Var det ikke Charles de Gaulle, der indså, at man ikke kan holde orden i et land med 365 forskellige oste? Når det gælder kombinationen af ost og vin, er antallet af muligheder dog oppe i det mangecifrede! Ost og rødvin er reglen i Danmark, som også i Frankrig -praktisk med rødvin efter hovedretten og inden den søde dessert! Men denne tradition er ikke altid idéel… Mange ostetyper kan med fordel spises som forret -som led i spansk tapas (prøv en spansk hvidvin fra Rueda ) eller italiensk antipasti- (en god Soave er læskende og alsidig) ikke mindst faste komælksoste og de fleste gedeoste (druen Sauvignon Blanc og gedeost er et fantastisk match). Som mellemret mellem hovedretten og desserten kan syrlig eller sød hvidvin (eksempelvis Riesling fra Alsace eller Tyskland ) faktisk være perfekt til mange typer ost, ikke mindst de lagrede eller stærke -disse oste vil faktisk tage livet af mange rødvine. Til fast komælksost, brie og Camenbert kan både rød og hvid vin bruges, mens en blåskimmelost ofte vil være bedst med en sødlig hvidvin. Hvis gæsterne er inviteret på “ost og rødvin”, kan man med fordel servere et par forskellige vine til at matche de forskellige typer ost, men prøv at invitere på ”ost og hvidvin”, og spørg vinhandleren til råds om sammensætningen. Læs mere om mad og vin her!

Rødvinsdrue fra Veneto , især Valpolicella og Bardolino , den er mindre robust og langt mindre udbredt end hvoeddruen Corvina . Den kan kendes på sit bær, der ser ud som om, der er strøet mel over klasen. Druerne er rød-lilla, og det karakteristiske ved smagen er en let genkendelig bitterhed.

Ganske lille vinområde i det nordlige Côtes du Rhône over for Valence. Nabo til Cornas , der skaber kraftig rødvin, men St. Péray leverer kun hvidvin af druerne Marsanne og Roussanne . Moderne teknik giver mere friske hvidvine, som dog skal nydes ret ung. En del laves også mousserende på Méthode Traditionelle. Ca. 52 hkt for omkring 200.000 fl/år.

Spanien kan blive et af Verdens bedste vinlande. Med tiden… Spanien er på få år blevet et af Verdens mest spændende vinlande, dog stadig kendt som tilbudsjægerenes foretrukne jagtmark. Spanien er med 1,4 millioner hkt det største vinland, i areal, i Verden, men i mængde er Spanien nr. 3, med godt 4,5 mia. fl/år ca. den halve mængde af Frankrig eller Italien . Det lave udbytte skyldes et tørt klima. Klima varierer fra lunt klima ved Middelhavet til ekstremt fastlandsklima inde i landet med hede somre og frysende vintre. Ved Atlanterhavet i nord er klimaet køligt og vådt. Spanien på 20 sekunder: – Rødvin domineres helt af druen Tempranillo og varierer i kvalitet fra jævn dagligvin til sublim stjernevin. Kun ved Middelhavet dominerer andre druer som Garnacha ved floden Ebro og Monastréll ved Valencia . – Hvidvin er kun sjældent af interesse med visse undtagelser, bl.a. ved Duero samt Barcelona, der også leverer den mousserende Cava . I syd dominerer hedvinen Sherry , der kan være tør eller sød og alt ind i mellem. Spanien har kopieret sin klassifikation efter Frankrig og Italien. D.O. Denominacion de Origen Appellation Controlée. Oprindelse og (minimums) kvalitet kontrolleres. D.O. C. D.O. + Calificada, svarer til Italiens DOCG . Rioja og Priorat . Vino de la Tierra, “landvin”, som fransk ‘vin de pays ‘ og italiensk ‘ IGT ‘. Aftapning: god vin tappes på vingård -“Embotellado en Origen” o.l. Crianza , Roble : lagret i eg , typisk 3-12 måneder efter område. Reserva : lagret i reglen 3 år, på flaske og i egefad. Gran Reserva : lagret i reglen 4-5 år, typisk mindst 1 år i eg og 1-2 år på flaske. Nordspanien: Galicien : Det nordlige kølige område ud mod Atlanterhavet leverer små mængder hvidvin, bedst på druen Albariño fra Rias Baixas (De nedre floder tæt på Oceanet). I baglandet også lidt rød, bedst på druen Mencía, især fra Bierzo , der teknisk set er Leon og ikke Galicien. Ribera del Duero , Toro , Rueda : Langs Duero floden nær Valladolid, den gamle hovedstad, skabes fyldig rød Tempranillo, Ribera del Duero og Toro, med virkelig race og kraft samt flot hvid Rueda af Verdejo ´druen. Med rette anset for en af Spaniens bedste vinregioner. Rioja, Navarra : I læ af Baskerlandet laves elegant rød af Tempranillo (+ lidt Carignan og Grenache ): Rioja omkring Logroño, mens navnet er Navarra i området syd for Pamplona, kendt for Hemingway’s tyrefægterløb… De bedste hører til Spaniens store vine. Galicien :Omkring pilgrimsbyen Santiago de Compostela og La Coruña laves vine ikke ulig Portugal’s Vinho Verde. Vådt køligt klima giver let, sprød hvid af druen Albariño (Portugals Albarinho) trods ofte (alt for) højt udbytte. Mest kendt er Rias Baixas, men også Ribeiro nyder godt ry. Andre druer bruges også, bl.as. Loureiro . De røde druer har sværere ved at modnes her og er ikke af betydning. Aragón : Det gamle kongerige har smukke Zaragoza ved Ebro som hovedstad. Druen Garnacha (Grenache i Frankrig) og Carignan er alle født her. Det er et tørt, ekstremt klima, der kan levere stor vin, men de daglige vine dominerer desværre i Cariñena , Calatayud og Campo de Borja. Tættere på Pyrenæerne og Frankrig leverer Somontano lettere vine. Catalunya og Barcelona: Salget af den mousserende Cava har skabt formuer, som er investeret i Penedès -rød og hvid- samt vine fra bjergene i baglandet, Terra Alta, Tarragona, Montsant samt den mondæne, og ofte kostbare, Priorat. Vinene er ofte gode, men meget afhængig af talent på vingården. Resten af Spanien: La Mancha : Det høje plateau syd for Madrid og Toledo er Europas største område og leverer mere end halvdelen af al vin fra Spanien, en god del dog destilleret til Jerez brandy. Hoveddruen er den hvide Airén , mens rødvinene mest fremstilles af Tempranillo, ofte suppleret med Cabernet , Merlot osv. Det hede, tørre klima giver mest dagligvin, men mindre vingårde har vist, at her kan laves udmærket vin. Naboerne Valdepeñas , Almansa , Ribera de Jucár leverer lignende vin. Oftest jævn vin og ofte et godt køb. Alicante , Valencia : langs Middelhavet syd for Katalonien er klimaet tørt og mildt -perfekt til druen Monastrell ( Mourvedre ), som bruges til masseproduktion af kraftig dagligvin, der kan være glimrende køb under navne som Valencia, Alicante, Utiel-Requeña, Yecla og Jumilla. Der er mange navne til stort set samme vin! Bobal giver god rosé. Extremadura : stort område i Spaniens sydvestlige hjørne -og faktisk en direkte forlængelse østpå af Portugal’s Alentejo område. Ribera del Guadiana er vigtigste område med rund fyldig rød, hvid og rosé. Sherry : Det varme klima -dog med kølige vinde fra Atlanterhavet – i Andalucia er perfekt til Sherry, som skabes på kalkrig jord omkring Jerez og Sanlucar de la Barremada. Historisk har naboerne skabt vine af samme type, f.eks. Montilla nær Cordòba og Málaga. Læs eller download pdf: Vuelta de Espanya !

Drue til hvid Rhône , især Hermitage og naboerne Crozes Hermitage, St.Peray og St. Joseph. Vin med indbydende frugt, let fedme, som i reglen bør nydes ung. Blandes ofte med Roussanne , der kan have mere race . Bruges i dag i hele Rhône dalen og i Languedoc – Roussillon .

Navnet på floden, som skabes ved byen Bordeaux , hvor Garonne og Dordogne løber sammen. Også navnet på departementet, som leverer vinen Bordeaux.

Hyggelig landsby med fornem rød Pinot Noir fra Bourgogne ‘s Côte de Nuits mellem Clos Vougeot og Nuits Saint-Georges -helt overskygget af de mange celebre Grand Cru marker. Ialt 220 hektar , som årligt leverer knap 1 million flasker inkl. en række celebre 1.Crus som Malconsorts og Suchots. En række celebre små marker hører hjemme i Vosne Romanée -bl.a. La Romanée, Romanée-Conti , Richebourg , la Tâche, Romanée St.Vivant, Grands Echezeaux , Echezeaux, La Grande Rue.

Grøn tysk druesort, krydsning RieslingxSilvaner, der generelt giver middelmådige vine. En god “Muller” kan dog have indbydende aroma og friskhed og smager godt helt ung. Dens problem er, at producenterne ofte bliver fristet af dens evne til at give endog meget store udbytter. Meget anset i Alto Adige (Sydtirol) og Trentino i Italien .

Fransk for slot. I vinsammenhæng anvendes ordet om en vinejendom, hvor der laves vin af druer fra egne marker -selvom den ikke har tårne eller voldgrav! Begrebet Château bruges er mest kendt fra Bordeaux , men ses mere og mere i andre områder i Frankrig .

Landsby i Côtes du Rhône Villages. Ligger nord for “hjertet” af Rhône’s Villages tæt på Côteaux du Tricastin og har noget køligere klima. I gode år laves her glimrende vin.

Tysk for “skumvin”. Anvendes om jævne mousserende vine, der ikke er gode nok til at må kaldes sekt .

En af de oprindelige 4 Rhône Villages fra 1967 (på tegnebrættet fra 1953). De andre var Gigondas, Cairanne og Chusclan. Årligt laves 3-4 millioner flasker baseret på Grenache , suppleret med især Syrah . Den røde har godt ry, fyldig, rund med fin frugt. Den hvide har også et godt ry, men produktionen er lille. Den hyggelige by (omkring 5000 indbyggere) ligger på højre side af Rhône floden nær Bagnols sur Cèze og er en typisk Rhône med snævre gader, som synes uændret i århundreder. Byen er gammel. På plateau over byen ligger Camp de Caesar (foto), en gammel romersk lejr, som i dag er den største arkæologiske udgravning i det sydlige Frankrig . Vin herfra blev sendt til pavehoffet i Avignon , uanset at indbyggerne siden bekendte sig som protestanter!

Appellation i Bourgogne -“Bourgognes skråninger”- som i 2011-12 afløste den gamle AOP , “Bourgogne Grand Ordinaire”. Den gælder for rødvine og hvidvine, hvor druerne kan komme fra et større område af Bourgognes yderområde. Desuden tillader denne appellation brug af flere druevarianter udover Pinot Noir og Chardonnay, som de blå Gamay og César og de grønne Aligoté, Melon de Bourgogne, Pinot Blanc og Pinot Gris. De røde vine er generelt livlige og frugtige, mens de hvide har ren aroma og stor friskhed.

Itaiensk drue til rødvin fra Piemonte , hvor den ses i Asti , Langhe og Chieri sqamt Monferrato, alle omkring Asti. Druen er i familie med Nebbiolo , Barolos store drue, men i stil er vinen anderledes -den har Nebbiolos syre og tannin , men slet ikke dennes klasse og rige bouquet . Vinen blev meget udbredt i 1800-tallet, da den var resistent over for Meldug, som tog livet af Barbera . I dag kan man teknisk holde syren og de tørre tanniner i balance ved kold gæring og kortere skindkontakt , men indtil da lavede man ofte vinen i søde og/eller mousserende udgaver, som stadig ses ofte i bl.a. Chieri.

Druen fra Californien gror i flere lande over hele Verden. I 1990erne blev Primitivo fra Salento identificeret som Zinfandel . Druen modner tidligt -“primo”- og tåler stærk varme, hvorfor den traditionelt har været brugt til konsumvin. Den kan opnå meget alkohol -13-15 %- uden at miste balancen. Ved lavt udbytte får vinen en meget rig bærduft og fint krydret smag. Kan nydes relativt ung og vinder sjældent meget ved lang lagring .

Verdens største land i befolkning og også på vej til at blive et af de vigtige eksport markeder fo vin, der i Kina betragtes som en luksusvare. Der er ca. 65.000 hektar vin, men det meste bruges fortsat til spisedruer og rosiner. Klimaet er også ofte for varmt og/eller for fugtigt til kvalitetsvin. Siden 1979 har en række firmaer, mest franske, taget del i joint-venture projekter i områder med mikroklima ikke ulig de bedste områder i Europa. Der er indført Cabernet og andre druer, bygget hypermoderne vingårde, og vinene bliver stadig bedre. Huailai området 120 km nord for Beijing har køligt og tørt klima, perfekt til ædel vin. Der har været vin siden 121 f.K., men det nåede sjældent udover Kejserdynastierne. I 1892 blev de første europæiske druesorter indført, bl.a. Riesling Italico. Franske munke grundlagde Beiking’s vingård -men disse vine var stort set beregnet til de udenlandske samfund i Kina. Den dag i dag drikkes vin stort set kun af en lille overklasse i det store land.

AOP for vin fra Rivesaltes området lavet på druen Muscat (varianter Muscat d’Alexandrie og Petits Grains).

Betegnelse for EU ‘s overskudsproduktion af vin, som forskellige kommissærer med vekslende held har søgt at tørlægge gennem de sidste 40 år i takt med at forbruget af vin er faldet især i de vinproducerende lande. I gamle dage var Frankrig storleverandør til Vinsøen, men i de seneste år har det især været Portugal, Spanien , Grækenland og i dag formentlig også de nye EU-lande som Rumænien og Bulgarien, der kan fylde søen op. En ny plan er på vej fra EU. De vigtigste punkter: * Den destillering af vin, der har fundet sted i de senere år, vil blive trappet helt ned over en periode på fire år. Drueskind samt andre biprodukter fra vinfremstillingen vil dog blive indsamlet af miljømæssige årsager. * De europæiske vinproducenter skal anspores til at hive 175.000 hektar vinstokke op ved rode. Og det skal dreje sig om de druesorter, der er mindst konkurrencedygtige. Antallet er en betydelig nedskæring i forhold til Europakommissionens oprindelige forslag til destruktion af 400.000 hektar vinmarker. * Tyskerne får lov til fortsat at tilsætte sukker i druemosten – noget, man hyppigt gør i de nordlige vinlande, hvor der ikke er sol nok til at opnå et tilstrækkeligt stort sukkerindhold i druerne. Der vil dog være en øvre grænse for mængden af sukker, der må tilsættes. * Ud over at skrive oprindelsesnavnet på etiketten vil det generelt blive tilladt vinproducenterne at angive druesorten og årgangen. * De nuværende restriktioner for, hvor man må plante vinstokke, vil blive ophævet i slutningen af 2015. * En stor del af de 1,3 milliarder euro (cirka 9,7 milliarder kr.), som EU har på sit årlige budget til vinindustrien, vil gå til medlemslandenes regeringer til brug for blandt andet markedsføring af vinen. Så det er altså slut med at lade næsten halvdelen af budgettet gå til opkøb af overskudsvin til destillering.

En af de allerbedste Grand Cru -marker i Vosne-Romanée i Bourgogne . Og en af de dyreste. 8 hektar med blot 10 ejere.

Forkortelse for Extra Old . Betegnelse for Cognac , der er lagret mindst i træfade mindst 6 år, men hos gode producenter markant længere.