Henrik Oldenburg var stifter af og i næsten en menneskealder leder af Smag og Behag, det førende gastronomiske magasin i Danmark. I dag er han på nettet med “Smag”, forlaget Smag , hvor der hver måned smages en række vine med hans sædvanlige kompetence. Han smageret stort antal vine og udgiver også “Oldenbrugs vinguide”. Henrik har også udgivet en række vinbøger, bl.a. Portvin (nu i 2.udgave) og “De nye Vine”. Disse bøger er også udgivet på engelsk. Af andre udgivelser kan bl.a. nævnes “Danmarks bedste Spisesteder”, jævnlige udgaver siden 1992, samt “Smag på Rom “, “Vin under Sydkorset” mv.

Langhe er et stort vinproducerende område i bjergene over Tanoro floden ved Alba i det nordvestlige Italien i regionen Piemonte.

Langhe omfatter vindistrikterne som Barolo, Barbaresco, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba, Diano d’Alba og Nebbiolo d’Alba m.fl. Området er bakket, og faktisk er navnet “Langhe” flertalsformen af Langa, som betyder en lang bakke.

Til rødvinene bruges hovedsageligt Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Freisa. Til hvidvinene er de mest populære druer Favorita, Arneis og Chardonnay.

Den 22. juni 2014 blev Langhe optaget på UNESCOs verdensarvsliste for sine kulturlandskaber, hvilket er et fremragende levende vidnesbyrd om områdets vin- og vinfremstillingstraditioner, der stammer fra en rig historie, og som løbende er blevet forbedret og tilpasset den moderne tid.

Vinene Barolo, Barbaresco og Langhe Nebbiolo laves alle på Nebbiolo-druen. Barolo og Barbaresco kan du gemme i kælderen. Langhe Nebbiolo er den letteste Nebbiolo-vin og er lavet til at blive drukket ung. Den er mere elegant og feminin med finesse og kan drikkes ung pga. en kortere maceration (dvs. udblødning af druer). Der er ingen krav til lagring af en Langhe Nebbiolo, og loven tillader op til 15% andre lokale druer i vinen. Oftest laves den dog på 100% Nebbiolo, og de seriøse producenter anvender oftest druer fra deres Barolo-marker til vinen.

Regionen er præget af kolde vintre og varme tørre somre og – ikke mindst – den kendte efterårs-morgentåge, der ligger som tæppe i dalen hen over området. Den bliver brændt væk af solen i løbet af dagen og hjælper med modning af Nebbiolodruen – og ordet “nebbia” betyder tåge.

Udover Langhe Nebbiolo findes der mange andre vine med navnet Langhe. Det er alle DOC vine: Langhe Rosso DOC, Langhe Bianco DOC, Langhe Chardonnay DOC, Langhe Arneis DOC, Langhe Dolcetto DOC, Langhe Favorita DOC og Langhe Freisa DOC.

Argentina er et bemærkelsesværdigt vinland med en blomstrende vinindustri og en stolt tradition for vinproduktion, der strækker sig tilbage til kolonitiden. Landet er især kendt for sin produktion af Malbec, en druesort, der trives i det argentinske klima og jordbund. Argentina har en mangfoldig vinproduktion, der spænder fra de højtskattede Malbec-vine fra Mendoza-regionen til Torrontés-vine fra Salta-regionen og Bonarda-vine fra San Juan.

Mendoza, beliggende i Andesbjergene, er Argentinas førende vinregion og producerer omkring 70% af landets samlede vinproduktion. Denne region er berømt for sin høje højde, solrige klima og veldrænet jord, der skaber optimale betingelser for vindyrkning. Udover Malbec trives andre internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay også godt i Argentina.

Landets vinindustri har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i de seneste årtier og har opnået international anerkendelse for sine kvalitetsvine. Argentinas vine er blevet hyldet for deres dybde, kompleksitet og karakter. Det varme, solrige klima og de tørre, ørkenlignende forhold i mange dele af landet giver mulighed for dyrkning af sunde vinplanter med koncentrerede druer.

Ud over de mere kendte vinregioner spiller Patagonien en stigende rolle i Argentinas vinproduktion. Patagoniens køligere klima og naturlige skønhed skaber ideelle betingelser for dyrkning af Pinot Noir og andre kølige klima druesorter. Med sin imponerende naturlige skønhed og voksende ry for at producere elegant og raffineret vin tilføjer Patagonien en spændende dimension til Argentinas vinkultur.

Den stigende popularitet af Argentinas vine på verdensmarkedet har ført til betydelige investeringer i vinproduktionen samt til fremkomsten af moderne vingårde og state-of-the-art produktionsfaciliteter. Argentinas vinmarker byder på imponerende naturlige landskaber og tiltrækker vinelskere fra hele verden til vinturismeoplevelser.

Destillation er adskillelse ved kogning af en vædske i sine grundbestanddele -for vins vedkommende destillerer man alkoholen ud af vinen -fjerner vandet ved destillation. Metoden har været kendt i umindelige tider, formentlig i Mesopotamien (det nuværende Irak) siden 2. årtusinde f.v.t. Den nuværende pot still fra Skotland er i funktion ekstremt tæt på den alambic , som blev opfundet i Persien (Iran) ca. 800 f.v.t! I den senere muslimske Verden blev processen brugt til at skabe parfumer -udtrække aroma af planter mv. Ordet Alambic, som bruges i Cognac og Armagnac kom til Europa fra arabisk: al-inbiq -som netop betyder “destillation”. Klassisk alambic, kun lidt ændret i 2000 år. Alambics som her hos Castelfort i Armagnac, laves som regel i kobber. I Armagnac destilleres kun én gang, men kun til 54-60 pct alkohol . I 1438 nævner man første gang “brændt vand” i Tyskland , men processen har formentlig været kendt længe før, ikke mindst af alkymisterne, der ville skabe eliksir eller skabe guld af metal. Faktisk kendte de gamle grækere processen længe før vor tidsregning, men kendskabet gik stort set tabt, indtil det blev genindført i Spanien af arabere. Den ældste brændevin i Europa er formentlig Armagnac, kendt siden 1100-tallet adskillige hundrede år før Cognac. I 1313 mente kardinal Vitor, at Armagnac havde 40 gavnlige egenskaber (noget, forskere fra Bordeaux er enige i). Cognac kom til i 1500-tallet, mens whisky -som også destilleres i alambic -blot kaldet pot still- fulgte hurtigt efter. Metoden er ganske enkel -det gælder om at fjerne vandet fra f.eks. vin: en vædske opvarmes, indtil den begynder at dampe (men ikke koge). Dampen stiger op i rør, som føres over i anden -i reglen mindre- beholder, hvor dampen fortættes til en -destilleret- vædske. TIl især Cognac og Malt Whisky destilleres to gange for at nå op til en alkoholprocent på 60-80 pct. I 1826 opfandt Robert Stein en ny måde at destillere på, som i dag kaldes kolonne destillation, patent still eller Coffey still. Her foregår destillationen i én omgang, og man kan nå op på 96 pct ren alkohol eller mere.

Krems, malerisk lille by ved Donau. Kremstal er bjergene omkring byen, ialt 2200 ha på begge sider af floden. Her ligger flere gamle vingårde. Weingut Stadt Krems har base i et velgørende hospital, grundlagt 1210. Dengang var næsten alle vinmarker ejet af magtfulde klostre, og det fik adelmænd til at donere vingårde til byen og hospitalet, som i 1452 fik sin nuværende funktion. Det omfatter det velgørende hospital samt borgmesterens vingård, ialt 30 hkt på de stejle, terrassedækkede vinbjerge over byen, bl.a. Weinzierlberg og Grillenparz. Druerne er Grüner Veltliner og Riesling . Leder er den unge Fritz Miesbauer, der har ført vingården til den absolutte top siden 2003.

Sjælden hvid druesort fra Condrieu i den nordlige del af Rhône dalen i Frankrig . Vinen har altid haft stort ry, men fik let sygdomme, bl.a. meldug, så i 1968 var der kun 14 hkt tilbage i denne Verden! Druesorten er eneste tilladte i Condrieu og Château Grillet og indgår også som del af Côte Rôtie (op til 20%, hvor resten er Syrah , men i reglen kun 5-10%). Men godt planteskolearbejde har giver sorten et bedre helbred , og i dag vokser arealet hastigt, både i Rhône, Sydfrankrig samt i lande som Australien og Californien . En god Viognier har rig aroma (abrikos, blomster), god fylde og længde, men lille syre , så vinen bør nydes, mens den er ung. Bl.a. Australien har også haft succes med at blande den hvide Viognier med Syrah – d’Arenberg startede med Laughing Magpie, andre er fulgt efter, bl.a . Tyrrell.

Lille og berømt Grand Cru vinmark i Vosne-Romanée. En af Verdens mest feterede vine og i hvert fald en af de kostbareste. Romanée-Conti er Monopole ejet af Domaine de la Romanée Conti. 1,8 hkt med ca. 7000-8000 fl/år.

Bæredygtig drift, (engelsk sustainable, fransk “Raisonnée) er drift tæt på økologisk drift, hvor man bruger ingen eller meget lidt af skadelige insekt- og plantegifte samt kunstgødning. I “sustainable agriculture” eller “culture raisonnée “, det franske navn, er en vis sprøjtning samt gødning tilladt, dog i langt mindre omfang end ved “normal” drift. Stort set alle vore leverandører bruger denne metode, hvis de ikke er gået skridtet helt ud med 100% økologisk eller biodynamisk vindyrkning (eller ikke orker bureaukratiet ved økologien). 
Princippet i økologisk vindyrkning er en bæredygtig udviklng for vinplanten og hele miljøet omkring den. Ved at undlade brug af gifte til at bekæmpe skadelige svampe, råd og insektangreb begrænses udbytter, men samtidig skal dette gøre vinplanten mere modstandsdygtig og i stand til at modstå disse angreb. Det kan koste i form af færre druer på vinstokken, men kommer ind igen i form af en sundere vin. Derfor må vindyrkeren ikke tilføre jordbunden “fremmede” stoffer, ikke kunst- men naturgødning osv. De fleste insektgifte og tilsætningsstoffer er totalt forbudt, og resten må kun bruges i stærkt begrænset omfang. Der er dog stadig stor uenighed blandt økologiske vindyrkere. Det er tilladt at tilsætte svovl for at undgå eftergæring i den færdige vin. Også sprøjtning med kobbersulfat tillades omend i begrænset omfang til at bekæmpe skimmelsvamp.

Alias for Californiens Petite Sirah , som blev fremavlet i 1880erne i Rhône af dr Durif på den lokale Peloursin og måske også Syrah . Er stort set væk i Frankrig , men er meget populær i Californien samt i Chile og Australien . Her giver den giver tørre og kompakte vine, der kræver flere år på flaske år for at folde sig ud.

Degorcement Tardif, dvs. sen degorgering (udtal: “Degorsjering”), en betegnelse der bruges i Champagne , især hos Jacquesson , om en vin, som er lagret på flaske med bundfald i en forlænget periode før degorgering, ofte 8-10 år. De mange år på flaske med bundfald ændrer Champagnen dramatisk. Vinen får en rigere aroma , større friskhed og længde ved den lange kontakt med bundfaldet -men virker også yngre i smag end vin lagret på flaske uden bundfald. Loven forlanger for Champagne minimum 12 måneder på flaske før degorgering, men gode huse lagrer i reglen vinen 2-3 år og ofte på flaske nogle måneder efter. For Vintage er kravene strengere, typisk mindst 2 år før degorgering, men gode huse lagrer vinen længere, ofte 5-6 år. Ved D.T. forstås vin, som typisk lagrer 8-10 år på flaske emd bundfald før degorgering og salg. Disse vine er ofte ganske kostbare. Jacquesson bruger betegnelsen D.T. -og var måske den første til at sælge denne type vin. Deres D.T. vine er dog ekstremt sjældne. Mere almindelig er Bollinger’s R.D. -står for “Recently Disgorged”). Andre lignende vine er Krug’s Collection og Veuve Clicquot’s Cave Privé.

Hvid drue fra Katalonien i Nordspanien, hvor den er hoveddrue i mousserende Cava . Druesorten kan yde en masse vin og tåler varme, så den er populær ike mindst i de frugtbare, lavt liggende vingårde, hvor udbyttet kan nærme sig 100 hl/hkt. Vin fra højt liggende, lavt ydende parceller kan give flotte vine med overdådig frugt og meget charme. Men ofte skæmmes vinen af for stort udbytte, hvor duften bliver mere vegetal (kål af og til!) og lidt rustik og grov i stilen. Hoveddrue i Alella under synonymet Pansa.

Sammen med Roussillon (naboen ned mod den spanske grænse) er Languedoc i Sydfrankrig en af de største vinregioner i verden, og den kaldes generelt for Midi. Området producerer en stor portion hverdagsvine, men flere og flere vingårde har et stigende fokus på kvalitet, og man kan gøre nogle rigtig gode køb, hvor man får meget for pengene.

Så langt det meste af al vin fra Frankrig kommer fra Sydfrankrig. Languedoc og Roussillon leverer broderparten -over halvdelen af al vin fra Frankrig- fulgt af Rhône og Bordeaux samt Provence . Sydvestfrankrig med Gascogne er noget mindre. Læs mere under de enkelte områder. Læs eller hent en side om Sydfrankrig her!

Vinområde i Sydfrankrigs Languedoc omkring Narbonne og Carcassonne. Smukt og dramatisk med stejle klipper, som næppe kan gro andet end vin. Området er opdelt i underområder, bl.a. Lézignan, Sigean og andre, der byder på store forskelle i klima og jordbund. Maximalt 60% af druen Carignan , men de bedste vine domineres ofte af Grenache og Syrah . Ialt ca. 70-90 millioner fl/år.

Aragón, en region i det nordøstlige Spanien, har en lang og rig historie inden for vinproduktion. Regionen er kendt for sit varierede landskab, der spænder fra de flade sletter i Ebro-dalen til de dramatiske bjerge i Pyrenæerne. Dette forskelligartede terræn skaber et ideelt klima og jordbundsforhold til dyrkning af forskellige druesorter, hvilket resulterer i en bred vifte af vine af høj kvalitet.

Nogle af de mest berømte vinområder i Aragón inkluderer:

1. Somontano: Beliggende i Pyrenæernes fod, er Somontano et af de mest berømte og anerkendte vinområder i Aragón. Det producerer fremragende røde, hvide og rosévine, primært baseret på lokale og internationale druesorter som Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay.
2. Cariñena: Dette vinområde ligger i den sydlige del af Aragón og er berømt for sine kraftige og robuste rødvine. Navngivet efter druesorten Cariñena (også kendt som Carignan), producerer dette område også vine baseret på Garnacha (Grenache) og andre lokale sorter.
3. Campo de Borja: Beliggende nord for byen Zaragoza, er Campo de Borja kendt for sine kraftfulde rødvine lavet primært af Garnacha-druen. Området har vundet international anerkendelse for sine rige og frugtagtige vine.
4. Calatayud: Et andet vigtigt vinområde i Aragón er Calatayud, der er kendt for sine frugtagtige rødvine lavet af Garnacha-druen. Området har også etableret sig som en producent af højkvalitets økologiske vine.

Disse vinområder i Aragón producerer et bredt udvalg af vine, der spænder fra friske hvide og rosévine til fyldige og komplekse rødvine. Regionens klima, jordbundsforhold og den passion, som vinproducenterne lægger i deres arbejde, har gjort Aragón til et værdsat navn inden for spansk vinproduktion, og dets vine nyder anerkendelse både nationalt og internationalt.

Sherry -lignende vin skabt i område nær Cordoba, maurernes gamle spanske hovedstad. Det varme klima i Andalucia er perfekt til denne type vin, der modsat Sherry (af druen Palomino ) mest laves af druen Pédro Jimenez. Naboen Malaga ligner meget.

Druesort, der stammer fra Cariñena i Aragón , Nordspanien. Hårdfør drue, der tåler varme og tørke godt. Mørk, kraftig vin med meget garvesyre og liden charme -vin af lavt ydende gamle vinstokke kan dog have masser af både charme, krydderi og duft. Kendt som Mazuelo i Rioja .

Formentlig den vigtigste og meste markante hvidvinsdrue i den mellemitalienske region Umbrien. Giver rigt frugtige vine med en let nøddesmag. Hoveddruen i Orvieto samt vigtig del af den bedste Frascati. Bruges også til Vin Santo produktion.

Har siden 1945 været uafhængig af parti- og økonomiske interesser. Men vinen er de afhængig af. De skriver af og til om vine fra et nærværende vinhus, signeret af især Tina Splidsboel eller Henrik Bo Nielsen -og med en humoristisk tone! Vinene kan få op til 5 stjerner. web: http://www.information.dk

De berømte klassifikationer i Bordeaux , som ses på etiketter fra de slotte, der er klassificeret i Médoc , Graves , Sauternes og Saint Émilion . Se disse områder.