New Zealand ‘s største vinregion, der leverer næsten al Sauvignon Blanc samt en stor del af Chardonnay høsten fra New Zealand. Området ligger på den nordøstlige del af Sydøen og har varieret jordbund og køligt klima. De bedste vine laves i reglen i Wairau underområdet.

Det spanske navn på druen, der som Grenache er den store drue i Rhône og Languedoc . Druen stammer fra Aragón i Nordspanien -Garnacha- men giver i dag stor vin i alle lande med tilstrækkeligt varmt klima. Farven er sjældent mørk, men vinen er opulent og stærk (ofte 14%, af og til endog op mod 15!) med intense aromaer af krydderi og sol. Udbyttet skal dog holdes nede for at få hele kvaliteten frem. Også kendt som Cannonau (Sardinien) og Alicante . Lladoner Pelut er klon i ROussillon . Grenache Blanc er den hvide udgave af druen, der mest ses i Rhône og Languedoc. Vinen kan have rig, indbydende frugt og blød tørhed, men ofte er udbyttet for stort, og så mister vinen charme. Skal nydes ung. Grenache Gris er en naturlig mutation, som af og til ses i små mængder i rød og rosé. Nydes ung.

Celebert område omkring lille by i sydlige del af Haut – Médoc med nogle af de bedste vine fra Médoc og Bordeaux . Vinen kan være en smule lettere og mere elegant end St. Julien og Pauillac . Hele 21 slotte med betegnelsen Grand Cru Classé ligger i dette område -1/3 af samtlige Crus Classés i 1855!- inkl. slottet, der bærer byens navn, Château Margaux, 1. Cru (foto). Blandt de mest kendte slotte er de to Rauzans, Palmer, Brane Cantenac mv. Området er den sydligste “Cru” i Médoc og er nærmest en rektangel -6 km lang og 2 km bred -med godt 1400 hkt, som årligt leverer omkring 5 millioner fl/år, typisk omkring 60-70% Cabernet – Sauvignon suppleret med Merlot og en smule Cabernet-Franc og Petit- Verdot . Klimaet er en smule lunere end længere nordpå, og høsten starter i reglen et par dage før. Vinene herfra skuffede ofte, men stort set alle slotte er i dag i topform. Médoc er kendt for sin holdbarhed . I dag høstes senere end tidligere, så druerne har fået større modenhed og dermed mindre frugtsyre. Dvs. vinene kan drikkes tidligere, ofte efter kun 2-4 år. De har dog stadig god tannin , så de vil udvikle sig på flaske , ofte 4-6 år for vine fra gode områder, måske 8-10 år på flaske (dvs. 10-11 år fra høst år) for Cru Classé, måske endda længere.

Fornem italiensk drue til hvidvin, som stort set kun gror omkring byen San Gimignano i Toscana , hvor druen har givet byen sin DOCG klassifikation . Druen nævnes første gang 1276 og roses af bl.a. Michelangelo. Vinen har vægt og balance med en indbydende, rig aroma . Den tåler desuden lagring i eg godt. Vernaccia (latinsk for “folkelig”) er navnet på flere druesorter, som dog ikke er i slægt med hinanden. Sardinien har sin Vernaccia di Cagliari og Pristano -en næsten Sherry ‘agtig vin- mens Marches har Vernaccia di Serrapatrona.

Vin Santo -“Den hellige Vin”- har været fremstillet i Toscana i måske tusind år. Men måske stammer vinen slet ikke herfra, men fra øen Santorini, som især i årene under venetiansk indflydelse eksporterede meget vin til Italien , som blev mærket ” Santo ” eller “VinSanto” efter øen, vinen kom fra. EU fandt i 2002 tilstrækkeligt belæg for dette synspunkt, at betegnelsen “Vinsanto” fremover kun tillades til vine fra Santorini, mens Italien fremover må bruge betegnelsen Vin Santo eller Vino Santo. Santorini i det græske øhav kom i Middelalderen under først korsfarernes kontrol, siden under kontrol af Venedig, hvor det blev en del af den venetianske stat, Naxos. Heer blev der eksporteret masser af “Santo” eller Vinsanto til Italien -og også til Rusland – hvor vinen blev meget populær. I dag skal vinen laves med dominans af den bedste lokale drue Assyrtiko (51%), resten laves af andre druer. Druerne skal tørre udendørs i 12-14 dage før gæring og siden lagring .

Appellation ( AOC ) i Bordeaux , som 2008 afløser de 4 “Côtes” appellationer: 1.Côtes de Bordeaux, 1.Côtes de Blaye , Côtes de Castillon og Bordeaux-Côtes de Francs. Fra foråret 2009 vil flasker fra ialt knap 1600 vindyrkere på etiketten bære appellation “Côtes de Bordeaux” -plus enten Blaye (for 1.Côtes de de Blaye), Francs, Castillon eller Bordeaux. Ialt laves knap 120 millioner fl/år, ca. 15% af Bordeaux samlede produktion.

Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer. Ægte Clariette Blanc er ingrediens i mange sydfranske vine fra Rhône , Languedoc og Provence . Tidligere en hoveddrue for vermouth -da druen oxiderer let. Druen er dog på hastig retur.

Grand Cru skråning i Bourgogne , 7,99 hkt, som årligt leverer en af de mest kostbare Chardonnay hvidvine i Verden, ca. 40.000 flasker årligt. Alexander Dumas mente, at det var en vin, man burde nyde i den mest ærbødige stilling, dvs. knælende foran glasset! Smageteknikken har forandret sig siden 1800-tallet, men den ægte Montrachet er stadig en vin, der kræver den største respekt -og en vin, som kun få nogensinde kommer til at smage (eller har råd til). I 2007 var der 18 ejere af skråningen, men ikke mindre end 26, der producenter (f.eks. forpagter et par vinstokke fra en ejer). Største ejer er Laguiche, fulgt af Bouchard Père & Fils og Domaine de la Romanée Conti. Seneste salg var tilbage i 1993, hvor banken Crédit Foncier købte 428 kv.m. for mere end en halv million Euros (svarende til knap 13 millioner Euros pr hkt). De to appellationer Puligny og Chassagne Montrachet omfatter ialt 5 små Grands Crus med egen AOC : Grand Cru Position Areal (2007) Årligt høst (snit 2003-07) Montrachet Centrum 7,99 hkt 40.000 fl. Bâtard-Montrachet Øst 11,09 hkt 64.000 fl. Chevalier-Montrachet Vest 7,08 hkt 40.000 fl. Bienvenues-Bâtard-Montrachet Nordøst 3,70 hehkt 21.500 fl. Criots-Bâtard-Montrachet Syd 1.57 hkt 9,800 fl. Le Montrachet anses for mest perfekt, tæt fulgt af Chevalier (“Ridderen”, måske lidt mere mineralsk), mens Bâtard (“Bastarden”, lidt kraftigere, men mindre fin). mens Bienvenues og Criots igen er lidt mindre perfekte. Men alle kan elvere Chardonnay i den absolutte verdensklasse, afhængig af domænet. Vinene tappes i dag næsten alle på domænet.Bouchard Père er største ejer af Chevalier. Puligny Montrachet ejer broderparten af Grand Cru’erne, men omfatter også 201 hkt. “Villages ” og 1.Crus, som årligt leverer ca. 1,2 millioner fl. hvidvin plus en minimal mængde rødvin. Chassagne Montrachet har historisk leveret mest rødvin, men leverer i dag mest hvidvin, selvom eksperter mener, at det meste af jordbunden er bedst til hvidvin. Ialt ca. 1,5-2 millioner fl., ca. 75% hvidvin. Se vores vine fra markerne Le Montrachet & Co – KLIK HER

Phylloxera vinlusen er et af de mest berygtede og frygtede skadedyr inden for vinens verden. Den blev identificeret i Frankrig første gang i 1863 og er meget sandsynligt kommet fra USA – transporteret på importerede vinstokke. Lusen, der senere fik tilnavnet Vastatrix (’hærgeren’), formåede at ødelægge omkring 2,5 millioner ha. vinmarker i Frankrig, hvorfra den gennem de næste årtier spredte sig til resten af Europa med store vinmæssige og økonomiske udfordringer til følge. Omkring 2/3 af alle vinmarker i Europa blev lagt ned af vinlusen.

Selve spredningen af Phylloxera har mennesket primært selv stået for. Lusen kan kravle, men når ikke langt på egen hånd. Den spredes primært via rødderne på nye vinstokke, der flyttes; gennem redskaber brugt i markerne eller gennem vandingssystemer. Insekterne finder vej til plantens rødder og formerer sig hurtigt. De spiser af rødderne og ødelægger dermed hurtigt plantens mulighed for at optage vand og næringsstoffer. Samtidig er de ødelagte rødder mere udsat for svampe- og bakteriesygdomme, hvilket forstærker vinplantens nedadgående helbred. Symptomerne ses som bleggrønne blærer på undersiden af bladende, der samtidig gulnes på grund af nedsat fotosyntese. Rødderne svulmer op og er dækket af insekterne og deres gule æg.

Et Phylloxera-angreb betyder således først en reduktion af vækst og udbytte, og efter fem år er planten død. Den eneste årsag til at vi i Europa har den vinproduktion, vi kender i dag, er, at forskere fandt frem til, at amerikanske stokke fra andre Vitis-familier end den europæiske Vitis Vinefera (eksempelvis Vitis Berlandieri, Vitis Rupestris, Vitis Riparia) var resistente overfor Phylloxera. Disse vinstokke formår at danne et tykt korklag omkring rødderne, når de bliver angrebet, og minimerer således risici for infektioner og hæmmet vækst. Størstedelen af de vinstokke, vi har i dag, er derfor af amerikansk herkomst, eller hybrider fremavlet deraf, hvor de europæiske Vitis Vinefera druesorter er podet på.

Phylloxera trives dog ikke i sandholdig jord, hvorfor der findes steder som eksempelvis Colares i Portugal eller Listel i det sydlige Frankrig, hvor vinlusen aldrig fik fat. Her kan stadig opleves pre-Phylloxera vinstokke, hvilket ofte bruges som markedsføring på etiketterne i dag.

Region på New Zealands sydø, velkendt for vinområdet Central Otago (se dette), berømt ikke mindst for Pinot Noir. Hele området dækker 32.000 kv.km (2/3 af Danmark) med 211.000 indbyggere (2013). Hovedstad er Dunedin med godt halvdelen af befolkningen. Navnet er Maori i prindelse (Otakou på nordøen) og kan betyder “ensomt liggende landsby” eller område med rødt ler. Området har været befolket med europæere siden 1848, hvor de første skibe ankom. En stor del af befolkningen er iøvrigt af skotsk oprindelse.

Emballage af glas, som bruges til opbevaring og lagring af vin. Oftest med prop af kork o.l., men i stigende omfang også med skruelåg som det fine Stelvin system. Standardstørrelsen er 75 cl (dog 70 cl til al spiritus), men EU har siden 1970erne søgt at standardisere udvalget med størrelser som 10 cl, 18,75 cl (1/4 fl, quart, piccolo eller pony), 25 cl, 37,5 cl (demi eller split, halvflaske), 50 cl, 100 cl og 200 cl samt af og til også andre størrelser i visse områder:. Magnum 2 helflasker (150cl) Jéroboam (i Bordeaux dobbeltmagnum ) 4 helflasker (300 cl) Réhoboam (i Bordeaux Jéroboam) 6 helflasker (450 cl, men ofte forstørret til 500 cl) Methuselah/Methusalem (i Bordeaux Impériale ) 8 helflasker (600 cl) Salmanazar 12 helflasker (900 cl) Balthazar / Belshazzar 16 helflasker (1200 cl) Nebuchadnezzar 20 helflasker (1500 cl) Der meldes også om en Melchior eller Solomon (24 flasker 1800 cl), Goliath (36 fl 2700 cl, kun Champagne ) og Midas (40 liter 3000 cl. kun Champagne). Marie-Jeanne (225 cl 3 fl) ses sjældent, undtagen som navn på større flaske (ofte 5 liter). Vinflasker er oftest af mørkt glas, som er bedst til at holde ultraviolet lys ude. F.eks. rosé -som nydes ung- sælges dog i klare flasker, så vinelskere kan se vinens farve bedre. Historisk har vin været opbevaret i alle typer beholdere, men fra 1600-tallet blev glas det foretrukne materiale -selvom romerne allerede omkrng vor tidsregning opfandt glasblæsningen. I 1821 tog Ricketts fra Brostol patent på en maskine, der kunne masseproducere ensartede flasker, og så gi kdet stærkt. I dag er der et stort antal flasketyper, men også tre hovedgrupper -typisk den langhalsede Bordeaux-flaske samt den mere buttede, rundhalsede Bourgogne -flaske samt den høje slanke flaske, som typisk bruges i Nordeuropa -grøn til Mosel (og Alsace , Østrig mv) og brun til Rhin-vine. Men hvert område vili dag ofte have sin egen flaske…

AOC for schweizisk vinomåde på den store skråning mellem Genève, Lausanne og Montreux. Populær er Chasselas fra bl.a. Morges og Nyons. kommer vinen fra en enkelt ejendom, kan den lidt misvisende kaldes “1. Grand Cru “.

Druen bag næsten al Sherry , fra Fino til Cream. Trives på en tørre, kalkholdige jord omkring Jerez og kan bruges til stort set al vin. Ses også som hvidvin fra Sherry området, som dog ikke imponerer. Gror også længere nordpå i Spanien (især Rueda ) og kan også af og til mødes i bordvin fra Frankrig samt på Cypern.

En af de 10 Crus i Beaujolais , som er kendt for at levere vin af Gamay druen, som kan have virkelig fylde og længde, men som ofte også kræver nogle år på flaske , før duften og frugten kommer helt frem, og kan leve op til 10 år. Jorden har i parceller meget højt indhold af mangan, men dog ikke så meget at vinstokken tager alvorligt skade. Men metallet siges at give vinen sin magtfulde karakter. Området dækker 655 hkt fordelt på to små kommuner og leverer årligt ca. 5 millioner flasker.

Arinto er en hvidvinsdrue, der er indfødt til Portugal og spiller en vigtig rolle i landets vinproduktion. Denne druesort dyrkes primært i regionerne Lisboa, Bairrada, Tejo og Vinho Verde, hvor den trives i det varme og solrige klima samt de forskellige jordtyper.

Arinto-druen er kendt for sin høje syreindhold, hvilket giver vine lavet af denne druesort en livlig og frisk karakter. Vinene har typisk en lys strågul farve og en kompleks bouquet af citrusfrugter, grønne æbler, blomster og mineralitet. De kan variere fra tørre og lette til mere fyldige og strukturerede afhængigt af dyrkningsstedet og vinifikationsmetoderne.

Arinto anvendes ofte som en enkeltstående druesort i hvidvinproduktionen, men den indgår også i blandinger med andre lokale druer som Loureiro og Alvarinho i Vinho Verde-regionen. Den er også populær til produktion af mousserende vine og brandy.

Samlet set er Arinto en alsidig druesort, der bidrager til produktionen af friske, aromatiske og velstrukturerede hvidvine, der afspejler Portugals unikke terroir og klimatiske forhold.

En mellemeuropæisk drue, der kan ligne druen bag Beaujolais Gamay. Druen dyrkes fortrinsvis i Østrig, Tyskland, Slovakiet og Ungarn. Østrigske vinproducenter eksperimenterer med fadlagring af druen og opnår gode resultater. I Ungarn er druen meget populær som Kékfrankos. I Italien er druen kendt som Franconia Nera, hvor den dyrkes i Lombardiet og Friulien. Kendes i Østrig også som Lim.
 
Druen vinificeres rent i DOC-vine som Friuli Isonzo, Franconia og Friulia Latisana Franconia.

Smuk havneby og Spaniens 3.største by, der ligger mellem Alicante og Barcelona. Nok bedre kendt for appelsiner og citroner end for vin -som der dog laves ganske meget af -historisk har byen været Spaniens eksportør nr ét -især med stærk vin til forskæring i andre lande samt basisvin for cava . Vinene ligner naboen Utiel-Requena og naboerne mod syd som Alicante. Klimaet er tørt og mildt -perfekt til druen Monastrell ( Mourvedre ), som bruges til masseproduktion af kraftig dagligvin, der kan være glimrende køb under navne som Valencia, Alicante, Utiel-Requeña, Yecla og Jumilla. Rosé laves i reglen af Bobal. Ialt 10 millioner fl/år + en masse bordvin og ” Vino de la Tierra” (landvin).

Dansk online finansmagasin med stort besøgstal. Drives af Claus Forrai, der tidligere har været reaktør på Penge & Privatøkonomi. Skriver også om vine, der kan få op til 6 srtjerner (“Salgspris bør være mere end 50% over aktuel salgspris”). www.http://finansbureauet.dk/

Benediktinerne, en katolsk munkeorden grundlagt af Sankt Benedikt af Nursia i det 6. århundrede, har spillet en væsentlig rolle i udviklingen og bevarelsen af vintraditioner i Europa. Ordenen, kendt for deres motto “Ora et labora” (Bed og arbejd), har gennem århundreder haft en dybtgående indflydelse på vinproduktion, især i områder som Frankrig, Tyskland og Italien.

Historisk Baggrund

Grundlæggelsen af Ordenen: Benediktinerordenen blev grundlagt af Sankt Benedikt omkring år 529 e.Kr. i Monte Cassino, Italien. Munkene levede efter Benedikts Regel, som lagde vægt på balance mellem bøn og arbejde. Vinavl blev en del af deres arbejde, dels fordi vin var en vigtig del af den katolske messe.

Udbredelsen af Klostre: Efterhånden som Benediktinerne etablerede klostre over hele Europa, spillede de en central rolle i at bevare og forbedre lokale vinavlstraditioner. De bragte viden om vinproduktion med sig og forbedrede dyrkningsmetoder og vinifikationsprocesser.

Bidrag til Vinproduktion

Jordbrug og Dyrkningsmetoder: Benediktinerne var dygtige landbrugere, der eksperimenterede med og perfektionerede vinavlsteknikker. De identificerede de bedste terroirs til vinproduktion og plantede vinmarker på skråninger med optimal sollys og dræning. De var også pionerer inden for kloning af vinstokke og forbedring af druesorter.

Vinproduktionsteknikker: Klostrene udviklede avancerede vinifikationsteknikker, herunder bedre lagringsmetoder og brug af træfade til at fermentere og lagre vin. Disse teknikker blev overleveret gennem generationer og blev grundlaget for mange moderne vinfremstillingsmetoder.

Berømte Benediktinerklostre og Vinregioner

Frankrig: I Bourgogne spillede Benediktinerne en central rolle i udviklingen af vinmarker, herunder nogle af de mest berømte Grand Cru-lokaliteter som Clos de Vougeot. I Champagne-regionen bidrog Benediktinermunke til at udvikle metoder til produktion af mousserende vin.

Tyskland: Klostre som Kloster Eberbach i Rheingau og Kloster St. Michael i Bamberg var centrale i udviklingen af tysk vinavl. Benediktinermunkene introducerede Riesling-druen og forbedrede produktionen af kvalitetsvine i regionen.

Italien: I Italien, især i Toscana, var Benediktinerne med til at udvikle nogle af de første vinmarker, som senere blev berømte for deres Chianti- og Brunello-vine. Klostrene var også centrale i bevarelsen af traditionelle italienske druesorter og vinifikationsmetoder.

Benediktinernes Arv

Benediktinernes bidrag til vinverdenen er uvurderlig. Deres dedikation til kvalitet og deres videnskabelige tilgang til vinavl og vinproduktion har sat standarder, der stadig følges i dag. Mange af de områder, hvor de arbejdede, er i dag nogle af de mest prestigefyldte vinregioner i verden.

Selvom mange af de oprindelige klostervinmarker nu er under sekulær ejerskab, lever Benediktinernes arv videre. Deres historiske indflydelse er stadig tydelig i de traditioner, der følges i vinproduktionen i dag. Desuden er nogle klostre stadig aktive inden for vinproduktion og producerer vin af høj kvalitet, der hylder deres lange historie.

Fransk for bordvin . Officielt set den laveste klassifikation af Frankrigs vine, i dag knap 20% af Frankrigs vinhøst på 6 millarder flasker flasker årligt. Der stilles ingen særlige krav til hverken kvalitet eller oprindelse, og vinen er i reglen også ganske ordinær, ofte lavet på højt ydende vinstokke på frugtbar jord i Sydfrankrig . Det meste er rødvin, men hvid og rosé findes også. Vinen har historisk været lavet på druersorter som Aramon (engang Frankrigs mest udbredte druesort, i dag noget mere sjælden), Carignan og Alicante Bouschet, mens hvis ofte laves af Ugni Blanc . Produktionsområde og årgang må ikke anføres på etiket, lige som tappestedet kun må anføres med postnummer, hvis AOC -vin laves i samme by. Den tilsvarende vin er Vino de Mesa ( Spanien ), Vino de Tavola ( Italien ) og Tafelwein ( Tyskland og Østrig ) -samt Table WIne (England).