Galicien på dansk. Omkring pilgrimsbyen Santiago de Compostela og La Coruña laves vine ikke ulig Portugal’s Vinho Verde. De vigtigste områder er Rias Baixas og Ribeiro . Vådt klima giver let, sprød hvid af druen Alvariño (Portugals Albarinho) trods (for) højt udbytte.
“Recently Disgorged”, en Champagne , der har lagret på flaske med bundfald fra andengæringen, i en forlænget periode for degorgering. Se D.T.
Vintage årgang (Millesimé på fransk, Colheita på portugisisk, Cosecha på spansk) er vin af én årgang. Betegnelsen kan bruges om enhver vin med årgang men ses dog mest i to særlige områder:
Champagne: Vintage Champagne laves i exceptionelle år, hvor klimaforholdene er perfekte og skal 100% være fra det angivne år. Vinen må sælges efter tre års lagring og kan med fordel gemmes i 10 år eller mere. Store vintages er bl.a. 2011, 2008, 2007, 2004, 1998, 1996, 1995, 1992.
Port: Vintage Port laves i de bedste årgange og lagrer 2 år i træ før tapning uden filtrering. På fad sætter vinen hurtigt et bundfald (“Crust”), og flasken skal derfor dekanteres. Vinen kan gemmes i 20-30 år, ofte længere. Store vintages er 2011, 2007, 2003, 2000, 1997, 1994, 1985, 1980, 1977, 1970, 1966, 1963. Kvaliteten varierer dog stærkt efter den standard, vinhuset har.
Revue du Vin de France er Verdens ældste vinblad, som er udkommet hver 2. måned uafbrudt siden 1927. Målet er at øge kendskabet til de bedste vine, især fra Frankrig (omend vine fra andre lande også får mere opmærksomhed, end fransk får i italienske eller spanske magasiner!). Ca. 100-150 sider hver 2. måned. Pris: € 5-7. En række legender har skrevet i bladet, som holder en generelt høj standard. Redaktionen udgiver også den grønne guide, le guide du Revue du Vin, før kendt som le Classement . Ingen website, men tilknyttet Marie-Claire, http://www.groupemarieclaire.com
Colheita, udtales culjeta = høstår på portugisisk. Kaldes også årgangstawny, da den er fadlagret i flere år, ligesom andre tawny’er uden bestemt årgang. Colheita skal lagres mindst syv år på store fade, og aftapningsåret skal stå på bagetiketten. Den er drikkeklar, når den er tappet, og udvikler sig ikke videre. Den ret korte prop viser, at den ikke er beregnet til langtidslagring efter tapning. Ved helst kølig og mørk opbevaring holder den dog fint uåbnet i adskillige år uden at miste sine kvaliteter; de yngre udgaver endnu længere end de ældre. Da vinen, i modsætning til vintageport, er vant til luftkontakt under sin udvikling, kan den nydes åben i længere tid, især hvis den opbevares koldt efter åbning. En måned kan være en tommelfingerregel. De finere nuancer i de ældste vine vil efterhånden tabe noget; det kan efterprøves ved at sammenligne det sidste af en længe åben flaske med det første af en ny. Da det er en druespritforstærket vin med høj sødmegrad, bliver den ikke dårlig eller sur som en almindelig vin, men mere tam i udtrykket, hvis man lader den stå åben meget længe.
Lille sydfransk vinområde, som ligger ved indsøen Étang de Thau over for Sète . Søen er kendt for sine østers, og en god del af disse skylles ned med den bedste af de lokale vine, der laves 100% på druen Picpoul (eller Piquepoul), som ikke må forveksles med Folle Blanche (som også kendes som Picpouille) eller Baco Blanc -en Armagnac -drue, der også er kendt som Piquepoul. Meget kompliceret! Picpoul nød et vist ry i 1800-tallet, men mistede popularitet pga. lavt udbytte og modtagelighed for bl.a. oidium . Den tillades sstadig i bl.a. Châteauneuf du Pape, men det meste gror i dag i området omkring byen Pinet med naboeer, bl.a. Pomérols, der lwverer nogle af de bedste udgaver. Vinen er ganske fyldig, men frisk og med fine syrer og en diskret duft -ofte skyllet ned med de lokale østers.
Bjergby i det sydlige Toscana , som er berømt for sin produktion af Brunello di Montalcino. Ialt laves ca. 4 millioner fl/år Brunello plus en lignende mængde Montalcino (Brunello lagret kun 1 år mod normalt 3), Chianti og andre vine. La Poderina er en af de mest ansete vingårde for Brunello.
Italiensk og betyder egentlig regering. Men bruges også om den vinifikationsmetode, som traditionelt anvendes ved fremstillingen af ung Chianti . Her tørres nogle af druerne og gærer selvstændigt. Denne most tilsættes derefter den unge vin og skaber en let eftergæring, der giver en frisk vin med ganske svag perlen. Metoden bruges til at give lidt fylde og duft til en ellers ofte tynd og sur vin.
Fransk for stjerne. Lille by og AOP i Jura området øst for Bourgogne . Har navn efter undergrunden, der -udover Jura kalk!- byder på millioner af fortstede søstjerne -heraf navnet ” l’Étoile “. På 67 hkt laves god tør hvid Jura , mest på Chardonnay , samt en smule mousseux , vin jaune og vin de paille. Rødvin og rosé laves også, men må “nøjes” med at kalde sig Côtes de Jura. Det største domæne er Château de l’Étoile, men den bedste vin anses for at være Montbourgeau, hvor Nicole (der er uddannet ønolog fra Dijon) på knap 10 hektar leverer årligt ca. 50.000 flasker. Læs mere om domænet her (fransk blog)
Cru Artisan er en betegnelse inden for fransk vin, der specifikt refererer til små vinproducenter, der er kendt for deres håndværk og engagement i at producere høj kvalitet vine. Udtrykket “Cru Artisan” er særligt knyttet til Bordeaux-vinregionen i Frankrig.
Historisk set blev betegnelsen “Cru Artisan” brugt til at identificere vinproducenter, der ikke var en del af de officielle klassifikationer af Bordeaux-vine såsom 1855 klassifikationen. Disse småproducenter blev anerkendt for deres ekspertise og traditionelle metoder til vinproduktion, men de havde ikke samme status som de store slotte og vingårde, der var inkluderet i de klassificerede kategorier.
I 1930’erne blev “Cru Artisan” et formelt registreret mærke, der blev tildelt visse små producenter, der opfyldte visse kvalitetsstandarder og kriterier fastlagt af Bordeaux-vinlovgivningen. Disse standarder omfattede blandt andet begrænsninger på afgrøstørrelse, dyrkningsmetoder og kvalitetskontrol.
I dag fortsætter Cru Artisan-mærket med at repræsentere små, uafhængige vinproducenter i Bordeaux-regionen, der arbejder hårdt for at producere unikke og autentiske vine, der afspejler deres terroir og håndværk. Cru Artisan-vine er ofte karakteriseret ved deres fokus på kvalitet over kvantitet, deres brug af traditionelle teknikker og deres personlige tilgang til vinproduktion.
Cru Artisan-vine kan være en fantastisk mulighed for vinelskere, der søger at udforske Bordeaux-vine uden at skulle betale de høje priser, der er forbundet med de mest berømte klassificerede slotte. Disse vine tilbyder ofte god værdi for pengene og en unik smagsoplevelse, der afspejler den passion og dedikation, der ligger bag deres produktion.
Rødvinsdrue fra Veneto , især Valpolicella og Bardolino , harmonisk i smagen, som også er let krydret og druerne er sort-lilla i farven. Druen dyrkes kun ganske lidt i dag.
Fransk for vintype lavet af druemost tilsat alkohol , modsat hedvin , hvor alkoholen tilsættes i løbet af gæringen. ” Liqueur ” vin har således ingen af de smagsstoffer, som en vin får i løbet af gæringen, såsom glycerin mv. De mest kendte af denne type er Pineau des Charentes, Floc de Gascogne , Ratafia og Macvin de Jura. En del Muscat laves også på denne måde.
Fransk for vinhus, der færdigbehandler vinen, f.eks. lagrer vinen på tank eller egefad. Benyttes i dag mest om vinkøbmanden, som er ” négociant -éleveur”.
Winehog er dansk online vinkritiker og alias for Steen Öhman (født 1965), som mest arbejder med reklame og marketing, men også har en stori nteresse ikke mindst for Bourgogne (og Champagne , tysk vin, Alsace mv). Han besøger Bourgogne 2-3 gange årligt og er blevet en særdeles respekteret smager. Han startede sin smagekarriere som medlem af panelet for Penge & Privatøkonomi, men er ikke længere knyttet hertil -men siden juli 2011 har Winehog (en slags vinøs udgave af en trøffelopsnusende gris ) været hans medie for noter på smagte vine. Hans anmeldelser kan læse her!
Engelsk for Malvasia . Bruges om Madeira -type.
Berømt, historisk rødvin fra det nordlige Piemonte i Italien . Laves på Nebbiolo -druen, der også bruges til de to store vine; Barolo og Barbaresco . Vinen er i reglen noget lettere end disse to.
Schweizisk vindistrikt i Valais med mest hvide vine, bl.a. Aigle og Yvorne. Må ikke forveksles med Chablis !
Lille AOP i det øvre Loire , der leverer hvid sauvignon ikke ulig naboerne Sancerre og Menetou-Salon . Druen er sauvignon blanc, men godt 10% er plantet med sauvignon gris , der ligner, men ikke anses for helt så god. Ca. 300 hektar , ca. 1,6 millioneer fl/år.
Hvidvin fra Gascogne , fremstillet på skråninger omkring floden Adour. Vinen laves af fornemme, men sjældne lokale druesorter som Arruffiac, Petit Courbu samt Manseng også kendt fra Jurancon , til de tørre vine ofte suppleret med især Sauvignon Blanc. Den laves i tør udgave, men den søde er bedst og mest kendt, høstet sent, oktober, november elelr endog december og januar det følgende år. Vinen har sjældent botrytis , men en meget rig parfume og stor race og fine syrer i betragtning af den intense sødme. Vinen er kendt for et langt liv og er perfekt som apéritif eller til den lokale foie gras.
Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde skabt i 1855. Den omfatter 60 vingårde, heraf 59 i Médoc , som blev sat i 5 klasser efter kvalitet, med 1. Cru ( grosted eller slot) Classé som bedst, 2.Cru næstbedst osv. Da der er langt over 1000 slotte i Médoc, er det en stor ære at være blandt de bedste 60! Se alle 60 slotte i Grand Cru Classé (1855) her! Klassifikationen blev skrevet af en række vinmæglere, som kendte vinene godt, på ganske få måneder i 1855 for kong Napoléon III (foto: snit fra værk af Wintertaler, 1852 -tre år før klassifikationen) der på den anden verdensudstilling i 1855 ville fremviser det ypperste, Frankrig kunne byde på -vin! Den første verdensudstilling blev holdt i 1851 i London som en vidnesbyrd om, at århundreders krig i Europa nu var et overstået kapiotel. Klassifikationen var en liste over de vine, der skulle udstilles på Verdensudstillinge. De ebdste i Bordeaux dengang var Médoc -kun ét slot uden for Médoc fandtes værdig til at være med, Haut -Brion i Graves . Klassifikationen fik Napoléon III’s signatur -og er derfor officiel, siden da kun ændret én gang -i 1973 da Mouton Rothschild rykkede op fra at være nr ét i 2.Cru til at være en af de fem 1.Crus! Klassifikationen var baseret på den pris, slottene fik for deres vin. I 100 år før 1855 havde mæglerne skabt lister over de bedste slotte, altid baseret på pris. I starten var der blot 3 klasser, siden 4 og først i årene op til 1855 kom den femte klasse til. Gennem årene røg slotte ud og nye kom til. Der er sket meget siden 1855, ikke mindst under den store krise i 1930erne. Der har også gennem årene været flere forsøg på en reklassifikation. Blandt de mest kendte er d’Armailhac’s fra 1867, Bordeaux & Ses Vins i flere udgaver bl.a. 1898 og 1907. Foto: del af den officielle klassifikation signeret 18.april 1855 med de 4 1.Crus. Under krigen blev der i 1943 lavet en “Homologation des Vins de la Gironde “, som omfattede alle områder i Bordeaux. Dens legitimitet kan ikke betvivles, men den blev ikke bekræftet efter krigen. Den omfattede det første forsøg på klassfikation af slottene i Saint Émilion , Pomerol og Graves samt Fronsac på niveau med andre store vine. I 1950erne nedsatte syndikaterne et udvalg for en ny klassifikation, med bl.a. Alexis Lichine som medlem. De arbejdede længe, men nåede ingen enighed. Lichine kom senere ud med sit bidrag til en klassifikation, som han offentliggjorde i sin encyklopædi. Se hele 1855-klassifkationen her !