En Toscansk drue med duft af kirsebær, heraf navnet. Meget lille udbredelse. I 1990 var der kun 5000 ha. med denne drue i hele Italien -ofte spå eksperimental basis bl.a. hos Fattoria del Cerro. Bruges kun i blandinger.

Fjervildt som due er forfinet spise. Serveres den med lidt surt og sødt -rødbede eller syltede bær- er en fyldig ikke for gammel rødvin perfekt, f.eks. en god barbera fra Reverdito eller ung økologisk Jumilla fra Cerron.

Vintypen Soave er lavet på druen Garganega, der er hoveddruen i appellationen Soave, som ligger i den norditalienske region Veneto. I gode udgaver, hvor vinbonden holder udbyttet af druer nede, er vinen sprød og frisk med let mandelagtig aroma. Vinen drikkes næsten altid ung. Nyd den både uden mad samt til sommersalater med urter og nødder.

Lille, men højt anset domæne i Alsace , som også har domæne i Costières de Nîmes i Rhône dalen. Marc (født 1948) overtog domænet i 1971 og blev i løbet af 1980erne pioner for biodynamisk drift. Han fandt, at de naturlige metoder tillod vinstokkene at trænge længere ned i jorden, gav vinstokke, der var sunde og gav druer med mere mineralitet og en tidligere høst . Marc lægger vægt at “terroir”, dvs. at vinene skal have karakter af den jord, hvor de dyrkes -derfor nævnes marknavnet før druen -hvis navnet på druen overhovedet nævnes. Det sker kun sjældent -og så da kun på bagetiketten! Kendere har kvitteret med at give vinene meget ros, når de blev smagt – Parker gav spontant 95p/100 til den første Riesling , han smagte -men mængderne er små, så vinene hører til i en lille inderkreds. Marc har altid holdt meget af rødvin, så i 199 købte han lille vingård i Rhône-dalen, hvor han laver vinen sammen med hustruen Emmanuelle -og overlod Alsace delen til sønnen Antoine, der laver vine, der bestemt ikke står tilbage for faderens. Vinene fra Rhône er også biodynamiske og laves med samme omhu. Druerne er det klassiske GSM blend -men med særlig vægt på druen Carignan , en drue som Marc -og det er han ikke ene om- finder meget undervurderet. Topvinen “KA” er 100% Carignan fra 100 år gamle vinstokke. Kreydenweiss’ hjem i Andlau, Alsace. Læs mere om Kreydenweiss’ vine fra Rhône her! Læs mere om Kreydenweiss vine fra Alsace her (PDF)! Se vinene fra Kreydenweiss her! Besøg Kreydenweiss web her!

Fransk mousserende vin lavet på Champagnemetoden i områder uden for Champagne. Der findes otte Crémant-appellationer i Frankrig: Crémant d’Alsace, Crémant de Bourgogne, Crémant de Loire, Crémant de Bordeaux, Crémant de Jura, Crémant de Limoux, Crémant de Die og Crémant de Savoie. I 1991 blev Crémant de Luxembourg som eneste uden for Frankrig føjet til listen af godkendte Crémant-appellationer. Fremstillingskravene varierer fra område til område, men de er generelt  kun lidt mindre stringente en kravene til fremstilling af Champagne. Blandt kravene er bl.a. manuel høst af druer, helklase-presning med maximalt 100 liter most fra 150 kilo druer, samt minimum ni måneders lagring på bærme (mod 12 mdr. i Champagne).

Ganske lille Grand Cru på Côte de Beaune i Bourgogne , 1,57 hkt med knap 10.000 flasker kostbar hvidvin på Chardonnay druen

Tyrkiet er Verdens 5. største producent af druer, men kun 3% af dem bruges til vin -for en rettroende muslim er det ikke tilladt a drikke gæret druemost! Her fremstilles dog vin, som drikkes lokalt og af turister. Til gengæld har der været dyrket vin i over 4.000 år.

Tyskland er Europas 4. største vinproducerende land efter Italien, Frankrig og Spanien. De fleste vinområder ligger i det Sydvestlige Tyskland i delstaterne Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg langs grænsen til Frankrig. De helt store vinområder er Rheinhessen, Pfalz, Baden, Württemberg, Mosel, Franken, Nahe og Rheingau.

Ifølge mediet Destatis, udgjorde grønne druer 69% af arealet i 2024. Riesling er den mest beplantede drue og har været det i mange år med et beplantningsareal på mellem 22.355 – 24.233 ha. siden 1999. Historisk har den grønne Müller-Thurgau også været en vigtig drue, men hvor den i 1999 dækkede 20.672 hektar, var dette halveret i 2024. I fremgang er den blå Spätburgunder (Pinot Noir), der i 2024 var den 2. mest beplantede drue med 11.437 ha., samt Ruländer (der er det tyske ord for Grauburgunder/Pinot Gris), som i 2024 var plantet på 8.400 ha. mod 2.640 i 1999. Andre druer i fremgang er Weissburgunder (Pinot Blanc) og den lokale Dornfelder.

Tysklands historie indenfor vinfremstilling går helt tilbage til romertiden. Spoler vi frem til nyere tid, nød Tyskland i mange år et stort ry for fantastiske vine – her specielt stor Riesling fra Mosel. I den sidste del af det 20. århundrede steg den internationale efterspørgsel, og for at imødekomme denne, begyndte nogle producenter at massefremstille kommercielle søde vine, hvilket medførte, at Tyskland blev synonymt for kedelige, søde hvidvine.

Dette ry er nu ved at blive ændret af en ny generation af unge tyske vinmagere, der har et stigende ønske om at lave egen vin med fokus på terroir og kvalitet i stedet for at levere druer til masseproducenter. Flere og flere vinbønder anvender økologiske eller biodynamiske metoder i vinfremstillingen for at fremhæve terroiret og de specifikke druer mest muligt. Udover Riesling arbejder mange vinbønder nu også med andre internationale kendte druer som Spätburgunder, Grauburgunder, Weissburgunder og Chardonnay, som de fremstiller i tørre, mineralske udgaver med flot fylde og struktur for at kunne matche den generelle internationale konkurrence og, ikke mindst, efterspørgsel. Klimaforandringer er en medvirkede årsag til, at vinbønderne nu har succes med at fremstille fremragende vine på disse druer, der ellers er mere kendt fra deres sydlige nabo.

Kategorier og tørhed
Tysk vin kan hovedsageligt inddeles i 4 kategorier: Deutscher Wein og Landwein (= bordvin) samt Qualitätswein og Prädikatswein. Qualitätswein (eller ”QbA”) og Prädikatswein skal 100% stamme fra ét distrikt inden for en af de 13 tyske vindyrkningsregioner, og regionen skal være nævnt på etiketten.

På en Qualitätswein vil der stå, hvilken tørhedsgrad, vinen har:

• Trocken/Selection: En tør vin med mindre end 9 gr./l restsukker.
• Halbtrocken: En “halvtør” eller let sød vin med op til 15 gr./l restsukker.
• Feinherb: Et uofficielt udtryk til at beskrive en halvtør vin svarende til Halbtrocken.
• Liebliche: En sød vin med op til 45 gr./l restsukker.
• Süß eller Süss: En sød vin med mere end 45 gr./l restsukker.

 

Prädikatswein angiver en vin af bedre kvalitet med særlige egenskaber, som skal opfylde endnu strengere krav end Qualitätswein. På Prädikatswein oplyses druernes modenhed og høsttypen:

• Kabinett – den letteste Riesling-variant, lavet på druer med en sødme på 67-82 Oechsle (148-188 gr./l sukker). Spænder i stil fra tørre til halvtørre.
• Spätlese – lavet af sent høstede, meget modne druer, der har en sødme på 76-90 Oechsle (172-209 gr./l. sukker). Spænder i stil fra tørre til halvtørre.
• Auslese – betyder “udvalgt, og vinen laves af nøje udvalgte håndplukkede drueklaser, der er blevet ramt af ædel råddenskab med 83-110 Oechsle (191-260 gr./l. sukker). De kan variere i sødme og stil fra semi-tørre til søde vine afhængigt af druernes sukkerindhold og vinifikationsmetoder.
• Beerenauslese – betyder høst af udvalgte, overmodne bær (druer). Vinen er lavet af høsten af individuelt udvalgte, overmodne druer angrebet af ædel råddenskab. Denne type laves kun i år, når vejrforholdene tillader det. Druerne plukkes ved 110-128 Oechsle (260+ gr./l sukker).
• Eiswein – laves af vin, hvor druer har fået frost på vinstokken, og de presses ligeledes, når de er frosne. Disse vine vil have mellem 110-128 Oechsle (260+ gr./l sukker) ved plukning.
• Trockenbeerenauslese – betyder høst af udvalgte, tørrede bær. Vinene laves af høsten af individuelt udvalgte bær, der er overmodne, og som har tørret på vinstokken næsten til rosiner, så sukkerindholdet er meget koncentreret. Plukket ved 150-154 Oechsle. Denne type laves kun i år, når vejrforholdene tillader det.

 

VDP – ”Verband Deutscher Prädikatsweingüter”
For yderligere at bekræfte deres dedikation til kvalitet, er ca. 200 af Tysklands bedste vingårde gået sammen i en privat sammenslutning og har skabt VDP systemet. Det er et forsøg på at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og som styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificerer Tysklands bedste marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).

Hvidvinsdrue fra Caluso i det nordlige Piemonte med en gennemtrængende syre . Velegnet til dessertvine fremstillet på tørrede druer.

Vinområde i Sydfrankrig sydøst for Bordeaux . Området er kendt af mange danskere, da Prins Henriks vinslot, Château de Caïx, ligger her. Cahors laves af druen Malbec (alias Côt, 70%), som giver en fast vin. Druen suppleres med Tannat og Merlot . Området domineres af stort kooperativ , Côtes d’Olt, men der er også mange private vingårde. Historisk har Cahors et stort ry for sin meget mørke vin, kaldet “Vin Noir”, som dog formentlig blev fremstillet ved at indkoge vinen… Men også i dag skal vinen i reglen have et par år på flaske . Vinene der dyrkes i Cahors er meget mørke (sorte) og kraftige og skal som regel have nogle år i kælderen inden de drikkes. Ialt 4200 hkt leverer årligt ca. 30 millioner fl.

Verdens mest isolerede vinmarker ligger på disse øer mellem Australien og Sydpolen. Maorierne er de oprindelige indbyggere, som dog først kom til øerne i 1400-tallet. Primo 1800 kom de første europæere. Nord- og Sydøen dækker et areal lidt større end hele Storbritannien eller Italien , eller en smule under Japan, men der er langt mellem de blot 3 millioner indbyggere på New Zealand og de op mod 150 millioner i Japan… Vinen blev introduceret i 1819, men isolationen, alkoholforbud og prohibitionisme gjorde, at der først kom fart i produktionen i 1980erne. Først i 1969 måtte restauranter sælge vin -og det år var Isabella -en inferiør hybrid- den mest udbredte druesort. Erik Sørensen Vin var blandt pionererne med import fra 1988 -og da var Müller-Thurgau den bedste hvide, vi kunne få! I 1992 skrev den engelske vinkritiker Oz Clarke, at for ham var Sauvignon Blanc fra New Zealand den bedste af sin art i Verden. Og siden er det gået rigtig stærkt… Idag er der godt 24.000 hkt vinmarker (2008), og eksporten er steget fra 150.000 flasker i 1982 til 60 millioner flasker i dag (ud af årlig produktion på ca. 160 millioner fl). Sauvignon Blanc og Chardonnay dækker halvdelen af arealet, men røde druer vinder stadig større udbredelse, især Pinot Noir (nr 1) og Merlot (nr 2). Marlborough på Sydøen dækker halvdelen af arealet, men historisk er Hawke’s Bay det mest berømte og stadig kendt for de bedste rødvine samt flot Chardonnay. Det sydligste område er Central Otago på Sydøen, som dog har lunt klima grundet placering inde i landet. Salget er stærkt koncentreret, da ét firma (Montana med div. bifirmaer) sidder på over halvdelen af salget, tæt fulgt af det multinationale Constellation Brands (bl.a. Selaks). Lidt længere nede ligger andre store firmaer som Villa Maria og St.Clair. Men også private domæner som Sileni skaber stor vin.

Kun få kender Italiens vine til bunds. Antallet er for stort, og selv vine fra samme område, ”Denominacione”, kan svinge voldsomt i både smag og kvalitet. Italien er Verdens største vinland (med Frankrig leveres knap halvdelen af Verdens vin!). Som i andre vinlande, er det meste vin på det jævne, men kvaliteten stiger støt i alle regioner. Italien på 20 sekunder: det kølige nord leverer herlig hvid til at nyde ung og, stærkt generaliserende, to typer rød: mod vest (venstre på kort) stramtandet Barolo & Co., mod øst (til højre på kort) blid, frugtagtig vin, der ofte kan nydes ung -f.eks. Valpolicella og Colli Euganei… Nede på støvlen dominerer druen Sangiovese med hjertet i Chianti omkring Michelangelo’s Firenze. Mod syd er solen så kraftig, at alle druer giver indbydende blød, krydret vin, der kan nydes ung. DOC og DOCG er Italiens svar på Frankrigs “ appellation controlée”, dvs. oprindelse kontrolleret. Betegnelserne garanterer minimum kvalitet og at vinen faktisk kommer fra området, der er trykt på etiketten. Aftapning : de bedste vine er tappet på gods (all’origine, azienda , dal produttori o.l.). Årgange : varierer fra nord til syd. Piemonte “For foden af Bjerg”, dvs. Alperne. Det er en provins i Norditalien omkring Torino. Her laves ofte kompromisløs vin, domineret af stram Nebbiolo -drue fra Barolo. Der laves også flot Barbera . Det er generelt vine, der kræver masser af luft, og ofte har mange år på bagen. Veneto ved Verona, Garda og Venezia er vinøst Vivaldi-land: Vinen er indbydende og venlig og tiltaler de fleste, også de mere kræsne. Her laves let rød Valpolicella ( Ripasso og koncentreret Amarone er undtagelser) og hvid Soave . På Gardas vestbred leverer Lombardiet lignende vin. Alto Adige / Sydtyrol – her i snævre dale i bjergene laves superb hvid og let rød af især tyske druer som Riesling mv. Friuli leverer flot hvid af især Pinot Grigio og fast rød Merlot og Refosco . Toscana Hvem vil ikke gerne eje et slot i Chianti? Rigmænd flokkes omkring Firenze, og en pæn landvin er blevet til superstar… Chianti varierer fra dagligvin til superb Classico og Rufina . I underområderne laves dog de bedste vine såsom Brunello og Vino Nobile fra Montepulciano . Umbria bagved leverer lignende vin samt hvid Orvieto og kostbar Sagrantino . Rom og Napoli Omkring Rom laves lette vine, bl.a. hvid Frascati, der skal nydes ung. Ved Napoli er de hvide suppleret med mørk, kraftig Aglianico , en god drue, der også giver flot vin i Basilicata . Marches og Abruzzo ligger på blide skråninger langs Adriaterhavet fra Ancona i nord til Pescara i syd. Her findes ofte fyldig krydret rød med karakter helt afhængig af slot og udbytte, samt fyldig hvid Verdicchio . De bedste er fremragende, andre ret lig jævn vin fra Puglia mod syd… Puglia (og Salento ) “Hælen i Italien”, leverer godt 1/4 af al vin fra Italien. Det er ofte stærk dagligvin til at blande i tynd vin fra Nord. Ledet af pionér Leone de Castris skaber Salento i dag magtfuld, men frugtrig vin af stadig højere klasse, især Zinfandel ( Primitivo drue) og krydret Negroamaro , ofte blandet med andre druer. De er ofte fremragende køb. Nabo Calabria og Basilicata skaber lignende vin. Sicilien og Sardinien Sicilien er mest kendt for citroner og vulkaner, den mørke Marsala samt dagligvin af Nero d’Avola. Men seriøse vingårde viser, at vingårde i bjergene kan levere stor vin. Sardinien er præget af spansk fortid med Grenache ( Cannonau ) og Carignan , der giver kraftige rødvine.

Landsby i Côtes du Rhône Villages nord for Orange, i departamentet Drôme. Ca. 2000 indbyggere. Fra årgang 2016 må navnet Suze la Rousse højes til AOC Rhône Villages for vin fra parceller også i 3 nabobyer, Bollène (nær autoroute A7), Travaillan og Bouchet. Ialt ca. 2000 hekltar på jordbund, der varierer voldsomt fra sand nær Rhône til mere kalkrig jord. Generelt lunt klima. Bollène er mindre kendt for sin vin end for sit vinuniversitet, mens Suze har et smukt slot.

Lille hvidvinsområde syd for Lyon i det nordlige Rhône . Her fremstilles udelukkende vine på Viognier -druen.

Bundfald er et naturligt biprodukt af vinfremstilling og ældningsprocessen, der kan forekomme i både rød- og hvidvin.

I hvidvine (og af og til rosé- og mousserende vine) tager bundfald oftest form af små krystaller, der falder til bunden af flasken eller klæber til undersiden af proppen. Disse krystaller kan ligne sukker eller glas, men det er harmløst forekommende syrekrystaller, kendt som “tartrater”). Disse krystaller dannes under vinfremstilling ved lave temperaturer, hvorfor de er særligt almindelige i hvidvine, der er blevet nedkølet.

I rødvine er bundfald en kompleks blanding, der inkluderer brugte gærceller, rester af druemateriale og polymerer – lange molekylære kæder lavet af pigmenter, tanniner og andre phenoliske forbindelser. Disse polymerer dannes efterhånden som en vin ældes, så mange rødvine akkumulerer bundfald, når de bliver ældre. Visse vine – især Bordeaux, Vintage Port og andre stærkt koncentrerede rødvine – er berømte for at danne betydelige mængder bundfald, når de ældes.

Bundfald er ikke skadeligt og påvirker ikke vinens smag negativt. Det er ofte et tegn på, at vinen er lidt ældre eller ikke er blevet filtreret eller stabiliseret i samme grad som nogle kommercielle vine. Mange vinentusiaster betragter bundfald som et positivt tegn på, at vinen er blevet lavet med minimal indblanding og kan repræsentere en mere “naturlig” vinproduktion. Men hvis man får det i munden, kan det dog forringe den behagelige vinoplevelse. Derfor bør vine med bundfald dekanteres forsigtigt, inden den serveres.

Spansk D.O. i baglandet til Alicante og Murcia med rød, rosé og hvid vine, som minder meget om naboerne Alicante, Yecla og Utiel-Requeña. Hoveddrue er monastréll til rød, airén og merseguera til hvid, men som i Alicante eksperimenteres meget med andre druer inkl. petit verdot og tempranillo samt chardonnay. Ialt ca. 30 millioner fl/å fra 25.000 hektar.

Guía José Peñin er den mest kendte vinguide i Spani en og har haft stor betydning for den revolution, der har været i kvaliteten af god spansk vin de seneste 25 år. Den er vel nærmest for Spanien , hvad Maroni og Gambero Rosso er for Italien og Guide Hachette , Gault-Millau og Bettane er for Frankrig . Guiden udkom første gang i 1991 -nogenlunde samtidig med, at Spanien begyndte sin nye vinrevolution- og er i 2015 på 25. årgang med godt 1500 sider, som omfatter noter på over 10.000 vine fra over 2000 bodegas. Generelt en så pålidelig guide, som tænkes kan fra Spanien. Vinene kan få op til 100 points. Men en vin på 75-80 points er (p.t. i 2015) faktisk ofte ganske udmærket.

Den kapsel og trådnet, der sættes over proppen på enhver mousseux . “Musselet” er opfundet af Adolphe Jacquesson i 1814. Adolphe stod over for problemet med, at der hver dag eksploderede hundreder af flasker i kældrene til stor risiko for ansatte (og besøgende!). En kraftigere flaske var nødvendig, men også et mere solidt lukke end bare en tyk prop -den kunne ikke holde til 5 atmosfærers tryk. Resultatet var trådnettet og kapslen, der i dag bruges til alle mousserende vine… Adolphe, søn af grundlæggeren i 1798, opdandt også et særligt opbindingssystem til vinstokke, som i dag bruges ikke kun i Champagne , men over hele Frankrig . En trofast kunde til Jacquesson var Napoléon, der brugte den til sit bryllup med Marie-Louise af Østrig og på sine felttog til Wagram og Moskva. Han gav i 1810 huset en særlige guldmedalje.

Er nok den mest kendte af de 10 “Grands Crus” i Beaujolais , som har egen AOP . Området ligger som et af de nordligste af de 10 Crus, som alle ligger i den nordlige del af Beaujolais. Jorden er ofte ren granit, hvor druen Gamay gror på bølgende bakker. En række særlige skråninger er begyndt at få sig et ry og ses af og til på etiketter. De mest kendte er Hauts du Puy, Roches Muriers, Montgenas og la Madone. Hauts du Puy skråningen i Fleurie. En god Fleurie er mere intens og kraftig end anden Beaujolais og er sammen med Juliénas og Moulin-à-Vent kendt for at kunne gemmes med fordel i 3-5 år og fra de bedste domæner kan den holde i 10 år eller længere. Området dækker 847 hektar , som årligt leverer 6-6,5 millioner fl/år.

Kalder man vin, som laves af druens egen gær og i reglen laves så bæredygtigt som muligt. Navnet er ikke beskyttet og skal ikke leve op til officielle krav, men betegner i reglen vine, der laves efter biodynamiske principper -og med kun lidt eller ingen tilsat svovl . Der vil altid være en smule svovl i vinen, da det dannes naturligt under den alkoholiske gæring, men svovl tilsættes som regel ikke. Mennesket har behov for sulfitter, som er unikt ved at kunne binde tungmetaller samt hjælpe leveren og galdeblæren. Vi skal i reglen have ca. 850 mg/dag, som vi får ved hjælp af kød, mælk, æg -og vin. Men for meget sulfitter kan påvirke smagen. Sulfitter tilsættes for at hindre oxidering af vinen og eftergæring på flaske . Naturvine kan ofte kendes på en særlig oxideret aroma , som kan kræve tilvænning. En af pionererne var Kreydenweiss , som fortæller, at denne iltede smag forsvinder ved iltning af vinen -på en åben flaske eller i glasset. Herunder EUs officielle økologi-mærke. Dette mærke kan ses på naturvine -men vin med dette mærke behøver IKKE være naturvin. Se også: http://www.lesvinsnaturels.org/