Berømt lille vinby i Médoc nord for Bordeaux by. Området er kendt for at huse hele 3 af Médoc’s 4 slotte i 1. Cru : Lafite-Rothschild (foto), Latour og Mouton-Rothschild -foruden knap 20 andre af Médoc’s blot 60 klassificerede slotte. Vigtigste drue er Cabernet – Sauvignon suppleret med Merlot samt Petit- Verdot og Cabernet-Franc. Ialt 1200 hkt (heraf over 80% ejet af Cru Classé slotte), som leverer ca. 8 millioner fl/år af nogle af Verdens bedste vine. Byen har et lille kooperativ , som dog ikke dækker mere end 70 hkt. Nogle af byens bedste køb er i dag “andenvine” fra de klassificerede slotte.
Grappa er en italiensk spiritus fremstillet af kvaset fra vinfremstillingen – dvs. de druekerner, -skal og stilke, der er tilbage fra vingæringen. Den nydes traditionelt som en digestif eller drink efter middagen for at hjælpe med fordøjelsen og forlænge aftenen.
Druekvaset kombineres med vanddamp og opvarmes herefter for at starte destillationen. Her udvindes både alkoholen fra kvaset og dets aromaer – en nøgleegenskab ved Grappa. Faktisk er en god Grappa i stand til at fange essensen af den druesort, der bruges til at lave den, til det punkt, hvor den endda kan udtrykke et genkendeligt terroir (ligesom vin).
Den endelige spiritus er super potent og ingen måde let – i gennemsnit indeholder den 37,5 til 60% alkohol!
Grappa laves oftest af kvaset fra en druevariant, men kvaset kan være fra mange forskellige druer – grønne som blå – og kan komme fra forskellige områder som Piemonte, Veneto og Toscana. Grappaproduktion medfører nul spild og er et perfekt eksempel på en cirkulær økonomi.
Grappa, og f.eks. Marc fra Frankrig, der begge er fremstillet af druekvas, må ikke forveksles med brandy, som fremstilles ved at destillere vin. Mens brandy kan laves overalt i verden, er Grappa sin egen geografiske indikation (G.I.) beskyttet af europæisk lov. Den skal fremstilles 100% på italiensk territorium af kvaset fra druer, der udelukkende er dyrket på italiensk jord.
Fransk for klaring af vinen. En vigtig proces i vinfremstillingen. Ved den klassiske metode til klaring bruges æggehvider.
Sangiovese er kongedruen i Toscana, og den står bag kendte vine som bl.a. Chianti, Brunello di Montalcino, Rosso di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Den producerer vine, der har mere krydrede og jordagtige smage sammenlignet med mange andre rødvine. Sangioveses endelige udtryk varierer betydeligt afhængigt af klimaet og højden, hvor den er plantet. Den gør sig særligt godt i sine oprindelige terroirs og mikroklimaer i Toscana plus naboregioner og lykkes sjældent godt uden for dette område af det centrale Italien om end flere vinregioner rundt om i verden forsøger. Den er sen modnende, garvesyreholdig og har brug for masser af solskin.
I duften opleves bemærkelsesværdige aromaer af saftige bær som kirsebær, ribs og hindbær blandet med krydret peber. Smagsprofilen i den unge vin karakteriseres af syrlige kirsebær, tranebær og røde blommer med subtile noter af ristet peber og urter som oregano og timian. Med alder kommer dybere og mere komplekse smage som mørk frugt, krydderier, tobak, læder. En af druens karakteristika er dens markante tanniner og moderate syrestruktur, der gør den perfekt til lagring.
Der findes flere kloner af Sangiovese. Sangiovese Grosso (= stor) bruges traditionelt til kraftige og langsomt modnende rødvine såsom Brunello di Montalcino. Prugnolo Gentile-druen bruges til Nobile di Montepulciano. De andre hovedkloner er Sangiovese Piccolo (lille), der bruges til Chianti, Morellino, der bruges til vinen Morellino di Scanzano fra den sydlige del af Toscana.
Den unge og friske Sangiovese er ideel til pizza og tomatbaserede pastaretter og fungerer også til retter med mørk fisk. Ældre og mere komplekse vine er ideelle som ledsagere til ragout og andre kødsauce-baserede retter, fyldt pasta og bøffer.
Den perfekte vin afhænger både af typen på fjerkræ samt af tilberedningen. Man kan groft sagt skelne mellem dels fede svømmefugle som ænder og gæs, både tamme og vilde, og mere magre hønsefugle som vagtler, poussiner, kyllinger, poularder, kalkuner, duer, agerhøns, perlehøns, fasaner osv. på den anden. Til mere fede fugle vil man ofte vælge en kraftigere sauce -og det kræver en kraftigere, måske mere tanninholdig, rødvin (eksempelvis ung Bordeaux el. Languedoc -eller en med mere alder fra eksempelvis Rhône . Til gåse- eller andestegen juleaften (rødkål er enhver vins fjende, pga. eddike, fuldstændig ligesom salatdressinger) bør man servere enten en meget kraftig vin ( Ripasso , Amarone , ung Rhône, ung spansk vin) eller en meget frugtrig ung vin fra eksempelvis Beaujolais eller Piemonte (ung ikke-fadlagret Barbera ). I de mere magre fugle kan saucen være lettere, og det giver mulighed for mere delikate vine som Bordeaux, Beaujolais, yngre Bourgogne eller måske endog en moden hvidvin i den fyldigere kaliber (eksempelvis Chardonnay -basserede vine, gerne en af de store fra Bourgogne: Meursault, Puligny-Montrachet, Chablis Premier Cru / Grand Cru ; men der er gode køb at gøre i Sydafrika ). .
Fransk for landsby, i flertal Villages. Som AOC angiver det i reglen en del af et område, hvor vinen kan være særligt god, f.eks. Côtes du Rhône eller Beaujolais Villages, der i reglen anses for at være bedre end blot Côtes du Rhône eller Beaujolais. Dog er Côte de Beaune Villages samt Côte de Nuits Villages en AOC, der grupperer vin fra i reglen mindre kendte byer, som i stedet for at sælge under eget navn måske foretrækker at sælge under et bedre kendt navn som Beaune eller Nuits.
Magasin specialiseret i italien, som udkom første gang i 2016. Foruden artikleer om turisme i Italien, mode, mad osv er der også artikler om vin, skrevet af Peter hartig, som er noget af en kender af italiensk vin. Han har over 30 år bag sig som importør af italiensk vin, senest med italienskvinguide.dk (2016) og Vino Fantastico.
Grüner Veltliner er den mest udbredte druesort i Østrig og leverer mere end en trediedel af Østrigs vinhøst, fra 20.000 hkt. vinmarker, mest i Niederösterreich, resten i Burgenland og omkring Wien, hvor den er obligatorisk i hovedstadens maleriske “Heurigen”. Druen tåler det kølige klima i Centraleuropa, men er også produktiv -kan nå udbytter på 100-150 hl/hkt- og stadig have charme. De bedste udgaver fra Wachau og Krems har en intens næsten peber’agtig duft og fyldig, men tør, sprød og frisk smag -slet ikke ulig god Sancerre . Vinen drikkes i reglen ung, men de bedste kan gemmes i mange år. Druen ses også i Slovakiet, Slovenien og Ungarn . En rød udgave Frühroter Veltliner og en brun udgaver ses især omkring Gumpoldskirchen nær Wien, men er ikke i familie med Grüner Veltliner. Forældrene er Traminer -det passer med vinens rige aroma – og St. Georgener-Traube, en i dag stort set uddød østrigsk druesort.
Lokal druesort i Jura øst for Bourgogne . VInen giver middel farve og ganske robust smag, som dog har det hårdt over for Bourgognes Pinot Noir, der bruges mere og mere. Druen hævdes art være identisk med Bastardo (Portugal) og Touriga ( Australien ). En mutant, Trousseau Gris , skal være identisk med Californiens Gray Riesling .
Rød, hvid og rosé med en alkoholprocent på maksimalt 15%. Vinen laves naturligt af gæret druemost og er ikke tilsat alkohol . På etiketten kan være på tysk -Tafelwein- fransk “vin de table”, italiensk ” vino da tavola eller spansk: “vino de mesa”. Bordvin kan også ses som modsætning til hedvin , hvor den gærende most tilsættes alkohol for at stoppe gæringen.
Et herligt navn til en vin fra lille, søvnig landsby mellem Bollène og olivenbyen Nyons. Vinen blev i 1957 Rhône Villages, 10 år efter med ret til at sætte bynavnet på etiketten og endelig i 2006 egen AOP . Vinen gror på plateau og skråning med et forholdsvist køligt mikroklima, hvad der giver en vin med god fylde, længde og vis finesse, som ofte har godt af et par år på flaske før nydelse. Årligt leveres omkring 2 millioner flasker vin, mest (70%) fra “Vinsobraise” kooperativet, resten fra en håndfuld private domæner. Den magre jord og de gode skråninger gør, at potentialet for området er meget stort. Amadieu leverer en meget flot vin fra Piallats skråningen, men ellers er det stadig sjældent, at vinen lever op til sit potentiale. “Vin Sobre ou Sobre vin, Prenez le Sobrement”, sagde biskoppen i det nærliggende Vaison-la Romaine i 1633 -og de ord har vinbønderne i den nærliggende by haft glæde af lige siden. Ialt bor der 1100 indbyggere i den lille kommune, som trods smukt kloster i dag ikke har egen præst -han bor i Nyons! Ialt er plantet 1400 hkt med vin, men en god del bruges til simpel Côtes du Rhôine AOP. For at kalde sig Vinsobres AOP skal vinen indeholde mindst 50% Grenaceh og 25% Syrah og/eller Mourvedre .
Fransk for høst , vinhøst i vores fag. “Vendange Tardive” betyder “Sen høst”.
En gruppe af planter, der alle stammer fra den samme moderplante. Der findes kloner af vinstokke, der er udviklet specielt til bestemte områder.
Likør på dansk, er en sød alkoholisk drik. Den laves i reglen ved at opløse neutral alkohol i en sød eller krydret drik, typisk frugt, urter, krydderier, blomster, bark eller i vore dage desværre ofte også fløde… Navnet er latin -“Liquifacere” -opløsning- og har været kendt siden 1200-tallet i Italien , men er måske bedst kendt fra munkeordener som Benedictinerne eller Karthusianerne -kendt fra Chartreuse. Der er et meget stort antal forskellige likører i et meget stort antal kategorier, og betegnelser bruges meget løst. F.eks. er Cherry Brandy, en likør, ikke en brændevin, mens Triple- Sec trods navnet er en ganske sød orangelikør. Likører kan nydes rene, til kaffen, men bruges ofte også i cocktails og long drinks som f.eks. Ki’r -4-8 dele tør hvidvin til én del Crème de Cassis . Ofte bruges likør også til sauce, blandet i kaffe eller til dessert, f.eks. hældt over frugtdessert eller i sød kage. De fleste likører laves af store koncerner som Marnier og Cointreau.
Rødvinsdrue, der dyrkes overalt i det nordlige Grækenland. Navnet betyder “syrlig sort” -og de beskriver meget godt smagen i unge udgaver. Bl.a. hoveddruen bag Naoussa.
Højt anset lille spansk vinområde, som i løbet af de seneste 20 år har fået et stadig større ry for sin aromatiske, forfinede tørre hvidvin på druen Albariño . Området anses i reglen for det fineste i Galicien , den fjerne, våde og kolde provins, som ikke rigtigt er Spanien , men nærmere en sydlig fætter til Irland -og som tilmed er hjem for noget af det mest kristne, der kan findes -Santiago de Compostela -målet for “el Camino”! Området dækker en række små dale og slugter langs Atlanterhavets kyst. Der er over 20.000 hektar registreret til vin, men en stor del leverer meget andet, så deer er (i 2012) kun godt 10 millioner flasker Albariño, som sælges til ofte ganske høje priseer til spanierne, der intet andwet sted kan finde en vin som denne, der er som skabt til de hummere og andre skaldyr, som fiskerne i Vigo og omegn kan tilbyde…Foto: En af fjordene i Rias Baixas, ved Vigo.
Châteauneuf du Pape er med rette en af de mest populære og efterspurgte vine -en vin, alle mener at kende prisen på.Men billig Châteauneuf kritiseres dog ofte, mange er faktisk mindre god end langt billigere vine fra resten af Rhône. Flasken er let at genkende med ordet “Châteauneuf du Pape” og pavekronen og Sct, Peters nøgler graveret i glassset. Der er dog (mindst) 3 forskellige flasker. Og indholdet er bestemt ikke ens!
1. Syndikat-flasken. Den klassiske flaske med gravering af pavens nøgler og pavekrone -og blot ordet “Contrôlée” stående vandret nedenunder. Flasken blev lanceret i 1937 som et værn mod netop forfalsket vin og ejes af Federation du Châteauneuf du Pape. Kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg. Ingen garanti for kvalitet, men en god garanti for oprindelse.
2. Négoce-flasken , den mest udbredte flaske til billig Châteauneuf du Pape, som desværre langtfra altid har den gode “pavesmag”. Næppe til at skelne fra den “rigtige” -eneste forskel er umiddelbart ordene ” appellation controlée” i halvcirkel under nøglerne i stedet for blot “Contrôlée” vandret. Denne flaske bruges af medlemmerne af UMVR (Union des Maisons de la Vallée du Rhône), dvs. vinhuse baseret i Rhône. Der er intet krav om, at vinen skal tappes på domænet og heller intet krav om, at vinen skal tappes bare i nærheden af Châteauneuf du Pape (en del bliver faktisk tappet i Beaujolais og Chablis). Blot skal aftapperen have kontor i Rhône-dalen! Ser man en Châteauneuf under 100 kr, er det altid denne flaske -og mange af de billigere på denne flaske har bestemt ikke altid fået ros i guiderne.
3. “Vitrale” flasken er markant anderledes -her er ingen nøgler, og pavehatten er blevet til en kardinalhat. Flasken tilhører det andet -og yngre syndikat, SIDVAOC, stiftet i 1960. Oprindelig brugte de 2 syndikater den samme flaske, men i 1990erne brød lang tids uenighed ud i lys lue -og føderationen ville have penge for brug af flaske, som de -og siden domstolene- opfattede som deres ejendom. Så denne flaske blev skabt. Den bruges af medlemmer af SIDVAOC (bl.a. Beaucastel, Cabrières, Maucoil, Mont-Redon og St.Jean) og andre, der vil underskrive deres charter for kvalitet + lokale négociants i Rhône-dalen. Endnu har vi dog kun set ganske få negociant-vine tappet på denne flaske (kilde til Châteauneuf, Michel Blanc, Fédération des Vignerons du Châteauneuf du Pape).
Et par domæner, la Nerthe og Clos des Papes, bruger i dag deres helt egen flaske, mens det meget store negociant, Brotte, har sin egen skæve “la Fiole”- flaske, som han bruger til en del af sin produktion under navnet Père Anselme “la Fiole”. Masser af graverede flasker For ikke så længe siden var der stort set kun 2 typer flasker – Bordeaux og Bourgogne . Meget er ændret ved indgangen til 10erne -ikke mindst antallet af graverede flasker med våbenskjolde og ord præget i glasset. Mange store vinhuse synes at mene, at de særlige flasketyper øger vinens prestige og dermed den pris, de kan sælge vinen til. Med Châteauneuf som pionér har stort set alle områder i Rhône-dalen i fået deres egen flaske: Tavel , Gigondas , Vacqueyras , Lirac, Séguret , Beaumes de Venise (har endog 2!), Vinsobres osv -og Rhône-dalen som helhed har også egne 2 typer flasker! Også i andre lande og områder, svulmer antallet af graverede flasker -særlige flasketyper øger indholdets prestige -og sælger åbenbart, selv i disse klima og genbrugs-tider.
Se vores vine fra Châteauneuf du Pape HER
Forkortelse for Sélection des Grains Nobles , vin af udsøgte “ædle” bær, dvs. vin af bær ramt af ” ædel råddenskab “, Botrytis . Betegnelsen bruges især i Alsace og svarer omtrent til Beerenauslese i Tyskland og Østrig , Vinen må kun laves af de bedste druer, Msucat eller Riesling (krav er minimum 15,3% potentiel alkohol , dog 16,4 % i 2009) samt Gewurztraminer eller Pinot Gris (krav er minimum 16,6 % potentiel alkohol, dog 18,2% i 2009). Kun én drue af druerne må bruges til en SGN, blandinger er ikke tilladt. Til gengæld er det -trods navnet- ikke et krav, at druerne skal være ramt af Botrytis, som generelt er sjælden i Alsace gr det tørre klima. Kravene er strenge, men allilgevel vil vine fra gode domæner langt overgå disse krav. Læs mere her !
James Suckling er en amerikansk vinkritiker, som i 29 år var redaktør af WineSpectator -se denne- men nu har sin egen side, hvor han fortæller om de vine han smager. Nok mest af interesse for amerikanske læsere, men han er en kompetent smager, der generelt nyder et godt ry. www.jamessuckling.com
Italiensk sød vin fremstillet på druer, der er tørret indendørs, ofte på stråmåtter o.l. Ikke ulig Recioto , Vin Santo eller fransk “Vin de Paille”. Ved tørringen mister druen ofte 50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre .