(indtil 2007 Côtes du St.Mont), lille område i Gascogne i Sydvestfrankrig, der leverer friske, frugtige rødvine, kraftig, ofte karakterfuld rødvin samt god rosé. Selve byen St.Mont er lille (hele kommunen har blot 299 indb. i 2009) og gammel og ligger på sted, der var helligt for druiderne, længe før Kristendommen. Den dag i dag er der et “Université de la Thérapie Manuelle”, som modtager studerende fra hele verden. Vinen dækkeer et areal på knap 800 hektar , der -som også naboen Madiran – ligger som en enklave inde i Armagnac området. St.Mont skiller sig ud ved at loven kræver, at mindst 3 forskellige druer indgår i vinen. Rødvin og rosé laves af Tannat (minimum 60%) suppleret med den fine Pinenc (Fer Servadou) -minimum 10 % (20% fra 2020) samt Cabernet og Merlot . Tannat giver kraft og fasthed, mens Pinenc giver charme og frugt. Hvidvin laves 100% af de sjældne lokale druer, som André Dubosc reddede fra at uddø i 1980erne: Petit Courbu og Arrufiac (mindst 20% af hver) suppleret med Petit og Gros Manseng (højest 60% af disse to). De samme druer indgår også i Pacherenc du Vic-Bilh, Jurancon . Vinen har en ren og rig frugt og ofte en tør, forfinet smag.

4 gode råd – sådan opbevarer du din vin!
 
1) Temperatur : Hold en konstant temperatur på din vin hele året. Det er mindre vigtigt, om vinen ligger ved 8 grader eller 18 grader – bare det er uden de store, hurtige udsving. Vi anbefaler et sted midtimellem som optimal temperatur. Opbevarer du din vin for koldt, udvikler vinen sig meget langsomt. Opbevarer du din vin for varmt, udvikler vinen sig alt for hurtigt. Køkkenet, hvor mange ynder at opbevare deres vin er altså ikke at anbefale. Vin bryder sig heller ikke om frost, så lad ikke vinen overnatte flere nætter i din bil i den kolde vintertid.
 
2) Lys : Opbevar din vin hvor den ikke udsættes for for meget lys – ellers vil vinen ikke udvikle sig optimalt. Det er bl.a. også derfor vin er i farvede flasker. Derfor er en mørk kælder at foretrække eller dit klædeskab.
 
3) Luftfugtighed : Vær opmærksom på luftfugtigheden. Er rummet for tørt (luftfugtighed under 50%) vil korkproppen skrumpe og der kan komme luft ind og ødelægge vinen. Er rummet for fugtigt, risikerer du at vinens etiketter ødelægges. Hvis du ønsker at styre fugtigheden mere præcist, kan et vinkøleskab være vejen.
 
4) Vandret eller lodret : Opbevar din vin liggende, så vinen er i kontakt med korkproppen og derved undgå udtørring af proppen. Men husk, hvis der er tale om gammel vin er det en god ide, at stille vinen op et par dage i forvejen, for at bundfaldet kan sætte sig. Har din vin skruelåg , så klarer den sig fint stående.

Carmenère –er den store glemte Bordeaux -drue, som med Cabernet havde pæn andel i Bordeaux’ ry i 1700- og 1800-tallet. Men planten tålte ikke dårligt vejr så godt –”coulure”, dvs. når det blev regn og koldt i maj-juni, faldt de spæde blomster og druer til jords –og høsten blev lille. Efter de store epidemier i 1800-tallet (Oïdium og Phylloxera ) forsvandt Carmenère stort set. I 1980erne var der mindre end én hektar i hele Bordeaux. Men i 1970erne opdagede franske drueforskere på besøg i Chile , at en god del af landets Merlot faktisk var den stort set uddøde Carmenère. Inden da var Carmenère dog –med Merlot og Cabernet- blevet sendt til Chile, hvor den dog også blev glemt. Siden har Bordeaux importeret lidt Carmenère. F.eks. har Lagrange én hel række Carmenère, og også andre vingårde har plantet lidt. Men de skal stadig være opmærksomme på kulde og regn i juni… Jancis Robinson udråber den i “Oxford vinleksikon” såvel som i “Vin og Druer” til en slags super-Cabernet -det 8. vidunder. Men legenden er måske nok større end virkeligheden, for ofte skuffer Carmenère i Chile. Carmenère er ikke nem at lave -druerne skal høstes sent, udbyttet må ikke være højt (ofte høster man 100 hl/hkt i Chile!), og vinmageren må ikke have skallerne med for længe under macerationen. Men en god Carmenère kan have en rig frugt med både blomst og moden frugt; en afrundet fylde og ganske lang smag med vis elegance. Den kan ligne Merlot ikke så lidt -og det var da også under dette navn, at den blev solgt i Chile indtil 1980erne.

Delstat i Australien , 68.000 kv.km med 500.000 indbyggere, som ligger syd for det australske hovedland. Klimaet er ganske maritimt med hurtigt skiftende vejr, men generelt køligt -omend områder som Tamar er varmere end flere områder længere nordpå! Ialt er der plantet 500 hkt, men meget er unge vinstokke -de ældste vinstokke er plantet i 1950erne- med en årlig produktion på 2 millioner flasker vin, rød som hvid. Meget af vinen kommer fra ganske små vingårde, men enkelte store som Constellation (Verdens største vinkoncern) sælger en del vin fra øen, som dog laves på en af deres mange vingårde på fastlandet. I stil kan vinen ligne New Zealand -dvs. frugtige vine med god syre . Herhjemme er øen nok bedst kendt for vor kronprinsesse Mary, som blev født på øen -men øen er også et besøg værd for sin smukke natur -her Coles bay.

Petit Courbu, hvid drue af høj kvalitet fra Gascogne , synonym for Pacherenc, som den udgør hjertet af, suppleret med Manseng . Druen var storrt set uddød (kun omtalt i parantes i Robinson ‘s klassiker om druesorter), men har fået nyt liv siden 1980erne. Indgår også i hvid Saint-Mont.

Ay er en lille landsby beliggende i Champagne-regionen i det nordøstlige Frankrig, og den spiller en central rolle i produktionen af nogle af verdens mest prestigefyldte mousserende vine. Landsbyen ligger i hjertet af Champagne og er en del af Montagne de Reims underregionen.

Ay er mest kendt for sine højkvalitets Champagne, der produceres af nogle af områdets mest ikoniske huse, herunder Bollinger, Ayala og Deutz. Disse huse nyder godt af Ay’s gunstige klima og jordbundsforhold, der er ideelle til dyrkning af de klassiske Champagne-druer som Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier.

En af de mest berømte vinmarker i Ay er Clos des Goisses, der ejes af Champagne-producenten Philipponnat. Denne enkeltmark producerer nogle af de mest eksklusive og eftertragtede vine i Champagne-regionen og er kendt for sine stejle skråninger og kalkholdige jordarter.

Ay tiltrækker også mange besøgende med sine smukke vinmarker, historiske bygninger og velrenommerede vinkældre, der tilbyder guidede ture og smagninger. Byen er en del af UNESCOs verdensarvsliste og er et must-visit destination for enhver vinelsker, der ønsker at udforske Champagne-regionens rigdom og kultur.

Malolaktisk gæring. I tidlig dansk vinbog om Bordeaux skrev Henning O’Stritt i 1970erne om vinen, der kunne mærke foråret og begyndte at boble af glæde… Det er den malolaktiske gæring -hvor den hårde æblesyre (“malo”) omdannes til den blødere mælkesyre (“laktisk”) plus kuldioxid, der giver den fine brusen, som danskeren så som ægte forårstegn! Processen er helt naturlig og sker spontant, omend ikke mindst firmaer som Novozymes har perfektioneret den ved hjælp af bl.a. mælkesyre. På de fleste slotte sker denne “andengæring” i direkte forlængelse af den alkoholiske gæring, men i dag forlænger flere og flere denne “andengæring”, som også kan finde sted på egefade, hvor kuldioxiden forbliver i fadet og beskytter vinen mod den skadelige luft. Dette kaldes malolaktisk gæring i eg . Rødvin får næsten altid malolaktisk gæring, men især i varme klimaer undgår man denne ved at nedkøle og evt. svovle vinen, netop fordi denne gæring fører til samlet fald i syreindholdet, hvad man ikke har interesse for i varmt klima.

40 ha Grand Cru , som anses for den bedste fjerdedel -Quart- af Chaume vingården i Côteaux du Layon i Anjou , Loire , Frankrig . Søde vine lavet på 100 % Chenin blanc , sent høstet med botrytis . Der må produceres 22 hl pr. ha, hvilket er det lavest lovbefalede udbytte i Frankrig. Vinen ligner meget naboen Bonnezeaux.

Auslese anvendes til at beskrive en kvalitetskategori af tysk vin, især Riesling. Selve ordet betyder “udvalgt”, og vinen laves af nøje udvalgte håndplukkede drueklaser, der er  meget modne.

Traditionelt set er Auslese-vine lavet af druer, der er blevet ramt af ædel råddenskab, der skaber en koncentreret og kompleks smagsprofil. Ved denne botrytis-infektion kommer der sprækker i drueskallen, så vandet evaporerer, hvilket koncentrerer sukkerindholdet i druerne. I sidste ende resulterer det i en vin med en naturlig sødme og intensitet.

Auslese-vine er klassificeret som en af de højere kvalitetsniveauer inden for den tyske Prädikatswein-system. De kan variere i sødme og stil fra semi-tørre til søde vine afhængigt af druernes sukkerindhold og vinifikationsmetoder. Disse vine er kendetegnet ved deres komplekse aromaer, friske syrestruktur og evne til at aldre smukt over tid.

Auslese-vine er velegnede til at ledsage desserter, foie gras eller krydrede oste, men de kan også nydes alene som en aperitif eller som en lækker afslutning på et måltid.

Albana er en hvid druesort, der primært dyrkes i Emilia-Romagna-regionen i det nordlige Italien. Denne drue er kendt for sin alsidighed og evne til at producere forskellige typer vin, lige fra tørre og sprøde hvidvine til søde dessertvine. Albana-druen har en lang historie og har været dyrket i regionen i århundreder.

Albana-druen er især kendt for at være den første italienske hvidvin, der fik tildelt DOCG-status (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) i 1987 under navnet Albana di Romagna. DOCG-status er den højeste klassifikation for italiensk vin og angiver vine af særlig høj kvalitet.

Vinene har typisk en lys gylden farve og er kendt for deres rige og komplekse aromaer, der kan omfatte noter af modne frugter som pærer, æbler og abrikoser, samt florale toner og en karakteristisk mandelagtig afslutning. De tørre versioner af Albana er friske og syrlige, hvilket gør dem velegnede som ledsagere til fisk, skaldyr og lette pastaretter.

Søde Albana-vine, kendt som Albana Passito, laves ved at lade druerne tørre på vinstokken eller i specielle tørrerum, hvilket koncentrerer sukkerindholdet og smagene. Disse vine har en intens sødme og komplekse smagsprofiler med noter af tørrede frugter, honning og nødder, og de er fremragende som dessertvine eller til at ledsage modne oste.

Albana-druen dyrkes hovedsageligt i provinserne Forlì-Cesena, Ravenna og Bologna i Emilia-Romagna-regionen, hvor den drager fordel af det varme og solrige klima samt de varierede jordtyper, der bidrager til vinens kompleksitet.

Samlet set er Albana en alsidig og historisk vigtig druesort, der spiller en central rolle i vinproduktionen i Emilia-Romagna. Dens evne til at producere både tørre og søde vine gør den til en favorit blandt vinelskere, der søger varierede smagsoplevelser fra en enkelt druesort.

Ordet Ripasso på en flaske Valpolicella dækker over en fremstillingsmetode. Vinen Amarone laves af fuldmodne druer, der købet tørres i et rum, så en god del af vandet i druen fordamper og sukkerkoncentrationen stiger. Druerne mister 30-40% i vægt under tørringen. Efter presning af de tørrede druer gæres mosten på kvaset (drueskind, kerner mm.) ved ret lav temperatur og denne gæring af Amaronevinen er først færdig hen på foråret.
 
Den færdige Amarone lagres på fad i typisk 2-3 år. De bedste kvaliteter af den almindelige, frugtige Valpolicella som ligger færdig på tanke i kælderen tilsættes Amaronekvaset, så vinen undergår en andengæring og på den måde tilføres mere af det hele i form af alkohol , farve , smag, fylde og karakter. Det er denne metode – passere igen (italiensk: “ripassare”) der har givet navnet. De bedste “Ripasso” vine kan måle sig med en let Amarone og kan være glimrende erstatning for den ofte kostbare Amarone. Men Ripasso er ingen beskyttet titel, så der er endog meget stor forskel på disse vine, både i pris og kvalitet.
 
Se vores udvalg af Ripasso her: KLIK HER

Fransk for tønde eller tank. I Bordeaux anvendes det som et mål for 900 liter, det samme som 4 barriques á 225 liter knap 100 kasser á 12 flasker. Megen handel med vin i Bordeaux foregår i tonneau som måleenhed, selvom kun en lille del af vinen har set et egefad indefra !

Typisk en sød bordvin (f.eks. Sauternes ) eller en hedvin (f.eks. Portvin ), som går bedst til søde desserter.

Stor flaske med et indhold på 300 cl svarende til 4 almindelige flasker. I Bordeaux kaldes denne flaske dog i reglen dobbelt- magnum -her er Jéroboam traditionelt en flaske med 450 cl ( 6 fl) eller endog 500 cl.

Denis Dubourdieu er en af Bourdeaux´s mest anerkendte vinmagere, som i ung alder i 1987 blev professor ved det ønologiske fakultet på universitetet i Bordeaux . Her har han forsket i gærsorter, aromaer og modning af hvidvin, og hans metoder bruges i dag overalt på kloden. Han virker desuden som konsulent for en lang række vinslotte, bl.a. Rayne-Vigneau (1. Cru Sauternes ), Grand-Puy Ducasse ( Pauillac , 5.Cru) samt Crus Bourgeois i Médoc som Lamothe-Bergeron og Meyney.

“Arrière-goût” er en fransk term, der oversættes til “efterklang” eller “efter smag” på dansk. I vinverdenen refererer det til den smag, der bliver efterladt i munden, efter du har sluppet vinen. Det er den vedvarende smag og fornemmelse, som vinen efterlader på tungen og ganen efter indtagelse.

Arrière-goût kan variere meget afhængigt af vinen. Nogle vine efterlader en langvarig, behagelig eftersmag, der kan være frugtagtig, krydret eller kompleks, mens andre måske efterlader en mere kortvarig eller mindre behagelig eftersmag.

Vinsmagere og eksperter evaluerer ofte kvaliteten af en vin ud fra dens arrière-goût sammen med andre faktorer som smag, aroma og struktur. En behagelig og langvarig arrière-goût kan være et tegn på en velproduceret og kompleks vin, mens en kortvarig eller ubehagelig eftersmag kan indikere lavere kvalitet eller dårligt balancerede smagsnoter.

Alella er en vinregion beliggende i Catalonien, Spanien, og er en af landets mindste og ældste vinområder. Den ligger nordøst for Barcelona, tæt på Middelhavskysten, hvilket giver området et mildt og solrigt klima, ideelt til vinproduktion.

Alella har en lang historie, der går tilbage til romertiden, og har gennem århundreder været kendt for sine kvalitetsvine. Regionens vinmarker er typisk beliggende på terrasserede skråninger, hvilket giver en god dræning og eksponering for solen. Jorden i Alella er karakteriseret ved sin sandede tekstur, kendt lokalt som “sauló”, som bidrager til vinens unikke smagsprofil.

Regionen er mest kendt for sine hvidvine, der primært laves på Pansa Blanca (lokalt navn for Xarel-lo), en druesort, der trives i Alellas klima og jordbund. Disse hvidvine er ofte friske, aromatiske og har en god syre, med noter af citrusfrugter, æbler og undertiden en let saltet mineralitet på grund af nærheden til havet. Udover Pansa Blanca dyrkes der også andre hvide druesorter som Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Alella producerer også røde vine, som ofte er lavet på Garnacha (Grenache), Tempranillo og internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot. Disse rødvine kan variere fra lette og frugtagtige til mere fyldige og komplekse, afhængigt af vinfremstillingsmetoderne og lagringen.

Regionen er desuden kendt for sine mousserende vine (Cava), hvor Pansa Blanca ofte spiller en central rolle. Disse vine er populære både lokalt og internationalt for deres friskhed og kvalitet.

Alella er en del af Denominación de Origen (DO) systemet, som er Spaniens officielle kvalitetsbetegnelse for vinregioner. DO Alella blev etableret i 1956, hvilket anerkender regionens lange tradition og høje standarder for vinproduktion.

På trods af sin lille størrelse har Alella formået at bevare sin identitet og tradition inden for vinfremstilling, samtidig med at den har tilpasset sig moderne teknikker og smagspræferencer. Regionen tiltrækker vinelskere, der søger unikke og karakteristiske vine fra en historisk og naturskøn del af Spanien.

Schweiz (fr: Suisse) er lille Alpeland, der producerer gode vine –røde som hvide. Ialt omkring 135 millioner fl/år fra ca. 15.000 hkt. De bedste dyrkes i den fransktalende del af landet ved Genève-søen, Lac Léman ( Vaud ) samt ved Rhône udspring øst for søen ( Valais ). Desværre er det schweiziske omkostningsniveau højt og det gør vinene for dyre og derfor svære at sælge på eksportmarkederne. Vinene kendes på deres stednavne, druesorter og de officielt kontrollerede typenavne. Den mest udbredte drue til hvidvin er Chasselas (Fendant i Valais; godt halvdelen af den årlige vinhøst), fulgt af Sylvaner (lokalt ikke legalt kaldet Johannisberg) samt Müller-Thurgau (som blev opfundet i Schweiz). For rød er de mest udbredte Gamay og Pinot Noir (en blanding kaldes Dôle).

Arrufiac er en hvid druesort, der stammer fra det sydvestlige Frankrig, især regionen Béarn i det sydlige del af det franske departement Pyrénées-Atlantiques. Den er en af de mindre kendte druesorter og dyrkes primært i dette område samt i den nærliggende region Gascogne.

Denne druesort bruges hovedsageligt til at producere hvidvin og er en af de traditionelle sorter, der indgår i blandingen af de berømte vine fra Jurançon-appellationen i Béarn-regionen. Arrufiac-druen er kendt for sin evne til at producere vine med god syre og kompleksitet, og den tilføjer ofte friske og frugtagtige noter samt subtile krydrede undertoner til de endelige vine.

Arrufiac-druen er ikke så udbredt som nogle af de mere kendte hvide druesorter som Chardonnay eller Sauvignon Blanc, men den spiller stadig en vigtig rolle i regionens vinproduktion og bidrager til at skabe vine af høj kvalitet, især i blanding med andre lokale sorter som Gros Manseng og Petit Manseng.

Respekteret og intelligent husdyr, men også fransk for “grå” -og i vinmæssig henseende en meget lys rosé -i farve nærmest fusion af hvid og rosé. Vinen laves af røde druer, som kun får ganske kort skindkontakt -og derfor kun lidt farve. Vinen har i reglen mere friskhed end frugt og nydes ung.