McLaren Vale er kendt for at levere nogle af Australiens bedste rødvine. Klimaet er varmt og tørt men nyder godt af oceanets nedkølende effekt. Det skaber perfekte forhold for at lave vine med bløde tanniner. Nærheden til havet betyder også, at vinbønderne undgår frost i markerne. Terroiret er varieret med alt fra sort ler til sandet jord og muldjord med hhv. ler og sand. De første vinskokke blev plantet i 1838, og i dag findes mange vinstokke mere end 100 år gamle.

McLaren Vale er bedst kendt for deres rødvine, og her specielt vine lavet på Shiraz og Cabernet Sauvignon, men Grenache bliver stigende populær. Til hvidvin er den køligere naboappellation, Adelaide Hills, meget mere velegnet.

Likør på dansk, er en sød alkoholisk drik. Den laves i reglen ved at opløse neutral alkohol i en sød eller krydret drik, typisk frugt, urter, krydderier, blomster, bark eller i vore dage desværre ofte også fløde… Navnet er latin -“Liquifacere” -opløsning- og har været kendt siden 1200-tallet i Italien , men er måske bedst kendt fra munkeordener som Benedictinerne eller Karthusianerne -kendt fra Chartreuse. Der er et meget stort antal forskellige likører i et meget stort antal kategorier, og betegnelser bruges meget løst. F.eks. er Cherry Brandy, en likør, ikke en brændevin, mens Triple- Sec trods navnet er en ganske sød orangelikør. Likører kan nydes rene, til kaffen, men bruges ofte også i cocktails og long drinks som f.eks. Ki’r -4-8 dele tør hvidvin til én del Crème de Cassis . Ofte bruges likør også til sauce, blandet i kaffe eller til dessert, f.eks. hældt over frugtdessert eller i sød kage. De fleste likører laves af store koncerner som Marnier og Cointreau.

Fransk for høj eller øvre. Anvendes i vinsammenhæng om de områder, der ligger ved en flods øvre løb. De fleste Haut-områder er bedre end dem fra et bas-område. F.eks. Haut Médoc i Bordeaux .

Vinområde i Bordeaux -begynder faktisk inde i selve storbyen Bordeaux- som nok er det ældste område i regionen. Ialt laves 30-35 millioner flasker vin, ca. 80% rød af Merlot og Cabernet , 20% hvid af Sauvignon Blanc og Semillon. Den nordlige fjerdedel af området har sin egen appellation , Pessac-Léognan . Her finder man også samtlige klassificerede slotte ( Cru Classé en 1953, revideret i 1959). Bouscaut rød+hvid Carbonnieux rød+hvid Domaine de Chevalier rød+hvid Couhins (kun hvid) Couhins-Lurton (kun hvid) Fieuzal (kun rød) Haut Bailly (kun rød) Haut-Brion (kun rød) Laville- Haut-Brion (kun hvid) Malarctic-Lagravière rød+hvid La Mission Haut-Brion (kun rød) Olivier rød+hvid Pape Clément (kun rød) Smith-Haut-Lafitte (kun rød) Latour -Haut-Brion (kun rød) La Tour-Martillac rød+hvid

Særlig Champagne, som lagres særligt længe på flaske før degorgering, ofte 8-10 år, hvor loven kræver blot ét år. Efter den alkoholiske gæring aftappes Champagne med lidt gær og rørsukkeer, som sætter en ny gæring i gang, der skaber det fine brus i flasken. Plus lidt bundfald. Loven kræver, at vinen lagrer med bundfaldet i mindst et år, men nogle Champagnehuse lagrer særligt gode vine længere på flaske før degorgering. Den langvarige kontakt med bundfaldet præger vinen -den får en renere og rigere aroma med stor dybde, en længere eftersmag og et finere brus med mrikroskopiske bobler. En vin af samme alder lagret traditionelt -uden bundfald- vil typisk være blødere og lettere, som helhed blødere. Ofte kan man med fordel lagre en D.T. på flaske yderlilgere 4-6 år efter den sene degorgering. D.T. betegnelsen bruges af champagnehuset Jacquesson, som skal have været pionér for denne type vin, som af og til lagres 15 år eller længere før degorgering. Lignende vin laves dog af andre firmaer -Veuve Clicquot sælger en “Cave Privé”, Bollinger kalder vinen R.D. (Retard Degorgement), Moët har Dom Pérignon “Oenoteque”, mens Krug og Bonnaire har en “Collection”. Se også D.T. og R.D.

Grøn drue der bruges til Marsala produktion. Flere producenter har de seneste år startet en egentlig hvidvinsproduktion på druen. Giver robust vin med struktur.

Stor spansk D.O. i baglandet til Valencia med rød, rosé og hvid vine, som minder meget om naboerne Jumilla, Alicante og Valencia. Hoveddrue er Tempranillo til rød, Bobal til rosé og Macabeo og Merseguera til hvid. Ialt ca. 10 millioner fl/år -men en masse sælges uden D.O. til lave priser.

“Australian Wine Vintages” er en omfattende guidebog, der indeholder oplysninger om australske vine og årgange. Denne guidebog er udgivet årligt og giver en detaljeret oversigt over de forskellige vine, der er tilgængelige fra Australien, samt vurderinger og anmeldelser af forskellige årgange og vinproducenter.

Guiden indeholder typisk oplysninger om forskellige vinregioner i Australien, de druesorter, der dyrkes i disse regioner, og de karakteristika, der definerer hver årgang. Derudover indeholder den anmeldelser og vurderinger af individuelle vine, baseret på smagstest og bedømmelser foretaget af eksperter og kritikere.

“Australian Wine Vintages” er en uvurderlig ressource for vinelskere, der ønsker at udforske og forstå den spændende verden af australsk vin. Den giver både nybegyndere og erfarne vinentusiaster værdifulde oplysninger og indsigt i Australiens blomstrende vinindustri og hjælper dem med at træffe informerede valg, når de køber og nyder australske vine.

Den er udkommet hvert år siden 1979 – siden 2007 skrevet af Rob Geddes, en meget respekteret smager og en af Australiens få MW (Master of Wine). Bogen kaldes også The Gold Book pga. sin farve. Årligt anmeldes ca. 3500 vine (af op mod 10.000 smagte). Vinene kan få op til 5 stjerner. Siden 2013 har den også kunnet fås som en app. Langtfra alle gode vine er med, men guiden nyder stor respekt for sine 5 gyldne stjerner.

Et af de bedste underområder i Chianti, som ligger ved Arno floden øst for Firenze. Historisk anses området for nr 2 efter Chianti Classico, men ofte er vinene lige så gode, i en måske mere elegant stil.

Fransk for den “store vin”. En temmelig løs betegnelse, som må bruges om enhver vin, stor som lille.

Med Sherry og Port den tredie store “historiske” hedvin . Vinen laves på øerne af samme navn midt i Atlanten 900 km fra moderlandet Portugal og 750 km fra Afrika. Vinen laves i flere stilarter fra tør til sød og har en original og anderledes smag, som skyldes den særlige metode, osm traditionelt bruges i produktionen. Fra 1500-tallet og frem lagde skibe til i havnen i Funchal og lastede bl.a. vin før rejsen til Amerika og Østen. For at konservere vinen til de månedlange rejser blev vinen tilsat alkohol . På vejen tilbage opdagede man, at den langsomme opvarmning i lasten på turen over Ækvator, ændrede vinens smag -og denne særlige smag blev ekstremt populær ikke mindst i 1700-tallet, hvor en fan var Benjamin Franklin. I dag lagres vinen på egefade i ofte lavtloftede kældre, hvor temperaturen om sommeren nemt kryder op overe 35 grader. Desuden er fadene aldrig fyldt helt op, så vinen langsomt iltes og får den særlige iltede smag, som i andre vine anses for fejl og kaldes “maderiseret”. En billig Madeira laves i en “Estufagem”, særlige varmerum eller ofte en ståltank, hvor temperaturen langsomt hæves til minimum 45 grader (dog oftere 60 grader) for et minimum af 90 dage for derefter langsomt at blive sænket igen. Vinen opnår på denne måde en særlig oxideret farve og duft (ofte kaldes andre vine med lignende duft og farve for Maderiseret!). Druen Tinta Negra Mole dominerer helt, men historiske druetyper plantes mere i dag: Sercial (helt tør), Verdelho (tør) Bual (sødlig) og Malvasia (sød), da EU siden 1980erne har krævet minimum 85% af druen i flasken, hvis druenavnet nævnes. E næsten uddød drue som Terrantez er også blevet plantet i de senere år. Næsten al vin gæres til tør vin og sødes før lagring i eg . Vinen skal lagres mindst 18 måneder før tapninh, dog 3 år for “Finest”. Andre typer er bl.a. Reserve (5 år), Colheita og Vintage (som skal lagre 20 år i eg før tapning). Produktionen har været vigende i mange år. De største markeder er Frankrig og Benelux, hvor vinen ikke mindst bruges i køkkenet. Vinen gror på stejle skrænter -her Cama de Lobos nær hovedbyen Funchal. Næsten halvdelen af al Madeira sælges af Madeira Wine Company (ejet af Symington gruppen), men der er også en række mindre firmaer.

Rival til såvel Parker ‘s WineAdvocate såvel som det store Wine Spectator . Grundlagt 1988 i New York, oplag ca. 100.000 hver måned. Nyder god respekt. Besøg WineEnthusiast her !

Vinområde i Languedoc , som dækker stort billedskønt område i bjergene nord for Carcassonne, ialt 61 kommuner i Hérault og Aude med ca. 4500 hkt, som leverer 20-25 millioner fl/år. Jorden er mest kalk i blide bakker, ofte vendt syd. Rød (95%), men hvid og rosé laves også. Minervois la Livinière dækker 5 kommuner ved foden af det sorte bjerg, ialt 200 hkt, som leverer knap 1 million fl/år af en vin, som kan have mere fylde og duft end anden Minervois.

Calvados er navnet på et amt i Normandiet i det nordvestlige Frankrig og navnet på æblebrændevinen, der kommer herfra. Calvados består af tre appellationer: AOC Calvados, AOC Pays d’Auge Calvados og AOC Calvados Domfrontais, hvoraf Pays d’Auge anses for at være den bedste. Brændevinen laves af æbler gæret til cider, som destilleres til Calvados, som skal lagres i eg (minimum 2 år til Pays d’Auge) før salg. Mere end over 200 æblesorter kan bruges, og det er altid en blanding af bitre, bittersøde, søde og syrlige æbler. Kommer Calvados’en fra Pays d’Auge skal den dobbelt-destilleres i Pot Still. Selvom en lille procentdel af pærer er tilladt, er basiscideren primært lavet af æbler.

Der har altid været gæret cider i Normandiet, og den destillerede Calvados har været kendt siden 1500-tallet. Den bedste Calvados kan, som Cognac og Armagnac, lagre i mange år, men det kræver Calvados af æbler med højt syreindhold.

Gastronomisk kan Calvados både nydes som digestif, og til f.eks. æblekage og frugttærter, samt til “Trou Normand” – “normannisk hul” for at rense smagen og gøre plads til mere mad mellem retterne i et tungt eller langt måltid. Calvados fremtræder også i nogle cocktails. Se forslag på indbydende cocktails her.

Alias ethylalkohol, den mest drikke-egnede af alle alkoholer -og for 99,9% identisk med alkohol . Farveløs og lugtfri. Vine med meget alkohol -over 13%- kan virke søde, selvom de ingen restsødme har. Stærke vine -med meget alkohol- kan også virke uafbalancerede -hvor den meget alkohol kan give en let brændende eftersmag pga for meget alkohol. Alkohol giver vinen bedre holdbarhed og gør vinen mindre modtagelig for bakterieangreb.

Vigtigt område i Bordeaux på halvøen nord for Bordeaux by. Det dækker den sydlige (øvre) del af Médoc og omfatter alle de bedste Médoc-slotte. En god del af området har dog kommune- appellation , som Margaux , St. Julien, St. Estephe o.a.

Vinhovedstaden på Côte d’Or i Bourgogne, Frankrig. Byen var hovedstad i Bourgogne, indtil hertugerne samlede ledelsen i Dijon i 1300-tallet. Den er i dag et yndet turistmål i Frankrig takket være bl.a. Hospices de Beaune, Collegiale-kirken samt ikke mindst ringmuren rundt om hele den gamle bydel. Endelig krydser en lang række motorveje hinanden ved netop denne by. Det gamle kongeslot Château de Beaune er i dag hovedsæde for vinproducenten, Bouchard Père & Fils. Slottet blev opført, da Bourgogne blev del af Frankrig.

Byen leverer klassisk Bourgogne (98% rød) fra et stort antal 1.Crus. Mest anset er Grèves, men også Teurons, Marconnets og Bressandes nyder godt ry. Ialt er plantet ca. 420 hkt, som årligt leverer 2-2,5 millioner flasker.

Champagne ‘s 2009 begyndte svært. Efter en kold vinter hjalp et vådt forår med at gøre den tørre jord klar til de nye rødder. Blomstringen i juni var svær, gr kolde nætter, især i Côte des Blancs. Det førte til en uensartet modning af druerne hos mange, som dog sjældent er det store problem, da kun fanatikere som Jacquesson udbløder druerne med skind -og deres øko-metoder og sene høst sikrede fuldt modne druer. Der var en del svamp og grå råd, så mange måtte i marken og sprøjte. Hertil kom torden og hagl 14. juni og 3. juli i Marne-dalen, især i Ay . August bør på meget varmt og tørt vejr. “Vi kan næsten sige, at Champagne havde sin første rigtig fin sommer siden 2003,” siger Charpentier. “Lidt regn, masser af solskin, hvilket kombineret med den tidlige blomstrin gav druer klar til at blive plukket i begyndelsen af september.” Hos Jacquesson startede plukningen sidst i september og sluttede sent -oktober, som altid for at sikre druer, som var fysiologisk modne. Og vejret tillod sen høst. Plukning af druer hos Camille Savès, dere kun har marker i “sorte” Grands Crus (kun Chardonnay er 1. Cru -men nabo til Grand Cru ). Bundfald i Champagne lagret på flaske -det er med til at give frugt og fylde til den færdige vin. Ved degorcerignen efter et år eller mere på flaske fjernes bundfaldet. “Fordi sommeren var tør, var druerne sunde: Ingen Oidium (meldug), ingen botrytis ,” sagde Bonnaire fra Cramant . “Druer af høj kvalitet”. Udbytte varierede fra 6.000 kg / ha (ca. 30 hl/ hektar på gammel skråning i Ay og Dizy til op mod 50 hl -andre høstede op mod 80-100 -dog stadig noget under tidligere år. 14000 kg / ha er det maksimale udbytte, men i år har Comité interprofessionel du Vin de Champagne begrænset den del af høsten, der må bruges til CHampagne til 9700 kg/hkt -ca. 50 hl/hkt. Den resterende del, op til 4300 kg / ha, kan blive afsat som reserve for de kommende år. Denne politik effektivt styrer udbud og stabiliserer priserne i et år, der har set salget af Champagne falde med så meget som 50 procent. Savès sagde: “Vores bedstefædre og oldeforældre produceret en ekstraordinær vintage hvert tiår. Dette årtusinde er forbløffende: 2002 er exceptionel, så 2006 og 2008 er store årgange. Så vi tror, vi er ikke troværdige, hvis vi siger 2009 kunne være ekstraordinær også. “

Grand Cru ved Vosne Romanée på Côte d’Or i Bourgogne , som dækker lige over 30 hkt med Pinot Noir ved siden af Clos Vourgeot. Lige over dette Grand Cru ligger Grands-Echezeaux, som anses for endnu finere, men kun dækker 7 hkt.

Vinudtryk om en vin uden charme og blødhed.