andre lande, og det gør vinen bedre, mener chilenserne! Vinstokken undgår dog ikke alle sygdomme, som rammer vinplanten, men det gør livet lidt lettere. Chile gror alle klassiske druesorter, fra Chardonnay til Syrah . En særlig specialitet er Carmenère, en gammel Bordeaux -drue, der næsten er uddød i Bordeaux.

Allen Meadows var i årrække direktør i diverse større firmaer og fik oparbejdet en stor glæde ved Bourgogne . Han trak sig tilbage for 10 år siden -og begyndte i 2001 at udgive Burghound.com, som er specialíst i Bourgogne, som Allen besøger flere måneder hvert år -i 2008 for 28. år i træk. Websiten har læsere i 51 lande.

Sydafrika ‘s betegnelse for vin fra bestemt område, fulgt af stednavnet f.eks. Stellenbosch , svarende til det franske ” appellation ” system. Som regel har disse vine en lille mærkat på flaskehalsen med certificeret nummer.

I den franske region Alsace kan vi nyde et af Frankrigs bedste køkkener og nogle af verdens helt store vine. Alsace starter ved EU-byen Strasbourg, som betyder Borgen ved Vejen – den vej, der går fra nord til syd langs Rhinen ved grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Områdets vinmæssige hovedstad er Colmar, som ligger i nogle af provinsens bedste vinbjerge. Den gamle bydel i Colmar er en af de smukkeste i Frankrig og byder også på et “lille Venedig” omkring en rislende bæk. Alsace er fransk, men har i perioder hørt under Tysklank, hvorfor den med sine mange smukke byer med bindingsværk, storkereder, blomster og farver kan minde om en traditionel tysk by.

Alsace har sat sit præg på fransk kultur med andet end vin. Marseillaisen er skrevet i Alsace, Frihedsgudinden i New York var en gave fra Frankrig til den nye stormagt og skabt af en arkitekt fra Alsace, ligesom Eiffel’s familie var fra Alsace. På grund af sin beliggenhed har området været hærget af adskillige krige, fra 30 års krigen i 1600-tallet til 2. verdenskrig. En tur ned ad verdens ældste vinvej, Route du Vin, er en oplevelse, enhver bør unde sig selv.

Alsace ligger ca. 1000 km fra København og på østsiden af Vogeserne. Fastlandsklima sørger for varm sommer og meget kold vinter. Vogeserne beskytter mod vestenvind og sikrer, at Alsace med blot 600 mm regn årligt er et af de tørreste områder i Frankrig. Jorden er mest kalk, men varierer stærkt. Vinene – 94% hvidvin, 6% rosé og rødvin – sælges typisk under navnet på druen. Området er beplantet med Riesling (25 % af areal), Gewurztraminer (20%), Sylvaner (15%), Pinot Blanc (20 %), (Tokay) Pinot Gris (5%), Pinot Noir (7 %) endelig Muscat (4%). Desuden tillades bl.a. Chasselas især til Edelzwicker.

Krav til appellation i området:

høstudbytte max 100 hl/hkt tilladt, dog 70 hl/hkt for Grand Cru. Vinen er tappet i Alsace, hvis der står Grand Cru på etiketten, eller hvis marknavn (Lieuxdit) er angivet –  med min. 11% naturlig alkohol, dog 10% for Riesling, Grand Cru VT.

Alsace’ areal er 15.000 hkt., og høstudbyttet er på 135 mill.fl/år. Vinen i Alsace er i reglen tør, meget frugtig og ren, ofte krydret frugt. Desuden laves glimrende mousserende vin (Crémant d’Alsace) likører og brændevin (Eau de Vie). Desuden laves Vendange Tardive og Sélection Grain Noble, begge sent høstet rariteter.

Luca Maroni ‘s årlige guide hører til de mest respekterede i Italien ved siden af Gambero Rosso -og ses som denne også af og til på tysk og engelsk. Årligt bedømmes ca. 16.500 vine fra 2300 vingårde overalt i Italien, som bedømmes efter hans eget pointsystem, som også går op til 100p (som aldrig nås), men hvor en 65p vin faktisk kan være mere end drikkelig. Generelt lægger Luca vægt på drikbarhed -om vinen har umiddelbar charme. Guiden omfatter desuden info om vingårdens størrelse og scorer sidste år. Generelt en meget pålidelig guide. (FOTO: Luca Maroni).

Man skelner ofte mellem fugle og dyrevildt. Men som al anden sammensætning af mad og vin kommer det dybest set an på hvilken sauce og hvilket tilbehør, der serveres til. Ofte er tilbehøret og saucen til fulgevildt lidt lettere end til dyrevildt. Fuglevildt: Vælg her gerne en yngre rød Bourgogne – gerne fra Côtes de Nuits -, en sydlig Rhône , Barolo eller fadlagret Barbera . Vino Nobile , Ripasso , oversøisk Cabernet Sauvignon eller vine på Grenache , Syrah og Mourvedre vil også være et fint valg, men der er så mange muligheder; gå efter fyldige vine. Dyrevildt: Vælg det bedste fra kælderen i den kraftige kategori fra eksempelvis Hermitage , Côte Rotie, Barolo, Amarone , eller Shiraz fra Australien , men der er mange andre muligheder. Læs mere om mad og vin her .