Fornemt lille vinområde, reelt blot ét vinbjerg over byen Tain i det nordlige Rhône mellem Lyon og Valence. Navn efter eneboer -eremit- som skal have bosat sig her efter rædslerne i et korstog. Rød af Syrah , hvid især af druerne Marsanne og Roussanne . Rødvinen kaldes mandig gr. dens koncentration, krop og længde, som forbedres ved mange år på flaske . Hvid kan have race og længde, i reglen også bedst efter nogle år på flaske. Ialt blot 400.000 fl/år fra mindre end 100 hkt. Naboen Crozes Hermitage er en nabo og kan være godt køb. Området domineres dog helt af 2 kooperativer og et par meget store vinhuse.

Skala til måling af indhold af druesukker i most og dermed druens modningsgrad – i hvert fald når det gælder sukker og potentiel alkoholprocent, baseret på druens densitet, udviklet af den tyske fysiker, Ferdinand Oechsle. Skalaen er baseret på druemostens vægtfylde, hvor vand har vægtfylde på én -1- mens druemost f.eks. kan have vægtfylde på 1,075 75 grader Oechsle, svarende til potentiel alkohol % på 10. I Tyskland er en sådan drue fuldmoden og vil typisk kaldes Kabinett eller i enkelte områder og mindre gode vinhuse endda Spätlese . Der går 16,5 g sukker til en procent alkohol, dvs. at hvis vinen holder 10 % alkohol, vil mosten have 10 x 16,5 g 165 g. druesukker. Alt sukkeret eller langt det meste vil dog blive gæret til alkohol. En tysk Beerenauslese skal i reglen have minimum 120 grader Oechslé, svarende til ca. 15% alkohol -potentielt. Mostvægten måles i reglen lige før eller under vinhøsten med refraktometer. Der er flere skalaer i brug. I Europa og Australien bruges oftest Baumé skalen, der anfører potentiel alkohol procent. I USA bruges ofte Brix (eller Balling) skalen. Den angiver simpelthen andelen af faststoffer i druen (hvoraf 90% er sukker, resten olier, syrer mv.). 1 grad Brix ca. 5/9 % alkohol, dvs. 21,7 grader Brix 12% alkohol. Indholdet af druesukker er dog ikke et tegn på kvalitet alene – man skal i langt højere grad se på druens fysiologiske modning, og den er meget afhængig af klima. I Australiens Riverland kan en vin med 13% alkohol (23,5 grader Brix) være præget af umodne druer, mens en Mosel med 9 alkohol (65 grader Oechslé) dufter af modne druer -alt afhænger af klimaet. Se også most.

Wine Advocate udgives af Robert Parker Jr, Verdens nok mest indflydelsesrige vinkritiker, hvis dom kan ruinere et slot eller forgylde en heldig ejer. Hver anden måned siden 1980erne har det kostbare simpelt designede (men ikke billige) blad været den vigtigste indkøbsguide for amerikanske vinhandlere (og ikke så få her i Europa). Hans website, http://www. erobertparker .com er også meget besøgt. Han giver vinene karakter “på amerikansk”, dvs. minimum 50 og maksimum 100 p. Mange mener, Parker foretrækker bløde vine med sort farve og masser af krop , men det er nok at undervurdere den tidligere advokat, født 23. juli 1947 i Baltimore og stadig bosat i Maryland lidt uden for Washington . Parker har mange kritikere, men endnu flere tilhængere. Foruden Wine Advocate (som i dag skrives i samarbejde med flere andre skribenter som Antonio Gallini ( Italien ), David Schildknecht, Jay Miller, Mark Squires og Neal Martin. Erik Sørensen Vin køber ikke ind efter Parker-points. Faktisk foretrækker vi at gøre det modsatte -for Parker’s favoritter stiger ofte i pris, når han først har rost vinen. Vi køber vine, vi kan lide. At Parker så efterfølgende “opdager” vinen, kan næsten være en ulempe -da det ofte betyder højere pris! Men endnu kan vi tilbyde Parekr-favoritter som Ameillaud, Arenberg , Bastide, del Cerro, Hewitson og mange andre til forbavsende rimelige priser. Robert Parker har også udgivet en række bøger, bl.a. ” Bordeaux “, “Burgundy”, “Wines of the Rhône Valley” samt en række Wine Buyers Guides (marts09).

Ris à l’amande med fløde og mandler er hvid, men vinen bestemmes af den røde sauce, i reglen kirsebær. En kold Peter Heering -den originale kirsebærlikør- er perfekt, men prøv også en ikke for gammel Port, f.eks. let Vintage eller LBV -samt naturligvis Recioto della Valplicella, hvor druen Corvina give en duft der ikke er ulig kirsebær. Også en ung Rimage Banyuls eller Maury er egnet.

Pauillac . Et af de bedste vinslotte i Bordeaux , klassificeret som 1. Cru , og en af de bedste vine i verden. Slottet hedder egentlig kun Lafite, men fik sit nuværende navn, da James de Rothschild købte det i 1858. Efter nogle skuffende årgange i 1960erne og 70erne har vinen siden 1976 igen været en af Bordeaux’ bedste med en elegant, kraftig vin præget af Cabernet , som lagrer godt. Ialt 700.00 fl/år inkl. 2.vin fra 100 ha på dybt grus. 2.vin: Carruades de Lafite. Familien ejer også bl.a. Duhart-Milon, 4.Cru i Pauillac. Besøg slottets web her !

USA ‘s hovedstad, første præsident -og nordlig stat på USA’s vestkyst. Washington er USA’s næststørste avler af vin med 7000 hkt (California er nr ét med 160.000 hkt), mest i det indre af landet. Her gror vinen i tørt, næsten ørkenagtigt klima med meget kolde vintre og meget varme somre. Næsten alle marker er omfattet af Columbia Valley, hvor Yakima er del. Historisk har staten mest dyrket amerikanske druesorter (bl.a. Concord ), og indtil 1969 var her kun 2 vingårde -i dag er der over 100, men Stimson Lane (bl.a. ejer Sainte Michelle) dominerer med en trediedel af hele markedet. Mest kendte røde drue er Merlot , blandt de hvide nyder Sauvignon , Chardonnay og Riesling et godt ry.

Stephen Tanzer er meget respekteret vinkritiker, som har skrevet om vin for Forbes og Wine & Food Magazine. Hans ” International Wine Cellar ” udkommer som Parker ‘s WineAdvocate hver 2. måned. Vinene rates efter 70-100 p skalaen, der er den mest brugte i USA , bl.a. kendt fra Parker, Spectator mv. Vinene bedømmes af flere personer, bl.a. Josh Raynolds. En del mener, at Tanzer sætter finesse over kraft, efter deres mening i modsætning til f.eks. Robert Parker. I november 2014 blev Tanzer opkøbt af Galloni ‘s Vinous media. Såvel Steven Tanzer som Josh Raynolds er nu del af ledelsen af Vinous, mens Tanzer også er partner i det nye kombinerede firma. Besøg Tanzer! Besøg Vinous!

En ældgammel grøn druesort, der måske stammer fra Grækenland. En druesort med stort potentiale, der anvendes med andre druer i hvid Rhône (inkl. Châteauneuf-du-Pape) og hvidvin fra Corbières, Minervois og la Clape. Druen blandes i reglen med Maccabeo og Grenache Blanc samt oftere og oftere med Roussanne og Marsanne samt Viognier. Druen modnes sent og bevarer syren fint. Ved omhyggelig gæring har den en fin, lille aroma .

Før en vin tappes, bliver den i reglen filtreret. Ved en filtrering løber vinen gennem et filter, som består af enten plader (med små huller, der tillader vinen, men ikke større partikler) at passere igennem. Et alternativ er “jordfilter”, hvor vinen passerer gennem findelt materiale som jord, cellulose o.l. Metoden sikrer en stabil vin, som ikke indeholder f.eks. gærceller, der kunne starte en gæring i flasken, eller andre partikler, der kan ødelægge vinen, hvis den f.eks. opbevares for varmt eller er udsat for langvarig transport o.l. Erik Sørensen Vin forsøger at undgå at købe filtreret vin. Den største del af vore vine er enten ufiltreret eller kun let filtreret, så kun de største partikler er filtreret væk. Vi søger især at undgå den hårde filtrering, som vin alt for ofte udsættes for, især hvor tapning finder sted langt fra vingården. Vi smager desværre for ofte vin, hvor en god del af smagen er filtreret væk. F.eks. en vin, hvor vinen får filtrering lige efter gæring -og en gang til, før vinen sælges til en négociant . Ved ankomst til hans lager filtreres vinen én gang til -for en sikkerheds skyld- efter risikoen ved transport. Og før tapning filtreres vinen endu engang -og hvis vinen tappes i Danmark, risikerer vinen endnu to gange tapning i Danmark før salg… Alternativer til filtrering er naturlig klaring , hvor vinen ligger på fad længe, så alle de små partikler har bundfældet sig. Dette kan ske ad kemisk vej -og en klaring kan faktisk af og til være hårdere for vinen end en let filtrering. Men som hovedregel foretrækker vi at undgå filtrering.

Tilbehøret og saucen er afgørende for valg af vin til lammekødet. Har man nu været heldig at få fat i det fineste danske marsklam, bør tilbehøret, saucen og krydringen ikke være for voldsom. Her vil en mild Bourgogne være herlig, evt. en moden Saint-Emilion. Er det mere krydret lam, med ”fuld skrue” af hvidløg, peber, rosmarin etc. så er Rhônedalen det klassiske sted at finde vinen. Afhængig af budget, alt fra god Cotes du Rhône Village , Gigondas , Châteauneuf-du-Pape til stor Hermitage . Se vores udvalg af vine fra Rhône her! Og yngre Australsk vin, gerne på Shiraz vil også være fantastisk. Fadlagrede spanske vine, eksempelvis fra Navarra synes at udgøre et sjældent næsten symbiotisk forhold til ovnstegt lammekølle.

Sherry type, nærmest en krydsning mellem Frino og Oloroso . Teoretisk en Sherry, der har Flor, men ikke bliver til Fino. Oftest tør, men ses også i søde udgaver.

Den store, franske vinregion Beaujolais ligger mellem Côte d’Or i nord og Lyon i syd. Beaujolais er kendt for frugtrige og lette rødvine af druen Gamay. Vinene udvikler sig hurtigt og er sjældent holdbare. De bedste vine kommer fra granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Cru ’er: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Regnié og Saint-Amour. De næstbedste sælges som Beaujolais Villages, mens vine med titlen Beaujolais i reglen kommer fra den sydlige og generelt mindre ansete del af Beaujolais.
 
I alt leveres omtrent 150 millioner fl/år fra ca. 22.500 hkt vin i et ret smalt bælte på ca. 50 km fra nord til syd mellem Mâcon og Lyon. En god del sælges som Beaujolais Nouveau eller Primeur, som kommer på markedet 3. torsdag i november, få uger efter høsten.

Endnu en mørk drue fra skatkammeret i Sydvestfrankrig. Som navnet antyder giver det ivn med en del tannin ( garvesyre ), men slotsejerne er blevet bedre etil at behandle vinen rigtigt, bl.a. har lagring sur lie og microbullage fået mange til at opdage vinens rige aroma og magtfulde karakter. Hoveddruen i bl.a. St.Mont og Madiran i Gascogne .

Den store varme ø, der ligger næsten som en fodbold ved Italiens tå, kun adskilt fra hovedlandet af det smalle stræde ved Messina. Øen har godt 200.000 hektar vin -mere end hele Australien – som gør øen til Italiens næststørste vinregion, kun overgået af Puglia . Årligt leveres godt 2 milliarder flasker vin, det meste dog ordinær konsumvin, der ofte -som Puglias vin- er basis for vermouth -produktionen i Torino. Den naturskønne ø har mange minder fra Odltiden, ikke mindst fra grækerne, der 700 år f.v.t. startede produktionen af vin. Meget berømt var vinen fra naturskønne Taormina og Messina. Efter en tid me maurerne erobrede vikingerne -normannerne- øen. Mest kendte vin er måske Marsala, der nærmest lilgner let Portvin , fra vinmarker omkring byen af samme navn på vestkysten af øen ikke langt fra Trapani. Blandt de røde druer er Nero d’Avola mest kendt og kan levere rigtig god vin, selvom en del stadig mangler kvalitet. Men også Sangiovese og Syrah kan levere flot vin, som ofte i stil kan minde om Rhône . Blandt de hvide er lokale Cataratto og Inzolia mest anset, men også Muscat og Chardonnay er udbredt. Vulkanen Etna.

Den mest berømte mousserende vin i verden kommer fra Champagne, et afgrænset område i Nordfrankrig en god times kørsel nordøst for Paris. Champagne var det første område, der fremstillede mousserende vin i mængder, og i dag er champagne festvinen par excellence – og nærmest synonym for enhver vin med brus i.

Champagne har en særlig undergrund, ekstremt mager hvid kalk, og klimaet er køligt. Det kølige klima er især velegnet til produktion af mousserende vin, da basisvinen, der danner udgangspunkt for den endelige mousserende vin, kun gæres op til omkring 9% alkohol på tanke i kælderen, inden den hældes på flaske for andengæring. Det betyder, at druerne kan høstes tidligere end druer til ikke-mousserende vin, og dermed bibeholde den friske syre, der kendetegner tørre mousserende vine. Ved den efterfølgende flaskegæring af den mousserende vin stiger alkoholen til ca. 12%.

Champagne laves af mest af blå druer (75% er Pinot Noir og Meunier ), som modner senere end den grønne Chardonnay (25%). Derfor er champagne i smag præget af frisk syre og ringe alkohol. Desuden tolereres små mængder af 4 andre druer (til sammen blot 0,02% af arealet); Pinot Blanc, Fromonteau Gris, Petit Meslier og Arbane.

Methode Traditionelle eller Méthode Champenoise
Champagne laves på særlig metode kaldes Méthode Champenoise eller Methode Traditionelle: Først laves en basisvin uden bobler, der gæres op til ca. 9-11% alkohol. Den er som oftest hvid, uanset om den er lavet på blå eller grønne druer. Basisvinen kan på dette tidspunkt blandes med rødvin for at lave rosé. Det er denne basisvin – også kaldet reservevin – som langt de fleste producenter i Champagne har liggende i kælderen fra adskillige årgange, og som de laver deres NV (Non-Vintage) blends af år efter år, dvs. uden årgang.

Der tilsættes nu gær og sukker til basisvinen. Denne blanding hældes på flasker, der bliver lukket med en kapsel. Mængden af sukker afgør mængden af bobler i den færdige vin, og hvor intens moussen bliver. Den har ikke noget at gøre med vinens sødme generelt, eftersom alt sukkeret bliver spist af gæren. Som standard tilsættes ca. 24 g. sukker pr. liter. Gæren spiser sukkeret i flasken og omdanner det til det sidste niveau alkohol, der mangler i vinen for at få den op på 12-13%. Ydermere dannes der kuldioxid, som denne gang er fanget i flasken og integreres i vinen som bobler. Dette giver et tryk på omkring 5-6 atmosfærer.

Lagring
Herefter lagrer flaskerne, hvor de drejes jævnligt og vendes fra en vandret til lodret position med kapslen nedad (Rémuage). Når gærcellerne har spist alt sukkeret, dør de og falder til bunds i flasken. De døde gærceller nedbrydes langsomt i en enzymatisk proces kaldet autolyse. Dette tilfører en karakteristisk duft og smag af ristet brød, brioche, wienerbrød og generel umami. Jo længere tid flasken lagrer med gærcellerne, des kraftigere autolystisk præg får vinen. Dette er en vigtig del af Champagnes DNA og succes. En NV Champagne skal lagre i minimum 15 måneder. For Crémant, Cava og andre mousserende gælder andre lokale regler. Ved Rémuage samler gærcellerne sig i flaskehalsen, før den lynfryses og danner en isterning af bundfaldet.

Dégorgering og dosage
Isterningen skydes ud af flasken (en proces kaldet “dégorgering”), og vinen sødmejusteres (”dosage”) efter ønske og toppes op med lidt reservevin. Dosage varierer typisk fra 0-12 g. sukker pr. liter for tørre champagner og andre mousserende, og det betegnes med henholdsvis Brut (0-12 g/l.) eller Extra Brut (0-6 g./l.) på etiketten. Dosage kan helt undlades, hvorved der skrives Brut Nature eller Brut Zero på etiketten. Halvsød mousserende kan have en dosage op til 50 g./l og bruger betegnelsen Demi-Sec. Hvis dosage er over 50 g., er vinen sød med betegnelsen Doux.

Champagne laves af druer fra 319 vinbyer (eller “Cru”), som er fordelt på 4 regioner: Vallée de la Marne (langs Marne floden), Côte de Blancs (Chardonnay domineret område syd for Epernay), Montagne de Reims (mellem Reims og Epernay) og Côte de Barr (længst mod syd). Den bedste vine kommer i reglen fra 17 Grand Cru landsbyer, hvoraf Bouzy, Ay , Avize, Cramant (foto) og le Mesnil nok er de mest ansete. Disse har betegelsen Grand Cru 100%.

De næstbedste kaldes 1.Cru (44 Crus med pct-betegnelsen 90-99%), bl.a. Dizy, Hautvillers, Cumières og Tauxières. Det meste vin kommer dog fra de øvrige ca. 250 vinbyer under de klassificerede Crus. Vinen sælges under 3 AOP -betegnelser (Appellation d’Origine Protegée): Champagne (for den mousserende udgave), Côteaux Champenois (stille vin uden brus) og Rosé de Riceys (rosé fra dette område i Côte de Barr. Legalt behøver der dog ikke stå “appellation d’origine protegée” på en Champagne-etiket.

Der skal dog på en champagne-etiket stå hvilken type leverandør, vinen kommer fra. Mest almindelig er: NM – Négociant Manipulant, vinkøbmand, der kan eje marker selv, men (oftest) køber vin eller druer til sin champagne, som han så giver mousse i sin kælder, CM – Cooperative Manipulant, kooperativ, hvor medlemmerne i fællesskab gør vinen mousserende og RM – Récoltant Manipulant, der laver champagne fra egne marker.

 

Se vores udvalg af champagne her

Grøn drue der bruges i blandinger i Østeuropa. Giver let røget smag. Indgår blandt andet i vinen Cotnari fra Moldavien.

Engelsk synonym for Bordeaux rødvin.

Forkortelse på en Champagne -etiket, står for ” Société de récoltants”, dvs. typisk mindre gruppe af Champagne vindyrkere, der dog ikke er et kooperativ , som laver deres Champagne og sælger den i fællesskab. Ses ikke meget i dag.

“Adamado” er et portugisisk udtryk, der anvendes til at beskrive en vin, der er let sød eller halvsød. Det er ikke en officiel klassifikation, men snarere en beskrivende term, der bruges på etiketter og i vinbeskrivelser for at give forbrugerne en idé om vinens sødmegrad.

Her er nogle nøglepunkter om “adamado”:

1. Sødmegrad: Adamado indikerer, at vinen har en vis mængde restsukker, som gør den sødere end tørre vine, men ikke så sød som dessertvine. Det betyder, at vinen vil have en mærkbar, men moderat sødme, der balancerer godt med syren og andre smagskomponenter.
2. Madparring: Adamado-vine er alsidige og kan parres med en række forskellige retter. De fungerer godt med krydrede retter, som asiatisk mad eller mexicansk mad, hvor sødmen kan balancere krydderierne. De kan også parres med retter, der har en let sødme, som grillede grøntsager eller frugtsalater.
3. Regioner: Mange portugisiske vinregioner producerer adamado-vine, herunder Vinho Verde, Douro og Dão. Hver region bringer sine egne unikke terroir- og klimaforhold til vinen, hvilket kan påvirke vinens endelige smagsprofil.

Adamado-vine tilbyder en behagelig balance mellem sødme og friskhed, hvilket gør dem til en attraktiv mulighed for dem, der ønsker en vin, der er let sød uden at være overvældende.

Eller Methode Charmat efter sin franske opfinder. Fransk for metode til fremstilling af mousserende vin, hvor andengæringen ikke foregår i flasken som ved méthode champenoise, men på en tryktank. Anden gæringen på tank giver vinen sit brus. Efter denne gæring tappes vinen på flaske under tryk, så bruset bevares.