Barolo er navnet på en af Italiens helt store vine, og det er samtidig også både navnet på en landsby, der ligger midt i appellationen, der ligeledes hedder Barolo. Appellationen fik som en af de første i Italien DOCG-status i 1980.

Den ligger i det større vindistrikt, Langhe, der ligger i den nordvestlige italienske provins, Piemonte ved foden af de franske og schweiziske alper (Piemonte betyder “ved foden af bjerget”).

Vinen er kendt som “kongernes vin og vinens konge”. Den er lavet på 100% Nebbiolo og er en stor og tanninrig vin med stor bouquet, som ofte vil udvikle sig med 5-10 år eller mere på flaske. Vinen er bedst sammen med mad – gerne kraftig og proteinrig mad.

Vinen kan komme fra en af de 11 små kommuner: Barolo, La Morra, Monforte d’Alba, Serralunga d’Alba, Castiglione Falletto, Novello, Grinzane, Verduno, Diano d’Alba, Cherasco and Roddi. En Barolo skal lagre minimum 38 måneder inden salg, hvoraf minimum 18 måneder skal være på fad. En Barolo Riserva skal lagre minimum 62 måneder inden salg, hvoraf minimum 18 måneder skal være på fad.

I 1990’erne begyndte et opgør mellem traditionalister og modernister i Barolo. De første stod – lidt karikeret – for alenlang maceration af hele klaser med stilke i gamle kastanjefade, der resulterede i vine, som i heldigste fald var tilnærmelige efter 8-10 år. Modernisterne ville lave lækre, tidligere modne vine med kortere maceration og lagring i toastede 225 l. barriques.

Forkortelse på en Champagne -etiket, står for Récoltant coopérateur, dvs. medlem af kooperativ , som får lavet sin vin i et kooperativ, men selv sælger den. Når kooperativet sælger den, bør der stå CM på etiketten.

Gambero Rosso (“Den røde Reje” på dansk) er den bedst kendte guide til Italiens vine og er udkommet hvert år siden 1988. Ca. 2200 vingårde gennemgås, 20.000 vine smages (i 2015 udgaven), og de udvalgte vine får mellem 0 glas (ok) og 3 glas (bedst, i reglen blot 300-400 vine). En vin kan få 2 røde glas -ellers er de sorte- hvis den anses for særligt god -og god nok til at komme i finalen til at få 3 glas. Har en vingård haft 10 vine med 3 glas i guiden, får den desuden en stjerne, tilsvarende 2 stjerner for 20 vine med 3 glas og 3 stjerner for 30 vine med 3 glas. Vingården behøver dog ikke hvert år at få 3 glas for en vin. Ikke alle vingårde sender vin ind, men kun få ønsker ikke at være med… Gambero konkurrerer med Guida Maroni om et rent ry i land, hvor bestikkelse næppe er ukendt. Guiden blev oprettet i samarbejde med Slow Food organisationen, som blev oprettet det år, hvor den første MacDonald’s åbnede i Italien , ved den spanske trappe i Rom . Der var demonstrationer og meget andet. Men i dag husker man bedst ordene om, at kvalitet var ikke fast food, men slow food. Denne forening har medlemmer i mange lande i dag. I dag skrives guiden af et panel ledet af Gianni Fabrizio, Eleonora Guerini og Marco Sabellico.

Det italienske navn for Sydtyrols lokale drue Vernatsch (og i Tyskland kendt som Trollinger). Den gror mest i Sydtyrol ( Alto Adige ), men har også bredt sig sydpå til Trentino. Den giver en feminin og elegant vin, som fremstår delikat og let til mellemfyldig i stilen med fintkornede tanniner. Druen oplever lidt af en renaissance disse år. Den er yderst velegnet som aperitif, når den serveres kølig – gerne til snacks med salami og kold skinke – foruden til lettere italienskinspirerede retter med pasta, kylling, svampe samt pizza.

Mosel eller rettere Mosel- Saar – Ruwer inkl. to smalle bifloder, er for mange essensen af tysk hvidvin -klassisk Riesling med intens, sprød, frisk aroma af forår, meget let (ofte kun 7% alk!), tør eller sød, men altid sprød og forbavsende lang -en tørstslukker, som næppe kan overgås! De bedste vine er herlige unge, men lagrer med ynde, de bedste vine i 20, 30 år eller mere. Vinen tappes typisk på slank, høj flaske af grønt glas, mens vinen fra Rhinen bruger brunt glas. Området dækker knap 13.000 hektar (årligt ca. 150 millioner fl) fra syd for Trier i syd til Koblenz i nord. De bedste vinbjerge er stejle (gennemsnitlig hældning 20%, men mange er endog mere stejle), vendt stik syd eller vest og dækket af sort skifer, som optagere solens varme og derved hjælper druerne til modning. Centrum ligger omkring Bernkastel (med Wehlen, Ürzig, Brauneberg og Graach) og Trier -med Maximin Grünhaus og Scharzhofberg (foto) fra hhv. Ruwer og Saar). De bedste vine herfra (oftest medlemmer af VDP ) er nogle af de mest uforlignelige og uforglemmelige hvidvine i Verden.

Bacchus er også navnet på en hvid druesort, der hovedsageligt dyrkes i Tyskland og Storbritannien. Druen er en krydsning af (Silvaner x Riesling) x Müller-Thurgau og blev udviklet i 1933 af Peter Morio og Bernhard Husfeld ved Geilweilerhof Institute for Grape Breeding i Tyskland.

• Karakteristika: Bacchus-druen er kendt for at modnes tidligt og trives godt i kølige klimaer. Den er ofte plantet i områder, hvor andre druesorter som Riesling og Müller-Thurgau måske ikke trives så godt på grund af det køligere klima.
• Smag og Aroma: Vin lavet af Bacchus-druen har typisk en frisk, frugtagtig smag med noter af stikkelsbær, æble, pære og undertiden en let blomsteraroma. Den kan have en høj syreindhold, hvilket gør den til en frisk og livlig vin.
• Stil: Bacchus-vine er ofte tørre eller halvtørre og kan drikkes unge. De bruges til at lave både enkeltvarietal-vine og blandingsvine, hvor de tilføjer friskhed og aroma.

Bacchus som både en mytologisk figur og en druesort er forbundet med vinens verden, hvor mytologien bringer en kulturel og historisk dimension, mens druesorten bidrager praktisk til vinproduktion i køligere vinregioner

I romersk mytologi er Bacchus guden for vin, frugtbarhed, fest og ekstase. Han svarer til den græske gud Dionysos. Bacchus blev dyrket i festlige ritualer kendt som Bacchanalia, der ofte involverede vin, sang, dans og ekstatiske ceremonier.

Provins i Syditalien med Italiens 3. største by Napoli som hovedstad. I Oldtiden var dette måske Italiens mest berømte vinområde med vine som Faleernum, men i dag er der ikke så meget at prale af. Årligt knap 400 millioner liter fra 48.000 hektar vin, ofte på ganske frugtbar vulkansk jord. Mest kendt er Taurasi (DOPG på druen Aglianico ) og andre fra marker omkring Avellino. Amalfi kysten og Capri er så smukke, at man ikke kan andet end skuffes oveer det meget fattige indre af landet, hvor rustikke landvine excellerer. Meget af vinen laves til -og konsumeres af- de hundredtusinder af turister til Sorrento og omegn. Potentialet er der til kvalitet, men EU -støttede vingårde har vist vejen. Men fattigdommen -måske pga. Mafiaen- har nok en god del af skylden for tingenes tilstand.

Ved grøn høst tynder vinbonden ud i de endnu ikke modnede drueklaser for at holde udbyttet nede og forbedre koncentrationen i de tilbageværende druer. Der fjernes også blade fra vinstokkene for at sikre god ventilation og mindre risiko for råd. Grøn høst foretages mest i produktionen af kvalitetsvine og foregår omkring juli måned mens druerne endnu er hårde og umodne.

Vigtig vinby i Rheingau i Tyskland . Herfra kommer meget fyldige Riesling vine med en ren smag og selv i dårlige årgange er vinene gode. De fleste af de bedste Rheingau-producenter har vinmarker her. Bedste vinmarker har ofte “Berg” som fornavn, f.eks. Rüdesheimer Berg Rottland. Druen er 100% Riesling. Byen har en smuk beliggenhed ved foden af stejlt bjerg (en svævebane fører derop) ved foden af Rhinen, hvor en færge fører over til Bingen i Rheinhessen . Byen besøges af hundredtusinder af turister årligt, som dog nok så meget kommer for at more sig i de mange knejper i Drosselgasse. Rüdesheim er også mindre kendt vinby i Rheinhessen, der sælger den oftest mddelmådige Rüdesheimer Rosengarten.

Vinområde i Loire med tørre og aromatiske hvidvine på Sauvignon Blanc-druen. Kan minde lidt om vinene fra naboen Pouilly-Fumé. De bedste vine kan ligge 5 år eller mere, men vinen nydes i reglen inden for 2-3 år. Her laves også en del rødvin og rosé på druen Pinot Noir. Ialt ca. 2000 hkt, som årligt leverer ca. 15 millioner fl/år.

By og kommune i Pessac-Léognan AOC , del af Graves i Bordeaux . Her fremstilles superb rødvin og hvidvin på grusbanker. Bedst kendte slotte er Domaine de Chevalier, Haut -Bailly og Carbonnieux. Hele 6 af de blot 13 Crus Clasés i Graves ligger her. Ialt 725 hkt (ud af de totalt 1600 hkt i Pessac-Léognan AOC).

Peter Winding (f. 1955), læge og freelance-vinskribent. Efter i en række år at have skrevet talrige artikler om vin grundlagde han i 1992 sammen med hustruen Elsebeth Lohfert ” Vinbladet “, Danmarks eneste specialmagasin om vin. I 1987 udgav han bogen ” Graves – Bordeaux ” på et tidspunkt, hvor hvidvinene i Bordeaux gennemgik en rivende udvikling. Hovedværket er måske “Vinguide til Bordeaux” (udg. 2001), 312 sider opslagsbog om udvalgte slotte fra Bordeaux, der koncist og præcist omtales. En ny udgave af bogen er på trapperne af bogen, der også er solgt til udgivelse i de engelsktalende lande -en sjælden ære for en dansk vinbog! Han udgiver sammen med hustruen Elsebeth Lohfert “Vinbladet”, siden 1992 Danmarks eneste specialmagasin om vin og i dag internationalt anerkendt. I 1990 producerede han tv-filmen “Følg med til Bordeaux”, der senere blev fulgt op af “Vinens fire årstider”, en film i fire afsnit, der fortæller, hvordan en vin bliver født på Château Palmer. Yderligere lavede han en tv-film om Prins Henriks familie i Cahors . “Vinens fire årstider” er oversat til engelsk og har blandt andet været vist flere gange i Japan. Gennem mange år har Peter Winding været guide for Region Rejser i Bordeaux, Bourgogne og Cahors, og det er ikke helt almindelige vinrejser – de foregår på cykel. Yderligere rejser han landet tyndt som en inciterende foredragsholder, ligesom han bliver brugt som international smager og dommer. Bordeaux har gennem alle årene haft Peter Windings store interesse. Efter flere år som læge i Norge og specielt Sverige fik han ideen til at skabe et skandinavisk forum af læger, hvori man diskuterer og formidler de positive aspekter ved et moderat alkoholforbrug. Det blev til gruppen Scandinavian Medical Alcohol Board (SMAB), stiftet i 1994 sammen med læge Erik Skovenborg . SMAB har gennem årene afholdt internationale konferencer i Skandinavien med verdens førende forskere inden for moderat alkoholforbrug. Peter Winding har også gang i med et større forskningsprojekt omkring alkohol og tarmsygdomme sammen med professor, dr. med. Henrik Hein på Vejle sygehus. Peter Winding er en ivrig dyrker af tennis, badminton og ikke mindst skisport, hvor børnene Jeppe og Ingeborg endelig får mulighed for at være sammen med deres far. Tre år senere producerede han tv-filmen “Følg med til Bordeaux”, der senere blev fulgt op af “Vinens fire årstider”, en film i fire afsnit, der fortæller, hvordan en vin bliver født på Château Palmer. Yderligere lavede han en tv-film om Prins Henriks familie i Cahors. “Vinens fire årstider” er oversat til engelsk og har blandt andet været vist flere gange i Japan. Gennem mange år har Peter Winding været guide for Region Rejser i Bordeaux, Bourgogne og Cahors, og det er ikke helt almindelige vinrejser – de foregår på cykel. Yderligere rejser han landet tyndt som en inciterende foredragsholder, ligesom han bliver brugt som international smager og dommer. Bordeaux har gennem alle årene haft Peter Windings store interesse. Ingen anden skrivende dansker har fulgt udviklingen i Bordeaux så intensivt, og det resulterede i 2001 i bogen “Gyldendals Vinguide til Bordeaux”, et 312 siders opslagsværk med en beskrivelse af de bedste slotte. Efter flere år som læge i Norge og specielt Sverige fik han ideen til at skabe et skandinavisk forum af læger, hvori man diskuterer og formidler de positive aspekter ved et moderat alkoholforbrug. Det blev til gruppen Scandinavian Medical Alcohol Board (SMAB), stiftet i 1994 sammen med læge Erik Skovenborg . SMAB har gennem årene afholdt internationale konferencer i Skandinavien med verdens førende forskere inden for moderat alkoholforbrug. Peter Winding dyrker også tennis, badminton og ikke mindst skisport, hvor Jeppe på 19 og Ingeborg på 16 endelig får mulighed for at være sammen med deres far.

En forholdsvis ung, fadlagret Port med rubinrød farve , frugtagtig i duft og smag, fyldig, men ikke så blød som tawny . Den perfekte ruby er VIntage eller LBV Port, men de fleste billige har kun den svageste antydning af disses karakter.

Australiens mest isolerede vinland, som leverer en god del konsumvin (Houghton, ejet af BRL Hardy/Constellation), men også stadig mere kvalitetsvin fra bl.a. Margaret River, Great Western og andre områder, som ofte dog sælges som Western Australia. Chardonnay kan være flot, men også bærpræget Shiraz og Cabernet .

Celebert vinområde (W.O.) og smuk gammel universitetsby i Sydafrika , ca. 45 km øst for Cape Town og blot 15 km fra False Bay’s kølige kystklima. Stellenbosch er måske landets mest berømte område for rødvin, især Cabernet og Merlot , men leverer på de højere liggende skråninger også fremragende Chardonnay , Chenin Blanc og Sauvignon Blanc -ikke mindst i Thelema’s berømte Simonsberg (foto) samt Mulderbosch og Kanu Estate. Klimaet er lunt middelhavsklima, men mildnet af havets nærhed, hvor en kold havstrøm betyder, at sommerens gennemsnitstemperatur sjældent kommer over 20 grader. Sommeren er dog tør, så kunstvanding er en nødvendighed. Jordbunden er meget varieret, men er domineret af ler (ordinære vine) og forvitret granit (bedst). Stellenbosch leverer knap 10% af Sydafrikas vinproduktion, men en stor del af de bedste vine, selvom en række store vinhuse med mere ordinær vin også hører hjemme her, bl.a. Stellenbosch Farmers (flere etiketter) og Bergkelder.

AOC i det sydlige Rhône , som omfatter godt 90 små kommuner, hvoraf 17 må tilføje deres navn på etiketten sammen med AOC Côtes du Rhône Villages. Disse omfatter:
Cairanne
Plan de Dieu
Rousset les Vignes
St.Pantaléon les Vignes
Visan
Chusclan
Puyméras
Sablet
Séguret
Vinsobres (nu AOP )
Laudun
Roaix
Saint Gervais
Signargues
Beaumes de Venise (nu egen AOP)
Massif d’Uchaux
Rochegude
Saint Maurice
Valréas
Rasteau (nu egen AOP)
I dag er Cairanne langt den bedste -og den anses i reglen for i klasse med Vacqueyras og tæt på Gigondas (som også var en af de oprindelige Villages). Fra godt 10.300 hkt laves 40-50 millioner fl/år, ca. 2/3 fra de navngivne landsbyer, mens den sidste trediedel kommer fra de øvrige godt 75 landsbyer. Vinene gror i reglen på stenet jord i typisk middelhavsklima præget af sol og den stærke Mistral vind. I den nordlige del af området -Valréas og Vinsobres, er klimaet lidt køligere. Druerne er Grenache (mindst 50%) suppleret med Syrah og Mourvedre (ialt minimum 20%) samt andre druer tilladt for AOC Rhône (dog maximalt 20%). Vinen skal holde mindst 12,5% naturligt (dog 12% for rosé og hvid) med et basisudbytte ikke over 35 hl/hkt (dog 34 hlk/hkt med kommunenavn). Séguret ligger smukt nær Gigondas og er en af de 17 navngivne Crus i Rhône Villages.

Nabo til Sauternes med lignende sød og gylde hvid dessertvin , der er meget lig Sainte Croix du Mont, en anden nabo. Ca. 365 hkt med Semillon + lidt Sauvignon og Muscadelle, der årligt leverer omkring 2 millioner fl/år.

Udgives af foreningen af italienske sommerliers og er et digert værk med op mod 1800 sider hvert år. Vinene kan få op til 5 drueklaser. Har i dag ændret navn til Bibenda -men vinene kan stadig få op til 5 drueklaser.

Lille vinby i Côte de Nuits i Bourgogne med den verdensberømte Chambertin Grand Cru mark. Godt 550 hektar med druen Pinot Noir, hvoraf 2/3 sælges som Gevrey Chambertin ( Village ), mens resten er delt mellem Grand Cru og 1. Cru . Ialt ca. 2,5 millioner fl/år. Når vinen er bedst, hører den til de fineste vine fra Bourgogne, med mere krop end ellers i Bourgogne, og en ofte rig, dyb og intens aroma , især efter nogle år på flaske . Byen har hele 9 af Bourgogne’s Grands Crus: Chambertin og Chambertin Clos de Bèze (som også kan nøjes med at sælges som Chambertin) samt naboerne Latrichières, Chapelle, Mazis (eller Mazy), Chames (som omfatter Mazoyères), Ruchottes og Griottes -alle med det stolte efternavn: Chambertin. Ialt 87 hektar med årligt ca. 330.000 flasker. “Chambertin -Roi des Vins” -“Kongernes vin”. Fint gammelt skilt. Et stort antal 1.Crus dækker blot 86 hektar. De bedste kan mache de ofte mere kostbare Grands Crus -især fra den fine skråning nord for byen, der potentielt kan elvere bedre vin end de lavere liggende GrandsCrus som især Charmes Chamebertin. Mest anset er Clos St. Jacques og Cazetiers. Andre gode 1.Crus er Lavaux St.Jacques, Varoilles og Combottes samt Combe aux Moines. Den almindelige “Gevrey” kan også være excellent, med bouquet og længde, men meget afhænger af dygtighed hos dyrkeren. De mest ansete domæner er Alain Burguet, Bouchard Père & Fils, Damoy, Dugat-Py, Mortet, Roty og Armand Rousseau.