Arealmål på 10.000 kvadratmeter eller 100 x 100 meter. Forkortes hkt eller mere traditionelt som ha. Svarer til ca. 2 tønder land eller 2,5 engelske acres. En god vingård leverer sjældent meget mere end 40 hl (4000 liter) vin på én hektar eller ca. 1 flaske vin pr vinstok, hvis der er 5300 vinstokke på én hektar.

Under gæringen vil gærcellerne normalt omdanne mostens sukker til alkohol , så vin er i reglen stort set tør fra naturens hånd. Men ikke altid. Mosten af vin med overmodne druer, som Sauternes , indeholder så meget sukker, at gæringen simpelthen går i stå og efterlader vinen med markant indhold af restsødme. Hedvin (eller Vin Doux Naturel) laves af vin, hvor gæringen stoppes ved tilsætning af alkohol, før alt sukkeret er gæret til alkohol. Desuden ses en række især hvidvine og rosé, med et begrænset, men dog smagbart indhold af restsødme -det klassiske eksempel er meget Chardonnay fra California samt en del tyske vine. I Tyskland (og Alsace ) kommer vinteren tidligt -og høsten er sen- således at gæringen ikke når at slutte, før vinteren har sænket temperaturen i kælderen! Men gæringen kan også mere teknologisk stoppes ved, at gærcellerne fjernes ved centrifugering, mens vinen endnu har 5-12 g restsødme.

Et udtryk for en vin med en speciel aroma eller smag. F.eks. en Gewürztraminer som hvidvin eller Châteauneuf du Pape, hvor solen og visse druesorter giver vinen en krydret duft.

En af Verdens med rette mest berømte druesorter. Den findes i væld af udgaver, både blå (mest til spisebrug), røde og grønne, som alle har en intens duft og smag af druer til fælles. Muscat Blanc à Petits Grains anses for den fineste og kendes også som Muscat de Frontignan efter byen, der gjorde den berømt. Druer er identisk med Moscato d’ Asti , som også har dne rige, rene drueduft og fine sødme. Muscat d’Alexandrie er mest udbredt, men ikke så fin, mens Muscat Ottonel gror længere mod nord.

En af de mindste af de 10 Crus i Beaujolais , hvor druen Gamay giver en vin, der ofte kan have mere koncentration og frugt end almindelig Brouilly . Blot 312 hkt, som årligt kan levere ca. 2,5 milllioner fl.

Respekteret vinkritiker og journalist fra Sydney i Australien . Han har i over 20 år været dommer i den ansete Sydney International smagning og er også dommer for bl.a. Australian WIne List of the Year og Gourmet Traveller samt skribent for Syney Morning Herald, Decanter og World of Fine Wine. Han smager vine fra hele Verden, men er nok mest kendt for ratings -op til 100 points- af vien fra Australien.

Blåt afkom af en krydsning i 1955 mellem Helfensteiner og Heroldrebe. I dag er den en af de dominerende druer i tysk rødvinsproduktion. Giver frugtige vine, der kan drikkes unge. Er også druen bag nogle af de bedste engelske rødvine.

Ganske lille, men meget anset vinområde berømt som leverandør af noget af Australiens bedste Shiraz . Det ligger i Victoria, Australien , lidt øst for Bendigo, ca. 120 km nord for Melbourne. Området ligger klemt inde mellem Bandigo og Goulburn, helt omgivet af bjerge, og har et ganske køligt klima -markant køligere end naboerne, samt i reglen tilstrækkeligt med nedbør til at undgå kunstvanding. Hjertet af området ligger ved foden af Mount Camel, hvor man også finder den særlige røde Heathcote grenstone, en afart af Kambrian, en finkornet rød kalk/ler jord. Dette bælte (mærket med rødt på kort) giver de bedste vine. Ialt dækker Heathcote ca. 1800 hkt, som årligt leverer ca. 10 millioner fl/år. En række huse holder til her, men nogle af de bedste vine laves af huse uden for regionen. Tyrrell er den største dyrker i det særlige Mount Camel bælte med knap 1/3 af produktionen. Området ere meget naturskønt og ligger midt i nationalpark, som også kan byde på gamle minder fra guldgravertiden i 1800-tallet. Foto: Tyrrell’s vingård i Hunter .

Ofte forkortet i-winereview eller blot IWR, trykt og online vinmagasin, grundlagt 2005. De udsender 6 gange om året særnumre, hvor de gennemgår forskellige temaer, typisk emd 200 smagenoter i hver. Det ledes af Mike Potashnik and Don Winkler.

Se under propsmag

Variant af Bourgogne ‘s kendte cocktail med crème de cassis og tør hvidvin. TIl den “royale” indgår mousserende hvidvin, i reglen Crémant (fra Bourgogne, ´naturligvis) eller Champagne og crème de Framboise, hindbærlikør. Man ser dog også varianter med andre frugtlikører, mest Mûre (brombær) og Cassis (solbær). Se også Kir .

Patrick Dussert-Gerber er fransk smager, som nok er mest kendt i Frankrig . Han er ex-boxer, der som professionel journalist mødte en god ønolog og siden har levet af at skrive om vin. Vingårdene klassificeres efter hans egen klassifikation (med “Premier Grand Vin Classe”) som bedst, med forskellige stilarter. Han virker generelt kompetent, men vi finder at mange vine mangler i hans guider, der gør den mindre egnet til sammenligning (ofte fordi de ikke har sendt prøver). Han udgiver også magasinet “Millesimes”. Han redigerer også et stort antal blogs. Web bl.a. http://patrick.dussert-gerber.com/

Lille fransk vinregion ved foden af Jura bjergene i det østlige Frankrig ”gemt” i området mellem Bourgogne og grænsen til Schweitz. Vintrene er kolde, og somrene varme og tørre. Efterår og forår er milde og bringer ofte rigelige mængder nedbør. Det semi-kontinentale klima kan være barskt og kræver en dygtig vinmager for at få succes.

Juravine er kendt for at være enormt originale, men de har i starten af dette århundrede opnået stigende popularitet – ikke mindst på grund af deres økologiske og naturlige fremtoning. Terrænet er vekslende, hvor tungt ler er almindeligt med en mosaik af forskellige farver af kalkstensmergel. Blå og grå mergel er særligt værdsat for de grønne Savagnin-druer, der bruges til Juras mest karakteristiske, oxiderede vin, Vin Jaune (den gule vin). Jura er en af de få regioner, hvor oxidation i vin anses for at være ønskelig – i hvert fald til den berømte specialitet.

For at lave Vin Jaune bliver Savagnin-druen plukket så moden som muligt, gæret og derefter efterladt i mindst 6 år i gamle Bourgogne-tønder, der ikke fyldes helt op. Efterhånden som vinen fordamper, vokser en hinde af gær på dens overflade (tyndere end den berømte ’flor’ i Sherry), og resultatet er en smag, der ligner Fino Sherry. Det er en tillært smag, vil nogle mene. Vin Jaune kan holde i årtier og kan blomstre i timevis efter åbning. Gastronomisk står den flot til en moden Comté ost eller en lokal Bresse-kylling.

Vin Jaune laves i hele regionen, ligesom mere ungdommelig Savagnin lagret med lignende eksponering for luft og beskyttet af flor. Denne vin betegnes ”sous-voile” (dvs. under et lag). Den kan være ren Savagnin eller være et blend med (oftest) Chardonnay. Dens modsætning er vinen mærket ”ouillé”, hvor tønderne er blevet fyldt op for at undgå oxidation, hvilket vil sige en ”moderne vin i Bourgogne-stil”. Chardonnay er den mest plantede grønne drue, især det sydlige Jura, og vinen har sit publikum flere steder som et meget velsmagende alternativ til hvid Bourgogne.

En anden specialitet fra Jura er Vin de Paille (”Stråvin”). Det er en hvidvin fremstillet af druer, der er tørret på stråmåtter inden gæringen. Det giver en meget sød vin. De mest kendte Vin de Paille kommer fra Jura, men små mængder (meget kostbar) laves også omkring Hermitage i Rhône dalen. Lignende vin laves også i markant større mængder i Italien som Passitto, Recioto eller Vin Santo.

Selv om Jura er bedst kendt for sine vine på grønne druer, fremstilles der også rødvin, rosévin og mousserende vin. Druefordelingen er ca. 66% grønne druer: 43% Chardonnay og 23% Savagnin – og resten blå druer: 14% Poulsard, 11% Trousseau, 7% Pinot Noir og 2% andre (kilde: Decanter).

Fransk udtryk for den måde, hvor Champagne eller anden mousserende klares ved fjerne kapslen, så bundfaldet -som ligger frosset lige under kapslen- skydes ud som projektil. Inden da har vinen bundfældet sig, så rester fra andengæringen er samlet ved kapslen. Flaskehalsen med bundfald fryses, ofte i frossen saltopløsning. Kapslen fjernes og grundet det stærke tryk skydes det frosne bundfald ud som en kugle. Denne proces er i dag oftest maskinel, men af og til kan man stadig se den gjort “à la volée”, ved håndkraft. Flasken fyldes op med “liqieur d’expedtion”, vin og sukker (rørsukker), som udgør vinens dosage, og herefter undergår vinen en andengæring i flasken og får hermed sit brus.

Tysk online vinmagasin og spot, grundlagt af Thomas Meissner, der arbejder på universitetet i Chemnitz. Smageer med andre vine fra hele Verden, som får ratings op til 100 points. Web: http://wineinspector.blogspot.dk/

Malrisk lille havneby i Banyuls ikke langt fra grænsen til Spanien . Picasso og Dalí elskede den lille by, som de portrætterede i talløse malerier. Den besøges med rette af titusinder turister hvert år. Også en rødvin, som laves på de samme skråninger som Banyuls (dvs. ikke kun Collioure) på druerne Grenache , Carignan , Syrah og Mourvedre . Siden 2002 har også hvid haft ret til at kalde sig Collioure (af Grenache Blanc og Gris ). Ialt 620 hkt med 2-2,5 million fl/år (90% rød og rosé). Foto: Collioure.

Clos Vougeot (eller Clos de Vougeot ), 50,51 hkt Grand Cru på Côte de Nuits i Bourgogne . Kun rødvin af Pinot Noir, ialt ca. 210.000 fl/år. Vingården blev plantet i 1100-tallet af Cistercienser munke, der ønskede et mere arbejdsomt liv end i Cluny . De byggede det lidt dystre slot, som stadig ligger midt i vingården og i dag er hovedsæde for Confrérie des Chevaliers de Tastevin , et vinbroderskab. Hele marken, der er omgivet af mu, er Grand Cru. Munkene selv lavede tre cuvéer -den bedste fra øverst på skråningen -omkring slottet- den næstbedste midt på skråningen, mens den mindre gode blev lavet på det ret flade jord nederst på skråningen nær landevejen. Efter Revolutionen i 1789 blev kirkens ejendomme konfiskeret og solgt på auktion. I dag er der mere end 50 ejere af de godt 50 hektar i produktion, så der er stor forskel på vinen selv fra nabovinstokke. Når vinen er bedst, forener den Musigny’s elegance med delikatessen og racen i Grands Echezeaux .

Den nyeste af de 10 Crus i Beaujolais ( AOP i 1988), som ligger mellem Brouilly , Morgon og Chiroubles . Vinen kan være en klassisk frugtrig Gamay med stor charme og stil. Lokale hævder, at det var her, romerne plantede de første vinstokke. Knap 600 hektar leverer årligt ca. 4,5 millioner flasker.

Italiensk for bordvin . Officielt set den laveste klassifikation af EU ‘s vine. Der stilles ingen særlige krav til hverken kvalitet eller oprindelse, og vinen er i reglen ganske ordinær, ofte lavet på højt ydende vinstokke på frugtbar jord i Syditaliens Puglia og/eller Sicilien . Det meste er rødvin, men hvid og rosé findes også. I 1970erne begyndte en række gode vinhuse i Toscana at sælge en ” vino da tavola” af høj kvalitet -og til ofte MEGET høj pris. Disse vine laves stadig, men sælges i dag som IGT ( landvin, Vino con “Indicazione Geografica Tipica”). Produktionsområde og årgang må ikke anføres på etiket, lige som tappestedet kun må anføres med postnummer, hvis AOC -vin laves i samme by. Den tilsvarende vin er Vino de Mesa ( Spanien ), Vin de Table ( Frankrig ) og Tafelwein ( Tyskland og Østrig ) -samt Table WIne (England).

“Le 1’er rosé de France”, står der på stort skilt ved indkørslen til den lille by, der ligger lidt vest for Avignon nær motorvejen mellem Lyon og Barcelona. Her fremstilles nogle af Frankrigs bedste rosévine -og kun rosé. Det særlige er, at der laves både rød og hvidvin, men de må ikke bære byens navn, det må kun den lyserøde vin! Laves af minimum 75% Grenache , suppleret med Cinsault , Syrah og ofte andre druer. Vinen gror på sandsten, ofte dækket af rullesten. Ialt 933 hkt, der årligt leverer godt 5 millioner flasker. Vinen er ofte ganske stærk (13% eller mere) med diskret, krydret duft og ganske fyldig smag, ofte med fin lille syre . Kändisser som Brillat-Savarin og andre har prist Tavel -og mener, at den kan gemmes. I dag drikker man dog vinen ung, i reglen inden for 3 år. En perfekt vin til for- og frokostretter. Et stort kooperativ leverer knap halvdelen af al Tavel, men en rækek private domæner leverer også god vin. Prøv Tavel fra Corne-Loup .