Siciliens lokale drue til god rødvin, der stort set ikke ses andetsteds. Druen er hårdfør og kan give respektabel vin, selvom udbyttet er højt (hvad det alt for ofte er). De bedste laves dog ved lavt udbytte, bl.a. hos Feudo Montoni og ved Trapani på øens vestkyst.

Del af Puglia , bl.a. med området Salice Salentino, hvoedsæde for bl.a. conte Leone de Castris. Som Languedoc i Frankrig domineret af konsumvin. Men druer som Primitivo , Negroamaro og Malvasia kan give god vin, hvis udbyttet holdes i ro. Salento er den sydlige del af Puglia eller Apulien.

USAs nok mest kendte vinområde, som ligger 1-2 timers kørsel nord for San Francisco. Mere end 450 vinfirmaer har hovedsæde i denne berømte dal, hvor der er 18.000 hkt vinmarker -og stort set ingen ledig jord- som leverer omkring 140 millioner fl/år. Yount var nok den første, der plantede vin her -ved Yountville nær Napa by- mens hans svigersøn Rutherford (en anden lille landsby) fik 400 hkt her nogle år senere. Sidst i 1800-tallet var her allerede omkring 150 vingårde, hvoraf flere stadig lever, nogle dog mere af navn end af gavn. Forbudstiden fra 1920-34 ramt dalen hårdt, men mange overlevede ved at sælge druer eller altervin. Siden har området kun oplevet fremgang, ikke mindst siden 1976, hvor Napa kom på forsiden af aviserne, da Napa vin som de første uden for Europa slog franske 1.Crus i en smagning -tilmed i Frankrig (jvf. filmen “Bottleshock”). I dag gæster 4,5 millioner den blot 32 kilometer lange dal, som også gennemkøres af Napa Valley Wine Train. De mest kendte vine fra Napa laves på druerne Cabernet Sauvignon og Merlot samt hvide af Chardonnay , men de fleste druer trives i dalen. Napa County omfatter hele Napa Valley plus diverse dale omkring dalen, bl.a. Popes og Chiles Valley. Se mere her !

Vigtigt vinland på den sydlige halvkugle, der i de seneste 20 år er begyndt at slippe af med sit ry for kedelig konsumvin. Det store land er nr. 20 i area, ca. 110.000 hktl, men nr. 8 i mængde (knap 1 milliard flasker) med et gennemsnit på knap 80 hl/hkt, næsten dobbelt så meget pr. hektar som Frankrig . Et stift bureaukrati i et apartheid præget land har hindret fornyelse, men i de seneste 10-15 år er bedre kloner kommet, så stadig bedre vin kan laves. Men endnu er det kun godt 100 af de 5000 druedyrkere, der selv laver deres vin; resten leverer stadig til 2-3 store koncerner (KWV og SFV, inkl. Nederburg), som tidligere blev ledet af staten. I dag laver en lille snes vingårde vin af høj klasse, både af landets “egne” druer som Chenin Blanc (lokalt kaldet Steen) og Pinotage ( klon af Cinsault og Pinot Noir) som af internationale druer som Chardonnay , Cabernet mv. De bedste områder ligger alle tæt på Cape Town. Det berømte Taffel bjerg (“Bord”) set fra Cape Town. Mest kendt er Stellenbosch – for mange et af Verdens smukkeste vinområder – Constantia og Paarl. Læs eller download pdf om Sydafrika her!

Glimrende italiensk drue, der stort set kun gror i Friuli og nærmeste omegn. Vinen kan have dybde, race og længde som få, en rig, intens bærduft og pæn holdbarhed -især når den gror på mager jord med lavt udbytte. Muligvis i familie med Mndeuse fra Savoie i de franske Alper -og begge var engang del af kongeriget Savoyen, så noget kan der være om snakken. Kendt som Refosk i naboen Slovenien og Teran i Istrien. Raboso har intet at gøre med den fine Refosco, men gror i omtrent samme område -den kan være god, men så skal høsten være meget sen og udbyttet ekstremt lavt. Og det er det sjældent i denne del af Italien !

Ampelografi er studiet af vinplanter, primært vinstokke, med fokus på identifikation og klassificering af druesorter. Denne disciplin omfatter observation af plantens morfologi, herunder blade, stilke, druer og andre botaniske kendetegn, for at skelne mellem forskellige sorter. Ampelografer bruger ofte en kombination af visuelle observationer og videnskabelige metoder som DNA-analyse for at bestemme druesorterne præcist. Resultaterne af ampelografisk forskning er afgørende for vinproducenter og vinologer for at sikre korrekt identifikation og klassificering af druesorter, hvilket er afgørende for vinproduktion, handel og lovgivning. Ampelografi spiller en central rolle i bevarelsen af vinplantearv og opdagelsen af nye druesorter samt i videnskabelig forskning og innovation inden for vinproduktion og vinavl. Det var ampelografer, der opdagede den tætte forbindelse mellem Italiens Primitivo og Californiens Zinfandel.

Livet er for kort til dårlig vin. Følg link’et her til pdf med “9 gode råd om vin”, indkøb, opbevaring, servering mv.

Biflod til Rhône , som løber gennem hele Bourgogne fra Dijon gennem Chalon, Tournus og Mâcon for at slutte sig til Rhône i Lyon. Området omkring Sãone har ingen vinstokke, men er helt fladt og meget frugtbart -mindelser om dengang, hele regionen var en indsø, som nåede helt frem til Côte d’Or ‘s gyldne skråninger. Nær Mâcon ligger Cluny ‘s historiske kloster (foto), grundlagt 910 af Benediktiner-ordenen, som i Middelalderen var det rigeste og mest lærde og indflydelsesrige i den vestlige verden. Måske blev ordenen for verdslig -da den berømte abbed Peter døde i 1156, gled en del af magten gradvis over til mere ortodokse religiøse ordener som Cistercienserne , der grundlagdes midt i skov nær floden nord for Chalon.

Det gamle og nok første navn for Mourvèdre, druen fra Sydfrankrig . I dag er Mourvèdre det mest almindelige navn for druen. Stammer formentlig fra Alicante , hvor den stadig er hoveddruen især i bjergene vest for byen- Her er der stadig gamle, lavt ydende marker, der viser, hvorfor vinen blev så berømt, at selv Ludvig XIV roste den. I dag bruges druen desværre ofte som “massevin” med højt udbytte, der gør vinen mindre holdbar og karakterfuld.

Italiensk for “Denominazione di Origine Protetta”, dvs. beskyttet navn. VIne (og andre fødevarer) med denne betegnelse bærer et beskyttet navn og er underlagt visse krav til oprindelse og kvalitet. Foruden vin drejer det sig om olivenolie, ris, oste og skinke. EU er ved at ensrette de kontrollerede betegnelser, og DOP afløser det tidligere DOC og DOCG . EU kontrollerer vinens oprindelse -med større eller mindre held- samt hvilke vinmarker, der må bruges til vin, hvilke vinstokke, der må bruges, hvordan de skal plantes, og hvor stort udbyttet der må høstes osv osv. Det italienske system er i dag optaget i EU’s system, og DOP er identisk med AOP i Frankrig . Ingen kontrol er ufejlbarlig, og få vil nægte, at kontrollen svigter af og til i lande som Spanien , Portugal, Italien , Grækenland osv. System kan også ses som kinesisk æske: Inden i en stor “æske” -en stor appellation , f.eks. “appellation Bordeaux “- er en mindre æske, f.eks. appellation Médoc , et mindre område med lidt strengere krav til vinen, som derfor i teorien er finere. Inden i denne mindre æske kan der så være en endnu mindre æske, f.eks. “appellation Margaux “, mindre område med endnu strammere krav til vinen, som derfor er bedre -og dyrere. Man kan groft sagt sige, at jo mindre område, jo større krav til vinen og dermed bedre kvalitet. I Frankrig kan vinen i reglen deklasseres -f.eks. kan en vin fra Margaux deklasseres til Médoc eller endog Bordeaux, hvis vinen ikke lever op til kravene for at bære navnet Margaux. Systemet er eksporteret til “Den ny Verden”, hvor både USA (hvor vinen deler kontrol med våbenkontrollen!), Chile og Australien har indført et lignende system, dog med mindre eller ingen kontrol. F. eks: I Australien er McLaren Vale en del af South Australia, som er del af South Eastern Australia, mens Napa og Mendocino er del af North Coast, som igen er del af “California”.

Lille område i Roussillon i Sydfrankrig berømt for en Vin Doux Naturel, som kan ligne Banyuls fra samme region elleer også Portvinen fra Portugal. Vinen gror ved foden af Pyrenæer bjergene på sort skifer, som giver et meget lunt mikroklima præget af varme dage og ofte kølige nætter. Sorte druer dominerer helt, især Grenache , suppleret emd Carignan og Syrah , som giver en mørk vin, forstærket med alkohol til ca. 16-18 pct. Vinen skal lagre mindst et år og har stor fylde, fduft af sorte bær, kakao mv og lang smag, hvor sødme og syre kan være i fin balance. Der laves også lidt rødvin og hvidvin, lige som en hvid Maury -der kan ligne Rivesaltes – også ses. Areal med vin ca. 330 hektar , årlig høst godt 1 million flasker. Området er også kendt for kraftig bordvin på Grenache og/eller Carignan, der i reglen sælges som IGP eller Côtes du Roussillon. Der er planer om en selvstændig AOP for bordvin fra Maury. Læs mere her!

Godt vinområde i Galicien i Spaniens kølige nordvest. De bedste kan lilgne vinene fra naboen Rias Baixas med en sprød friskhed og stil. Vinen gror langs floden Miño (Minho i Portugal) og bruger de samme druer som naboen Vinho Verde, dvs. Treixadura, Torrontès (også kendt fra Argentina ), Godello , Loureira og Albariño og et væld af andre. De bedste laves i reglen på Albariño og Godello. En del røde laves også på bl.a. Garnacha Tintorera, Tempranillo og de lokale Mencía.

Forfalsket vin og bedrageri -har fundet sted lilge så længe, som man har betalt en højere pris for visse vine end for andre. En kinesisk-indonesisk forretningsmand, Rudy Kurniawan, skal have tjent mere end 10 millioner dollars på at sægle forfalsket vin i USA i 2013, mens italienske myndigheder beslaglagde 30.000 flasker forfalsket Brunello også i 2013. I 2008 fandt Italiens myndigheder 70 millioner liter vin -tæt på 100 millioner flasker- ordinær vin, der blev solgt under kendte etiketter som Brunello og andre -en praksis, som mange italienske slotsejere mente var normal praksis. Noget, som alle vidste, men ikke nævnte, da det var dårlilgt for afsætningen… En rapport fra Frankrig konkluderer, at der er risiko for, at op mod 20% af vinen, som eksporteres, kan være en anden end den, der står på etiketten. Også andre lande har haft deres skandaler i nyere tid, hvoraf dog kun få kommer i mediernes søgelys. Det gælder lige fra Bordeaux ‘ skandaler i 1970erne til forfalskede Mouton’er og Pétrus’er, der blev solgt på auktioner. Der er intet nyt under solen -og et godt råd er at følge engelske Cyrus Redding råd: “Det bedste våben mod forfalsket vin er et perfekt kendskab til, hvad der er godt”. Billede herunder: Forfalsket vin køres ned til floden for at blive hældt ud. Træsnit fra Nürnberg, 17. århundrede.

DOPG for italiensk sød vin fra Veneto fremstillet på druer, der er tørret indendørs, på stråmåtter elleer riste. Vinen laves især i Valpolicella (en rød Recioto) og Soave (hvid Recioto). Ikke ulig Passito, Vin Santo eller fransk “Vin de Paille”. Ved tørringen mister druen 33-50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre.

Ris à l’amande med fløde og mandler er hvid, men vinen bestemmes af den røde sauce, i reglen kirsebær. En kold Peter Heering -den originale kirsebærlikør- er perfekt, men prøv også en ikke for gammel Port, f.eks. let Vintage eller LBV -samt naturligvis Recioto della Valplicella, hvor druen Corvina give en duft der ikke er ulig kirsebær. Også en ung Rimage Banyuls eller Maury er egnet.

En grøn drue fra Piemonte , der har en behagelig aroma af frugt og citrus samt en frisk syre . Har mere klasse end Cortese og har vist sig mere gemmeegnet end vine på Arneis , med mere krop og en rig, indbydende frugt. Minder en del om Vermentino eller Rolle . Bruges i bl.a. Roero og Langhe .

IGT og IGP er klassifikationsbetegnelser for en gruppe af italienske vine.

IGT står får “Indicazione Geografica Tipica” (der på dansk ca. betyder ”typisk geografisk kendetegn”), og IGP står for “Indicazione Geografica Protetta” (der på dansk ca. betyder ”beskyttet geografisk kendetegn”).

Etiketten på IGT- og IGP-vine angiver et geografisk område, der er bredere end de områder, der er defineret for vine med DOC- og DOCG-prædikat.

I IGT- og IGP-vine har vinproducenten lov til at eksperimentere med et bredere udvalg af druer end for vine med DOC- og DOCG-prædikat. Produktionsreglerne er mere lempelige, hvilket fremmer innovation og giver vinbonden større frihed i arbejdet på vingården ift. udbytte og vinfremstillingsteknikker og dermed med at udtrykke sin vinfremstillingsfilosofi.

De to betegnelser ligner hinanden på grund af den geografiske reference, men de er dog ikke helt ens. I IGP-vinene skal mindst 85% af druerne have oprindelse fra området. De resterende 15% må være andre druesorter, og de må enten komme fra samme region eller naboregioner. IGT-vine har færre restriktioner for druematerialet, aftapning og mærkning, og mærkningen tillader et bredere geografisk område.

Vinbønderne gennemgår kvalitetskontrol for at sikre, at de lever op til de præcise standarder for kvalitet og type, før de kan blive tildelt prædikaterne IGT- og IGP, som er niveauet højere end italienske bordvine, VdT – “Vino da Tavola”.

Italiensk synonym for Muscat , i reglen Moscato d’ Asti , identisk med Muscat Blanc à Petits Grains. Zibibbo er identisk med Muscat d’Alexandrie og gror på Pantelleria ved Sicilien .

Portugisisk og afledt af arabisk (garafa flaske ). Vinmæssigt betyder det “lagret på flaske”. Vinen malde sig Garrafeira, når den har lagret mere end 3 år inden den frigives til salg, mindst ét år på flaske. Vinen er i reglen blandt de bedste fra de enkelte firmaer -men således ikke et kvalitetstegn!

Beaumes-de-Venise er en berømt appellation i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig, kendt for både sine søde Muscat-vine og sine tørre røde vine. Denne appellation, der ligger i Vaucluse-departementet, byder på en rig historie og et unikt terroir, som skaber nogle af de mest karakteristiske vine i regionen.

Historie og Geografi

Historie: Beaumes-de-Venise har en lang historie som vinproducerende område, med beviser for vinproduktion, der går tilbage til den romerske æra. Byen Beaumes-de-Venise nævnes i dokumenter fra det 14. århundrede, og området har været kendt for sine vine siden middelalderen. Navnet “Beaumes” kommer fra de naturlige huler (“balmes”) i kalkstensklipperne omkring landsbyen.

Geografi: Appellationen ligger ved foden af Dentelles de Montmirail, en række karakteristiske kalkstensklipper, som danner en dramatisk baggrund for vinmarkerne. Området nyder godt af et middelhavsklima med varme somre og milde vintre, samt en stærk indflydelse fra Mistral-vinden, som hjælper med at holde druerne sunde ved at reducere fugtighed og forhindre sygdomme.

Appellationer

Beaumes-de-Venise omfatter to primære AOC’er (Appellation d’Origine Contrôlée):

Muscat de Beaumes-de-Venise: Denne appellation blev etableret i 1945 og er kendt for sine søde, forstærkede dessertvine lavet af Muscat-druen (Muscat Blanc à Petits Grains og Muscat Noir à Petits Grains). Disse vine er kendt for deres intense aromaer af honning, abrikos, fersken og blomster, samt deres behagelige sødme og balancerede syreindhold. Produktionen indebærer ofte gæring, der stoppes tidligt ved tilsætning af druesprit, hvilket bevarer druernes naturlige sukkerindhold.

Beaumes-de-Venise: Denne appellation blev tildelt AOC-status for tørre røde vine i 2005. Rødvinene her fremstilles primært af Grenache og Syrah, med mindre andele af Mourvèdre og andre tilladte druesorter. Disse vine er kendt for deres fylde, rige frugtsmag, krydderier og silkebløde tanniner. De repræsenterer en typisk sydlig Rhône-stil med varme, fylde og kompleksitet.

Terroir og Dyrkningsmetoder

Terroir: Jorden i Beaumes-de-Venise består hovedsageligt af kalksten, ler og sandsten, som bidrager til vinens mineralitet og struktur. De bedste vinmarker ligger på skråningerne af Dentelles de Montmirail, hvor druerne kan drage fordel af optimal sollys og dræning.

Dyrkningsmetoder: Vinproducenter i Beaumes-de-Venise anvender en kombination af traditionelle og moderne dyrkningsmetoder for at sikre høj kvalitet. Mange vingårde praktiserer bæredygtig landbrug, og nogle er certificerede økologiske eller biodynamiske. Høstning foregår typisk manuelt for at sikre, at kun de bedste druer bruges i vinfremstillingen.

Smagsprofil og Madparring

Muscat de Beaumes-de-Venise: Disse søde vine har en karakteristisk smagsprofil med noter af honning, citrus, eksotiske frugter og blomster. De er ideelle som dessertvine og passer godt til frugttærter, foie gras, blå oste eller blot som en afslutning på et måltid.

Beaumes-de-Venise røde vine: Rødvinene har en rig og frugtagtig smagsprofil med noter af mørke bær, krydderier, lakrids og undertiden en let røget karakter. De passer fremragende til grillede kødretter, vildt, fyldige gryderetter og modne oste.