Riccardo Cotarelle Riccardo Cotarella (f. 1948, Terni, Umbria) er vindyrker, vinmageer og konsulent. Hans egen vingård Falesco leverer rigtig god vin (med broderen Renzo som vinmager), men det er som konsulent for en række af Italiens mest ansete vingårde, han har fået sit store ry. Blandt hans kunder er Cerro, Poderina, Còlpetrone, Volpaia og mange andre. Han er blevet kaldt “”en pioner i den itlienske vinindustri”… “Hans ekspertise i alle aspekter af vinproduktionen”. Riccardo Cotarella er en af de mest indflydelesrigekonsulenter i Italien .

Kaldes druen Grenache på Sardinien. Her er der godt 11.000 hektar med druen, som i Frankrig bruges til Châteauneuf du Pape og anden Rhône og Languedoc , mens den i Katalonien under navnet Garnatxa bruges til bl.a. Priorat . På Sardinien har druen et stort potentiale, som dog efter manges mening ikke helt ses endnu, da druen ofte presses til for højt udbytte (77 hl/ha) tillades mod f.eks. 35 hl til god Rhône som Châteauneuf du Pape, Gigondas , Rhône Villages mv. Gode udgaver kan dog minde ikke så lidt om en flot Rhône. Den mest almindelige DOP er Cannonau di Sardegna.

Agiorgitiko er en rød druesort, der dyrkes primært i Grækenland, især i regionen Nemea på Peloponnes-halvøen. Den er en af de mest dyrkede druesorter i Grækenland og anses for at være en af landets bedste røde druer.

Agiorgitiko-druen producerer vine med en bred vifte af stilarter, afhængigt af dyrkningsmetoder, vinificeringsteknikker og terroir. Generelt producerer den vine med en mørk rød farve, en rig og fyldig krop samt bløde tanniner. Smagsprofilen kan variere fra frugtagtige noter af kirsebær, solbær og brombær til mere komplekse nuancer af krydderier, lakrids og chokolade.

Nemea-regionen er især kendt for at producere Agiorgitiko-vine af høj kvalitet. Disse vine har ofte en dyb farve, rig smag og en blød struktur, der gør dem behagelige at drikke i en ung alder, men også velegnede til aldring.

Agiorgitiko-druen bruges også til at lave en række andre vine i Grækenland, herunder rosévine og dessertvine. Den er populær blandt både lokale forbrugere og internationalt, og den har bidraget til at øge Grækenlands omdømme som producent af kvalitetsvine.

Fransk for stjerne. Lille by og AOP i Jura området øst for Bourgogne . Har navn efter undergrunden, der -udover Jura kalk!- byder på millioner af fortstede søstjerne -heraf navnet “l’Étoile”. På 67 hkt laves god tør hvid Jura , mest på Chardonnay , samt en smule mousseux , vin jaune og vin de paille. Rødvin og rosé laves også, men må “nøjes” med at kalde sig Côtes de Jura. Det største domæne er Château de l’Étoile, men den bedste vin anses for at være Montbourgeau, hvor Nicole (der er uddannet ønolog fra Dijon) på knap 10 hektar leverer årligt ca. 50.000 flasker. Læs mere om domænet her (fransk blog)

Det er en måde at lagre vin på, hvor en del af vinen er en blanding af ældre årgange, og hvor gennemsnitsalderen gradvist stiger år for år. Hvert år tappes kun en vis del af hvert fad, som så fyldes op med yngre vin, der giver friskhed (og Flor) til den ældre vin, men til gengæld får karakter fra den gamle vin.

Sherry skal ved lov lagres i gennemsnit 3 år, i reglen i fade af amerikansk eg med 500 liter. Fadet fyldes kun 85%, så en vis iltning tillades. Vinen lagres i grupper af fade (criaderas). Vin tappes fra den ældste criadera, der så fyldes op fra den næstældste criadera, der så fyldes op med vin fra den 3. ældste criadera osv. Efter mange år har du en “solera” hvorfra du hvert år kan tappe måske 20.000 flasker gammel vin. Karakteren fra den ældste vin, som måske kan være 50 år, måske 100 eller 150 år, præger også de yngre vine. Metoden benyttes specielt til frem stilling af Sherry

Jeff Leve’s WineCellarInsider.com er en webside, der er specialiseret i Bordeaux, som er Jeff’s mangeårige favorit. Men i dag kan man her også finde bl.a. Rhône og California vine. Fuld adgang til over 13.000 noter kræver abonnement, men en del kan også ses uden abonnement. Jeff Leve, der privat er direktør for et mediehus, er også forfatter til en række glimrende portrætter af førende vinslotte.

Eller cooperativ (dansk kooperativ ) er for vin et andelsforetagende, der producerer vin af de druer, som dets medlemmer indleverer. Den forkortes i Frankrig S.C. (eller S.Coop), en betegnesle, der også bruges i andre latinske lande som SPanien og Italien . På etiketten ses i Frankrig også betegnelser som “Cave Vinicole”, Cave de Vinification o.l. Tilsvarende for Italien “Cantina dei Produttori” o.l. og i Tyskland “Winzergenossenschaft”. I Frankrig er 95.000 vinproducenter knyttet til de franske kooperativer, som fremstiller 500 millioner flasker om året – 44% af al AOC -vin og 67% af al Vin de Pays . En forbrugerundersøgelse fra Confédération des Coopératives Vinicoles de France viser, at hele 84% af franskmændene mener, at kooperativer leverer god vin til prisen (i 2007). Undersøgelsen viste dog også, at 73% af forbrugerne ikke aner, hvad et kooperativ egentlig er for en størrelse – at det er et andelsforetagende, der producerer vin af de druer, som dets medlemmer indleverer. Generelt er få kooperativer i klasse med førende private vingårde, men i udkantsområder kan de betyde meget for et områdes overlevelse. Et eksempel er Gascogne , som efter phylloxera var helt affolket, men hvor et godt kooperativ fik sparket liv til en hel region. Alsace var i 1940erne i ruiner efter to verdenskrige samt tysk okkupation -her har kooperativer også haft en vigtig rolle .

Mindre AVA del af Monterey AVA i California, som ligger på skråninger nær havet. Vinen gror ret højt her -op til 360 m.o.h. Ialt godt 900 hkt, mange plantet i 1990erne og 00erne, over 50% Chardonnay , resten ikke mindst Pinot Noir og Syrah .

Forkortelse for “Indicacao de Proveniencia Regulamentada”. Portugisisk klassifikation der kan sidestilles med den franske VDQS eller Vin de Pays . Teoretisk omfatter den alle regioner, der venter på DOC status. Enkelte områder er meget store, andre omfatter kun enkelte kommuner.

Webside for Daniele Cernelli, italiensk kritiker, som var medstifter af Gambero Rosso og i årrække var guidens redaktør. Han udgiver nu siden egen Guida Essenziale -en noget krævende titel på en guide! Besøg hans webside: http://www.doctorwine.it/en/index.php

Frankrig leverer fra 1 million hkt godt 8 milliarder flasker/år, kun overgået af Italien . Visse områder i Frankrig leverer mere vin end de fleste lande i “Den ny Verden” -og få vinmagere vil nægte, at de ikke har søgt inspiration i Frankrig! Vi starter i det kølige nord. Kører man fra København en tidlig morgen, er vi i Paris om aftenen… Loire er Frankrigs længste flod, og der er vin overalt. Foruden rød og -især- rosé laves hvid i tre typer: Mod øst Sancerre , Pouilly- Fumé og Touraine, alle på druen Sauvignon . Friske, rigt duftende tørre vine. Mod vest nær Atlanten laves den tørre, friske Muscadet , og i midten laves Anjou med druen Chenin og hvidvin af alle typer – fra tør til sød. Champagne laves øst for Paris af Bourgognes Pinot og Chardonnay . Den gøres mousserende ved 2. gæring på flaske . Det betragtes som Verdens fineste mousserende vin. Crémant ligner champagne mere en d man skulle tro. Alsace ligger ved Vogeserne syd for EU ’s Strasbourg. Route du Vin – Verdens første vinvej – fører én gennem et af Frankrigs smukkeste områder med gamle byer. Vinene sælges under navn på druen, de “syv søstre”: Riesling , Pinot Blanc , Sylvaner, Gewurztraminer , Pinot Noir , Pinot Gris ( Tokay ) og Muscat . Alle vinene er tørre – omend enkelte (dyre) sent høstede vine kan være søde. Bourgogne ligger mellem silkebyen Lyon ( Beaujolais ) og hertugernes Dijon. Hvidvinene af Chardonnay regnes for Verdens ypperste. Rødvinene kan variere -drueduftende Beaujolais i syd (bl.a. Grand Cru med bynavn, f.eks. St.Amour) til Pinot Noir i nord. De ypperste vine laves i et smalt bælte, ” Côte d’Or”, der betyder “Den gyldne skråning”, omkring de smukke små byer Beaune og Nuits-St.Georges, ved motorvejen, ca. tre timer fra Alsace. De hvide vine bærer navne som Chablis , Pouilly-Fuissé og Meursault, og de røde vine Beaune, Nuits og Gevrey- Chambertin. Det er vine, der er meget anderledes o g opnår høje priser. Rhône ligger omkring Pavernes by, Avignon , ved floden Rhône. Igen er der masser af vin, mest jævn, men også superbe vine, hvis udbyttet holdes nede: Châteauneuf-du-Pape, Gigondas , Vacqueyras . Rhône “Villages” er ca. 50 byer, hvoraf et dusin, f.eks. Cairanne må trykke navn på etiketten. Også Tavel , Frankrigs mest berømte rosé, laves her. I nord laves mindre, men bedre, vin; den røde helt af druen Syrah . Hermitage er mest kendt. Provence er mere kendt for sol og natur end vin. Der laves mest rosévin, men også god rødvin, der slet ikke er ulig: Languedoc og Roussillon der leverer den franske dagligvin men har potentiale til at rivalisere ethvert område i Verden. Her laves knap 35% af al fransk vin (95% rød eller rosé. Stadig mest jævn vin, men flere og flere godser har flot vin, som kan være nogle af de bedste vinkøb overhovedet i Verden. Druer og stil i alle vinene er dog meget lig Rhône. Vine som Roussillon, Corbières og Côteaux de Languedoc ses overalt. Mondæne druer som Merlot ses også, men må kun sælges som Vin de Pays , “landvin”. Bordeaux – de bedste vine ses, og efterlignes, overalt i Verden. Bordeaux er også Verdens største område for kvalitetsvin, ca. 700 millioner fl/år, 75% rød, der på flaske modnes til bouquet -rige, aristokratiske vine med lang smag. Druen Merlot giver blødere vin, især i St.Émilion , Pomerol og Fronsac . Cabernet giver fastere, mere bouquetrig vin, mest i Médoc og Graves . De bedste bærer navn på mindre byer, f.eks. Margaux og St.Julien i Médoc samt Pessac-Léognan i Graves. De hvide er mest tørre, men små mængder ædelsød hvid laves, f.eks. Sauternes . Cru Classé: De bedste godser i Médoc er klassificeret i fem klasser. Også Graves og St.Émilion samt Sauternes har officielle klassifikationer. “Cru Bourgeois” er der mange af; det er en god standardvin. Sydvest-Frankrig er Bordeaux’ gamle bagland, hvor det meste af vinen er i stil med Bordeaux. Vinen er ofte god -eller bedre- som regel til en lavere pris, bl.a. Cahors , Bergerac samt tættere på Pyrenæerne, St.Mont og Madiran . Læs endvidere mere om Frankrigs appellation system.

Dansk smørrebrød ledsages ofte af øl og snaps. Men vin kan faktisk være en fuldgod erstatning, blot du insisterer på vin, der kan overleve mødet med den marinerede sild og samtidig kunne dække nogenlunde bredt. Vin Rosé er perfekt, men også en ung, aromatisk frisk hvidvin fra eksempelvis Gascogne, Alsae eller Sydfrankrig er et godt valg. Men prøv også mousserende vin som Prosecco eller Cava.

Lille område i Pyrenæerne i det franske baskerland. Området ligger på den traditionelle vej for pilgrimme til Sct. Jakobs grav -et fast stop er det berømte kloster Roncesvaux (Roncesvalles) på den spanske side af grænsen. Et sagn siger, at det var her i nærheden, at Holger Danske siges at være faldet i stort slag mod maurerne. Det lokale vine (det på baskisk gør god brug af bogstavet X) gror i omrking 400 m.o.h. og laves af bl.a. Tannat plus Cabernet . Der er i dag også udmærket hvidvin, ikke mindst på Domaine Brana, der har kældre hugget indi klippen. Vinene drikkes dog mest lokalt.

Grøn drue der bruges til Tokaji-vinene i det nordøstlige Ungarn . Giver en meget karakterfuld vin med overdådig frugt og god race og krop . Vinificeret også som tør vin både som varietal og i blandinger med fortrinsvis Furmint , der er hoveddruen i Tokaji.

Betegner en flot og klassisk vin med stor karakter, en vin stort set uden fejl, der i et og alt er i harmoni og har noget så udefinerbart som “klasse”.

Premier Cru Classé slot i Pessac-Leognan ( Graves ) i Bordeaux . Det eneste slot uden for Medoc, der er med i den oprindelige Medoc- klassifikation fra 1855, som officielt skulle dække hele Bordeaux, men reelt stort set kun omfattede vine fra Médoc , som var de mest ansete på det tidspunkt. Slottet er i topform under ledelse af unge Delmas. Fremstiller også en fremragende tør hvidvin og ejer også nabo-slottene La Mission Haut -Brion, Latour Haut-Brion samt Laville Haut-Brion. Besøg evt. deres website: http://www.haut-brion.com/

Bæredygtig drift, (engelsk sustainable, fransk “Raisonnée) er drift tæt på økologisk drift, hvor man bruger ingen eller meget lidt af skadelige insekt- og plantegifte samt kunstgødning. I “sustainable agriculture” eller “culture raisonnée “, det franske navn, er en vis sprøjtning samt gødning tilladt, dog i langt mindre omfang end ved “normal” drift. Stort set alle vore leverandører bruger denne metode, hvis de ikke er gået skridtet helt ud med 100% økologisk eller biodynamisk vindyrkning (eller ikke orker bureaukratiet ved økologien). 
Princippet i økologisk vindyrkning er en bæredygtig udviklng for vinplanten og hele miljøet omkring den. Ved at undlade brug af gifte til at bekæmpe skadelige svampe, råd og insektangreb begrænses udbytter, men samtidig skal dette gøre vinplanten mere modstandsdygtig og i stand til at modstå disse angreb. Det kan koste i form af færre druer på vinstokken, men kommer ind igen i form af en sundere vin. Derfor må vindyrkeren ikke tilføre jordbunden “fremmede” stoffer, ikke kunst- men naturgødning osv. De fleste insektgifte og tilsætningsstoffer er totalt forbudt, og resten må kun bruges i stærkt begrænset omfang. Der er dog stadig stor uenighed blandt økologiske vindyrkere. Det er tilladt at tilsætte svovl for at undgå eftergæring i den færdige vin. Også sprøjtning med kobbersulfat tillades omend i begrænset omfang til at bekæmpe skimmelsvamp.

Bouchard Père & Fils, historisk vigtigt (1731) firma i Beaune , som ejer det største domæne på Côte d’Or foruden vigtige besiddelser i Chablis (William Févre) samt Mâcon og Beaujolais . Huset er største ejer i Montrachet Grand Cru ‘erne (især Chevalier Montrachet) samt i Beaune, Volnay , Pommard og Meursault, men har også hjertet i Corton Grand Cru. Godt halvdelen af produktionen er fra eget domæne, restan fra vindyrkere på kontrakt, i reglen langtids kontrakter, hvor Bouchard står for pasning, høst og produktion. Udsigt til den flade Bourgogne -slette fra Bouchard Père’s domæne i Chevalier Montrachet. Huset tilhørte familien Bouchard indtil 1990erne, hvor et lidt nedslidt -men potentielt meget lovende- firma blev købt af Joseph Henriot, som på få år ændrede huset fra en falmet stjerne til Bourgogne’s måske bedste vinhus, om man kan tro guider som Gault-Millau . Henriot startede sin karriere med lille Champagne -hus, som han solgte til Veuve Clicquot. Her blev han administrerende direktør. Han ledede forhandlingerne, der førte til oprettelsen af LVMH (Louis Vuitton-Moët-Hennessy) og gik bagefter på en tidlig pension -med en stor pose penge, som han brugte til bl.a. at købe Bouchard Père & Fils. Huset har domicil i det historiske slot, som kongen af Frankrig lod opføre i Beaune kort tid efter, at hertugdømmet Bourgogne blev del af Frankrig. Splinternye kældre er siden opført, hvor vinene laves på så naturlig manér som muligt. Huset får 7 stjerner af 7 i Gault-Millau 2011. Læs artiklen her! Læs mere om huset, vinene -16 sider pdf (English).

Richard Juhlin er måske den førende Champagne -autoritet i dag -og så er han tilmed fra vort naboland Sverige. I løbet af 1990erne blev han anerkendt som ekspert i Champagne, men blev først kendt uden for Sverige med bogen “2000 Champagnes”, der udkom op til millennium i 1999. Siden fulgte først 3000 og i 2004 “4000 Champagnes”. “Richard Juhlin’s Champagne Guide” kom første gang i 2008, en glimrende introduktion til Champagne, en god introduktion til husene, med noter på over 8000 Champagner. Det lyder af mange, men faktisk synes der at være mange mindre Champagne-huse, som ikke er kendt af den store ekspert. Besøg hans web her: http://www.champagneclub.com Vinene kan få op til 100p (men 80 er faktisk en rigtig god Champagne), mens husene får op til 5 stjerner. I løbet af de seneste år er Juhlin udvidet med Champagnebarer -kun for medlemmer- og han optræder som gæsteforelæser ved smagninger mv.

På spansk: Priorato, lille DOC-område nær Tarragona syd for Barcelona i Katalonien . Området er et af de mest utillgængelige i Verden og dækker ofte stejle skrænter omkring et 1100-tals kartheuser kloster, Scala Deï (“Guds Trappe”). Historisk har området været brugt til stærkvine i stil med Port (engang ofte solgt som “Tarragona Port”), men siden 1990erne har en håndfuld unge vinmagere forfinet de førhen ofte rustikke vine på druerne Grenache og Carignan . I dag bruges også Syrah og Cabernet , og de bedste hører til Spaniens bedste -og mest kostbare- vine. Klimaet er ekstremt med varme dage og kolde nætter, og jordbunden (Licorella) af skifer og kvarts betyder lavt udbytte, sjældent over 20 hl/hkt. Foto: Santa Maria kirken i Priorat.